Høringssvar fra praktiserende læger Høringspart: Niels Svensson 1. Formål og rammer for Praksisplanen Jeg er ø-læge på Femø. Min hverdag er meget forskellig fra almen praksis i dag, idet jeg fungerer som læge for mine patienter døgnet rundt. Jeg har ikke noget hjælpepersonale, dvs. alle funktioner varetages af mig. Velkomst, paramedicinske undersøgelser, samtaler, hjemmebesøg, kontorarbejde etc. 2. Udfordringer og visioner Telemedicin er yderst vigtig for UdkantsDanmark, og ikke mindst for en ø-læge. Jeg var medstarter til et projekt om teledermatologi, som nu er implementeret. Det fungerer meget fint. Således undgår borger i mange tilfælde at skulle den lange vej til nærmeste specialist og samtidig er det udviklende for den enkelte almenpraktiker med specialiserede svar på en billeddokumentation. Sammenhængende forløb er vigtig: Giv den enkelt medarbejder/sundhedsperson ansvar i et fladt forløb. Det giver større arbejdsglæde og dermed energi. Side 1
3. Fem indsatsområder Sygebesøg er nødvendigt, skal ikke tages ud af overenskomsten. At se sin patients hverdag giver et helhedsindtryk: ressourcer, pårørende, fysiske rammer etc. 4. Sundhedsaftale Ingen kommentarer 5. Lægedækning Mulighed for satellitpraksis, som p.t. fungerer fint i Lolland Kommune. Gode kollegiale forhold Oprettelse og styrkelse af 12-mands foreninger Sørge for arbejde til medfølgende samlever/ægtefælle Side 2
6. Sygebesøg Se tidligere kommentar 7. Samtaleterapi Jeg honoreres ikke for samtaleterapi, da jeg ikke har gennemgået kvalificerende kurser, men jeg har masser af lange samtaler med mine patienter på baggrund af et indgående kendskab til dem som ø-læge. 8. Nationale tiltag FMK er en meget stor fordel i almen praksis, når blot alle husker at bruge det! Tidlig opsporing af kræft ligeledes vigtig men skaber også megen unødig frygt. Side 3
9. Perspektivering Intentionerne i praksisplan er ok. Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Høringspart: Claus Bache 1. Formål og rammer for Praksisplanen 2. Udfordringer og visioner 3. Fem indsatsområder 4. Sundhedsaftale 5. Lægedækning 6. Sygebesøg Vedr. Sygebesøg og Sikring af ensartet anvendelse og mindsket ulighed Der anføres at der er forskelligt serviceniveau i sygebesøg mellem de enkelte praksis og det anføres at der så er ulighed i sundhed. Det er for usikkert at konkludere det. Alle praksis tilbyder trods alt sygebesøg. Der er praksis som har været i samarbejdsudvalget for at køre for mange sygebesøg. Ældre på plejecentre som ikke er demente bliver glade for en tur til lægen og hvor pårørende og personale kan hjælpe, er det formålstjenstligt at de kommer i praksis. De isoleres ikke på plejecentret og i klinikken haves mere udstyr med højere kvalitet i lægearbejdet til følge - det giver større lighed i sundhed (på tværs af aldre). Vedr. Sygebesøg på midlertidige kommunale pladser Der er eksempel på kommune som har placeret alle midlertidige pladser ca 25 km væk i forhold til mere end halvdelen af kommunes læger. Hvis... Vi har en stor interesse i at sikre disse borgere relevante sygebesøg uanset afstand og kompleksitet. Kommunernes placering af de midlertidige pladser og dermed afstanden til praksis er helt central. Kommunernes strategi for personalenormering på disse pladser er også en dimension, som har betydning for almen praksis aflæggelse af sygebesøg (uddybes nedenfor). Vi ønsker på den baggrund, at håndteringen af disse borgere i stort omfang varetages lokalt i de Kommunalt Lægelige Udvalg (KLU). Til brug for den lokale håndtering i KLU ønsker vi at vedtage en overordnet ramme for løsningsmodeller og honorering for aflæggelse af disse sygebesøg....betyder at Praksisplanudvalget mener at placeringen af midlertidige kommunale pladser bør fastlægges i KLU og derved giver de praktiserende læger mulighed for indflydelse på placeringen af de midlertidige pladser, er det glædeligt. Det bør præciseres lidt tydeligere til glæde for patienterne som vil opleve bedre og hurtigere service. Ellers bør det nævnes at man ønsker at kommunerne etablere/kompensere med bedre kørselsordninger, når man flere gange i udkastet nævner at man ønsker at lægerne tilbringer mindst muligt tid på landevejene. Side 11
7. Samtaleterapi Vedr. Samtaleterapi Det må gerne stilles krav til ordningen men det må ikke være for administrativt tungt. Der er nu flere eksempler på ellers velfungerende praktiserende læger midt i deres karriere stopper, fordi de administrative byrder/krav i praksis er øget de senere få år. Ordningen bruges bla til skilsmisser hvor der ikke er mulighed for henvisning til psykolog og hvor børn og voksne kan tabes på gulvet hvis ikke vi yder indsatsen. Ordningen bruges bla til svære forløb i jobcenter og arbejdsmarked hvor patienter ville få væsentligt længere tid på overførselsordninger hvis ikke vi yder indsatsen. Ordningen bruges bla. de lette stress og depressionsforløb hvor pt ikke behandles med hverken antidepressiv medicin eller psykolog/psykiater og hvor patienterne ville blive væsentligt mere syge hvis ikke vi yder indsatsen. Ordningen er fremragende og giver mulighed for at hjælpe borgere som ikke har råd til psykolog, hverken med eller uden henvisning. At forringe eller besværliggøre samtaleterapi i praksis vil øge ulighed i sundhed. 8. Nationale tiltag 9. Perspektivering Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen Side 12
Side 13 r
Side 14
Side 15
Side 16