Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R. September 2002

Relaterede dokumenter
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F R A N S K. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I F R A N S K

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F R A N S K. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I N S K. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K. September 2000

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I N D I E N S K U N D S K A B. Februar 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I N S K

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I F I L O S O F I. September 1996

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOMMUNIKATION SOM TEATER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K L A S S I S K F I L O L O G I. September 1996

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ET SLAVISK SPROGOMRÅDE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R September 2002 Senest revideret juli 2007

Kapitel 1 Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelse i fransk sprog og kultur ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Romansk Institut, Fransk Studienævn. 2. Uddannelsen introducerer til franskfagets forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Suppleringsuddannelse i fransk sprog og kultur, som især er tekstligt baseret, kvalificerer hovedsageligt de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for sprog, litteratur, historie/samfundsforhold. Kapitel 2 Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i fransk er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på Suppleringsuddannelse i fransk sprog og kultur er adgangsgivende eksamen med fransk på mindst C-niveau samt to års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3 Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Fransk Studienævn kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator, eller eksaminator og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en ministerielt beskikket censor. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende, og opgavens omfang multipliceres med de studerendes antal. Med henblik på den individuelle bedømmelse skal det fremgå, hvem der er ansvarlig for opgavens enkelte dele. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter Fransk Studienævns individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren Bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset indeholder oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed og angiver: 1) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, 2) de faglige discipliner, der er aflagt prøve i, 3) de opnåede bedømmelser, 4) meritoverførte prøver, 5) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 6) den andel af uddannelsen, den enkelte faglige disciplin udgør, 7) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen.

16. Ved beregning af normalsider i forbindelse med pensumopgivelser skelnes mellem tekster før og tekster efter år 1600. Før 1600: 1 normalside = 350 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa. = 10 vers. Efter 1600: 1 normalside = 1400 typeenheder prosa. = 25 vers. 17. For skriftlige hjemmeopgaver, herunder projektopgaver og speciale, sættes en side til 2400 anslag (tegn + mellemrum). 18. Angivelser af omfang for skriftlige opgaver er principielt bindende. Afvigelser fra det fastlagte sidetal indgår modificerende i bedømmelsen. 19. Fransk Studienævn kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4 Generelle faglige mål 20. Det kræves, at eksaminanden kan dokumentere: 1) godt kendskab til det franske sprogs morfologi, syntaks og centrale ordforråd, 2) læsefærdighed samt mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på fransk, 3) praktisk beherskelse af standardfransk udtale, 4) bredt kendskab til fransksproget kultur, litteratur samt historie og samfundsforhold, 5) indsigt i humanioras overordnede teoridannelser og basale analysemetoder især på det lingvistiske, det litterære og det historisk/samfundsfaglige område, 6) kendskab til og færdighed i brugen af et videnskabeligt bibliotek/dokumentationscenter samt fagrelaterede IKT-ressourcer, 7) beherskelse af den relevante faglige terminologi samt sikkerhed i at formidle sit stof uden kommunikationsforstyrrende sprogfejl; stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen af skriftlige opgaver og kan modificere denne. Kapitel 5 Undervisningsformer 21. Ud over holdundervisning og forelæsninger vil såvel seminarer og projektarbejde som mundtlige og skriftlige oplæg fra deltagerne kunne indgå i timeplanens forskellige kurser. Desuden tilbydes mulighed for generel og individuel opgavevejledning samt værksteder i franskfagets grundlæggende discipliner. Stk. 2. Det tilstræbes, at uddannelsen integrerer IKT-baseret undervisning og vejledning. Stk. 3. Da det ikke kan påregnes, at alt eksamensstof gennemgås i undervisningen, forudsætter uddannelsen en høj grad af selvstudium.

Kapitel 6 Eksamensplan og prøver 22. De prøver, som udgør suppleringssuddannelsen i fransk, indgår i følgende anbefalede eksamensplan. Nr. prøve censur vægtning bedømmelse eksamensplan 1. Basisfransk intern 20 Best/Ikke best. 1. semester 27. Formidling ekstern 10 7-trinsskala 3. Sprog og kommunikation intern 10 Best/Ikke best. 2. semester 22. Version intern 10 7-trinsskala 25. Litteratur og tekstanalyse ekstern 10 7-trinsskala 23. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 7 Undervisningen 24. Der påregnes undervisning i følgende discipliner: - Basisfransk (1. semester) - Formidling (1. semester) - Sprog og kommunikation (1. og 2. semester) - Version (1. og 2. semester) - Litteratur og tekstanalyse (1. og 2. semester) Kapitel 8 Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 25. Basisfransk (prøve 1) (Basic French) Disciplinen omfatter mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, håndbogskendskab, introduktion til informationssøgning og dokumentation vedrørende moderne franske og frankofone samfundsforhold. En vigtig støtte til undervisningen i Basisfransk udgøres af det parallelle kursus i moderne franske og frankofone samfundsforhold. Det omfatter en indføring i væsentlige sider af det aktuelle Frankrigs økonomiske, sociale og politiske liv og dets institutionelle forankringer, og indeholder følgende moduler: 1) institutioner, 2) politisk liv, 3) sociale og økonomiske forhold, 4) kultur og uddannelse. Vægten ligger på franske forhold, men omkring 10 % af stoffet bør omhandle andre fransktalende lande.

I disciplinen Basisfransk udarbejder de studerende (i grupper på 3-4) i løbet af semestret 3 fransksprogede dossiers af et omfang på 10-40 sider omfattende hver min. 3 dokumenter af forskellig type (eksempelvis avisartikler, nyhedsbreve, pressemeddelelser, opslagsværker, rapporter eller meningsmålinger) vedr. franske eller frankofone samfundsforhold. De studerende skriver en opgave ud fra hver af de to første dossiers, mens det tredje dossier udgør materialet til eksamen. Eksaminanden skal kunne dokumentere kendskab til og færdighed i dokumentation og informationssøgning, grundlæggende kendskab til moderne franske og frankofone samfundsforhold samt til det franske sprog i tale og skrift. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven består af to dele: a) en skriftlig del og b) en mundtlig del. Ved bedømmelsen vægtes de to dele ligeligt. a) Skriftlig del. Eksaminanden udarbejder på baggrund af det sidste af de tre udarbejdede dossiers over 3 dage en skriftlig hjemmeopgave på 4-8 sider. b) Mundtlig del. Denne del former sig som en dialog på fransk med eksaminator om den skriftlige opgave. Prøveform: Individuel skriftlig og mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen. Varighed: Den mundtlige del varer 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 20 point. 26. Formidling (Prøve 27) (Didactics) Undervisningen omfatter indføring i sprog- og kulturformidlingens didaktik, fremmedsprogstilegnelse og fremmedsprogspædagogik (herunder IKT i undervisningen), retorik, praktiske øvelser i skriftlig eller mundtlig formidling, sproglig adfærd, samt besøg på en undervisningsinstitution eller en anden formidlingsvirksomhed. Eksaminanden skal kunne dokumentere kendskab til forskellige sprog- og kulturformidlingsstrategier, herunder fremmedsprogstilegnelse, -pædagogik, -didaktik, anvendelse af IKT samt retorik. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Disciplinen kan afvikles på to måder: a) ved en skriftlig hjemmeopgave, b) ved en mundtlig eksamen.

Stk. 4. Eksamensbestemmelser a) Der afleveres efter nærmere aftale med en af grundkursets lærere en 10-siders hjemmeopgave, der ligger inden for et af disciplinens områder. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Stk. 5. Eksamensbestemmelser b) Der udleveres på baggrund af det opgivne tekstkorpus på o. 600 normalsider to eller tre spørgsmål, hvortil der gives en forberedelsestid på 1 time. Der ønskes en sammenhængende fremstilling ud fra spørgsmålene, og herefter en friere diskussion med eksaminator. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Der må benyttes hjælpemidler efter eksaminandens valg. Forberedelsestid: 1 time. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. 27. Sprog og kommunikation (prøve 3) (Language and Communication) Undervisningen omfatter indføring i moderne sprogteori, herunder sproglig kommunikationsteori, argumentation, samtaleanalyse og retorik samt sprogtilegnelse. Eksaminanden skal dokumentere et generelt kendskab til området og være i stand til at formulere og redegøre for en problemstilling i tilknytning til et af de gennemgåede temaer. Stk. 3. Eksamensbestemmelser a) Prøven aflægges som skriftlig hjemmeopgave på grundlag af et pensum på 150 sider, heraf mindst 50 sider på fransk. Opgavens omfang er 5-7 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Stk. 4. Eksamensbestemmelser b) Alternativt aflægges prøven som bunden skriftlig prøve. Der stilles et eller flere spørgsmål i det opgivne pensum på 150 sider. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået.

28. Version (prøve 22) (Translation from French) Disciplinen omfatter oversættelse fra fransk til dansk (version) af forskellige teksttyper, samt en kortfattet indføring i oversættelsesteori. Eksaminanden skal kunne oversætte en fransk tekst fra efter 1970, hvis forståelse ikke kræver specifik faglig viden. Oversættelsen skal være formuleret på grammatisk og stilistisk korrekt dansk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden, skriftlig prøve, der aflægges under tilsyn. Eksaminanden får udleveret en tekst på maks. 4000 typeenheder, hvoraf o. 1400 oversættes. Hjælpemidler: Der må benyttes hjælpemidler efter eksaminandens valg. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. 29. Litteratur og tekstanalyse (prøve 25) (Literature and Text Analysis) I: litteraturhistorisk komponent. Undervisningen introducerer bredt til den franske litteraturs historie fra middelalderen til nutiden samt til frankofon litteratur. Kurset omfatter gennemgang af centrale værker og temaer, der dels belyses i forhold til litterære perioder, genrer og strømninger, dels reflekteres i forhold til litterær analyse og teori. Undervisningen foregår i nær tilknytning til kurset i tekstanalyse og fører i tredie semester frem til en samlet prøve i de to discipliner. II: tekstanalytisk komponent. Disciplinen omfatter dels en generel indføring i tekstteori og -metode, dels en specifik gennemgang af litterær tekstanalyse suppleret med praktiske øvelser. Den studerende skal have et godt kendskab til litterær tekstanalyse og godtgøre beherskelsen heraf i praksis i behandlingen af en tekst fra den litterære gennemgang. Den studerende skal endvidere være i stand til at karakterisere teksten i dens litteraturhistoriske sammenhæng og kommentere den valgte teksttilgang. Stk. 3. Eksamensbestemmelser a) Prøven aflægges som skriftlig hjemmeopgave af et omgang på 5-8 sider pr. studerende. Opgaveemnet vælges af lærerne på grundlag af tre projektoplæg, som den studerende i samarbejde med andre studerende har forberedt i løbet af kurset. Opgaven lægges til grund for et mundtligt forsvar med fremlæggelse og diskussion. Ved bedømmelsen vægtes den skriftlige og den mundtlige del lige. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende og skal ikke kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i

samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Det forventes, at den studerende kan gøre rede for alle opgavens dele ved den mundtlige del af prøven. Prøveform: Skriftlig og mundtlig individuel prøve. Varighed: 1 time inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Stk. 4. Eksamensbestemmelser b) Alternativt aflægges prøven som en bunden skriftlig prøve under opsyn. En gennemgået litterær tekst lægges til grund for en tekstanalytisk redegørelse og indsættes i et litteraturhistorisk og/eller litteraturteoretisk perspektiv. Opgaven besvares på dansk. Hjælpemidler: Der må benyttes hjælpemidler efter eksaminandens valg. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Kapitel 9 Ikrafttræden 30. Nærværende studieordning træder i kraft 1. september 2002. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD SEPTEMBER 2002. IKRAFTTRÆDEN 1.9.2002. Ændringerne af 22, 28, stk. 1, stk. 2, stk. 3 og 29 stk. 2 og stk. 3 godkendt af Dekanen juli 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. Redaktionel rettelse af 28 stk. 3 foretaget november 2005. Ændring af 9, 11, 22, 25 stk. 2, 26 stk. 2, 4 og 5, 27 stk. 2, 28 stk. 2 og 3 og 29 stk. 2, 3 og 4 godkendt af Dekanen juli 2007. Ikrafttræden 1. september 2007.