Glædelig jul samt godt nytår Her på tærskelen til det nye år



Relaterede dokumenter
Medlemsblad for Brøndby Cykel Motion Gør mænd til drenge. Nr. 52 Marts 2004

KOM I SUPERFORM. Af verdens bedste Mette Malene Bloch

Brøndby Cykel Motion TRÆNING

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Medlemsblad for BRØNDBY CYKEL MOTION Gør mænd til drenge. Nr. 60 Juli Asocial i Sorø

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien

Træningen de sidste uger op til Ironman Cph Her kommer et par stikord til træningen plus et oplæg til de sidste 2 ½ uges træning:

Velkommen i Hammerum Gjellerup Cykelklub

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

VINTERMOTIVATION. EffeKtiv BRUG Af EN home trainer

Elcykel Testpendlerforløb

Tøserunden Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang.

Styrker og Svagheder SMT Cykeltræning

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Medlemsblad for Brøndby Cykel Motion Gør mænd til drenge. Nr. 57 Januar Godt Nytår

Fjordager Cyklings tur til Jura Radmarathon i Lupburg, Bayern d juni 2013.

En begynders oplevelser Indlæg ved Michael Laursen - forsættelse

Den gode triathlon-oplevelse

Ironman Wales Billigt og hurtigt. Kr. 1100,- retur. Der er ca. 1500km hver vej, fra Silkeborg til Tenby via Calais eurotunnel.

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Kom i superform. 12 uger, med løb. Af verdens bedste Mette Marlene Bloch

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

8-UGERS TRÆNINGSPROGRAM

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Team Hjørring Infomøde 24 april 2018

Velkommen i Skørping Triathlon Klub

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse.

Aktiviteter 2017, Tjørring Cykel Motion

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje.

Guide: Hvil dig... og kom i form

Sct. Knuds Skole. Fredag den Er kondi en sodavand...?

Velkommen Holstebro Cykle Club af 1960

Uanset, om du er professionel cykelrytter eller nystartet motionist, så melder spørgsmålet sig: HVORDAN OG HVOR MEGET BØR JEG TRÆNE?

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

premium training gear DANISH ENGLISH

Aktiviteter 2016, Tjørring Cykel Motion

Velkommen i Skørping Triatlon Klub

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

AFSLUTNING I PEDALKLUBBEN 30. SEPTEMBER 2013.

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

teamtøj i eget design

Velkommen til cykling 2016

EVENT-CYKLING. På vej mod toppen? Deltag i en cykelevent. med dine venner

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

SYLT LAUF Marts

AKTIVITETER SÆSON 2018

DRAMA OG UDFORDRING PÅ VASKEÆGTE TOUR DE FRANCE-MANÉR MONT VENTOUX & "TOSSERNES KLUB" - AFLYST I 2018

Motionsguide: Derfor skal du træne i det fri

Harzen Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Medlemsblad for BRØNDBY CYKEL MOTION Gør mænd til drenge. Nr. 74 December Det var det år

Kom godt i mål. Af: Andreas Borch Cheftræner Hareskovens Triatlon klub

Løb din drømme 10 km til sommer!

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

LØKKEFONDENS DANMARKS TOUR

Mandag Hal 2 Instruktører: Ann Louise og Claus (start uge 36)

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge

Løbetræning for begyndere 1

Vores træningstur (1994)

Steffan Thordarson beretning fra Ironman, Barcelona 2009.

Boost formen efter ferien..!

Syv veje til kærligheden

ATLETGUIDE KMD 4:18:4 Kronborg 2015

De 10 bud Leveregler for Vejen cykelmotion

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Fra Sofa til Løb 12 ugers program og vigtig info

Indbydelse til 3. Afdeling af MTB-vintercup i Silkeborg tirsdag den 23. november 2010

Kom med på cykelholdet!

TRÆNING I EGET HJEM. *Bonusmateriale

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Mødereferat. Generalforsamling

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Tag med til Belgien til løb. 2. Klubmesterskab Absolut sidste chance!!! 2. Klubmesterskab 2014

En begivenhedsrig uforglemmelig og ikke mindst udfordrende tur rundt på Sjælland.

Cykeltour 2014 Tour de Suisse II

GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden

Genfind din figur. Din ultimative guide til at få din krop tilbage. E-guide 2 Uge efter fødslen. En e-publikation af Thora Bjørn-Kristensen

ARBEJDSTØJ TIL BØRNEHAVEN

15 Opvarmning. 8x1 Fartleg. Jog 1' 15 Opvarmning

Sådan overlever du - og din krop - julen

VINTERTRÆNING. Der vil være 3 træningstilbud hen over vinteren, tirsdag, torsdag og søndag.

Her er dit livs eventyr med din landevejsracer. Dig, din cykel, og dine bedste træningskammerater, altså om de tør!

Varierer du din træning?

B e r n s t o r f f s m i nd e E f t e r s k o l e

Rejsebeskrivelse Kalender Praktiske informationer

Ryttermøde mandag d

3-9. Udsigt fra pladsen

3. afdeling af. MTB -Vintercup 2010/2011. Arrangør: PI-Silkeborg


Transkript:

Medlemsblad for BRØNDBY CYKEL MOTION Gør mænd til drenge Nr. 62 December 2005 Glædelig jul samt godt nytår Her på tærskelen til det nye år Emne Side Emne Side Ich habe einen traum... 2-3-4-5 Nostalgi 10 Kom i gang med spinning 5-6-7-8 Aktivitetskalenderen 11 Klædt rigtig på 8-9 Klubmøder 11 Kontingent 9 Kontaktsiden 12

Side 2 Ich habe einen Traum., Af Mikael H Laursen Hvad er drømme lavet af? Jeg kan konstatere at min er lavet af hårdt arbejde, sved, afskyelig energidrik, ømme knæ og masser af kobjælder. For nogle er cykling en livsstil, hvor det blot at køre, er givende i sig selv. For mig skal der lidt andet til jeg vil gerne se noget og have en udfordring i samme moment. Min gamle drøm som enkelte har hørt er Ötztaler Radmarathon, en lille hyggetur på blot 238 km kombineret med lidt bakker, kun 5500 højdemeter. På en sådan tur, er der både en fysisk udfordring og mulighed for at se noget. I de seneste år har jeg leget med tanken om at deltage, men mod, motivation og billetantallet har holdt mig tilbage indtil i år. Forberedelsen Vinteren har stadig sit tag i Danmark, men jeg sidder alligevel flere gange dagligt og forsøger at købe en billet til Ötztaler Radmarathon. Endelig lykkedes det beløbet er trukket på plastikkortet og så er det blot at forstå, at tilmeldelsen er gået igennem. Den umiddelbare glæde bliver senere efterfulgt af usikkerhed, når udfordringens gru går op for en. En gru der tager til, når jeg læser Jan Ulrich s trænings råd til løbet. Et sådan program har jeg aldrig nogen sinde fulgt jeg kører maksimalt 2/3 af det anbefalede. Selvom der anbefales mange km, har jeg jo før overlevet hårde ture med betydeligt mindre træning, så modet kommer alligevel tilbage. Sådan bølger mod og mismod hele foråret og forsommeren, hvor jeg til tider har lyst til at aflyse, men træningen skal jo vedligeholdes, så det ikke bliver undskyldningen for at udgå. Så der skal lægges seriøse planer. For første gang forsøger jeg decideret intervaltræning, men det holdt kun nogle få uger så faldt det tilbage til den vante gænge med 3 ture om ugen. Jeg kan ikke forstå hvordan I kan få indpasset 4-5 ture om ugen! Jeg bliver træt af cykling, hvis jeg skal have mere end 4 ture om ugen og 5 er helt umuligt! Så foråret og sommeren er gået med at holde motivationen oppe, så jeg både har lyst til at køre, men også har en træningsintensitet, så formen blev forbedret. Set i bakspejlet, så må det have været passende, da jeg ikke mistede lysten, men stadig kunne køre hurtigt. Den store tur Selv med en god træningstilstand, så kræver deltagelsen jo man først kommer til Sölden, Østrig, - en tur på ca. 1100 km. Så cyklen var udelukket, bil haves ikke, fly ville være for besværligt, så valget faldt på toget. En rejseform som jeg kan anbefale. Jeg var så heldig at Dorte gerne ville med, så vi fik en 2-persones sovekupe, der skabte gode rammer for opladning. Mulighed for at spise i rolige omgivelser samtidigt med at man ser landskabet glide forbi eneste ulempe er, at der ikke kan indgå nogle gode øl i måltidet! Dog kræver det et par togskift samt en bus, så jeg lærer at sætte pris på min cykelbag. Endelig er Sölden nået, og så skal vi blot over floden og ind på Haus Herta, hvor vi tidligere har boet. Det er lidt underligt at se den kendte vintersportsby helt uden sne og fulde tyskere.

Side 3 Vel indkvarteret kan jeg konstatere, det ikke er nødvendigt at tigge og bede for at få serveret morgenmad kl. 5. Andre havde allerede gjort arbejdet vi var i alt 12 (danskere og tyskere) som skulle køre. Nu er det blot at sætte hjul på cykel og lige køre en hurtig træningstur så er der ladet op til den store dag. En opladning som forsætter med solid østrigsk mad! Ikke noget med pasta her vi er jo taget af sted for at hygge os! Den store dag Når vækkeuret ringer lidt i 5, er det utroligt mørkt, især når det regner. Det normalen morgenritual gennemføres og morgenmaden indtages, og så bliver der kikket på vejret! Skal man satse på at regnen holder op, eller tro det vil regne hele dagen? Jeg satsede på at regnen ville holde op, så der kom ikke skærme på cyklen, men jeg tager lange ben, løse ærmer, vindvest og sko overtræk på og puttede handsker og regnjakke i lommen. Af sted til starten hvor der stadigt er bælgmørkt og så kan man blive linet op i en samlet gruppe. Så hvis man vil være i front, så skal man møde meget tidligt, når man ikke har fået en prioriteret plads. Starten går og der sker ingen ting! Først 10 minutter herefter kommer jeg til startlinien og så går det ned ad på fugtige veje. Efter 30 km kommer det første pas, hvor det som forventet er fuldstændigt pakket. Det er svært at komme frem, men det letter, så efter 18 km, hvor de 17,5% stigning kommer, er der luft undtagen i lungerne. Det flader ud og depotet er i sigte. Det er dejligt med en gang varm frugtsuppe når der kun er 7 C. Ud over suppen, er der også forskellige former energiprodukter, der som sædvanlig ikke smager videre godt. Nu er regnen begyndt, på med regnjakken igen, og ned ad den anden nedkørsel. Det går helt fint når man har fundet den korrekte rytme. Jeg finder en god rytme i svingene, i takt med tænders klapren, så hastigheden kom op på ca. 80 km/t, selvom der køres forsigtigt! Morgenmyldretid ved Kühtai Denne nedkørsel betyder, at den første officielle tidsregistrering skal passeres, hvor de langsomme vil blive taget ud af løbet. Før løbet havde jeg kikket meget på dette punkt, da der blot er 3,5 time til 75 km hvoraf 20 km er op til passet. Jeg overlevede med en god margin. Energien er tilbage, så det lange flade stykke kan overstås. Her ses det tydeligt, at jeg foretrækker stigningerne, da jeg mistede relativ meget tid her, men det havde ikke den store betydning fordi udbryderne blev hentet på den første stejle stigning efter Innsbruck. Hele opkørslen imod Brennerpasset var interessant at iagttage, da det var et udskilningsløb, hvor folk faldt fra bagfra selvom hastigheden ikke var så høj. Vel over Brenner var der tid til at nyde udsigten til det gode vejre, samt de kvindelige motorcykelbetjente i Italien. Det er sjovt at se hvordan vejret kan skifte på den anden side af passet, hvor skyerne svandt og det begynder at blæse en

Side 4 oplevelse som ikke værdsættes hen imod bjergets fod. Vel overe det næste pas og ned i bunden er den anden officielle tidsregistrering. Den skal passeres inden 15.30 for at være sikker på at kunne nå i mål til tiden, men klokken er blot 13.20, så der er jo en god margin. Her træder de store hastighedsskift i karakter, for man har lige kørt med 60, sænket farten gennem byen for blot at kravle op med 15 på det første flade stykke. Højde- og hastighedsprofil Nu begynder udfordringen at kunne mærkes de laveste gear kommer oftere i brug, men det er også nu der er god tid til at nyde bjergene, for der er et fabelagtigt vejr, hvor de små dale kan nydes. På vej op til det næstsidste depot går det pludseligt op for mig hvorfor det kun er 8 km mellem de sidste to depoter det vil jo tage ca. ¾ time at køre! De sidste 10 km stigning kørte jeg med et gennemsnit på 11 km/t! Man ser bjergkammen, og glædes over tunnelen direkte gennem her må cyklister gerne køre. Nu indtræder vejrskiftet igen, hvor den østrigske side er indhyllet i skyer. Skyer, som man desværre skal igennem, med det resultat, at jeg intet kan se. I sandheden en interessant oplevelse, når man pludseligt opdager endnu et hårnålesving. Så hastigheden holdes fornuftigt lavt i frihjul og mange opbremsninger. Rytmen er fundet, men så kommer fornemmelsen hastigheden falder! Jo, speedometeret viser det samme. Det er bare fordi der er en knold på nedkørslen 135 højdemeter som skal overvindes. Det er absolut ikke lykken nu! Belønningen kommer dog hurtigt, da skyerne letter og hastigheden kan sættes op på det sidste stykke inden Sölden. Byen ligger for ens hjul, så nu er det blot at køre ned gennem hovedgaden og ind på den korte opløbsstrækningen, hvor folk står tæt. Målstregen krydses og der er en sød official, som kan hjælpe mig af med min tidschip. På det tidspunkt kan jeg ikke nå mine fødder ej heller stå på et ben. Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke så Dorte i mængden selvom hun deltog i tiljublingen af alle heltene, men jeg fandt hende på pensionatet umiddelbart efter at jeg havde sat cyklen ned i kælderen. I sig selv en præstation, da mine knæ er så ømme, at hvert trin er en overvindelse. Nu kan jeg ønske mig tillykke målstregen er krydset kl. 16.32 og køretiden er på 9.50.40.40. Samlet en placering som nr. 690 ud af i alt 2864 gennemførende ryttere.

Side 5 Eftertanker Når jeg nu kikke tilbage på løbet, så kan jeg blot anbefale andre at deltage hvis det er muligt at få en billet da løbet nok er det mest velorganiserede jeg har været med til. Hele organisationen er tunet til at servicere 3500 deltagere. Naturligvis kunne man se de mange cyklister i byen, men den kom på intet tidspunkt til at virke overfyldt. Allerede den efterfølgende morgen kan man få et helt hæfte med resultaterne samtidigt kan man også hente årets gennemførselstrøje samt en pin, der viser indenfor hvilket timetal man gennemførte så der er lagt op til lidt blær. Det er kun personer, som har gennemført løbet, der har trøjen og denne pin i modsætning til f.eks. La Marmotte trøjen, der kan købes i rå mængder. Da jeg kom hjem lå der en mail, hvor mine deltider og deletappeplaceringer var opgjort. Senere er det blevet muligt at downloade alle deltageres tider og deltider, så der virkeligt kan nørdes! Slangen i paradis spørger dog om det har været arbejdet værd? Det er svært at give et entydigt svar, da jeg i de sidste 8 år gerne har ønsket at deltage i netop dette løb, men omstændighederne har ikke givet lov Nej, det er IKKE Dorte! Derfor er det altid meget forløsende at komme med og kunne gennemføre i en fuldt acceptabel tid. Samtidigt må jeg erkende, at jeg havde frygtet det var meget hårdere end det faktisk var, men vejret var jo også med os. Denne tur ville være udfordrende for klubben, men desværre ikke realistisk gennemførlig p.g.a. det begrænsede deltagerantal. Derimod kan en cykeluge i Sölden være indenfor rækkevidde for dem, der ønsker mange bjerge. Se evt. http://www.oetztaler-radsportwochen.at. Hvis lysten er til Ötztaler Radmarathon, så kan flere informationer ses på http://www.oetztaler-radmarathon.com/ Kom i gang med spinning Af Lars Christophersen, Cybercycling.dk Spinding eller bodybike, som dækker over præcis det samme, der på rekordtid har opnået stor popularitet. Det er sjov og effektiv indendørs cykeltræning i hold, hvor sveden hagler ned. Spinding stiller ikke store krav til f.eks. koordineringsevne og rytmisk sans, og al energien kan derfor samles om at træde i pedalerne i takt til musikken og efter instruktørens anvisninger. Spinning foregår på en moderne udgave af en kondicykel. Forskellen er, at de cykler som bruges til spinning mest minder om en stationær racercykel. Cyklen kan indstilles præcis efter dine mål og har en justerbar belastningsknap, som gør at du selv kan styre træningens intensitet. Derfor kan alle der er i stand til at sidde på en cykel i princippet være med. Uanset alder, kondition og vægt. Kondition og fedtforbrænding Når du dyrker spinning træner du hjerte, åndedræt og kredsløb. Du bliver bedre til at transportere og udnytte ilten i blodet, og er bedre i stand til at skaffe dig af med

Side 6 affaldsstofferne. Resultatet er bedre kondition og da der forbrændes mange kalorier undervejs, er der gode muligheder for at tabe sig - dog kun hvis du samtidig har styr på dit kalorieindtag. Fordelene ved spinning er: Let at komme i gang med - stiller ikke særlige krav til rytmisk sans, teknisk kunnen, dyrt udstyr o.l. Konditionsforbedring på relativt kort tid Positiv effekt på kredsløbet Forbedret udholdenhed Øget fedtforbrænding med mulighed for vægttab Højere energistofskifte Kun ringe belastning af bevægeapparatet - skånsom træning Større psykisk overskud Ulemperne ved spinning er: Overkroppens muskulatur trænes næsten ikke Kan være belastende for knæ og ryg (dog ikke ved korrekt cykelindstilling og køreteknik) Kræver sædvanligvis adgang til et motionscenter Spinning er for alle: Hvis man sørger for at overholde nogle få enkle retningslinier, er risikoen for skader og overbelastning yderst begrænset ved spinning. Spinning er en skånsom form for træning, fordi man undgår de stød i kroppen, som man får ved udendørs cykling, løb og de fleste andre idrætsgrene. Det gør at Spinning er velegnet for næsten alle, også f.eks. overvægtige, ældre og folk der er i gang med genoptræning. Spinning dyrkes derudover af mange som "hovedidræt", mens sportsfolk fra andre idrætsgrene bruger spinning som "crosstraining" der opbygger konditionen. Der er stadig er cykelryttere, som ikke kunne drømme om at sætte sine ben i et spinning lokale, og hellere tramper småfrysende rundt på landevejen eller sidder på turbo-træneren hjemme i garagen vinteren over. Men langt de fleste cykelfolk - både motionister og professionelle - dyrker i dag spinning som et afbræk i vinterhalvåret fra den traditionelle cykeltræning. En brugerundersøgelse på CyberCycling.dk viste også at over 60% af de besøgende dyrkede spinning 1 eller flere gange om ugen om vinteren.

Side 7 Flere klubber har investeret i egne spinding-faciliteter og endnu flere laver aftaler med det lokale motionscenter om lukkede spinning hold med træning tilrettelagt specielt for cykelryttere. Og så er der selvfølgelig mange cykelryttere, der blot deltager på de almindelige timer, og får fint udbytte af det. Noget af charmen ved spinning er netop at både den veltrænede licensrytter og en lettere overvægtig nybegynder kan få noget ud af den samme time. Den veltrænede kan i høj grad selv styre træningsudbyttet ved at øge belastningen og f.eks. køre med relativt høj kadence i spurter - og omvendt for den knap så trænede. I spinning lokalet er det oven i købet ikke til at se om der trædes med en kraft på 100 watt eller 300 watt i pedalerne, så niveauforskelle er ikke specielt synlige. I praksis benytter alle centre sig dog af en form for graduering af spinning lektionerne efter sværhedsgrad og hårdhed. Og der er selvfølgelig noget sund fornuft i at en nybegynder stille og roligt arbejder sig op i niveau. I det hele taget bør alle uanset fysisk tilstand starte med minimum 1-2 begyndertimer for at få styr på den basale teknik og spinder biken's indstillinger. Kom i gang nu: Det er blevet ufatteligt let at komme i gang med spinning. Populariteten og efterspørgselen har medført at stort set alle motionscentre har fået spinning/bodybike på programmet. Desuden har mange idrætshaller og sportsklubber m.m. også fået indrettet et lokale og uddannet nogle instruktører til formålet. Se på udvalget i dit lokalområde eller nær din arbejdsplads, og book en prøvetime i et eller to centre. Studer udbudet af timer i de forskellige centre, og selv om 8-10 ugentlig timer på programmet lyder rigeligt, så vil du formentlig senere være glad for at du valgte et center, der tilbyder 15-20 ugentlige timer eller mere. For at kunne køre med kræves i starten ikke meget mere end: træningsbukser eller shorts, t-shirt, håndklæde 3/4-1 l. vand eller sportsdrik (vigtigt - der er begrænset luftcirkulation og svedes meget) cykelsko (der som regel kan lejes i motionscenteret) Efter kort tid vil der imidlertid opstå behov for: 1-2 par cykelbukser med skindindlæg, helst i coolmax kvalitet. egne cykelsko med klamper 2-3 par svedtransporterende trøjer i kunstfiberstof et pulsur

Side 8 Uanset om du i forvejen er i god form eller ej, så start altid med en introduktionstime eller to. Basisteknikkerne er ganske lette at lære, men der er alligevel altid en del på de øvede hold som i hver time belaster knæ og ryg unødigt fordi de aldrig fik teknikken på plads - og desværre er det ikke altid at instruktørerne får rettet op på det. Hvis du ikke starter på en introduktionstime, så gør instruktøren opmærksom at du er ny. Han/hun vil så normalt assistere dig med bl.a. at få cyklen korrekt indstillet. Men ellers er det bare med at få cykelbukserne på, hanke op i vandflasken og så ellers trampe med i pedalerne til musikken og lade sveden hagle. Og husk: Du behøver ikke være i god form for at starte på spinning - du kommer i god form! Relaterede artikler: Basis spinner køreteknik * * * * * Cykeltips: Rigtigt klædt på til efterår/vinter Af Lars Christophersen, CyberCycling.dk Med den rigtige påklædning og lidt omtanke kan cykling i vinterhalvåret sagtens lade sig gøre, uden at det bliver alt for surt. Det gælder naturligvis om at iføre sig noget som beskytter mod regn, kulde og vind - og som samtidig ikke reducerer kroppens bevægelsesfrihed og åndbarhed væsentligt. Tommelfingerreglerne Hold overkrop og hoved varmt, så vil udsatte områder som fødder, tæer og fingre være lettere at holde varme. Så hvis du bliver nødt til at vælge, så tag f.eks. hellere en vindvest frem for løse ben med i baglommen. Ekstra beskyttelse til ekstremiteterne. Hænder, fødder, hoved og i særdeleshed ørerne er ekstra udsatte i koldt vejr, så sørg for at få dækket godt til. Brug lag-på-lag metoden - inderst har du tøj i en god svedtransporterende kvalitet, midterst f.eks. en langærmet cykeltrøje og yderst et vind- og vandtæt materiale, som tillader huden at ånde. Flere lag tøj virker isolerende, og mellem lagene kan der samle sig varm luft. Start ud køligt. Efter få minutter stiger pulsen og temperaturen, og det kan hurtigt blive for varmt selv i minusgrader. Medbring i stedet et ekstra lag, f.eks. vindvest, hjelmhue eller lignende, hvis det bliver for koldt eller begynder at regne. Vær opmærksom på Wind Chill faktoren - jo mere det blæser des koldere føles det ved samme temperatur. F.eks. vil en temperatur på +5 grader føles som -3 grader, hvis vindhastigheden er 10 meter pr. sekund. Når vi samtidig bevæger os hurtigt på cykel øges Chill faktoren yderligere. Vindtætte materialer er derfor et must.

Side 9 Garderoben Efterårs- og vintergarderoben er mere omfattende end sommergarderoben - og der skal helst være noget at vælge imellem, så du løbende kan tilpasse beklædningen efter temperatursvingninger og vejrets luner i øvrigt. Den kan f.eks. bestå af: Fødderne Sko overtræk. Du kan evt. have både et tyndt regntæt og et kraftigere isolerende overtræk i f.eks. Neopren. Termoisolerende sokker der holder fødder og tæer varme (i modsætning til normale cykel sokker, som køler) Underkrop Lange selebukser med vind- og vandafvisende egenskaber, evt. specielt imprægneret på udsatte steder som knæ og lægge. Med eller uden bukseindlæg. Lange bukser uden indlæg bruges sammen med dine almindelige cykelbukser. Overkrop Kort- og/eller langærmet "teknisk" undertrøje i svedtransporterende materiale f.eks. i Polyester eller Lycra. Vind- og vandtæt (eller vandafvisende) regn- eller termojakke i f.eks. Goretex eller Windtex. Vindvest eller windbreaker til beskyttelse af overkroppen når det det er for varmt til den tykke jakke. Hænder Handsker med fingre i vindtæt og vandafvisende kvalitet. Ikke tykkere end at gear og bremser kan betjenes. Vælg en handske som når godt op om håndleddet og kan lukkes tæt. Evt. skal der netop være plads til en tynd isolerende inderhandske til de meget kolde dage. Hoved og hals Pandebånd, hjelmhue eller heldækkende (elefant-)hue alt efter hvor koldt det er. Isolerende og svedtransporterende materialer. Evt. med vindtæt materiale på udsatte steder. En gammeldags "halsedisse" kan også være nyttig - vælg dog en moderne udgave med varmeisolerende og svedtransporterende egenskaber. Diverse Løse ærmer og ben i f.eks. Super Roubaix. Nyttige hele året ved temperaturer på 5-15 grader, og lette at have med i baglommen. Husk også Reflekser. Mørke og reduceret sigtbarhed i dagtimerne gør dig mindre synlig - vælg derfor beklædning med mange reflekser på. Solbriller med gult glas giver den bedste sigtbarhed i f.eks. tåge. * * * * * Kontingent Vedlagt giroindbetalingskort som bedes benyttet senest inden den 1. februar for at I kan få bladet tilsendt direkte fra DCU. Kontingentet er forhøjet med kr. 75,00 som vedtaget på sidste generalforsamling. D.v.s. at kontingent nu er kr. 275/år + licens, blad og forsikring kr. 225/år i alt kr. 500/år. Forsikringen dækker personskader ved styrt også under træning, hvor ikke andre forsikringer dækker. Cyklen er ikke dækket.

Side 10 Nostalgi.(fortsættelse af bogen om DBC 1881-1941) D.B.C. arrangerede tre store Landevejsløb efter en helt ny Plan. Først Stjerneløbet i Roskilde Søndag den 19. Maj. Der kørtes 19 Mil, nemlig ud fra Roskilde og tilbage paa Ruterne til Værebro Kro, Lindenborg Kro, Ousted Kro og Korporals Kro. Der startede 28 Ryttere, af hvilke 14 klarede sig under de 7 Timer, der var foreskrevet for Erhvervelse af D.B.Cs Sølvmedalje. De 8 første placerede var: 1 C. Jørgensen (Helsingør) 5:33, 2 A. Rasmussen 5:33, 4 Alfred Waldo 5:54, 5 A. F. Larsen 6:00, 6 Sofus Hansen (Næstved) 6:03, 7 Fr. Schrøder (Odense) 6:10, 8 Frk. Susanne Lindberg 6:22. Arrangementet var upaaklageligt, og Politiet udtalte bagefter anerkendende, saa de 150 D.B.C. ere ved den efterfølgende Middag paa Prinsen i Roskilde med god Samvittighed kunde slaa sig løs. Teknisk havde det dog, vist sig uhyre vanskeligt at arrangere tilfredsstillende Pace for de mange Deltagere. Der var et Punkt egnet til Eftertanke, og her kom de første Tanker om Forbud mod Pace til Drøftelse. 1895 Vinderen af D.B.Cs første Stjerneløb C. Jørgensen (yderst Th.) og hans Pacere 1895 Fire fra D.B.C.s første Esbjergløb fra venstre: Carl Jørgensen, Helsingør (1), Alfred Waldo (4), Knud Mortensen, Kerteminde (3) og J. Andersen, Esbjerg-Andersen (5). Et enestaaende Stor-Arrangement blev D.B.C.s Esbjergløb, der afholdtes første Gang i Dagene 20. og 21. Juli 1895. Det var beregnet, at der skulde køres med en Gennemsnitsfart af 2½ Mil i Timen fra København til Esbjerg og derfra tilbage til Nyborg med et afsluttende Væddeløb fra Korsør til København. Der meldte sig 34 Deltagere, derimellem den kvindelige Rytter Susanne Lindberg, den senere Fru Charles Hansen. Starten foregik fra Damhuskroen Kl. 2,18 Lørdag Eftermiddag. Det var en meget stolt Landevejskomité, der sendte den brogede Skare af sted til dette enestående Landevejsløb, Dr. Christian Lange, Grosserer Otto H. Bærentzen og Kemigraf Charles Hansen. Forsent til Starten kom Favoriten Carl Jørgensen fra Helsingør, men han indhentede hurtigt Feltet og vandt som ventet dette det første Esbjergløb. Kun seks Mand fuldførte. Frk. Lindberg udgik i Nyborg. Th. Lippert, W. Villadsen og C.S. Groth ved Afgangen fra Korsør mod København. Mellem 10.000 Tilskuere kørte Carl Jørgensen Kl. 10:11:40 Søndag Aften ind foran Damhuskroen som Vinder, Nr. 2 blev Albert Rasmussen (København) 11 Minutter senere, Nr. 3 Knud Mortensen (Kerteminde) yderligere 28 Minutter tilbage, derefter fulgte Alfred Waldo (København), J. Andersen ( Esbjerg-Andersen ) og Anthon Hansen ( København). Fortsættes næst nummer

Aktivitekskalender: Side 11 December Aktivitet Sted Tid Søndage Fællestræning Glostruphallen 09:00 Januar 1. Godt nytår Sydgården 11:00 4. Klubmøde - Vintertræning Sydgården 19:30 Søndage Fællestræning Glostruphallen 09:00 Februar Søndage Fællestræning Glostruphallen 09:00 Klubmesterskabet se www.b-cm.dk KLUBMØDER: Det blev besluttet at klubmøderne, som har yderst ringe tilslutning, holdes som følger Januar (godt nytår), Marts (Årsmøde), April (ryttermøde), Oktober (klubfest tilrettelægges). Klubtøj kan efter aftale afhentes/købes hos John. Alle aftales laves når vi mødes til fællestræning, hvor vi jo selvfølgelig drøfter alt, det er en af grundene til at der ikke kommer nogen til de uinteressante klubmøder. Arrangementer kan dog komme på tale, men så bliver det informeret i god tid, så alle får en chance for at få det ind i kalenderen.

Side 12 Bestyrelsen: Formand: Klaus Mørck Ved Lindelund 149 2605 Brøndby Telefon 3675 0555 Kasserer: John Christensen Evas Alle 2 2600 Glostrup Telefon 4345 6736 Løbsarrangør: Jørgen Schulze Skærbækvej 7B 2610 Rødovre Telefon 3641 5181 Medlem: Mogens Petersen Landevejen 27A, 4060 Kirke Saaby Telefon 6094 3879 e-mail: mogens@nyrupgaard.dk Medlem: Bent Lehmann Perikumhaven 159 2730 Herlev Telefon 7741 3260 Redaktion: Kaj Flindt Axelhøj 30, 2610 Rødovre Telefon 3641 4999 e-mail: kaj.flindt@get2net.dk Klublokale: Sydgården, Bygaden 109, Brøndby. Se aktivitetskalenderen Kontingent Kr. 500,00 Kr. 550,00 Kr. 50,00 Kr. 225,00 Medlemskab inkl. Licens Familie inkl. 1 Licens Passiv u/licens DCU motionslicens Klubtøj: Kortærmet klubtrøje kr. 250, Langærmet klubtrøje kr. 320, sweet shirt kr. 75, cykelbukser kr. 260, overtræksjakke kr. 610. Alt i klubbens farver. Bestilles/købes hos kassereren. Fællestræning: April Maj-juni-Juli-aug.- sep. Oktober - marts Afvigelser Mødested Glostruphallen, Stadionvej, Glostrup Tirsdag og torsdag kl. 17,00, søndag kl. 09,00 Tirsdag og torsdag kl. 17,00, søndag kl. 08.00 Søndag kl. 09,00 Disse mødetider er generelle. Se aktivitetskalenderen for afvigelser. HUSK AT TJEKKE VOR HJEMMESIDE: DEADLINE NÆSTE NUMMER 20. Februar www.b-cm.dk Der tager forbehold for tryk/stavefejl