E-læringssystemer - Eksemplificeret ved SWIM

Relaterede dokumenter
Projektarbejde vejledningspapir

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

SWIM PÆDAGOGISKE MANUAL

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

SWIM2 engelsk version konceptbeskrivelse

Forord. og fritidstilbud.

Literacy, læring og åben skole, IUP, skolekonference 19/8 2014

Krav og forventninger til anmeldere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

Madkamp 2018/2019 Brug knolden

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Analysespørgsmål og rapportering

Fagbeskrivelse for Krea

Undervisningsbeskrivelse

Innovation B valgfag, juni 2010

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

Psykologi B valgfag, juni 2010

MODELLERING SOM DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF ELEVERNES FAGSPROG

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts Mette Hermann

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

Litteratursiden i din undervisning

DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

U DVIKLINGSTEAMET AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK

Robotter med følelser

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Fra opgave til undersøgelse

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

1. Hvilke erfaringer har I med vurderinger? 3. Er der noget der er særligt svært?

Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk

Projektforløb med innovativ sigte. Arbejdsformer som understøtter produktiv læring.

Lærervejledning. til. Undervisningsmodulerne

LÆRINGSNETVÆRK JOBCENTRE OG A-KASSER RYKKER TÆTTERE SAMMEN!

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

Elevens alsidige personlige udvikling

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Mentor eller certificeret coaching

Programmering i folkeskolen

Litteratursiden i din undervisning

Lærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING

Psykologi B valgfag, juni 2010

Slidekompendium v. dirigent, dr. cand.mag. Peter Ettrup Larsen. Konference for matematikvejledere og andre resursepersoner, Odense, 1/9, 2016

Projektorienteret undervisning på Landsgrav Friskole

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den historiske roman

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation

Kickoff praktik 3 - dag 2

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Afsætning A hhx, august 2017

Guide til elevnøgler

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Ekspert i Undervisning

Velkommen som elev i Københavns Kommune

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

11.11 Sløjd og design

AT på Aalborg Katedralskole

DEN DIGITALE ORGANISATION NYT DIGITALT LANDSHOLD SKAL FLYTTE KRIFA ONLINE

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Bygaden Linjevalg 2018/19

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN?

Teknologi B htx, august 2017

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Matematikkommission Læreplaner og it

Introduktion til nye social- og sundhedsassistentelever

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side FORTOLKNING

Informatik B hhx, august 2017

Banksy. At skrive er at tænke. Kursus i skriftlighed. Langkær 2011.

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

Transkript:

Elæringssystemer Eksemplificeret ved SWIM Ved Claus Rosenstand

Adjunkt VR Media Lab, Institut for Kommunikation Forfatter

Disposition Reflekterende ak tiviteter Checkland & Scholes: 9 Forandringsrettede aktiviteter Identifikation af SWIM Hverdagsbevidsthed er en umiddelbar måde at forstå, begribe, erkende eller tænke på, som vi i udgangspunktet anvender, fordi den virker. [Adolphsen 95]. Beskrivelse af SWIM Realisering af SWIM Afprøvning af SWIM

Identifikation af SWIM Genre Fortælleplan (det der formidler) Handlingsplan (det der formidles) Situeret brugerrolle Didaktisk Lærer Omtalt Elev Episk Fortæller Fortalt Tilhører Dramatisk Model Modelleret Tilskuer Simulativ Simulator Simuleret Medaktør Inspiration: Peter Harm Larsen 9: s. 91 Simulation Simulator Model

Identifikation af SWIM FRIHEDSDIMENSIONER Kritisk valg af informationssøgestrategi Kreativt: Finde en nøgle

Beskrivelse af SWIM Inspireret af Lars Qvortrups læringssystematik i Det lærende samfund Vidensformer 1. ordens viden 2. ordens viden 3. ordens viden 4. ordens viden Læringsformer 1. ordens læring 2. ordens læring 3. ordens læring Læringsomverden Evner Kvalifikationer Kompetencer Kreativitet Kultur

Beskrivelse af SWIM Vidensformer Læringsformer Evner Løsningsniveau 1. ordens viden 1. ordens læring Kvalifikationer Realisere løsninger 2. ordens viden 2. ordens læring Kompetencer Bruge løsningsmetoder 3. ordens viden 3. ordens læring Kreativitet Skabe nye løsningsmetoder

Beskrivelse af SWIM Vidensformer Læringsformer Evner Løsningsniveau Fokus 1. ordens viden 1. ordens læring Kvalifikationer Realisere løsninger Teknik 2. ordens viden 2. ordens læring Kompetencer Bruge løsningsmetoder Proces 3. ordens viden 3. ordens læring Kreativitet Skabe nye løsningsmetoder Produkt

Beskrivelse af SWIM Vidensformer Læringsformer Evner Løsningsniveau Fokus Metafor 1. ordens viden 1. ordens læring Kvalifikationer Realisere løsninger Teknik Hammer 2. ordens viden 2. ordens læring Kompetencer Bruge løsningsmetoder Proces At hamre 3. ordens viden 3. ordens læring Kreativitet Skabe nye løsningsmetoder Produkt Klods

Beskrivelse af SWIM Vidensformer Læringsformer Evner Løsningsniveau Fokus Metafor 1. ordens viden 1. ordens læring Kvalifikationer Realisere løsninger Teknik Hammer 2. ordens viden 2. ordens læring Kompetencer Bruge løsningsmetoder Proces At hamre 3. ordens viden 3. ordens læring Kreativitet Skabe nye løsningsmetoder Produkt Klods Situation Rutine Problemløsning Problemorientering

Beskrivelse af SWIM Vidensformer Læringsformer Evner Løsningsniveau Fokus Metafor 1. ordens viden 1. ordens læring Kvalifikationer Realisere løsninger Teknik Hammer 2. ordens viden 2. ordens læring Kompetencer Bruge løsningsmetoder Proces At hamre 3. ordens viden 3. ordens læring Kreativitet Skabe nye løsningsmetoder Produkt Klods Situation Rutine Problemløsning Problemorientering Problem Arbejdsform

Beskrivelse af SWIM Vidensformer Læringsformer Evner Løsningsniveau Fokus Metafor 1. ordens viden 1. ordens læring Kvalifikationer Realisere løsninger Teknik Hammer 2. ordens viden 2. ordens læring Kompetencer Bruge løsningsmetoder Proces At hamre 3. ordens viden 3. ordens læring Kreativitet Skabe nye løsningsmetoder Produkt Klods Situation Problem Arbejdsform Informationssøgestrategi Rutine Grasser (Gazelle) Problemløsning Hunter (Løve) Problemorientering Browser (Giraf)

Beskrivelse af SWIM Vidensformer Læringsformer Evner Løsningsniveau Fokus Metafor 1. ordens viden 1. ordens læring Kvalifikationer Realisere løsninger Teknik Hammer 2. ordens viden 2. ordens læring Kompetencer Bruge løsningsmetoder Proces At hamre 3. ordens viden 3. ordens læring Kreativitet Skabe nye løsningsmetoder Produkt Klods Situation Problem Arbejdsform Informationssøgestrategi Personificering Rutine Grasser (Gazelle) Anna Problemløsning Hunter (Løve) Mette Problemorientering Browser (Giraf) Thor

Realisering af SWIM

Afprøvning af SWIM Hvad er den mest hensigtsmæssige informationssøgestrategi? Akt 1 2 3 4 5 Thor Mette Problemorientering / Giraf / Browser Problemløsning / Løve / Hunter Anna Rutine / Gazelle / Grasser Uge efter gruppedannelse Afgrænset emnet Skal til at tage de første skridt (Proces) Problem kendt Arbejdsform ukendt > Problemløsning = Mette

Afprøvning af SWIM Hvad er den mest hensigtsmæssige informationssøgestrategi? Akt Thor Mette Anna 1 2 3 4 5

Afprøvning af SWIM Hvad er den mest hensigtsmæssige informationssøgestrategi? Akt 1 2 3 4 5 Situation Problem Arbejdsform Thor Problemorientering Mette Problemløsning Anna Rutine Akt 1) Emnet er afgrænset: Det er ikke mere forkert at læse en masse bøger, end at diskutere problemet, når situationen er problemløsning?

Afprøvning af SWIM Hvad er den mest hensigtsmæssige informationssøgestrategi? Akt 1 2 3 4 5 Situation Problem Arbejdsform Thor Problemorientering Mette Problemløsning Anna Rutine Akt 1) Emnet er afgrænset: Det er ikke mere forkert at læse en masse bøger, end at diskutere problemet, når situationen er problemløsning? Akt 3) Efter vejledermøde: Det er ikke mere forkert at slå op i leksika (en autoritet) end at bruge referencer fra vejleder (anden autoritet), når situationen er problemløsning?

Afprøvning af SWIM Hvad er den mest hensigtsmæssige informationssøgestrategi? Akt Thor 1 2 3 4 5 Situation Problemorientering Problem Arbejdsform Mette Problemløsning Anna Rutine Akt 1) Emnet er afgrænset: Det er ikke mere forkert at læse en masse bøger, end at diskutere problemet, når situationen er problemløsning? Akt 3) Efter vejledermøde: Det er ikke mere forkert at slå op i leksika (en autoritet) end at bruge referencer fra vejleder (anden autoritet), når situationen er problemløsning? Akt 4) Før informationsfaglig vejledning: Det er bedre at skimme hylderne for bøger, der hvor man plejer at lede, end at søge sporadisk på Internettet, når situationen er rutine.

Afprøvning af SWIM Hvad er den mest hensigtsmæssige informationssøgestrategi? Akt 1 2 3 4 5 Situation Problem Arbejdsform Thor Mette Problemorientering Problemløsning Anna Rutine Akt 1) Emnet er afgrænset: Det er ikke mere forkert at læse en masse bøger, end at diskutere problemet, når situationen er problemløsning. Akt 3) Efter vejledermøde: Det er ikke mere forkert at slå op i leksika (en autoritet) end at bruge referencer fra vejleder (anden autoritet), når situationen er problemløsning. Akt 4) Før informationsfaglig vejledning: Det er bedre at skimme hylderne for bøger, der hvor man plejer at lede, end at søge sporadisk på Internettet, når situationen er rutine. Akt 5) Perspektivering: Det er bedre at søge i afgrænset artikeldatabase, end at starte forfra med en bred søgning, når situationen er problemorientering.

Afprøvning af SWIM Hvad er den mest hensigtsmæssige informationssøgestrategi? Akt 1 2 3 4 5 Situation Problem Arbejdsform Thor Problemorientering Mette Problemløsning Anna Rutine Akt 1) Emnet er afgrænset: Det er ikke mere forkert at læse en masse bøger, end at diskutere problemet, når situationen er problemløsning. Akt 3) Efter vejledermøde: Det er ikke mere forkert at slå op i leksika (en autoritet) end at bruge referencer fra vejleder (anden autoritet), når situationen er problemløsning. Akt 4) Før informationsfaglig vejledning: Det er bedre at skimme hylderne for bøger, der hvor man plejer at lede, end at søge sporadisk på Internettet, når situationen er rutine. Akt 5) Perspektivering: Det er bedre at søge i afgrænset artikeldatabase, end at starte forfra med en bred søgning, når situationen er problemorientering. Akt 3) Idéfase: Det er mere forkert at søge på nøgleord fra problemformulering end at gå på biblioteket, når situationen er problemorientering.

Afprøvning af SWIM Hvad er den mest hensigtsmæssige informationssøgestrategi? Akt 1 2 3 4 5 Situation Problem Arbejdsform Thor Problemorientering Mette Problemløsning Anna Rutine Akt 1) Emnet er afgrænset: Det er ikke mere forkert at læse en masse bøger, end at diskutere problemet, når situationen er problemløsning. Akt 3) Efter vejledermøde: Det er ikke mere forkert at slå op i leksika (en autoritet) end at bruge referencer fra vejleder (anden autoritet), når situationen er problemløsning. Akt 4) Før informationsfaglig vejledning: Det er bedre at skimme hylderne for bøger, der hvor man plejer at lede, end at søge sporadisk på Internettet, når situationen er rutine. Akt 5) Perspektivering: Det er bedre at søge i afgrænset artikeldatabase, end at starte forfra med en bred søgning, når situationen er problemorientering. Akt 3) Idéfase: Det er mere forkert at søge på nøgleord fra problemformulering end at gå på biblioteket, når situationen er problemorientering.

Alt i alt: De få fejl kan rettes ved ændring af scoringssystem og knaptekster. Godt og normalt udfald af afprøvning!! clausr@vrmedialab.dk