Mennesket i centrum i Region Nordjylland Inddragelse af patienter og pårørende fylder meget i den offentlige debat såvel som i alle organisatoriske niveauer i sundhedsvæsenet også i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er inddragelse af patienter og pårørende et af målene på sundhedsområdet i Strategi 2018. Hovedbudskabet for sundhedsområdet er således sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum, hvor patienten beskrives som en central partner i patientforløbet, og hvor der lægges op til, at patientens præferencer og værdier er omdrejningspunktet i alle led af forløbet. Inddragelse af patienter og pårørende er et emne, der går på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet, og er et af de tværgående temaer i den kommende Sundhedsaftale 2015. I udkast til sundhedsaftalen mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland lægges op til, at borgernes behov og ideer inddrages, når der skal udvikles nye løsninger og indsatser. Med udgangspunkt i strategi 2018 samt nationale nøgledokumenter på området præsenteres hermed et forslag til en fælles regional indsats for mennesket i centrum i Region Nordjylland. Dele af forslaget er inspireret af drøftelser af patient- og pårørendeinddragelse i en gruppe bestående af repræsentanter fra sygehusene og relevante afdelinger i administrationen. I forslaget er der lagt vægt på, at mennesket i centrum ikke alene betyder inddragelse af patienter i eget behandlingsforløb, men at også patientens pårørende opfattes som værdifulde ressourcepersoner, der kan inddrages i forløbet og som der skal drages omsorg for. Vi vil også inddrage patienter og pårørende i den fælles udvikling af vores sygehuse og sundhedsvæsen. Udviklingen på området er generelt kendetegnet ved at være drevet af ildsjæle. Dette gælder også i Region Nordjylland, hvor der allerede er igangsat mange gode projekter med fokus på inddragelse af patienter og pårørende. Nu er der imidlertid behov for en kulturændring, hvor mennesket i centrum er mere end enkeltstående projekter. At sætte mennesket i centrum skal være en kerneværdi, der skal gennemsyre hele organisationen. Patienten er eksperten i sit eget liv. Et væsentligt element for at opnå den nødvendige kulturændring er, at ledelse på alle niveauer tager ansvar og går i spidsen for at skabe en ny kultur, hvor der er fokus på det, der betyder noget for patienter og pårørende. En fælles forståelsesramme for Mennesket i centrum i Region Nordjylland For at tage stilling til, hvilke initiativer vi tror på kan føre til den ønskede kulturændring i det nordjyske sundhedsvæsen, er det nødvendigt, at vi har et fælles regionalt afsæt for, hvad vi forstår ved Mennesket i centrum. Inddragelse af patienter og pårørende kan ses på et kontinuum, der går fra at patienter og pårørende informeres og deltager i nationale undersøgelser af patientoplevelser, men har begrænset indflydelse og beslutningsmagt til at patienter deler magt og ansvar med de sundhedsprofessionelle, er dagsordenssættende og beslutninger træffes i et partnerskab. I Region Nordjylland skelner vi mellem to niveauer af inddragelse. Vi inddrager patienter og pårørende i alle elementer af forløbet, fra udredning til rehabilitering det er inddragelse på det individuelle niveau. Vi inddrager patienter, pårørende og borgere i udvikling af sundhedsvæsenet det er inddragelse på det organisatoriske niveau. Inddragelseskontinuumet kan hjælpe til at forstå og planlægge inddragelsesindsatser på både det individuelle og det organisatoriske niveau.
Mennesket i centrum i Region Nordjylland betyder, at: patienter og pårørende oplever, at deres indsigt og viden bliver efterspurgt og anvendt vi giver patienter og pårørende det ansvar, som de kan og vil tage vi forventer, at patienter og pårørende stiller spørgsmål og kræver at blive hørt og set vi tilpasser vores arbejdsgange, procedurer, rutiner og hverdag til patienter og pårørende ikke omvendt vi ønsker at høre patienters og pårørendes (u)tilfredshed, meninger, ønsker og ideer, og vi handler på baggrund af disse patientens og pårørendes oplevelse af kvaliteten af behandlingen undersøges og anvendes patienter ikke tabes mellem sektorerne der drages omsorg for pårørende vi inddrager patienter og pårørende i udviklingen af vores organisation Det er denne overordnede forståelsesramme for Mennesket i centrum, der danner grundlag for vores valg af konkrete fælles regionale initiativer. Det er også inden for denne ramme, at det lokalt skal drøftes, hvorledes man konkret kan arbejde med Mennesket i centrum, og hvilken form initiativerne skal have i de enkelte specialer og i de enkelte klinikker. Det er vigtigt, at den fælles forståelsesramme bliver anvendt som udgangspunkt for drøftelser i de enkelte specialer og klinikker omkring den eksisterende kultur omkring patient- og pårørendeinddragelse. Forslag til fælles regionale tiltag Der er brug for indsatser, som kan iværksættes på den korte bane, og der er brug for at påbegynde planlægningen af initiativer på længere sigt. For at opnå den ønskede kulturændring skal vi i første omgang fokusere på tiltag, der sikrer, at patienter og personale i højere grad tager beslutninger i fællesskab (forslag 1-3). Dernæst at patienter og pårørendes stemmer bliver anderledes nærværende (forslag 4-6). For at initiativerne skal føre til den ønskede kulturændring er det en forudsætning, at der på alle niveauer i organisationen foregår drøftelser af, hvorledes der meningsfyldt kan arbejdes med de enkelte initiativer på de forskellige niveauer, samt at lederne går forrest i arbejdet. Med udgangspunkt i den overordnede forståelsesramme for Mennesket i centrum peges der således på følgende indsatser, der kan sættes i værk på henholdsvis den korte og den lange bane. Der er tale om en forslagsliste, hvor det er nødvendigt at prioritere indsatserne. I prioriteringen skal patientinddragelsesudvalget inddrages og evt. en bredere kreds af patienter og pårørende. Forslag til indsatser, der umiddelbart kan iværksættes: 1) Bedside handover. Rapport ved sygeplejevagtskifte sammen med patienten. Arbejdet skal tilrettelægges således, at rapportering mellem vagterne, i det omfang det er muligt og giver mening, foregår sammen med patienten og eventuelt dennes pårørende. 2) Fælles beslutningstagning at kommunikere med patienten på en måde så patient og behandler i fællesskab finder frem til den rette løsning for patienten. Det kan fx understøttes via: a) Kommunikationstræning af sundhedspersonale træningen kan bl.a. bestå af, at konsultationer mellem patient/pårørende og sundhedsansatte optages på video med efterfølgende feed- Side 2 af 5
back/vejledning til den pågældende sundhedsperson. En anden mulighed er simulationstræning af patientinddragende situationer. b) Kollegial supervision inden for de enkelte faggrupper og /eller i teamet omkring patienten. c) Fokus på kommunikation på klinik/afsnits niveau ved anvendelse af NEMT (nærværende, enkelt, målrettet, troværdigt). Konceptet indeholder bl.a. en cd med fire små videofilm med principperne for god kommunikation. Filmene er små sketches med Søs Egelind i hovedrollen. Til filmene hører spørgsmål, som kan anvendes i et afsnit eller en klinik til at drøfte, hvorledes man kommunikerer med patienter og pårørende. 3) Udbredelse af pjecen Godt du spør. Pjecen er udviklet af Trygfonden i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed og indeholder forslag til spørgsmål, som patienter kan stille i forbindelse med de forskellige faser af et behandlingsforløb. Anvendelse af pjecen skal indarbejdes i arbejdsgangene i de enkelte afsnit, og det skal sikres, at der gennem behandlingsforløbet følges op på, at patienten og de pårørende anvender pjecen. Udbredelse af pjecen er anbefalet af Politisk Udvalg for Kvalitet og Patientsikkerhed. 4) Fri besøgstid. Der skal som udgangspunkt være mulighed for, at pårørende kan være til stede på alle tidspunkter af døgnet. Der kan være brug for, at man i de enkelte afsnit definerer stilleperioder eller tidspunkter på døgnet, hvor besøg skal foregå i fællesrum. 5) Direkte feedback-metoder. Anvendelse af redskaber til indhentning af patienter og pårørendes oplevelser. Nedenstående redskaber er eksempler på relativt enkle metoder at få real-time viden om patienter og pårørendes oplevelser. Den indhentede viden kan både skærpe den enkelte sundhedspersons blik for patienter og pårørendes behov, bruges i planlægningen af specialets/klinikkens opgaver samt pege på, hvor der er behov for forbedringsindsatser. a) Skyggemetoden/patient shadowing. Metoden indebærer, at en observatør følger og observerer de kontakter og situationer, som patienterne oplever, og registrerer deres reaktioner. Derved får man mulighed for at kortlægge patientens forløb og opleve, hvordan patientens kontakt med sundhedspersonalet er gennem hele forløbet. b) Feedback-møder. Feedback-møder er en metode, hvor en eller flere patienter eller pårørende inviteres ind til at fortælle om deres oplevelse i afsnittet. Klinik- eller specialeledelsen lytter og reflekterer efterfølgende. Patienten får derefter mulighed for at kommentere på ledernes refleksioner. Møderne ledes af en uddannet facilitator. Er etableret på Aalborg Universitetshospital og er under udbredelse på de andre sygehuse. c) 3x3x3. Metode, der kan udføres af alle medarbejdere. Der udvælges et fokus område eksempelvis ernæring hvortil der formuleres tre spørgsmål. De tre spørgsmål stilles til tre patienter eller pårørende i tre uger eller i tre dage i træk. Svarene kan anvendes til umiddelbar læring, der kommer den konkrete patient til gode. Svarene kan også indsamles og anvendes til mere generel læring i afsnit eller klinik. 6) Patienthistorier. På udvalgte møder og på alle niveauer i organisationer eksempelvis afsnitsmøder, udvidede hospitalsledelsesmøder, møder i Udvidet direktion, regionsrådsmøder indledes mødet med en patienthistorie. Det kan være en positiv eller en negativ patient- eller pårørendeoplevel- Side 3 af 5
se. Patienthistorien kan læses op eller vises på video, eller patienten kan fysisk deltage i mødet og fortælle sin historie. På den lange bane kan kulturændringen understøttes af konkrete redskaber som nedenstående: 1) Rådgivende patienter og pårørende (patient advisors). Rekruttering af en gruppe af patienter og pårørende knyttet til det enkelte sygehus, som kan bidrage i alle aspekter af sygehusets hverdag fra det kliniknære til overordnede organisatoriske forhold f.eks. indgå i udvikling af fysiske rammer og nye faciliteter, give input til patientmaterialer, indgå i forbedringsprojekter mv. 2) Udvikling af patientinddragende ledelse. Klæde lederne på til konstant at have fokus på patientog pårørendeinddragelse, f.eks. understøttet af obligatoriske lederudviklingskurser. 3) PRO (patientrapporterede oplysninger) på udvalgte sygdomsområder. PRO indhentes oftest via spørgeskemaer til patienter. Kan f.eks. bruges til at målrette indholdet ved en konsultation eller til vurdering af patientens behov for ambulant kontrol. Kan også bruges til at undersøge den patientoplevede kvalitet, når der fx spørges til patientens funktionsniveau før og efter behandling. 4) Fælles beslutningstagning (Shared decision making)- Konkrete redskaber. Redskaberne kan for eksempel være: a) Redskaber, der understøtter patienten i at tage beslutning om valg af eksempelvis behandling eller medicin, når der er flere muligheder samt kan understøtte en dialog mellem læge og patient med henblik på at sikre reel fælles beslutning. Redskaberne kan f.eks. være videoer, elektroniske redskaber eller redskaber i papirform. Eksempler på konkrete redskaber er: i) Dansk video om behandling af gigt i knæet: http://patientsikkerhed.dk/projekter-og-redskaber/redskaber/samarbejde-med-patienter-ogpaaroerende/beslutningsstoette.aspx) ii) Udenlandske redskaber, der præsenterer patienten for fordele og ulemper ved fx forskellige typer behandling eller medicin. Redskaberne er hovedsagligt tekstbeskrivelser: http://www.optiongrid.org/optiongrids.php http://personcentredcare.health.org.uk/resources/brief-decision-aids http://shareddecisions.mayoclinic.org/decision-aids-for-chronic-disease/ b) Generiske redskaber. Eksempelvis anvender man i Psykiatrien i Region Nordjylland redskabet guidet egen beslutning til forventningsafstemning i forbindelse med indlæggelse af patienter. c) Individuelle opfølgningsplaner. 1. juli 2015 skal der være implementeret nye opfølgningsprogrammer på alle kræftspor. Et væsentligt element i opfølgningsprogrammerne er, at patienterne skal inddrages og ses som samarbejdspartner i udarbejdelse af individuelle opfølgningsplaner. Dette betyder bl.a. at tidligere standardforløb nu skal tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkelte patients ønsker, behov og vilkår. Dette afprøves på nuværende tidspunkt som pilotprojekt i 5 afdelinger i Region Nordjylland. 5) Forskningsenhed for kliniks sygepleje. Spredning af resultater fra Forskningsstrategi 2013 2018: Patienten i front forskning i centrum. Side 4 af 5
6) Tværsektoriel dialogmetode. Der udvikles et koncept for feedback-møder med deltagelse fra flere sektorer. Initiativerne foreslås implementeret på sygehusene i Region Nordjylland. Mange af metoderne kan anvendes af praktiserende læger og i speciallægepraksis, og det anbefales, at de orienteres om initiativerne og opfordres til at anvende metoderne. Evt. kan der udarbejdes et inspirationskatalog eller afholdes informationsmøder, for praktiserende læger og speciallæger, der er interesserede i at iværksætte patient- og pårørendeinddragelse. Udover de konkrete initiativer skal den samlede regionale proces understøttes af en kommunikativ indsats både internt og ekstern med eksempelvis statements, Intranet og information på hjemmeside. Sammenhæng til forbedringsarbejdet i Region Nordjylland Arbejdet med patient- og pårørendeinddragelse bør foregå i sammenhæng med udviklingen af forbedringsarbejdet i Region Nordjylland. Begge områder forudsætter en kulturændring, nye tankesæt og nye arbejdsmetoder, og udviklingen af de to områder bør derfor understøtte og supplere hinanden. Opfølgning på initiativer Som beskrevet er formålet med de foreslåede initiativer, at vi samlet set opnår den ønskede kulturændring, som øget patient- og pårørendeinddragelse er. Det er vanskeligt at måle den direkte effekt af initiativerne, da effekten kan påvirkes af mange andre faktorer, end det iværksatte initiativ. Det grundlæggende princip skal være tillid til, at initiativerne iværksættes på den måde, det giver mening på det enkelte organisatoriske niveau. Opfølgning på indsatserne vil primært bestå i at opsamle de vigtigste erfaringer og historier og de gode og kloge forbedringer, som de enkelte initiativer kaster af sig med det formål, at kunne synliggøre og sprede disse. Derfor vil vi også sikre, at nøgleaktører på tværs af klinikker og sygehuse får mulighed for at sparre med hinanden om de konkrete initiativer, og derigennem løbende forbedre egen praksis inspireret af, hvad andre er lykkedes med. Side 5 af 5