Resultatkontrakt Erhvervsstyrelsen 2015-2017
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Strategiske mål, resultatmål og resultatkrav... 5 2.1 Erhvervsvilkår og regulering... 5 2.2 Analyse og teleregulering... 7 2.3 Vækst og Erhvervsfremme... 7 2.4 Digitalisering, Kommunikation og Erhvervsservice... 16 2.5 Internationale forhold... 17 2.6 Tværgående mål... 17 3. Scorebog... 20 4. Formalia... 21 Bilag 1: ERST s styringsramme... 22 Bilag 2: Baggrund for de strategiske målsætninger... 23 Bilag 3: Resultatmål der bidrager til opfyldelsen af årlige mål i arbejdsprogram 2014... 28 Bilag 4: Budget på årlige mål i arbejdsprogram 2014 og styrelsens øvrige opgaver... 31 2
1. Indledning Denne kontrakt er indgået mellem Erhvervsstyrelsen (ERST) og Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Resultatkontrakten synliggør parternes krav og forventninger til styrelsens resultater og udvikling i kontraktperioden. Kontrakten gælder for perioden 2015-2017. Ved udgangen af 2015 vil der blive indgået en ny kontrakt for perioden 2016 og frem. Præsentation af virksomheden Erhvervsstyrelsen bidrager til at skabe rammer for erhvervslivet, der understøtter vækst og værdiskabelse i virksomhederne. Det er styrelsens opgave at styrke den nationale og regionale erhvervsudvikling gennem sin indsats for markedsmodning, grøn omstilling, iværksætteri og design herunder et fokus på at styrke vækstvilkårene i hele landet, blandt andet gennem administrationen af EU s strukturfonde. Styrelsen bidrager til bedre vilkår for virksomhederne ved at være ansvarlig for en række love af stor betydning for erhvervslivet, fx lovgivning vedrørende årsregnskaber, selskaber, revisorer, ejendomsmæglere mv. Samtidig arbejder styrelsen med at lette virksomhedernes administrative byrder og fremme virksomheders samfundsansvar. Styrelsen står også for registrering af virksomheder og selskaber og for at sikre, at de mange virksomhedsinformationer er tilgængelige for borgere og virksomheder, blandt andet gennem Virk.dk. Digitalisering af kommunikationen mellem virksomheder og det offentlige skal være med til at øge virksomhedernes produktivitet markant. Hertil kommer, at styrelsen arbejder for at etablere en digital infrastruktur, så virksomhederne kan kommunikere elektronisk, hvor og hvornår de ønsker det. Samtidig bidrager styrelsen til at fremme en udvikling på telemarkedet, som fører til innovation og vækst, og sikrer alle borgere og virksomheder adgang til moderne kommunikationsteknologier. Desuden varetager styrelsen rollen som uafhængig tilsynsmyndighed på teleområdet. Endelig arbejder styrelsen for at skabe åbne markeder, herunder et velfungerende indre marked. Desuden har styrelsen ansvaret for industrisamarbejde og eksportkontrol. Mission Erhvervs- og Vækstministeriets overordnede mission lyder: At skabe fremtidsrettede vækstvilkår for Danmark i den globale økonomi Erhvervsstyrelsen (ERST) arbejder for at udmønte ministeriets mission via styrelsens afledte mission, som er: 3
I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive virksomhed i hele Danmark Vision Erhvervs- og Vækstministeriets overordnede vision lyder: At opnå Europas bedste vækstvilkår Erhvervsstyrelsen udmønter ministeriets vision via styrelsens afledte vision, som er: At skabe Europas bedste vækstvilkår Erhvervs- og Vækstministeriets arbejdsprogram Erhvervs- og Vækstministeriet har et fælles arbejdsprogram, som angiver de større strategiske mål, som koncernen samlet arbejder efter for at efterleve ministeriets mission samt indfri ministeriets vision. Arbejdsprogrammet angiver også årlige resultatmål (AP mål) for ministeriets indsats for at nå de langsigtede strategiske mål. Erhvervsstyrelsen har hovedansvaret for at nå følgende strategiske mål i arbejdsprogrammet: Der skal være gode rammer for, at virksomhederne kan skabe vækst og arbejdspladser på erhvervsområder med international konkurrencekraft, herunder i forhold til løsninger på globale udfordringer. Danmark skal være et attraktivt land at udvikle og producere i med gode vilkår for innovation, design og iværksætteri, hvor potentialerne i alle dele af landet udnyttes. Offentlig-privat samarbejde og offentligt indkøb skal understøtte produktivitet, innovation og udvikling af markeder. EU s indre marked skal være velfungerende, og danske virksomheder skal have gode muligheder globalt. Den erhvervsrettede regulering skal understøtte virksomhedernes vækstvilkår og samfundsansvar. Virksomheder og borgere skal have adgang til en god digital infrastruktur i hele landet, og Danmark skal være blandt de bedste i Europa til at udvikle og udnytte data og informationsteknologi. Derudover medvirker Erhvervsstyrelsen til opfyldelsen af følgende strategiske mål: Solide vækstvilkår og reformorienteret økonomisk politik skal styrke produktivitet og vækst. Danmark skal være et avanceret produktionsland også om 10 år. Danske styrker skal markedsføres internationalt ikke mindst i forhold til vækstmarkeder med henblik på handel, eksport og tiltrækning af investeringer. Iværksætteres og mindre virksomheders adgang til vækstkapital og finansiering skal være lige så god som i de bedste, sammenlignelige lande i Europa. Der henvises til bilag 3 på s. 28, hvor det fremgår, når et resultatkrav er identisk med eller bidrager til opfyldelsen af et årligt resultatmål i arbejdsprogrammet. Der henvises herudover til bilag 4 på side 31 med en oversigt over styrelsens budget fordelt på AP-mål og øvrige opgaver. 4
2. Strategiske mål, resultatmål og resultatkrav Erhvervsstyrelsens overordnede hovedopgaver fremgår nedenfor. Med henblik på at sikre, at kontrakten bliver dækkende for styrelsens arbejde, vil kontraktens forskellige typer af mål tage udgangspunkt i hovedopgaverne. Der etableres således resultatmål med tilhørende resultatkrav for hver af styrelsens fem hovedopgaver: Erhvervsvilkår og regulering Analyse og teleregulering Vækst og Erhvervsfremme Digitalisering og Erhvervsservice Internationale forhold Beskrivelserne af resultatmålene i denne kontrakt struktureres ved at gennemgå hver hovedopgave for sig. Først opstilles de 1-årige resultatmål og derefter de tilhørende resultatkrav. 2.1 Erhvervsvilkår og regulering 2.1.1 Resultatmål indenfor hovedopgaven Sammenhængen mellem hovedopgaven, de 3-årige strategiske målsætninger, de 1-årige resultatmål og resultatkrav fremgår nedenfor. Erhvervsvilkår og regulering Strategisk målsætning til og med 2015 er: Forudsigelige og ansvarlige erhvervsvilkår gennem enkel og effektiv regulering Erhvervsvilkår og regulering Resultatmål 1 Kravtype Resultatkrav Der skal sikres en effektiv erhvervsregulering gennem regelforenkling og digitalisering samt målrettet kontrol. Aktivitet 1. Folketingets afskaffelse af beskikkelsen af translatører, tolke og dispachører gennemføres med inddragelse af samtlige relevante interessenter inden forslaget sendes i høring. Resultatkravet udmønter nedenstående AP-mål: 26. Adgangsbarrierer for en række hjemmemarkedsorienterede erhverv lettes ved at modernisere uddannelseskrav på fyrværkeriområdet og ved at afskaffe autorisationsordninger for translatører, tolke og dispachører. 5
Kvalitet Aktivitet Produktivitet Aktivitet Effekt 2. Der gennemføres et lovforslag, som gør det enklere at efterleve kravene til regnskaber, samtidig med at der tages hensyn til regnskabsbrugernes behov for information, og lovgivningen tilpasses til den internationale udvikling på regnskabsområdet. Resultatkravet udmønter nedenstående AP-mål: 30. Der gennemføres en ændring af årsregnskabsloven med henblik på at lette administrative byrder og styrke virksomhedernes konkurrenceevne. 3. Der er gennemført en analyse, der afdækker mulighederne for udvikling af en ny digital regnskabsløsning og indeholder en business case, som gør det muligt at træffe beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes udvikling heraf. Resultatkravet udmønter nedenstående AP-mål: 36. Det skal afdækkes, hvordan der kan udvikles en digital regnskabsløsning, der øger kvaliteten og reducerer de administrative byrder ved aflæggelse af årsregnskab og skatteopgørelse. Samtidig styrkes kontrolindsatsen i forhold til de største ulovlige aktionærlån og revisorforbehold. 4. Der gennemføres en styrket kontrolindsats over for ulovlige aktionærlån over 100.000 kr. samt af minimum 1.200 regnskaber med revisorforbehold gennem bl.a. udnyttelse af de digitale muligheder. Resultatkravet udmønter nedenstående AP-mål: 36. Det skal afdækkes, hvordan der kan udvikles en digital regnskabsløsning, der øger kvaliteten og reducerer de administrative byrder ved aflæggelse af årsregnskab og skatteopgørelse. Samtidig styrkes kontrolindsatsen i forhold til de største ulovlige aktionærlån og revisorforbehold. 5. I lyset af den nye selskabslov og den nye lov om erhvervsdrivende fonde udarbejdes et analyse- og beslutningsoplæg til departementet om forslag til en revision af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Resultatkravet afledt af KPI se note.* 6. Med fokus på effektiv regulering og øget efterlevelse af erhvervsreguleringen skal: - Antallet af fejl i regnskabskontrollen (bevalueringen), der kræver sanktionering i form af omgående berigtigelse, og - Antallet af sager, der indbringes for Revisornævnet være faldet med mindst 25 pct. (Se bilag 2 for nulpunktsmåling) 6
Aktivitet 7. I 2015 forøger Erhvervsstyrelsen antallet af hvidvasktilsyn til mindst 150. Aktivitet 8. I 2015 udarbejdes der udkast til lovforslag om indførelse af et register over reelle ejere, der ville kunne fremsættes inden udgangen af 2015. Produktivitet Årligt driftsmål fra AP: 9. På området fusioner og spaltninger, der årligt behandler ca. 5000 sager med en gennemsnitlig aktuel sagsbehandlingstid på 45 dage reduceres sagsbehandlingstiden med 20 %. * Resultatkravet skal kunne opgøres ved udgangen af 2015 og er afledt af KPI en til følgende 3 årige strategiske målsætning, der udløber ved udgangen af 2015: Forudsigelige og ansvarlige erhvervsvilkår gennem enkel og effektiv regulering. Se også bilag 1. 2.2 Analyse og teleregulering 2.2.1 Resultatmål indenfor hovedopgaven Sammenhængen mellem hovedopgaven, de 3-årige strategiske målsætninger, de 1-årige resultatmål og resultatkrav fremgår nedenfor. Analyse og teleregulering Strategisk målsætning til og med 2015 er: Vækstmuligheder i hele landet gennem erhvervsudvikling og god adgang til mobil- og bredbåndsdækning. Analyse og teleregulering Resultatmål 2 Kravtype Resultatkrav 7
ERST arbejder for at skabe god adgang til mobil- og bredbåndsdækning i hele landet og gode rammer for at dansk erhvervsliv udvikler og udnytter data og IKT til at skabe vækst og job. Aktivitet 1. ERST bidrager aktivt til den fortsatte eksekvering af initiativerne i regeringens otte vækstplaner. Arbejdet med eksekvering af nedenstående vækstplan skal fortsættes: IKT og digital vækst 3. Eksekvering af de otte vækstplaner skal fortsættes: Det Blå Danmark Kreative erhverv design Vand, bio og miljøløsninger Sundhed og velfærdsløsninger Energi og klima Fødevarer Turisme og oplevelsesøkonomi IKT og digital vækst Aktivitet De konkrete initiativer skal gennemføres og der skal gøres status for, om initiativerne forbedrer vækstvilkårene og om der er behov for yderligere indsatser. 2. Styrelsen fremmer aktivt danske interesser i forbindelse med forhandlingerne om afskaffelse af roamingafgifter i EU. Særligt arbejder styrelsen for lavere engrospriser og for at sikre en fair-usegrænse, hvor forbrugerne kan bruge tale, SMS og data i udlandet i stort set samme omfang som hjemme. Det vil ske både gennem formelle kanaler og gennem en interessevaretagelse ift. Europaparlamentet og andre medlemslande. 27. De digitale muligheder i EU's indre marked skal styrkes. Der arbejdes for at roaming inden for EU afskaffes efter en roam-like-at-homemodel, således at tale, SMS og data skal koste det samme i andre EU-lande, som man betaler i hjemlandet. 8
Aktivitet Effekt Effekt 3. Initiativerne i regeringens Vækstplan for digitalisering i Danmark gennemføres med henblik på at fremme digitaliseringen af danske virksomheder, herunder e-handlen, udnyttelsen af data og øget it-sikkerhed, samt udbygningen af mobil- og bredbåndsinfrastrukturen. Arbejdet tager afsæt i den fastlagte eksekveringsplan. 53. Som opfølgning på regeringens vækstplan for IKT og digital vækst gennemføres initiativer, der bl.a. fremmer digitaliseringen af danske virksomheder, udnyttelsen af data i dansk erhvervsliv samt styrker mobil- og bredbåndsinfrastruktur. 4. Styrket information og vejledning medvirker til at flere kommuner anvender erhvervsfremmelovens muligheder for dækningskrav i forbindelse med indkøb eller etablering af passiv infrastruktur i områder med dårlig dækning. 1 54. Kommunernes rolle i udbygningen af den digitale infrastruktur skal understøttes gennem vejledning om kommunernes muligheder for bl.a. at stille dækningskrav i områder med dårlig dækning. Resultatkravet er afledt af KPI - se note. 5. Adgangen til bredbånd med 100 Mbit/s download til husstande og virksomheder skal være stigende med i gennemsnit 4 pct. point om året. 2 (Se bilag 2 for nulpunktsmåling) 2.3 Vækst og Erhvervsfremme 2.3.1 Resultatmål indenfor hovedopgaven Sammenhængen mellem hovedopgaven, de 3-årige strategiske målsætninger, de 1-årige resultatmål og resultatkrav fremgår nedenfor. 1 Nulpunktsmålingen er 0. 2 Resultatkravet skal kunne opgøres ved udgangen af 2015 og er afledt af KPI en til følgende 3 årige strategiske målsætning, der udløber ved udgangen af 2015: Vækstmuligheder i hele landet gennem erhvervsudvikling og en IKT infrastruktur i verdensklasse. Se også bilag 2. 9
Vækst og erhvervsfremme Strategisk målsætning til og med 2015 er: Vækstmuligheder i hele landet gennem erhvervsudvikling og god adgang til mobil- og bredbåndsdækning. Vækst og erhvervsfremme Resultatmål 3 Kravtype Resultatkrav Erhvervsstyrelsen fremmer vækst og beskæftigelse i danske virksomheder. Det gør vi ved at reducere de omkostninger virksomhederne har ved at efterleve reguleringen og gennem en aktiv national og regional erhvervs- og vækstpolitik. Aktivitet 1. Eksekvering af Vækstplan for Energi og Klima: Indgåelse af kontrakter med forsøgsvirksomheder i Industrial Energy-Partnerskabet og sikre fremdrift i arbejdet. Eksekvering af Vækstplan for Fødevarer: Erhvervsstyrelsen indgår en rammeaftale med Økologisk Fødevarerådgivning for 2015. ERST bidrager endvidere til afholdelse af relevante dialogmøder med interessenter for de enkelte vækstplaner og følger op på de initiativer, der følger af møderne på styrelsens område. 2. Eksekvering af de otte vækstplaner skal fortsættes: Kreative erhverv design Vand, bio og miljøløsninger Sundhed og velfærdsløsninger Energi og klima Fødevarer De konkrete initiativer skal gennemføres og der skal gøres status for, om initiativerne forbedrer vækstvilkårene og om der er behov for yderligere indsatser. 10
Aktivitet, kvalitet og effekt Aktivitet Aktivitet 2. Der skal i regi af Grøn omstillingsfond, herunder grøn industrisymbiose iværksættes initiativer, der understøtter cirkulær økonomi og deleøkonomi. Task force for grøn regelforenkling, innovationsforum for grønne løsninger og bæredygtig produktion samt træningsforløb om ressourceeffektivitet skal fjerne barrierer og skabe rammer for en omkostningseffektiv grøn omstilling i virksomhederne, fx baseret på nye forretningsmodeller. 6. Der skal skabes gode rammer for en omkostningseffektiv grøn omstilling i virksomhederne, fx baseret på nye forretningsmodeller, herunder cirkulær økonomi. Indsatsen sker igennem Grøn Omstillingsfond, Taskforce for grøn regelforenkling, Innovationsforum for grønne løsninger og bæredygtig produktion og Danmarks Grønne Investeringsfond. 3. ERST understøtter realiseringen af Design Society, herunder udviklingen af en ny fælles strategi og udarbejdelsen af én samlet resultatkontrakt for Design Society. 7. Samlingen af Dansk Design Center, INDEX og DAFI i Design Society skal forstærke den erhvervsrettede design- og modeindsats. Danmarks position som internationalt vækstcenter for arkitektur, design og mode styrkes gennem Bryghusprojektet som et internationalt hub for arkitektur, byudvikling og design. 4. Der udarbejdes en ny iværksætterstrategi, hvor der bl.a. fokuseres på, hvordan den offentlige erhvervsfremmeindsats kan understøtte og fremme antallet af vækstvirksomheder både blandt iværksættere og etablerede virksomheder. 8. Der udarbejdes en iværksætterstrategi, der skal styrke rammerne for, at iværksættere kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. 11
Kvalitet 5. Inden udgangen af 2015 udsteder ERST kontrakter med EU-medfinansiering af nationale initiativer vedrørende automatisering, uddannelses- og sparringsforløb for iværksættere samt træningsforløb for at øge ressourceeffektiviteten. Alle initiativer vil indeholde målbare effektmål. I samarbejde med de regionale vækstforumsekretariater og Danmarks Statistik udarbejder og offentliggør ERST registerbaserede effektmålinger af strukturfondsindsatsen, som estimerer og benchmarker jobskabelse mv. på tværs af regioner. Aktivitet Aktivitet 9. Vækstpartnerskabsaftalerne med de regionale vækstfora, herunder vækstprogrammet vedrørende automatisering, uddannelses- og sparringsforløb for iværksættere samt træningsforløb for at øge ressourceeffektiviteten, skal eksekveres. 6. ERST bidrager aktivt til implementering af de initiativer i regeringens hovedstadsstrategi der vedrører iværksætteri og kreative erhverv. 10. Regeringens hovedstadsstrategi skal gennemføres, herunder skabe stærkere sammenhæng og markedsføring af "Copenhagen Area". 7. Mhp. at skabe større klarhed for aktørerne kortlægges rammevilkårene for deleøkonomiske forretningsmodeller. 12. Potentialer og barrierer for at understøtte vækstmulighederne i deleøkonomien kortlægges, og lovende projekter kan støttes af Grøn Omstillingsfond. 12
Aktivitet 8. Markedsmodningsfonden offentliggjorde i 2014 de to første nationale PCP (Precommercial Procurement)-forløb i Danmark. Fonden vil i 2015 følge, dokumentere og udbrede de foreløbige erfaringer med forberedelse og igangsættelse af PCPforløb samt iværksætte et nyt PCP mph. at styrke modellen på baggrund af de opnåede erfaringer. Konkret vil fonden inden udgangen af 2015 offentliggøre en generisk modelkontrakt for PCPforløb samt identificere relevante områder og aktører mhp. forberedelse og offentliggørelse af et nyt PCP-udbud inden årets udgang. Aktivitet Effekt 23. Innovation i offentlige indkøb skal fremmes gennem en indsats for at udbrede de erfaringer og konkrete instrumenter, der er udviklet i regi af Markedsmodningsfonden. 9. ERST udarbejder i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af Danske Regioner, KL og SUM guidelines for større værdi af udviklingsprojekter på sundheds- og velfærdsområdet. 24. Vilkårene for offentlig-privat samarbejde om markedsudvikling på sundheds- og velfærdsområdet skal styrkes, herunder igangsættes bl.a. forsøgsprojekter om markedsudvikling i sundhedssektoren, indsatser til fremme af eksport af velfærdsydelser samt totaløkonomiske initiativer med fokus på lægemidler og velfærdsteknologi. 10. Mindst 70 pct. af forenklingsforslagene fra Virksomhedsforum, som regeringen har besluttet at imødekomme i 2012-2014 skal være gennemført ved udgangen af 2015. 32. Minimum 70 pct. af de forenklingsforslag fra Virksomhedsforum for enklere regler, som regeringen har besluttet at imødekomme i 2012-2014, skal være gennemført med udgangen af 2015. 13
Kvalitet Aktivitet Kvalitet 11. Erhvervsstyrelsen bidrager i 2015 til bruttokataloget med koordinering samt tiltag, som kan lette erhvervslivets omkostninger med 2 mia. kr. i 2020 og forebygger nye byrder ved, at minimum 40 pct. af de afgivne anbefalinger til at minimere byrderne følges. 33. De erhvervsøkonomiske konsekvenser skal bedre fremgå ved ny væsentlig erhvervsregulering og der skal udarbejdes et katalog med forenklingsforslag, som kan lette virksomhedernes erhvervsøkonomiske byrder med 2 mia. kr. frem mod 2020. 12. Der etableres en taskforce som undersøger lovgivnings- og reguleringsmæssige barrierer og indgår i samarbejde med danske fonde og andre interessenter om samfundsgavnlige investeringer (Impact Investment). 52. Der etableres en taskforce, som skal stille en infrastruktur til rådighed med det formål at systematisere og accelerere investeringsprocessen bedst muligt. Task force undersøger bl.a. lovgivnings- og reguleringsmæssige barrierer og indgår i samarbejde med danske fonde om samfundsgavnlige investeringer. Taskforcen skal samtidig bidrage til at modne konkrete investeringsprojekter. 13. Relevante private og offentlige interessenter kan bruge udkommet af nedenstående initiativ om modeller for innovative samarbejder om spildevandshåndtering i deres opgavevaretagelse fremover, og mindst én konkret pilotopgave sker ved privat involvering som følge af initiativet. 3 57. Som led i eksekveringen af vækstplanen for vand, bio og miljøløsninger skal der i samarbejde mellem den offentlige og private sektor udvikles rammer for innovative samarbejder om spildevandsrensning, der kan bidrage til at reducere omkostningerne for spildevandsudledere. 3 Målemetoden er endnu ikke fastlagt. 14
Effekt OBS: Resultatkravet afledt af KPI se note. 14.a. Markedsmodningsfonden vil igennem ansøgningsrunderne i 2015 give tilsagn til markedsmodningsprojekter i virksomheder, som samlet forventer at skabe mindst 1200 nye arbejdspladser inden for en femårig periode fra projektstart. 4 14.b. Grøn Omstillingsfond vil i 2015 give tilsagn til projekter, partnerskaber og pilotprojekter, som samlet forventer at skabe mindst 250 nye arbejdspladser inden for en femårig periode fra projektstart. 5 * Resultatkravet skal kunne opgøres ved udgangen af 2015 og er afledt af KPI en til følgende 3 årige strategiske målsætning, der udløber ved udgangen af 2015: Vækstmuligheder i hele landet gennem erhvervsudvikling og en IKT-infrastruktur i verdensklasse. Se også bilag 2. 4 Fonden har 135 mio. kr. i 2015. Ca. 85 % bliver anvendt til medfinansiering af markedsmodning i virksomheder. 5 Fonden har 28 mio. kr. i 2015, mod 40 mio. kr. i 2014. Det forventes at en større del af Fondens midler vil gå til partnerskaber i 2015 end hidtil. 15
2.4 Digitalisering, Kommunikation og Erhvervsservice 2.4.1 Resultatmål indenfor hovedopgaven Sammenhængen mellem hovedopgaven, de 3-årige strategiske målsætninger, de 1-årige resultatmål og resultatkrav fremgår nedenfor. Digitalisering, Kommunikation og Erhvervsservice Strategisk målsætning til og med 2015 er: Lettere hverdag for virksomhederne gennem digitalisering, kommunikation og regelforenkling Digitalisering, Kommunikation og Erhvervsservice Resultatmål 4 Kravtype Resultatkrav Smartere og mere brugervenlig digitalisering for virksomhederne. Aktivitet 1. ERST vil med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2019 fokusere på erhvervsområdet, herunder inddrage virksomhederne og imødekomme deres behov med fokus på brugervenlighed og byrdelettelser for erhvervslivet. Digital indberetning på Virk medfører administrative lettelser for virksomhederne, fordi det er nemmere at kommunikere med myndighederne via Virk. Effekt Resultatkravet er afledt af KPI se note.* 2. Virk.dks samlede årsværksbesparelse for virksomhederne skal øges med en gennemsnitlig stigning pr. år på 10 % i forhold til 2012-niveau (AMVAB måling 2012: 787 årsværk). * Resultatkravet er afledt af KPI en til følgende 3 årige strategiske målsætning, der udløber ved udgangen af 2015 og derfor jf. krav fra DEP skal indsættes som resultatkrav i slutåret: Lettere hverdag for virksomhederne gennem digitalisering, kommunikation og regelforenkling. Se også bilag 2. Moderniseringsprogram Resultatmål 5 Kravtype Resultatkrav Afslutning af Moderniseringsprogrammet Aktivitet 1. Ved udgangen af 2015 afsluttes Moderniseringsprogrammet, dvs. at alle projekter er gennemført og afsluttet. Kvalitet 2. Ultimo 2015 er moderniseringsprogrammet gennemført inden for de aftalte økonomiske og tidsmæssige rammer. 16
2.5 Internationale forhold 2.5.1 Resultatmål indenfor hovedopgaven Sammenhængen mellem hovedopgaven, de 3-årige strategiske målsætninger, de 1-årige resultatmål og resultatkrav fremgår nedenfor. Internationale forhold Resultatmål 6 Kravtype Resultatkrav Styrelsen åbner markeder ved at fjerne nationale særregler, styrke fælles EU-regler og forhandle internationale aftaler, ligesom styrelsen rådgiver virksomheder i at udnytte de muligheder, som internationalt samarbejde tilbyder Aktivitet Effekt 1. ERST s initiativer under strategien for øget anvendelse af internationale standarder gennemføres jf. eksekveringsplan. 4. Regeringens strategi om øget brug af internationale standarder skal lanceres og eksekveres. Der skal bl.a. udbydes startpakker og kurser målrettet produktionsvirksomheder med henblik på at forbedre adgangen til globale værdikæder og bidrage til kvalitetsløft i virksomhederne. Administrative byrder lettes gennem styrket egenkontrol, og der gennemføres offentlige indkøb med systematisk brug af internationale standarder mhp. at lette transaktionsomkostningerne og øge konkurrencen. 2. En opsøgende indsats målrettet danske banker og venturefonde sikrer, at der sammenlignet med perioden 2007-2013 sker en firedobling af det danske hjemtag via EU s finansielle instrumenter i form af venturekapital og lånegarantier. Danske finansielle formidleres aftalesum vil være steget fra 32,8 mio. Euro i perioden 2007-2013 til 130,0 mio. Euro. i perioden 2014-2015. 29. Rådgivningen af danske virksomheder og finansielle formidlere skal styrkes, så der skabes bedre rammer for dansk hjemtag af EU s konkurrenceudsatte midler under bl.a. programmerne COSME og Horizon 2020. 17
Aktivitet 3. Der arbejdes aktivt for, at fremme Erhvervs- og Vækstpolitiske prioriteter i EU som det fremgår af noten 6. 28. Forhandlingerne om EU-USA frihandelssaftalen (TTIP) prioriteres for at styrke dansk eksport. Effekt Resultatkrav afledt af KPI se note *. 6. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i forbindelse med behandling af eksportkontrolsager er mindre end 15 dage. 7 (Se bilag 2 for nulpunktsmåling) * Resultatkravet skal kunne opgøres ved udgangen af 2015 og er afledt af KPI en til følgende 3 årige strategiske målsætning, der udløber ved udgangen af 2015: Vækstmuligheder gennem internationalt samarbejde og åbne markeder. Se også bilag 2. 2.6 Tværgående mål Resultatmål 7 Kravtype Resultatkrav Bedre økonomistyring. Kvalitet 1. Det opgjorte nettoforbrug ved årsafslutningen Der stilles krav til en fortsat prioritering og effektivisering af res- overstiger ikke 1. og 2. udgiftsopfølgnings prog- på de hovedkonti, som styrelsen har ansvar for, sourceudnyttelsen i ministeriet. nosticerede forbrug for hele året. Årets nettoforbrug må desuden ikke være under det prognosticerede forbrug ved UO1 med mere end 9,9 mio. kr. og ved UO2 med mere end 6,5 mio. kr., medmindre det er godkendt af departementet. Kvalitet 2. ERST udarbejder i 2015 en månedlig ledelsesinformation til styrelsens direktion. Den lokale ledelsesinformation skal hænge sammen med den koncernledelsesinformation, der forelægges koncernens ledelse kvartalsvist, således at det er muligt at overføre data direkte fra den lokale ledelsesinformation til koncernledelsesinformationen. 6 Roam like at home Revision af cookie reglerne Mærkningsordning for antennekvalitet Frihandelsaftalen med USA Tjenesteydelser i grønne frihandelsforhandlinger Restriktiv brug af straftold Standardisering som løftestang for vækst Styrket myndighedssamarbejde i det indre marked Følg eller forklar i regelforenklingsindsatsen Digitaliseringsparat EU lovgivning Integration mellem varer og tjenester i det indre marked Undlad detailregulering af aktionærrettigheder 7 Nulpunktsmåling foretaget i 2012, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev målt til 15 dage. 18
Sygefravær. Der stilles krav til fokus på sygefravær. Effekt 3. ERST igangsætter målrettede initiativer med henblik på, at styrelsens samlede gennemsnitlige sygefravær i 2015, ikke må overstige det gennemsnitlige sygefravær per medarbejder i 2014. Erhvervs- og Vækstministeriet har fortsat fokus på sygefraværet. Der igangsættes yderligere målrettede initiativer i forhold til at nedbringe sygefraværet, hvor det er for højt. Årlige driftsmål sagsbehandling Produktivitet Årligt driftsmål fra AP: 4. I erhvervsankenævnet der årligt behandler ca. 35 sager med en gennemsnitlig aktuel sagsbehandlingstid på 177 dage reduceres sagsbehandlingstiden med 5 %. Produktivitet Årligt driftsmål fra AP: 5. I revisornævnet der årligt behandler ca. 106 sager med en gennemsnitlig aktuel sagsbehandlingstid på 349 dage reduceres sagsbehandlingstiden med 5 %. 19
3. Scorebog Resultatmålene fremgår af nedenstående oversigt, hvoraf også fremgår disses interne vægtning og scorebog. I forbindelse med bedømmelsen af hvorvidt denne kontrakts resultatmål er opfyldt, skal afgrænsningen skitseret i nedenstående scorebog anvendes som bedømmelsesgrundlag. De anførte resultatkrav henviser til de specifikke resultatkrav anført i de respektive resultatmålskemaer, for hvert af de 7 resultatmål. Nr. Resultatmål Vægt i % Rød 0 point Gul 50 point Grøn 100 point 1 Hovedopgave: Erhvervsvilkår og regulering Der skal sikres en effektiv erhvervsregulering gennem regelforenkling og digitalisering samt målrettet kontrol. 18 0-5 resultatkrav 6-8 resultatkrav 9 resultatkrav 2 Hovedopgave: Analyse og teleregulering ERST arbejder for at skabe god adgang til mobilog bredbåndsdækning i hele landet og gode rammer for at dansk erhvervsliv udvikler og udnytter data og IKT til at skabe vækst og job. 16 0-1 resultatkrav 2-4 resultatkrav 5 resultatkrav 3 4 Hovedopgave: Vækst og erhvervfremme Erhvervsstyrelsen fremmer vækst og beskæftigelse i danske virksomheder. Det gør vi ved at reducere de omkostninger virksomhederne har ved at efterleve reguleringen og gennem en aktiv national og regional erhvervs- og vækstpolitik Hovedopgave: Digitalisering og erhvervsservice Smartere og mere brugervenlig digitalisering for virksomhederne. Digital indberetning på Virk medfører administrative lettelser for virksomhederne, fordi det er nemmere at kommunikere med myndighederne via Virk. 28 0-8 resultatkrav 9-12 resultatkrav 13-14 resultatkrav 9 0 resultatkrav 1 resultatkrav 2 resultatkrav 5 Afslutning af Moderniseringsprogrammet 10 0 resultatkrav 1 resultatkrav 2 resultatkrav 6 Hovedopgave: Internationale forhold Styrelsen åbner markeder ved at fjerne nationale særregler, styrke fælles EU-regler og forhandle internationale aftaler, ligesom styrelsen rådgiver virksomheder i at udnytte de muligheder, som internationalt samarbejde tilbyder 12 0-3 resultatkrav 4-5 resultatkrav 6 resultatkrav 7 Tværgående mål Bedre økonomistyring, sygefravær og sagsbehandling. 7 1 resultatkrav 2-4 resultatkrav 5 resultatkrav I alt 100 20
4. Formalia 1. Resultatkontrakten indgås mellem Erhvervsstyrelsen og departementet. Resultatkontrakten træder i kraft den 1. januar 2015 og gælder for hele 2015. Resultatkontrakten er en del af ministeriets rullende kontraktstyring. De årlige bevillinger afhænger af årets finanslov. 2. Resultatkontrakten kan genforhandles i løbet af kontraktåret, hvis eksterne faktorer, som institutionen ikke kunne eller burde have forudset, gør, at et eller flere resultatkrav ikke kan nås. 3. Resultatkontrakten er ikke retsligt bindende og fjerner ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. 4. Resultatkontrakten ændrer ikke det almindelige overunderordnelsesforhold mellem departement og styrelse. 5. Resultatkontrakten er i overensstemmelse med Finansministeriets anbefalinger for kontraktstyring. 6. Status på resultatopfyldelsen i resultatkontrakten skal rapporteres, når departementet beder herom og følge departementets instrukser. Den endelige resultatopfyldelse i resultatkontrakten skal rapporteres i styrelsens årsrapport i overensstemmelse med Økonomistyrelsen og departementets vejledninger. 7. Styrelsesdirektøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten samt eventuel genforhandling. 21
Bilag 1: ERST s styringsramme Erhvervsstyrelsens overordnede hovedopgaver og mål for finansåret fremgår af finansloven for 2015. Den overordnede ramme for styrelsens arbejde i 2015 er illustreret i nedenstående figur. Regeringsgrundlag EVM vision ERST vision ERST Vækststrategi mv. EVM mission ERST mission styrelsesresultat- EVM arbejds- ERST strategi kontrakt program Finanslov rammer interne budgetter På det konkrete niveau tager opgavevaretagelsen som nævnt afsæt i Erhvervs- og Vækstministeriets årligt opdaterede arbejdsprogram, som udmønter regeringens politik. Parallelt med processerne omkring arbejdsprogrammet m.v. sker der jf. figuren en allokering af ressourcer, som er en forudsætning for opgavevaretagelsen. Arbejdsprogrammet og bevillingerne på finansloven udgør således rammerne for styrelsens arbejde. Sammenhængen mellem styrelsens hovedformål på finansloven, mission og vision og produkter fremgår af opgavehierarkiet 8. Hierarkiet struktureres efter styrelsens 5 faglige hovedopgaver: erhvervsvilkår og regulering, analyse og teleregulering, vækst og erhvervsfremme, digitalisering og erhvervsservice og internationale forhold. Herudover har styrelsen en intern administration. Opgavehierarkiet er en dækkende oversigt over styrelsens opgaver og leverancer til omverdenen. Med henblik på at sikre, at kontrakten bliver dækkende for styrelsens arbejde, vil kontraktens 3-årige strategiske målsætninger og resultatmålene tage udgangspunkt i opgavehierarkiet. Der etableres således strategiske målsætninger og resultatmål med tilhørende resultatkrav for hver af de faglige hovedopgaver. Styrelsens opgavehierarki fremgår nedenfor: Hovedopgaver (FL) Erhvervsvilkår og regulering Analyse og teleregulering Vækst og erhvervsfremme Digitalisering og Erhversservice Internationale forhold Hjælpefunktioner og generel ledelse CSR Produktgrupper Teleforbrugerforhold Erhvervsregulering Tilsyn og kontrol Gode konkurrencevilkår på IKT området Rammer for digital vækst Analyse Rammer for regional vækst Iværksætteri og kreative erhverv Strukturfonde Markedsmodning Administrative lettelser Kommunikation Handelsp olitik Digitalisering Registerforvaltning Industrisamarbejde Eksportkontrol EU's indre marked og international tele Fælles administration 8 Erhvervsstyrelsens produktgrupper og produkter er i øvrigt fastlagt på et relativt aggregeret niveau. Dette skyldes dels at styrelsen varetager en meget bred portefølje af opgaver, dels at en del af aktiviteterne skifter relativt meget over årene. Det høje aggregeringsniveau sikrer en kontinuitet i produktgrupperne og produkterne. Resultatmålene i kontrakten formuleres på produktgruppeniveauet, hvilket er en mindre afvigelse fra Erhvervs- og Vækstministeriets fælles kontraktvejledning. 22
Bilag 2: Baggrund for de strategiske målsætninger 2.1 Erhvervsvilkår og regulering Strategisk pejlemærke til og med 2015 er: Forudsigelige og ansvarlige erhvervsvilkår gennem enkel og effektiv regulering Opfølgning på det strategiske pejlemærke: KPI 3: Øget efterlevelse af reguleringen og mere effektiv administration Måleindikator (KPI): Med fokus på effektiv regulering og øget efterlevelse af erhvervsreguleringen skal: - Antallet af fejl i regnskabskontrollen (b-evalueringen), der kræver sanktionering i form af omgående berigtigelse, og - Antallet af sager, der indbringes for Revisornævnet være faldet med mindst 25 pct. Tidspunkt for opfølgning: Opgøres i forbindelse med udarbejdelse af de årlige redegørelser om B-evalueringen og Revisortilsynet senest december 2015. Data, der ligger til grund for opgørelsen: Nulpunktsmålingen baseres på ERST s egen sagsstatistik fra de to nedenstående punkter: - B-kontrollen Erhvervsstyrelsens årlige stikprøvekontrol af regnskaber i forbindelse med den årlige evaluering af lempelsen af revisionspligten af årsrapporter fra 2011 viste en fejlandel, der krævede sanktionering i form af krav om omgående berigtigelse af regnskabet på 14 pct. (171 ud af 1200). - Kvalitetskontrol revisorer Den årlige kvalitetskontrol med revisorerne som Revisortilsynet offentliggjorde i 2011 viste, at 22 pct. af alle gennemførte kontroller resulterede i en indbringelse for revisornævnet. 23
2.2 Analyse og teleregulering Strategisk pejlemærke til og med 2015 er: Vækstmuligheder i hele landet gennem erhvervsudvikling og god adgang til mobil- og bredbåndsdækning. Opfølgning på det strategiske pejlemærke: Måleindikator (KPI): 1. Adgangen til bredbånd med 100 Mbit/s download til husstande og virksomheder skal være stigende med i gennemsnit 4 pct. point om året. Tidspunkt for opfølgning: Ad 1. Opgøres årligt senest ved årets udgang (Den årlige Bredbåndskortlægningen offentliggøres normalt i november/december). Der vil dog ske ændringer i 2014 i målingen, og offentliggørelsestidspunktet kan blive ændret) Angiv evt. nulpunktsmåling: Ad. 1. Nulpunktsmålingen er 2012. Første fremdrift kan vurderes i december 2013. Data, der ligger til grund for opgørelsen: 1. Ad. 1. Erhvervs- og Vækstministeriets Bredbåndskortlægning 24
2.3 Vækst og Erhvervsfremme Strategisk pejlemærke til og med 2015 er: Vækstmuligheder i hele landet gennem erhvervsudvikling og god adgang til mobil- og bredbåndsdækning. Opfølgning på det strategiske pejlemærke: Måleindikator (KPI): Markedsmodningsfonden vil igennem ansøgningsrunderne i 2015 give tilsagn til markedsmodningsprojekter i virksomheder, som samlet forventer at skabe mindst 1200 nye arbejdspladser inden for en femårig periode fra projektstart. Grøn Omstillingsfond vil i 2015 give tilsagn til projekter, partnerskaber og pilotprojekter, som samlet forventer at skabe mindst 250 nye arbejdspladser inden for en femårig periode fra projektstart. Tidspunkt for opfølgning: Der foretages en opgørelse af antal tilsagn og forventede arbejdspladser for begge fonde i forbindelse med, at ansøgningsrunden for 2015 er tilendebragt. Data, der ligger til grund for opgørelsen: Der vil ved gennemgangen blive lagt ansøgningsmateriale til grund for opgørelsen. 25
2.4 Digitalisering og Erhvervsservice Strategisk pejlemærke til og med 2015 er: Lettere hverdag for virksomhederne gennem digitalisering, kommunikation og regelforenkling Opfølgning på det strategiske pejlemærke: Måleindikator (KPI): Virk.dks samlede årsværksbesparelse for virksomhederne skal øges med en gennemsnitlig stigning pr. år på 10 % i forhold til 2012-niveau (AMVAB måling 2012: 787 årsværk) Tidspunkt for opfølgning: November 2014 Angiv evt. nulpunktsmåling: december 2012: 1. AMVAB-måling af årsværksbesparelse på Virk.dk Data, der ligger til grund for opgørelsen: AMVAB-måling + BI statistik på Virk.dk 26
2.5 Internationale forhold Strategisk pejlemærke til og med 2015 er: Vækstmuligheder gennem internationalt samarbejde og åbne markeder Opfølgning på det strategiske pejlemærke: Måleindikator (KPI): Eksportkontrolindsatsen måles på to områder: 1) Virksomhedernes tilfredshed med Erhvervsstyrelsen som samarbejdspartner og myndighed på eksportkontrolområdet. 2) Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i forbindelse med behandling af eksportkontrolsager er mindre end 15 dage. Tidspunkt for opfølgning: Ad 1) Der gennemføres en tilfredshedsmåling af virksomhedernes generelle tilfredshed med samarbejdet med styrelsen på eksportkontrolområdet. Tilfredshedsmålingen foretages ved styrelsens årlige erfa-møde. Baseret på målingen i 2014 fastsættes der mål for øget tilfredshed i 2015. Ad 2) Opgøres ved årets udgang. Angiv evt. nulpunktsmåling: Ad 1) Der laves en nulpunktsmåling ultimo 2014. Ad 2) Nulpunktsmåling foretaget i 2012, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev målt til 15 dage. Data, der ligger til grund for opgørelsen: Ad 1) Tilfredshedsmåling. Ad 2) Styrelsens elektroniske sagsbehandlingssystem. 27
Bilag 3: Resultatmål der bidrager til opfyldelsen af årlige mål i arbejdsprogram 2015 Resultatmål i resultatkontrakten Mål i Arbejdsprogram 2015 1. Hovedopgave: Erhvervsvilkår og regulering 1. Folketingets afskaffelse af beskikkelsen af translatører, tolke og dispachører gennemføres med inddragelse af samtlige relevante interessenter inden forslaget sendes i høring. 26. Adgangsbarrierer for en række hjemmemarkedsorienterede erhverv lettes ved at modernisere uddannelseskrav på fyrværkeriområdet og ved at afskaffe autorisationsordninger for translatører, tolke og dispachører. 2. Der gennemføres et lovforslag, som gør det enklere at efterleve kravene til regnskaber, samtidig med at der tages hensyn til regnskabsbrugernes behov for information, og lovgivningen tilpasses til den internationale udvikling på regnskabsområdet. 3. Der er gennemført en analyse, der afdækker mulighederne for udvikling af en ny digital regnskabsløsning og indeholder en business case, som gør det muligt at træffe beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes udvikling heraf. 4. Der gennemføres en styrket kontrolindsats over for ulovlige aktionærlån over 100.000 kr. samt af minimum 1.200 regnskaber med revisorforbehold gennem bl.a. udnyttelse af de digitale muligheder. 2. Hovedopgave: Analyse og teleregulering 1. ERST bidrager aktivt til den fortsatte eksekvering af initiativerne i regeringens otte vækstplaner. Arbejdet med eksekvering af nedenstående vækstplan skal fortsættes: IKT og digital vækst 30. Der gennemføres en ændring af årsregnskabsloven med henblik på at lette administrative byrder og styrke virksomhedernes konkurrenceevne. 36. Det skal afdækkes, hvordan der kan udvikles en digital regnskabsløsning, der øger kvaliteten og reducerer de administrative byrder ved aflæggelse af årsregnskab og skatteopgørelse. Samtidig styrkes kontrolindsatsen i forhold til de største ulovlige aktionærlån og revisorforbehold. 3. Eksekvering af de otte vækstplaner skal fortsættes: Det Blå Danmark Kreative erhverv design Vand, bio og miljøløsninger Sundhed og velfærdsløsninger Energi og klima Fødevarer Turisme og oplevelsesøkonomi IKT og digital vækst 2. Styrelsen fremmer aktivt danske interesser i forbindelse med forhandlingerne om afskaffelse af roamingafgifter i EU. Særligt arbejder styrelsen for lavere engrospriser og for at sikre en fair-use-grænse, hvor forbrugerne kan bruge tale, SMS og data i udlandet i stort set samme omfang som hjemme. Det vil ske både gennem formelle kanaler og gennem en interessevaretagelse ift. Europa-parlamentet og andre medlemslande. 3. Initiativerne i regeringens Vækstplan for digitalisering i Danmark gennemføres med henblik på at fremme digitaliseringen af danske virksomheder, herunder e-handlen, udnyttelsen af data og øget it-sikkerhed, samt udbygningen af mobilog bredbåndsinfrastrukturen. Arbejdet tager afsæt i den fastlagte eksekveringsplan. De konkrete initiativer skal gennemføres og der skal gøres status for, om initiativerne forbedrer vækstvilkårene og om der er behov for yderligere indsatser. 27. De digitale muligheder i EU's indre marked skal styrkes. Der arbejdes for at roaming inden for EU afskaffes efter en roam-like-at-home-model, således at tale, SMS og data skal koste det samme i andre EU-lande, som man betaler i hjemlandet. 53. Som opfølgning på regeringens vækstplan for IKT og digital vækst gennemføres initiativer, der bl.a. fremmer digitaliseringen af danske virksomheder, udnyttelsen af data i dansk erhvervsliv samt styrker mobil- og bredbåndsinfrastruktur. 28
Resultatmål i resultatkontrakten Mål i Arbejdsprogram 2015 4. Styrket information og vejledning medvirker til at flere kommuner anvender erhvervsfremmelovens muligheder for dækningskrav i forbindelse med indkøb eller etablering af passiv infrastruktur i områder med dårlig dækning. 54. Kommunernes rolle i udbygningen af den digitale infrastruktur skal understøttes gennem vejledning om kommunernes muligheder for bl.a. at stille dækningskrav i områder med dårlig dækning. 3. Hovedopgave: Vækst og erhvervsfremme Eksekvering 2. Der skal i regi af Grøn omstillingsfond, herunder grøn industrisymbiose iværksættes initiativer, der understøtter cirkulær økonomi og deleøkonomi. Task force for grøn regelforenkling, innovationsforum for grønne løsninger og bæredygtig produktion samt træningsforløb om ressourceeffektivitet skal fjerne barrierer og skabe rammer for en omkostningseffektiv grøn omstilling i virksomhederne, fx baseret på nye forretningsmodeller. 3. ERST understøtter realiseringen af Design Society, herunder udviklingen af en ny fælles strategi og udarbejdelsen af én samlet resultatkontrakt for Design Society. 4. Der udarbejdes en ny iværksætterstrategi, hvor der bl.a. fokuseres på, hvordan den offentlige erhvervsfremmeindsats kan understøtte og fremme antallet af vækstvirksomheder både blandt iværksættere og etablerede virksomheder. 5. Inden udgangen af 2015 udsteder ERST kontrakter med EU-medfinansiering af nationale initiativer vedrørende automatisering, uddannelses- og sparringsforløb for iværksættere samt træningsforløb for at øge ressourceeffektiviteten. Alle initiativer vil indeholde målbare effektmål. 2. Eksekvering af de otte vækstplaner skal fortsættes: Kreative erhverv design Vand, bio og miljøløsninger Sundhed og velfærdsløsninger Energi og klima Fødevarer De konkrete initiativer skal gennemføres og der skal gøres status for, om initiativerne forbedrer vækstvilkårene og om der er behov for yderligere indsatser. 6. Der skal skabes gode rammer for en omkostningseffektiv grøn omstilling i virksomhederne, fx baseret på nye forretningsmodeller, herunder cirkulær økonomi. Indsatsen sker igennem Grøn Omstillingsfond, Taskforce for grøn regelforenkling, Innovationsforum for grønne løsninger og bæredygtig produktion og Danmarks Grønne Investeringsfond. 7. Samlingen af Dansk Design Center, INDEX og DAFI i Design Society skal forstærke den erhvervsrettede designog modeindsats. Danmarks position som internationalt vækstcenter for arkitektur, design og mode styrkes gennem Bryghusprojektet som et internationalt hub for arkitektur, byudvikling og design. 8. Der udarbejdes en iværksætterstrategi, der skal styrke rammerne for, at iværksættere kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. 9. Vækstpartnerskabsaftalerne med de regionale vækstfora, herunder vækstprogrammet vedrørende automatisering, uddannelses- og sparringsforløb for iværksættere samt træningsforløb for at øge ressourceeffektiviteten, skal eksekveres. I samarbejde med de regionale vækstforumsekretariater og Danmarks Statistik udarbejder og offentliggør ERST registerbaserede effektmålinger af strukturfondsindsatsen, som estimerer og benchmarker jobskabelse mv. på tværs af regioner. 6. ERST bidrager aktivt til implementering af de initiativer i regeringens hovedstadsstrategi der vedrører iværksætteri og kreative erhverv. 7. Mhp. at skabe større klarhed for aktørerne kortlægges rammevilkårene for deleøkonomiske forretningsmodeller. 10. Regeringens hovedstadsstrategi skal gennemføres, herunder skabe stærkere sammenhæng og markedsføring af "Copenhagen Area". 12. Potentialer og barrierer for at understøtte vækstmulighederne i deleøkonomien kortlægges, og lovende projekter kan støttes af Grøn Omstillingsfond. 29
Resultatmål i resultatkontrakten Mål i Arbejdsprogram 2015 8. Markedsmodningsfonden offentliggjorde i 2014 de to første nationale PCP (Precommercial Procurement)-forløb i Danmark. Fonden vil i 2015 følge, dokumentere og udbrede de foreløbige erfaringer med forberedelse og igangsættelse af PCP-forløb samt iværksætte et nyt PCP mph. at styrke modellen på baggrund af de opnåede erfaringer. Konkret vil fonden inden udgangen af 2015 offentliggøre en generisk modelkontrakt for PCP-forløb samt identificere relevante områder og aktører mhp. forberedelse og offentliggørelse af et nyt PCPudbud inden årets udgang. 9. ERST udarbejder i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af Danske Regioner, KL og SUM guidelines for større værdi af udviklingsprojekter på sundheds- og velfærdsområdet. 10. Mindst 70 pct. af forenklingsforslagene fra Virksomhedsforum, som regeringen har besluttet at imødekomme i 2012-2014 skal være gennemført ved udgangen af 2015. 11. Erhvervsstyrelsen bidrager i 2015 til bruttokataloget med koordinering samt tiltag, som kan lette erhvervslivets omkostninger med 2 mia. kr. i 2020 og forebygger nye byrder ved, at minimum 40 pct. af de afgivne anbefalinger til at minimere byrderne følges. 12. Der etableres en taskforce som undersøger lovgivnings- og reguleringsmæssige barrierer og indgår i samarbejde med danske fonde og andre interessenter om samfundsgavnlige investeringer (Impact Investment). 6. Hovedopgave: Internationale forhold 1. ERST s initiativer under strategien for øget anvendelse af internationale standarder gennemføres jf. eksekveringsplan. 2. En opsøgende indsats målrettet danske banker og venturefonde sikrer, at der sammenlignet med perioden 2007-2013 sker en firedobling af det danske hjemtag via EU s finansielle instrumenter i form af venturekapital og lånegarantier. Danske finansielle formidleres aftalesum vil være steget fra 32,8 mio. Euro i perioden 2007-2013 til 130,0 mio. Euro. i perioden 2014-2015. 23. Innovation i offentlige indkøb skal fremmes gennem en indsats for at udbrede de erfaringer og konkrete instrumenter, der er udviklet i regi af Markedsmodningsfonden. 24. Vilkårene for offentlig-privat samarbejde om markedsudvikling på sundheds- og velfærdsområdet skal styrkes, herunder igangsættes bl.a. forsøgsprojekter om markedsudvikling i sundhedssektoren, indsatser til fremme af eksport af velfærdsydelser samt totaløkonomiske initiativer med fokus på lægemidler og velfærdsteknologi. 32. Minimum 70 pct. af de forenklingsforslag fra Virksomhedsforum for enklere regler, som regeringen har besluttet at imødekomme i 2012-2014, skal være gennemført med udgangen af 2015. 33. De erhvervsøkonomiske konsekvenser skal bedre fremgå ved ny væsentlig erhvervsregulering og der skal udarbejdes et katalog med forenklingsforslag, som kan lette virksomhedernes erhvervsøkonomiske byrder med 2 mia. kr. frem mod 2020. 57. Som led i eksekveringen af vækstplanen for vand, bio og miljøløsninger skal der i samarbejde mellem den offentlige og private sektor udvikles rammer for innovative samarbejder om spildevandsrensning, der kan bidrage til at reducere omkostningerne for spildevandsudledere.. 4. Regeringens strategi om øget brug af internationale standarder skal lanceres og eksekveres. Der skal bl.a. udbydes startpakker og kurser målrettet produktionsvirksomheder med henblik på at forbedre adgangen til globale værdikæder og bidrage til kvalitetsløft i virksomhederne. Administrative byrder lettes gennem styrket egenkontrol, og der gennemføres offentlige indkøb med systematisk brug af internationale standarder mhp. at lette transaktionsomkostningerne og øge konkurrencen. 29. Rådgivningen af danske virksomheder og finansielle formidlere skal styrkes, så der skabes bedre rammer for dansk hjemtag af EU s konkurrenceudsatte midler under bl.a. programmerne COSME og Horizon 2020. 3. Der arbejdes aktivt for, at fremme Erhvervs- og Vækstpolitiske prioriteter i EU som det fremgår af noten. 28. Forhandlingerne om EU-USA frihandelssaftalen (TTIP) prioriteres for at styrke dansk eksport. 7. Hovedopgave: Hjælpefunktioner 3. ERST igangsætter målrettede initiativer med henblik på, at styrelsens samlede gennemsnitlige sygefravær i 2015, ikke må overstige det gennemsnitlige sygefravær per medarbejder i 2014. Erhvervs- og Vækstministeriet har fortsat fokus på sygefraværet. Der igangsættes yderligere målrettede initiativer i forhold til at nedbringe sygefraværet, hvor det er for højt. 30