Stor tiltro til vækst i turisme



Relaterede dokumenter
Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Lolland bliver større

Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012

Stigende opbakning til Femern Tunnel

Når verdens længste sænketunnel banker på

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern tunnelanlæg mellem Rødby - Puttgarden

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Den faste forbindelse under Femern Bælt. Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

TOURISM INNOVATION MANAGEMENT FEHMARNBELT

Banekonferencen 17 maj Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden

Femern A/S. Den tekniske løsning. Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

3. oktober Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering. Debatoplæg

06. juni 2013 VELKOMMEN

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

KATTEGAT- FORBINDELSEN

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en ny region

Investeringer i fremtiden

Turismen i Region Syddanmark

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Hamborg og København vil være et europæisk forbillede

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Aktstykke nr. 149 Folketinget Afgjort den 23. juni Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011.

,

Status for Femern tunnelprojektet

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Sjælland baner vejen frem

Aktive familier i Femern Bælt-regionen

Markedsprofil af Schweiz og Østrig

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

Små virksomheders andel af offentlige

Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen

Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

Regionale nøgletal for dansk turisme,

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

String - Byggelogistik

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst

Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen

Indhold. femern.dk. Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn. facebook.dk/ femern. Nyhedsbrev nr. 41 September 2014

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter.

Status på Femern Bælt forbindelsen. Villads Engstrøm

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

GREEN STRING CORRIDOR

Baltic Pipe Ny kilde til gasforsyning

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord

Markedsprofil af Sverige

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden : Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Cityringens fremdrift for september/oktober

Teknisk gennemgang af VVM

Turismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

Redaktør Knud Henning Nielsen, Klik på et emne for at komme hen til siden. 4 Lolland-Falster kalder Tyskland.

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar Af Anita Vium - Direkte telefon:

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Destination Nordsjælland

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

Transkript:

Nyhedsbrev nr. 18 juni 2012 Indhold Stor tiltro til vækst i turisme 1 Ny strategi for turisme skal sikre vækst 3 Ny tidsplan fastholder prækvalifikation i år 5 Femern forbereder næste hold kontrakter 7 Østholsten ruster sig 8 Ny tunnel skal tage toppen af trykket 10 Enestående fund fra en dramatisk fortid 11 Ny direktør på vej 13 Fakta om Femern Bæltprojektet 14 Besøg femern.dk for flere informationer om den faste forbindelse over Femern Bælt. Vester Søgade 10 DK-1601 København V T +45 33 41 63 00 F +45 33 41 63 01 E info@femern.dk Stor tiltro til vækst i turisme Turisme er yderst relevant i Femern Bælt-regionen. Det mener tre ud af fire nordtyskere og over halvdelen af danskerne, viser en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Danmark og Nordtyskland. Der er flere årsager til, at turismen er vigtig set i forhold til den faste forbindelse over Femern Bælt. For det første vil de knap 9 millioner indbyggere i Femern Bælt-regionen få glæde af den hurtigere adgang, der opstår til kulturelle seværdigheder på den anden side af Femern Bælt, når den faste forbindelse åbner. For det andet er turismen allerede vigtig for regionen. Ifølge Eurostat blev der i 2010 foretaget omkring 70,2 millioner overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og ferieboliger mm. i Femern Bæltregionen. Langt de fleste af overnatningerne blev foretaget af nationale borgere. Kun omkring 14 pct. af overnatningerne blev foretaget af udlændinge. Tiltroen til at en fast forbindelse over Femern Bælt vil fremme turismen mellem Danmark og Tyskland er stor på begge sider af bæltet. fire ud af fem personer fra Side 1/14

Nordtyskland og Danmark svarer, at de er enige i, at den faste forbindelse over Femern Bælt vil fremme turismen mellem Danmark og Tyskland. Og omkring halvdelen af de adspurgte mener ligefrem, at den faste forbindelse over Femern Bælt kan blive en turistattraktion i sig selv både i byggefasen, og når den en gang åbner for trafik. *Spørgsmålet refererer til Lolland i Danmark og Fehmarn i Nordtyskland Den faste forbindelse over Femern Bælt ses ikke længere som en trussel for turismen i nærområdet. Frygten for at forbindelsen vil få direkte negativ indvirkning på turismen på øerne Lolland og Fehmarn, er faldende i begge lande. Da undersøgelsen blev gennemført for første gang i 2009, svarede fire ud af 10 nordtyskere, at de var enige i, at en Side 2/14

fast forbindelse over Femern Bælt ville medføre et tab af turister på øen Fehmarn. I dag er andelen faldet med 8 procentpoint, så kun tre ud af 10 svarer ja til samme spørgsmål. Danskerne har ikke i samme omfang været bange for, at den faste forbindelse over Femern Bælt ville medfører et tab af turister på Lolland. I 2009 svarede 21 pct. ja til dette og kun 16 pct. i 2012. Undersøgelsen er gennemført for af TNS Infratest i marts 2012 blandt 2.002 tilfældigt udvalgte personer fordelt ligeligt mellem bosiddende over 18 år i enten Nordtyskland eller Danmark. har foretaget undersøgelsen hvert år siden 2009. Ny strategi for turisme skal sikre vækst 340 kilometer adskiller København og Hamborg, og det er ifølge mange ikke-europæiske besøgende en smuttur, der betaler sig. Især, når den nuværende rejsetid på 4,5 timer snart reduceres til bare 3 timer, og når nye samarbejdsmuligheder fører til attraktive tilbud. Vi kan skabe en turistmæssig sværvægter i Europa, lyder vurderingen fra Wonderful Copenhagens Event- & Kongresdirektør Martin Bender om det nye grænseoverskridende initiativ, Building Tourism, der netop er sat i søen. For at kunne udnytte dette potentiale fuldt ud, når den faste forbindelse står klar, har Wonderful Copenhagen og Hamburg Tourismus allerede nu sluttet sig sammen. Building Tourism indgår som et delprojekt i det såkaldte STRING-samarbejde, der repræsenterer de regionale politikere og myndigheder fra Region Skåne, Hovedstadsregionen i Danmark, Region Sjælland, Schleswig-Holstein og Hamborg. Initiativet har til formål at fremme turisme, kultur- og sportsbegivenheder i Femern Bælt-regionen, og ifølge Martin Benders vurdering rummer det uvurderlige muligheder. Der ligger et potentiale af stor værdi, som risikerer at gå tabt, hvis vi ikke optræder i fællesskab. De to store byer i Side 3/14

regionen, Hamborg og København, er stærke internationale brands og trafikknudepunkter, og et tættere samarbejde vil gavne hele regionen, også de mindre byer og landdistrikterne, konstaterer Martin Bender. Tidlig start er vigtig Julia Grundmann fra Hamburg Tourismus er overbevist om, at samarbejdet vil få succes: "Det er godt, at projektet starter så tidligt. På den måde er der mulighed for, at samarbejdet allerede er godt indarbejdet og etableret, når den faste forbindelse over Femern Bælt åbner i 2021." Desuden går et længe næret ønske fra turisteksperterne i Hamborg i opfyldelse med "Building Tourism", nemlig at udvide samarbejdet mellem København og Hamborg på turismeområdet. I halvandet år bliver der nu indsamlet og evalueret data på grundlag af en markedsundersøgelse. Undersøgelserne og analyserne skal anvendes til anbefalinger og strategier for, hvordan turismen i regionen kan fremmes i fællesskab. Således er det meningen, at krydstogtskibe skal anløbe både København og Hamborg, at sportsbegivenheder og kongresser kan afholdes i fællesskab i begge storbyregioner, og at endagsturister skal kunne købe billetter til kulturarrangementer. Allerede i dag har mange rejsearrangører begge byer på programmet men med en fast forbindelse bliver det også muligt at tage på en endagsudflugt til København og Hamborg. Med tunnelen rykker byerne tættere på hinanden, man skal ikke længere krydse bæltet med en færge, og rejsetiden reduceres med en tredjedel. Et vigtigt argument, når man skal overbevise turister om, at de skal besøge den anden by. Indtil videre kommer kun fem procent af alle turister i København fra Tyskland, mens Hamborg allerede i dag kan fremvise tocifrede vækstrater for besøgende fra Skandinavien. Indbyrdes konkurrence Spørgsmålet er så, om Hamburg og København og de øvrige områder i regionen kan formå at samarbejde, og om de ikke snarere er indbyrdes konkurrenter? Naturligvis er der mange områder, hvor f.eks. København og Hamborg konkurrerer i dag, og det skal de absolut også blive ved med, men der er også adskillige oplagte samarbejdsmuligheder. Det er to byer, der Side 4/14

komplementerer hinanden på flere områder. Hamborg har sine styrkepositioner på f.eks. shopping og musicals, mens København er en mere international by med kulturtilbud, siger Martin Bender. En fremtidig fælles strategi for oplevelsesøkonomien i regionen vil, ifølge Martin Bender profilere regionens områder langt stærkere. Det er meget enkelt. Når den kinesiske familie diskuterer, om det skal være Valencia, Madrid eller Barcelona, der er rejsemålet, ja så skal Hamborg, Kiel, København og Malmø også indgå i overvejelserne. Også på andre områder vil vi stå stærkere. Et krydstogtsamarbejde mellem København og Kiel vil gavne begge destinationer. Vi vil kunne tiltrække flere kongresser, og vi vil kunne dele værtsskabet for store sportsbegivenheder. Lad mig i den forbindelse minde om, at over 30.000 danskere i pinsen 2012 tog til Hamborg for at overvære Danmark-Brasilien landskampen, siger Martin Bender. Ny tidsplan fastholder prækvalifikation i år Selv om planlægningen af den faste forbindelse over Femern Bælt kommer til at tage et års tid mere end ventet, går processen med prækvalifikation stadig i gang i år. Det fremgår af reviderede tidsplan for projektet fra april 2012. Som hidtil forudsat arbejder parallelt med myndighedsgodkendelse og udbud. Processen er tilrettelagt på en sådan måde, at resultaterne fra den kommende VVM-høring løbende kan indarbejdes i udbudsmaterialet. I efteråret 2012 begynder processen med at udvælge og prækvalificere de entreprenørkonsortier, der omkring forår eller sommer 2013 inviteres til at give tilbud på de store anlægskontrakter. På samme tid, dvs. forår eller sommer 2013, indleder de danske myndigheder VVM-høring af kyst-kyst projektet. I Tyskland modtager de tyske myndigheder det endelige ansøgningsmateriale fra senest i august 2013, hvorefter en godkendelse ventes omkring årsskiftet 2014/2015. Side 5/14

Folketinget ventes at vedtage en anlægslov for projektet i slutningen af 2014, når tilbuddene for kyst-kyst projektets fire store anlægskontrakter er kendt. Kontrakterne ventes indgået i sommeren 2015, hvorefter anlægsarbejdet så småt kan sættes i gang. Kompleks proces I forhold til tidligere er byggestarten altså skubbet et år frem, fordi der skal bruges mere tid på myndighedsgodkendelse i den igangværende planlægningsfase. Byggetiden for en sænketunnel er uændret på seks et halvt år, og det betyder, at den planlagte åbning af forbindelsen rykker fra slutningen af 2020 til slutningen af 2021. Årsagen til forsinkelsen på et år er, at processen med at få et så stort grænseoverskridende projekt godkendt i både Danmark og Tyskland har vist sig at være mere kompleks end forventet. Der er stor forskel på, hvordan danske og tyske myndigheder tilrettelægger deres godkendelsesproces både når det gælder indhold og med hensyn til varighed. Kravene til detaljeringsgraden ved udformning af projektet er meget større i Tyskland end i Danmark, forklarer administrerende direktør i, Leo Larsen. Det betyder, at selv mindre justeringer af projektet kan føre til krav om nye miljøvurderinger, der så skal indarbejdes i et stort antal baggrundsdokumenter. I Danmark stiller myndighederne ikke krav om så mange detaljer, men går mere op i, at projektet overordnet set opfylder funktionskravene og at de væsentlige miljømæssige effekter af anlægget er belyst. Men selvfølgelig skal gældende lovgivning også her være opfyldt, siger Leo Larsen. Forsinkelsen i planlægningsfasen påvirker hverken budgettet for projekteringen eller anlægsoverslaget for selve byggeriet. Det skyldes, at dels har foretaget besparelser og udskyder ansættelser, dels at der bruges af reserven. Det samlede anlægsoverslag for sænketunnelen lyder stadig på 40,7 mia. kr. (2008-priser) og tilbagebetalingstiden for hele Femern Bælt projektet inklusive de danske landanlæg er fortsat 39 år. Side 6/14

Femern forbereder næste hold kontrakter I marts 2012 præsenterede på Industry Day indhold og omfang af de første fire store anlægskontrakter på kyst-kyst projektet. Men allerede nu er forberedelserne til en række nye kontrakter i fuld gang. Nogle af de mere interessante og måske også krævende opgaver omfatter de elektriske og mekaniske systemer, der skal installeres i den 18 km lange tunnel. Installationen af de elektriske og mekaniske systemer er en meget kompliceret fase i anlægsprocessen, og den vil også være tidskritisk, forklarer Peter Tracy, kontraktdirektør i. De fleste installationer skal konstrueres med kendt teknologi og ventes derfor ikke at rumme særlige tekniske vanskeligheder. De største udfordringer ligger i projektets størrelse og i integrationen af systemstyringen. Femern Bælt-tunnelen bliver en af de største i verden, og den slags dimensioner giver anledning til mange overvejelser, når arbejdet skal planlægges. Fx er der ikke strøm i tunnellen, når arbejdet går i gang. Men strøm er nødvendig, for at alle systemer kan fungere. Det er derfor nødvendigt med en gradvis installation og afprøvning af lange kabler og transformeranlæg, og det kræver omhyggelig planlægning og udformning af kontraktpakkerne. Det er endnu ikke besluttet, om arbejderne bliver udbudt i en eller flere kontrakter. Netop nu er vi gang med at vurdere, hvordan vi kan udforme kontrakterne, dvs. hvilke systemer der skal høre til hvilke kontrakter, oplyser Peter Tracy, som vurderer, at der bliver tale om meget attraktive opgaver. Vi vurderer, at den samlede opgave totalt set repræsenterer mindst fem års arbejde. Der vil være meget få selskaber, der enkeltvist kan løfte så stor en opgave, men vi forventer, at mange af de store europæiske og internationale aktører vil være interesseret i opgaverne og slutter sig sammen i joint ventures, siger Peter Tracy. Side 7/14

Inden udbuddet i slutningen af 2013 eller 2014 vil der blive gennemført en prækvalifikation. Østholsten ruster sig Det betaler sig på lang sigt at positionere sig i god tid. Den østholstenske virksomhed Baltic FS er et eksempel på, hvordan regionale firmaer kan håndtere Femern Bælt-forbindelsen på en smart måde. "Man kan stadig nå at positionere sig til etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, siger Mirko Schönfeldt, der er direktør i Baltic Facility Solutions (Baltic FS), og han er overbevist om, at han har set rigtigt. Derfor etablerede han i december 2011 den østholstenske virksomhed sammen med fire regionale virksomheder Grothe Bau i Lübeck, Gollan-gruppen i Beusloe, Lübecker Wachunternehmen og Grebien GmbH på Fehmarn. "Vi er næppe konkurrencedygtige hver for sig", forklarer en af de fire selskabsdeltagere, Thilo Gollan, som baggrund for sammenslutningen. Siden etableringen har flere partnere sluttet sig til virksomheden. "Vi vil tilbyde de store koncerner, der kommer til at stå for hovedkontrakterne, en komplet og problemfri pakke", siger Mirko Schönfeldt om konceptet for Baltic FS. Deltagerne er sikre på, at det bliver til noget. Som særlige kompetencer fremhæver virksomheden sikkerhed samt bortskaffelse af affald fra byggepladsen. Men også indretning af byggepladsen, etablering af boliger til arbejdstagerne, anlæggelse af arbejdsveje og etablering af afløbsanlæg kan være en del af ydelserne fra Baltic FS. Meningsfuld strategi I betragtning af de forskelligartede opgaver, der knytter sig til Femern Bælt-forbindelsen, giver den østholstenske strategi god mening. Ud over selve anlægsarbejdet på den faste forbindelse er der især brug for virksomheder, der kan levere byggematerialer eller konstruere stålhaller. Hertil kommer kontrakter på mindre tekniske opgaver, såsom udlejning af køretøjer og udstyr, kantinedrift og vagttjeneste. "Vi vil ikke stå på sidelinjen og se på, hvordan andre udformer vores land", fastslår Mirko Schönfeldt, og han mener, at 's aktiviteter bekræfter hans holdning. Anlægsprojektets fire hovedkontrakter er Side 8/14

allerede sendt i udbud i EU Tidende, og Industry Day, som arrangerede den 21. marts 2012, gav virksomhederne mulighed for at netværke og udveksle viden. At netop det er vigtigt, bliver også formidlet til virksomheder i Femern Bælt-regionen via det dansk-tyske samarbejdsprojekt BeltTrade. Med seminarer, workshops og en database med henblik på udveksling af data mellem firmaer vil BeltTrade vise danske og tyske virksomheder de muligheder, der er for at deltage i etableringen af forbindelsen. Direktør Stig Rømer Winther fra Fonden Femern Belt Development, der er blandt de ledende partnere i projektet BeltTrade, er ikke i tvivl: "Tyske virksomheder har meget gode muligheder for at kunne bidrage til Femern Bælt projektet". Ifølge Rüdiger Schacht fra IHK Lübeck, der også yder økonomisk støtte til BeltTrade-projektet, er det bl.a. muligt inden for forsyning, service og bortskaffelse af affald. Åbne for nye initiativer Men også i tiden efter færdiggørelsen af forbindelsen er der udsigt til beskæftigelse for lokale firmaer. Østholstens amtsborgmester Reinhard Sager har allerede gjort opmærksom på, at det er nødvendigt med nye tilbud for at gøre regionen mere attraktiv for endagsturister fra Skandinavien. Baltic FS planlægger også at tilbyde sin ekspertise i forbindelse med andre store bygge- og anlægsprojekter i regionen, og i initiativet kan stadig nå at blive udvidet. Mirko Schönfeldt forklarer: "Jo mere nøjagtigt vi kan definere konsortiernes behov, jo mere nøjagtigt kan vi fastlægge vores behov for strategiske partnerskaber med virksomheder fra vores region. I den forbindelse er østholstenerne også åbne over for partnere på den anden side af bæltet. "Danske virksomheder er mere end velkomne hos Baltic FS", fastslår direktøren. Det vigtigste er at fastlægge retningslinjerne for en succesfuld deltagelse i det store projekt i god tid. For den, der kommer først til mølle, får først malet. Side 9/14

Ny tunnel skal tage toppen af trykket I Hong Kong glæder byens 600.000 bilister sig til en ny tunnel, der kan lette trafikkøerne i et af verdens værste trængsels områder. Selv en enkelt punktering i morgenens myldre trafik kan få nærmest uoverskuelige konsekvenser for titusindvis af bilister, der bliver fanget i endeløse køer og kommer for sent på arbejde. Vi er i Hong Kong, et af verdens tættest befolkede områder, hvor over syv mio. mennesker er trængt sammen på 1100 kvadratkilometer, et område mindre end Lolland. Her er trængsel ikke bare noget man taler om, det er en udfordring i stort set samtlige døgnets 24 timer. De trafikale udfordringer er voldsomme, fordi Hong Kong også er en storby, og fordi trafikanterne er nødt til at krydse det lille stræde, der deler storbyen i to. For at håndtere trafikken over strædet, opererer et større antal færger, og der er opført tre større broer plus tre tunneller. Men selv om antallet af forbindelser synes mange, og selv om mere end ni ud af ti rejser i Hong Kong foregår med offentlige transportmidler, får områdets over 600.000 privatbiler trafikken til at stivne flere gange om dagen. Dagligt trafikkaos Den største af tunnellerne, Cross-Harbour Tunnel, er i dag verdens måske mest befærdede strækning. Den blev bygget i 1972, og med to spor i hver retning har den en kapacitet på omkring 80.000 køretøjer i døgnet. Ikke desto mindre benyttes den af omkring 125.000 køretøjer om dagen med dagligt trafikkaos til følge. De store trafiktal svarer nogenlunde til de 120.000 biler, der dagligt kører igennem Elbtunnel i Hamburg, og de 100.000 biler på Danmarks mest befærdede strækning, Køge Bugt motorvejen ved Hundige syd for København. I et desperat forsøg på at tage toppen af problemet har myndighederne besluttet at bygge endnu en tunnel i den østlige ende af metropolen. Der bliver tale om den såkaldte Wan Chai tunnel, mellem Hong Kong Island og området på den nordlige side af strædet. Selve tunnelen er i sig selv ikke bemærkelsesværdig. Den bliver 3,7 km lang og får tre trafikspor i hver retning, men på grund af beliggenheden håber de lokale myndigheder, at flere trafikanter vælger den nye forbindelse og dermed aflaster Side 10/14

de mest trafikerede områder i det centrale Hong Kong. Desuden er forbindelsen er hurtig vej til Hong Kong internationale lufthavn. Tunnel med luftfiltre Konstruktionen af den nye tunnel blev indledt i 2010, og indvielsen forventes at finde sted i 2017. Eftersom Wan Chai så at sige bliver opført for at tage trykket af de andre faste forbindelser, må det også forventes at trafikken i tunnelen bliver intens allerede fra dag ét. Det stiller også store krav til ventilationen og udluftningen i tunellen. Ventilation er en vital del i en tunnel, men det kan også skabe nye problemer i en storby som Hong Kong. Der skal således opføres tre meget store ventilationsbygninger i forbindelse med tunnelen, hvilket udløste nervøsitet allerede under planlægningen. Skulle den beskidte luft fra de titusindvis biler nu ledes direkte ud i næsen på de omkringboende? Bekymringen var så stor, at myndighederne iværksatte en større høring og informationsindsats blandt de lokale, og for at eliminere både bekymring og forurening, blev det besluttet at udstyre anlægget med elektrostatiske filtre, der opfanger de forurenende partikler. Med Wan Chai tunnelen løser myndighederne ikke de trafikale problemer i Hong Kong. Slet ikke. Men det giver dem mulighed for at gå i gang med en ny opgave, som har været udskudt i årevis, og som nu er akut: Reparation og udbedring af vejbelægningen i de eksisterende tunneller. Opgaven har været udskudt af den enkle årsag, at alle trafikanalyser har vist, at lukning af en eller flere vejbaner i en af byens tunneller under en reparationsperiode ville føre til total lammelse af trafikken i indre Hong Kong. Enestående fund fra en dramatisk fortid I 368 år lå et hollandsk skibsvrag skjult i Femern Bælt, men forundersøgelser til en fast forbindelse afslørede vraget. Nu glæder arkæologerne sig over et enestående fund under en af Skandinaviens største marinarkæologiske ekspeditioner. Den hollandske fregat er formentlig blevet ramt af en fuldtræffer fra et dansk orlogsfartøj og er gået til bunds hurtigt. Side 11/14

Museumsinspektør og marinarkæolog Jørgen Dencker fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde, står i strålende sol på dækket af dykkerskibet Vina og forklarer. Under ham, omkring 24 meter nede på havbunden otte km syd for Rødbyhavn, ligger det velbevarede vrag af en hollandsk fregat, som sank under et afgørende søslag i 1644. Undersøgelserne på stedet blev afsluttet i begyndelsen af juni 2012 og resten af måneden undersøger Vikingeskibsmuseet sammen med arkæologer fra Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein et andet vrag i tysk farvand. Det er det danske orlogsskib Lindormen, der ligger på havbunden tre km nord for Puttgarden. Vrag er en perle Undersøgelserne i Femern Bælt er på mange måder enestående, især når det gælder den hollandske fregat, der af Jørgen Dencker bliver betegnet som en perle i marinarkæologisk forstand. Det er efterhånden yderst sjældent at finde såkaldt nye, gamle vrag. De fleste vrag er i forvejen opdaget af sportsdykkere, som ofte har fjernet værdifulde ting. Men vi fandt den hollandske fregat først, og den er langt bedre bevaret end de fleste vrag fra den tid. Så vi er i gang med en af de største marinarkæologiske undersøgelser i Skandinavien i mange år, bedyrer Jørgen Dencker. Vraget er dog ikke bedre bevaret, end at der fortsat eksisterer en række ubesvarede spørgsmål. Det kan således ikke med sikkerhed fastslås, hvilken fregat, der er tale om, men Jørgen Dencker siger med en vis overbevisning, at der må være tale om et fartøj, der enten hed Zvaarte Arend eller Zvaarte Adelaar, dvs. Sorte Ørn. Fartøjet deltog på svensk side i de mange søslag, der i 1644 fandt sted mellem Danmark og Sverige i Østersøen. Det mest kendte er slaget på Kolberg Heide, mellem Fehmarn og Kielerfjorden, 1. juli 1644. Den danske flåde var under kommando af Christian IV, som mistede synet på højre øje under kampen, der i øvrigt endte uden en egentlig afgørelse. Zvaarte Arend kommer imidlertid først ind i billedet 13. oktober samme år under søslaget på Femern Bælt, hvor det gik helt galt for danskerne. Den danske eskadre gik nærmest i opløsning, nogle skibe sank, andre blev sat på grund, og besætningerne forsøgte Side 12/14

at flygte, og kun tre af de 17 danske skibe slap bort. Det betød, at Danmark mistede herredømmet i Østersøen de næste mange år. Økonomiske interesser Nogle af de hollandske krigsskibe, der deltog i slaget, var formentlig private og ejet af en velbeslået hollandsk købmand, der boede i Sverige. Han havde store økonomiske interesser på spil, eftersom han var afhængig af de kommercielle sejladser i Østersøen og gerne så danskernes muligheder for at opkræve Øresundstold begrænset. Men Zvaarte Arend overlevede altså ikke slaget, og det samme gælder danske Lindormen. Lindormens position har været kendt i mange år, og har været besøgt af sportsdykkere, så Jørgen Dencker forventer ikke at finde samme mængde genstande som på Zvaarte Arend, men han ser stadig frem til de nærmere undersøgelser af Lindormen. Undersøgelserne af de to skibsvrag kan i øvrigt følges på Vikingeskibsmuseets hjemmeside, www.vikingeskibsmuseet.dk, hvor arkæologerne løbende præsenterer deres fund fra havets dyb. De samlede resultater bliver dokumenteret i en rapport til Kulturstyrelsen. Det er, der som bygherre af den faste forbindelse, betaler for de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med kyst-kyst projektet. Here kan du finder en video fra de marinarkæologiske undersøgelser. Ny direktør på vej skal have ny administrerende direktør til afløsning for Leo Larsen. Leo Larsen vil fortsat være administrerende direktør i moderselskab, Sund & Bælt Holding A/S. For nylig er han endvidere blevet udpeget som formand for regeringens Trængselskommission. skal projektere og bygge et af verdens største anlægsprojekter, og vi er nu i en fase, hvor vi skal i gang med et historisk stort udbud. Set i det lys har selskabet behov for en direktør, der på fuld tid kan koncentrere al sin energi om selskabets opgaver, siger Leo Larsen. Side 13/14

Ifølge stillingsopslaget er den ideelle kandidat god til at håndtere eksterne relationer, det vil sige politikere, myndigheder og leverandører, og så skal vedkommende også have en forretningsorienteret og kommerciel tankegang. Ansøgningsfristen til stillingen er udløbet, og den nye administrerende direktør forventes at kunne tiltræde i løbet af det kommende efterår. Fakta om Femern Bælt-projektet Der er mange tal og fakta om Femern Bælt-projektet. Her er nogle af dem. Vidste du, at... Fehmarn har 78 km kyststrækning? Her finder du alt lige fra klinter til den fineste sandstrand. der er 171 km cykelsti på Fehmarn? Fehmarn og Lolland har omkring 2.200 solskinstimer om året? der er 17 campingpladser på Fehmarn og 10 på Lolland? Fehmarn har 12 glimrende surfområder (sværhedsgrad 1-6)? der findes talrige gravhøje og andre fortidsminder på Lolland? Lolland har to golfbaner og Fehmarn én? Side 14/14