UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune

Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe: Borgere med akut opstået senhjerneskade udskrevet til egen bolig med en genoptræningsplan efter sundhedslovens 140 bosiddende i Aarhus Kommune Vi har 400 borgere i forløb om året. Godt halvdelen af vores genoptræningsplaner tilhører ældre på 65 år og derover.

Neurorehabilitering

Vores afsæt for det, vi skal tale om i dag, startede her.. Projekt : Pårørende som samarbejdspartner

Happy people.

ET UDVIKLINGSPROJEKT.. HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? HVORDAN GRIBER VI DET AN?

UDGANGSPUNKTET De tre personaer. De 7 nøglefaktorer.

DE TRE PERSONAER Egne inddelinger på Neurocenter Aarhus Kommune

DE 7 new zealandske nøglefaktorer: involvere familie/netværk tidligt identificere og imødekomme en families kultur (roller, vaner, religion) praktisere aktiv lytning (forholde dig nysgerrigt undersøgende) aktiv involvering give familie/netværk undervisning i emner, der er aktuel i forbindelse med borgerens hjerneskade fokus på færdigheder hos familie/netværk og eksempler på at få talt/vist/trænet færdigheder i forhold til genoptræningen støtte til borgers venden tilbage til samfundet (Forster et al 2012)

VORES ERFARINGER Læg Forforståelsen til side Forbrug af tid Udarbejdelse af målkort Tænk familie og netværk bredt Møder med udgangspunkt i mål + en fælles dagsorden Tilføre energi til familien

Happy people.

Not so happy people.

Frivilligheds svøben HVAD kan potentielt være svært i implementeringen af tilgangen? Hvor ligger barrierene??? Familieorienteret Tilgang Hjemmet KOMPLEKSITETSFORØGELSE Kompleksitetsforøgelse

Den familieorienterede tilgang: Navne og Wiuff (2011) foreslår: en åben systematisk og obligatorisk dialog med pårørende og borgere omkring opgavefordelingen ift rehabiliteringen (Og gerne flere gange i forløbet) løsningen ikke skal være standardiseret, men tilpasset det enkelte rehabiliteringsforløb.

Forskellige samarbejdsformer med netværk (Husk samarbejdsformen kan forandre sig over tid) Være orienteret om hvorledes rehabiliteringen foregår. Være orienteret om mål og intervention i forløbet. Bidrage med viden om ens pårørende. Bidrage med løsningsforslag til, hvordan rehabiliteringen skal foregå bedst ift. borgeren. Sørge for relevante ting er tilgængelige i træningsopgaver. Aktivt minde borger om opgaver/øvelser/aktiviteter. Aktivt og superviseret deltage i delaktiviteter i rehabiliteringen. Aktivt overtage dele eller hele rehabiliteringen.

Alt dette har vi prøvet at implementere i det følgende projekt

Projekt: Apopleksi +65 fortsat aktiv livsførelse i Aarhus Kommune. MÅLGRUPPE: Ældre over 65 med en apopleksi og deres nærmeste pårørende. FORMÅL: Skabe rammer og muligheder så den ældre med apopleksi så vidt muligt kan fastholde tidligere aktiv livsførelse - og hvis ikke dette er muligt - skabe nye meningsbærende sammenhænge.

Hvorfor er det vigtigt??? PHD studie ( Pallesen 2011) viser 5 år efter en apopleksi lever mange mere isoleret end tidligere. Dette betyder især for ældregruppen et liv mere bundet til hjemmet, færre sociale relationer, en mindre aktiv hverdag og mindre deltagelse i hverdagslivet (Ibid). Dermed øget risiko for depression og ensomhed (Ibid).

Hvad siger litteraturen? Efter udskrivelse fra sygehus ses nedgang i motorisk funktion ( Manns&Balwin2009) Øget aktivitet efter sygehusforløb har sammenhæng med øget livskvalitet life ( Rand et al 2010, Becker 1993, Burton 2000, Dowswell et al 2000) Velkendt at sociale relationer og nære pårørende er nøglepersoner i forhold praktisk hjælp, støtte og motivation for ældre med apopleksi ( Nalder et al 2012, Nalder et al 2013, Pilkington1999, Turner et al 2007) DETTE ER HVAD, VI INTERVENERER I FORHOLD TIL I PROJEKTET.

Tidspunkter i rehabiliteringen af særlig betydning: Overgangen fra rehabiliteringsted/hospital til eget hjem er svær (Sundhedsstyrelsen 2011). Overgangen fra træning i forhold til genoptræningsplan ( 140 SL) og til den vedligeholdende træning. Derfor tilbydes borgere inkluderet i projektet besøg af en MENTOR 14 dage før udskrivelse. Desuden er der 8-10 kontakter efter afslutning af genoptræningsplan, så forløbet kan strække sig op til 9 mdr. efter udskrivelse.

Almindeligt forløb kontra Apo +65 forløb Genoptræning ift. 140 genoptræningsplan Indlagt på Rehabiliterings afdeling Udskrevet til eget hjem Besøg af mentor 2 uger før udskrivelse Almindelig genoptræning ift. 140 genoptræningsplan Besøg af mentor op til 9 mdr. efter udskrivelse

Hvad er en mentor i apo +65??????? Vi har omdøbt ordet mentor til SPARRINGSPARTNER Vi har TO ben i det: En Netværksdel og en Mestringsdel. Vi prøver at interagere løbende i begge ben Sparringspartner NETVÆRK MESTRING

Hvor passer vores pårørendeprojekt ind i dette nye projekt?? Nære pårørende er i risiko for at blive overbelastede (Couse UE 2007) Depression og angst rammer mere end halvdelen (SST 2011) 65+ borgere vil ofte også ha` ældre pårørende og vil derfor være ekstra udsatte (SST 2011) Derfor passer vores tidligere projekt som fod i hose. Længst muligt i eget liv -> længst muligt i hinandens liv.

Projektet: Apo +65 aktiv livsførelse Inklusion: 60 borgere over 65 år bosiddende i Aarhus Kommune som udskrives til eget hjem fra rehabiliteringshospital/sted 30 borgere får den gængse genoptræning i 140 SL som kontrolgruppe 30 borger får tilknyttet en mentor/sparringspartner og får dermed besøg før udskrivelse og opfølgende besøg efter afslutning af genoptræningsplan.

Eksklusionskriterier: Moccatest under 20 points Borgere der ikke taler dansk Borgere der ikke udskrives til eget hjem Borgere med progredierende lidelser

TESTs 3 måletidspunkter : 2 uger før udskrivelse 3 mdr efter udskrivelse 9 mdr efter udskrivelse Primære outcome måling: Self-Efficacy Questionnaire (SSEQ) Sekundære måling: SQQL - Stroke Specifik Quality of Life Scale URN The stroke caregiversunmet ressource needs scale

RESULTATET