Havkajakroernes historie.

Havkajakroernes historie. En personlig beretning af Uffe Witt med et indlæg af Peter Unold Indledning Allerførst vil jeg takke dem, der har hjulpet med oplysninger og materiale. En særlig tak til DKF som i flere omgange har været meget behjælpelige med at finde og kopiere materiale til mig. Der har i mere end hundrede år været kajakker i Danmark. De første mange år var de lavet af lærred på et træskelet eller af finer eller en kombination. Hvis man går ind på Klampenborg Kano og Kajak Klub s hjemmeside http://www.kajakklub.dk/gallery/ og ser deres gamle billeder fra 1918 kan man se datidens kajakker. Min egen familie havde fra starten af 1930 erne en kajak med skrog af finer og dæk af lærred. Billedet viser min mormor i familiens kajak på Mariager Fjord i første halvdel af 1930 erne, da familien boede i Hobro. Min morfar var postmester og blev flyttet rundt i landet, men vendte tilbage til Marstal, hvor han var til sin død i 1954. Kajakken havde hverken ror, finne eller vandtætte skotter, og cockpittet var så stort, at min mor kunne lægge sig ned i den og tage en lur, når hun var ude at ro en tur under vores ferier i Marstal. Det var den første kajak jeg prøvede at ro. Det var i slutningen af 1950 erne. Jeg prøvede den inde bag Eriks Hale i bunden af Marstal

Havn. Det var en ulækker algesuppe og jeg kunne ikke finde ud af at dreje kajakken, og dermed komme i land, selv om min familie og nogle kammerater stod inde på bredden og fortalte, hvad jeg skulle gøre. Jeg begyndte at tude og en af de lokale drenge vadede ud i algesuppen og hev mig ind. Jeg besluttede, at jeg aldrig mere skulle ro i en kajak. Der gik også mere end 30 år før jeg forsøgte igen. Men allerede i sidste halvdel af 1960 erne begyndte jeg dog at padle kano på Mølleåen og Silkeborgsøerne. Omkring 1980 købte jeg en foldekano og var på flere kanoferier i Sverige. I 1989 så jeg i DSB s blad Ud og Se en artikel om Svend Ulstrup, som underviste i at bygge grønlænderkajakker, de såkaldte skin-onframe-kajakker. Det fik jeg virkelig lyst til, men jeg boede i en lejlighed på 2. sal, så jeg havde ingen mulighed for at opbevare den. Desuden var jeg stadig (evigheds)studerende, så der var heller ikke råd til noget i den retning, hverken kursus eller evt. medlemskab af en klub. Nogle år senere var min datter Julie blevet teenager, og gad ikke længere at tage på ferie med forældrene. Blandt andet derfor ville jeg begynde at ro kajak. I 1993 begyndte jeg at ro kajak i Hvidovre kajakklub. Jeg valgte Hvidovre, fordi min bror og en kammerat havde lært at ro der i 1977. Det var jeg meget glad for. Det var dygtige instruktører, der stillede krav til os. Jeg havde hele tiden vidst, at det var havkajak, jeg ville ro, men den slags var der ikke i Hvidovre. Der var heller ikke plads til dem. Deres reoler var kun 52 cm brede, og de fleste havkajakker er bredere. De næste par år roede jeg turkajak mens jeg undersøgte markedet for havkajakker. Jeg fik prøvet et par stykker, inden jeg i 1996 så en annonce fra Havkajakken i Pjedsted ved Fredericia med et billede af en lækker havkajak. Sådan en købte jeg efter at have prøvet en tur i den med Jørgen Skovmand som følgesvend. Jeg meldte mig ud af Hvidovre Kajakklub og meldte mig ind i VKKC (Vallensbæk Kano og KajakClub), som havde bredere reoler og bedre rovand.

Da jeg købte kajakken af Jørgen Skovmand, blev jeg også inviteret med til et havkajaktræf på Fur, arrangeret af Bent Zacho, men havde hverken råd eller tid. Der havde tidligere på året været et møde i Sorø om havkajakker arrangeret af medlemmer i flere DKF-klubber, og mødet på Fur var en opfølgning på det. I juni 1997 var jeg med på Jørgen Skovmands næste træf i Hejlsminde i Sønderjylland sammen med 20 30 andre, og det var en dejlig oplevelse. På træffet blev der også diskuteret en del om oprettelsen af en interesseorganisation for havkajakroere. Jørgen havde også inviteret en repræsentant fra hhv. DKF og DGI, for at høre hvad de kunne tilbyde som eventuel hovedorganisation for os. Vi besluttede, at vi ville lave en forening, og d. 6. september 1997 holdt vi stiftende generalforsamling på et træf i Bogense Ro- og Kajakklub, hvis daværende formand Carsten Hansen også blev den første formand i foreningen. Jeg selv blev kasserer og Jørgen Skovmand blev sekretær. Som på alle andre generalforsamlinger var det svært at finde frivillige til at påtage sig de administrative opgaver. Vi var 19 til generalforsamlingen. Desværre har jeg ikke deltagerlisten længere. Vi skulle finde på et navn til foreningen, og der var flere forslag. Et af forslagene (Jørgens) var Havkajakkens Venner, men da Jørgens butik hed Havkajakken, var der en vis modvilje mod navnet, selv om vi havde fundet sammen gennem Jørgens kundekartotek. Et andet forslag (mit), som nok ikke var helt seriøst, var Øpisserne, fordi vi som regel skulle i land på alle de øer vi kom forbi, når vi var ude at ro; vi skulle lige af med vandet, pisse øerne af, afmærke vores territorium. Et tredje forslag (jeg husker ikke ophavsmanden) var Dansk Havkajakforening, men det navn var allerede optaget af Svend Ulstrups forening for grønlænderkajakker. Et fjerde forslag (Susanne Keidings) var Havkajakroerne, og det blev vedtaget. Som landsdækkende forening uden klubhus eller andre ejendele besluttede vi, at foreningens hjemsted var der, hvor adressekartoteket

befinder sig. Vedtægterne var i grove træk standardvedtægter for idrætsforeninger. Vi besluttede at søge optagelse i både DGI og DKF. Vi sendte en ansøgning til DKF med vores vedtægter, men fik at vide, at vi skulle være en klub og have et fast tilholdssted m.m. For at omgå kravet og alligevel opretholde vores struktur var der en der foreslog, at vi lavede en lokal klub Havkajakroerne i Fredericia, hvor alle vores medlemmer så kunne melde sig ind. Der blev også opfordret til, at der blev dannet flere tilsvarende klubber rundt om i landet, så vi på den måde kunne få større indflydelse i DKF, men blandt medlemmerne var der ikke den store tilslutning til det. En stor del af vores medlemmer var allerede medlemmer i andre DKF-klubber og en anden del af vores medlemmer ønskede absolut ikke at være medlem i en traditionel klub, slet ikke DKF. I DKF hørte havkajakker under Børne- og breddeudvalget, og det gør de stadig i 2012. Velviljen hos DKF svingede i de år meget, afhængigt af hvem der var hhv. formand og breddekonsulent. De fleste breddekonsulenter har dog været venligsindede. Da vi følte en vis modvilje (berettiget eller uberettiget) fra DKF s side, valgte vi at holde os uden for DKF. DGI havde ingen problemer med at optage os som forening. For bedre at forstå forholdene dengang går vi lige lidt tilbage i tiden og ser på udviklingen omkring havkajakker i Danmark i tiden inden da. Glasfiber blev et almindeligt bådebygningsmateriale i 1950 erne, men det var først i 1970 erne at glasfiberhavkajakker begyndte at komme til Danmark. Se Steffen Juels hjemmeside for flere historiske detaljer http://seakayaker.dk/index.php?id=112 Björn Thomassons hjemmeside http://www.thomassondesign.com/reading/kayak_history/scandinavia. aspx eller nogle af de mange bøger, der er skrevet om emnet. Grønlænderkajakker, skin-on-frame, eller hvad de nu kaldes, fik for alvor en genopblomstring efter 1980, hvor Svend Ulstrup begyndte at undervise i bygningen af dem. Der bygges i dag grønlænderkajakker mange steder i Danmark.

I vinteren 1991-1992 var der i Hellerup Kajakklub en konflikt mellem nogle medlemmer med grønlænderkajakker og bestyrelsen i deres klub om benyttelsen af svømmehalstider. Som følge af det og andre stridigheder, lavede Valdemar Vedel fra Hellerup et indlæg i DKF s medlemsblad, som byggede på en vandrehistorie, om at man kunne sidde fast i en grønlænderkajak og at de var farlige. Det endte med at medlemmerne med grønlænderkajakker blev ekskluderet af klubben. I Kano & Kajak 1992-1 kan man læse, at grønlænderkajakker simpelthen forbydes i DKF s klubber. I de næste numre er der en del indlæg som kritiserer og gør grin med DKF s beslutning. DKF s bestyrelse beder kredsformændene om at melde tilbage om problemets omfang. Ikke alle klubber er enige i beslutningen. Odense Kajakklub accepterer at medlemmerne har grønlænderkajakker, hvis de kan vise at de kan komme ud af dem hvis de kæntrer. I bestyrelsesreferatet fra 1992-11-22 kan man læse følgende: En længere debat, der også kom til at omhandle den tidligere vedtagne politik overfor grønlænderkajakker samt havkajakklubber, spejderorganisationer m. fl. mundede ud i, at det er en meget væsentlig opgave for forbundet at forsøge at få alle kano- og kajakaktiviteter ind under DKF s organisation, så man derigennem kan påvirke de forskellige organisationers sikkerhedsbestemmelser. Optager vi ikke grønlænderkajakker og havkajakker, melder de sig i stedet ind i DGI til et billigere kontingent, og eventuelle ulykker vil give DKF dårlig reklame. Det blev foreslået, at hver kreds kan have en opsamlingsklub for enkeltmedlemmer, således at vi også sikkerhedsmæssigt kan påvirke personer, der ikke ønsker klubmedlemsskab. Arbejdet med disse opgaver bør ligge i breddeudvalget. I Kano og Kajak i 1993-1 forsøger Valdemar Vedel at retfærdiggøre beslutningen fra Hellerup Kajakklub. I begyndelsen af juni 1994 er Peter Lillelund og hans kæreste Pernille Henningsen til et kajaksymposium i Sverige og stifter for første gang bekendtskab med havkajakker og BCU s uddannelsessystem. Det

skriver de en artikel om til Kano og Kajak 1994-3. Peter bliver senere sammen med Bo Bensby konsulent for DKF på havkajakområdet, men begge hævder, at det især var Pernille der stod for det. Hun holdt nogle havkajakkurser sammen med bl.a. Susanne Grøn. Sidenhen har Peter og Pernille haft travlt med Kano og Kajakbutikken, som de startede på deltid i et lille lokale på den gamle strandvej, men hurtigt udvidede og flyttede til Skovshoved Havn og for et par år siden udvidede med endnu en butik i Herlev. I midten af juni 1994 sender DKF et brev til Svend Ulstrup med en opfordring til at genoptage samarbejdet og inviterer til et møde. Der er kommet ny bestyrelse som gerne vil bryde med den forrige bestyrelses beslutning om at forbyde grønlænderkajakker. Svend Ulstrup huskede ikke umiddelbart brevet, da jeg kontaktede ham i august 2011. Der sker i hvert fald ikke noget før i starten af 1995, hvor der er besøg fra Grønland. Fra et referat fra DKF s bestyrelsesmøde 19-03-1995: Formanden for Grønlands Kajak Forbund, Kalerag Bech, besøgte DKF den 17/2 d.å. Det grønlandske forbund var ikke tilfreds med DKF s håndtering af grønlandskajakkerne i Danmark. Formanden havde konstateret en del kajakker, som på baggrund af DKF s anvisninger m.h.t. konstruktion var blevet farlige at ro i. I Grønland havde det givet en dårlig omtale af Dansk Kano og Kajak Forbund. Bestyrelsen erkendte det uheldige i det skete og der var enighed om at søge at få rettet op på dette forhold. DKF orienterer Grønlands Kajak Forbund om DKF s ændrede holdning til grønlandskajakker og havkajakker. DKF s breddekonsulent og formanden for Dansk Havkajakforening, Svend Ulstrup, havde holdt et møde for at afklare mulighederne for et udviklingssamarbejde. Svend Ulstrup var meget positivt indstillet. Det blev aftalt at mødes igen efter påske. Bestyrelsen besluttede, at der etableres et samarbejde, således at havkajakklubberne vil kunne optages i DKF. Der påbegyndes et uddannelsesforløb.

Forbuddet mod grønlænderkajakker fik en afsmittende effekt på havkajakkerne, som begyndte at komme til klubberne i starten af 1990 erne. Mange klubber forbød simpelt hen også havkajakker. Uviljen skyldtes sikkert også ganske almindelig konservatisme, frygten for at det nye skal fortrænge det gamle. I starten er det eksotisk med anderledes både, men hvis der kommer for mange af dem, føler mange af de medlemmer der ror de gamle både, at de nye fylder for meget i klubben. Det er en mekanisme som gælder de fleste forhold i tilværelsen. Nu var der i hvert fald åbnet op for at starte et uddannelsesforløb. Selv var jeg i 1998 på et DKF-havkajakkursus i Vordingborg med Susanne Grøn som instruktør. Det var jeg særdeles tilfreds med. Senere var jeg på et DKF-Havkajakinstruktørkursus i Grenå med Jeppe Sindal. Øvelserne var fine, men det var mest egen-færdigheder der blev trænet.

Bestyrelsen 1997-09-06 Stiftende generalforsamling i Bogense Ro- og Kajakklub 19 fremmødte. Formand Carsten Hansen, Bogense Kasserer Uffe Witt, Albertslund Sekretær Jørgen Skovmand, Pjedsted. Bestyrelsens sammensætning: 1997-1998 Formand: Carsten Hansen, Bogense Kasserer: Uffe Witt, Albertslund Sekretær: Jørgen Skovmand, Pjedsted 1998-1999 Formand: Carsten Hansen, Bogense Kasserer: Uffe Witt, Albertslund Sekretær: Jørgen Skovmand, Pjedsted 1999-2000 Formand: Carsten Hansen, Bogense Kasserer: Uffe Witt, Albertslund Sekretær: Jørgen Skovmand, Pjedsted 2000-2001 Formand: Carsten Hansen, Bogense Kasserer: Uffe Witt, Albertslund Sekretær: Jørgen Skovmand, Pjedsted 2001-2002 Formand: Peter Unold, Århus Kasserer: Uffe Witt, Albertslund Sekretær: Henning Reichstein Nielsen, Hadsund Undervisningskoordinator: Lenze Middelberg, Svendborg Bestyrelsesmedlem: Berit Mühlhausen, København 2002-2003 Formand: Peter Unold, Århus Kasserer: Uffe Witt, Albertslund

Sekretær: Henning Reichstein Nielsen, Hadsund Undervisningskoordinator: Lenze Middelberg, Svendborg Bestyrelsesmedlem: Berit Mühlhausen, København Suppleant: Kaj Poulsen, Hårlev Sommeren 2003 overtog Kaj Poulsen efter Berit Mühlhausen. Suppleant: Bo Bensby, Vordingborg 2003-2004 Formand: Ulrik Rasmussen, Odense Kasserer: Uffe Witt, Albertslund Sekretær: Henning Reichstein Nielsen, Hadsund Bestyrelsesmedlem: Lenze Middelberg, Svendborg Bestyrelsesmedlem: Sally Novel, Svendborg Suppleant: Kaj Poulsen, Hårlev Suppleant: Allan Bresson, København 2004-2005 Formand: Ulrik Rasmussen, Odense Kasserer: Ellen Bech Christensen, København Sekretær: Henning Reichstein Nielsen, Hadsund Bestyrelsesmedlem: Adam Thuesen, Skanderborg Bestyrelsesmedlem: Sally Novel, Svendborg Suppleant: Kaj Poulsen, Hårlev Suppleant: Allan Bresson, København 2005 2006 Formand: Alfred Voetmann, Viby J Kasserer: Ellen Bech Christensen, København Sekretær: Jørgen Møholt, Odder Bestyrelsesmedlem: Adam Thuesen, Skanderborg Bestyrelsesmedlem: Sally Green Novel, Svendborg Suppleant: Kaj Poulsen, Hårlev Suppleant: Gunnar Andersen, Skanderborg 2006 2007 Formand: Alfred Voetmann, Viby J Kasserer: Per Grim, Roskilde Sekretær: Jørgen Møholt, Odder Bestyrelsesmedlem: Leslie Fleming, Lindersvold

Bestyrelsesmedlem: Pernille Svendsen, København Suppleant: Gunnar Andersen, Skanderborg Suppleant: Anette Svendsen, Frederiksberg 2007 2008 Formand: Anders Nygaard, Kokkedal Kasserer: Anette Svendsen, København Sekretær: Steen Bondo, Assens Bestyrelsesmedlem: Jørgen Møholt, Odder Bestyrelsesmedlem: Pernille Svendsen, København Bestyrelsesmedlem: Jørgen Jepsen, Odense Bestyrelsesmedlem: Lene Danielsen, Vojens Suppleant: Gunnar Andersen, Skanderborg 2008 2009 Formand: Lone Pedersen, Harlev Kasserer: Anette Svendsen, København Bestyrelsesmedlem: Jørgen Møholt, Odder Bestyrelsesmedlem: Danny Skaade, Odder Bestyrelsesmedlem: Jan Saxbech, Store Heddinge Bestyrelsesmedlem: Uffe Witt, Albertslund Bestyrelsesmedlem: Steffen Juul, Kolding Suppleant: Niels Kyhn, København Suppleant: Hans Cramer, Århus 2009 2010 Formand: Lone Pedersen, Harlev Kasserer: Hans Cramer, Århus Sekretær: Anette Svendsen, København Bestyrelsesmedlem: Danny Skaade, Odder Bestyrelsesmedlem: Jan Saxbech, Store Heddinge Bestyrelsesmedlem: Uffe Witt, Albertslund Bestyrelsesmedlem: Steffen Juul, Kolding Suppleant: Niels Kyhn, København Suppleant: Steen Slot-Nielsen, Århus 2010-2011 (Efterårstræf 2010 forårstræf 2011) Formand: Lone Pedersen, Harlev Kasserer: Hans Cramer, Århus Sekretær: Anette Svendsen, København Bestyrelsesmedlem: Steen Slot-Nielsen, Århus

Bestyrelsesmedlem: Jens Viggo Moesmand, Haarlev Bestyrelsesmedlem: Uffe Witt, Albertslund Bestyrelsesmedlem: Steffen Juul, Kolding Suppleant: Niels Kyhn, København Suppleant: Johannes Wisbom, Brøndby 2011-2012 Formand: Mikkel Gunderen, København Kasserer: Hans Cramer, Århus Sekretær: Anette Svendsen, København Bestyrelsesmedlem: Steen Slot-Nielsen, Århus Bestyrelsesmedlem: Jens Viggo Moesmand, Haarlev Bestyrelsesmedlem: Uffe Witt, Albertslund Bestyrelsesmedlem: Steffen Juul, Kolding Suppleant: Niels Kyhn, København Suppleant: Johannes Wisbom, Brøndby 2012 2013 Formand: Mikkel Gunderen, København Kasserer: Hans Cramer, Århus Sekretær: Anette Svendsen, København Bestyrelsesmedlem: Steen Slot-Nielsen, Århus Bestyrelsesmedlem: Niels Kyhn, København Bestyrelsesmedlem: Uffe Witt, Albertslund Bestyrelsesmedlem: Pernille Svendsen, Svendborg Suppleant: Jacob Nielsson, Svendborg Suppleant: Lindis Mikkelsen, Roskilde

Biblioteket. På generalforsamlingen på efterårstræffet i 1999 vedtog vi at oprette et bibliotek med bøger, blade og film. Til at starte med havde vi filmene Amfibiemanden og Seakayaking samt bogen Havspaddling. Sidenhen er der kommet mange titler til, men de sidste par år har efterspørgslen været for nedadgående. Der er bøger i biblioteket, som er meget svære at skaffe, f.eks. Paul Caffyn s A Dreamtime Voyage m.fl. Det var og er gratis at låne fra biblioteket, man skal dog betale for portoen. Første bestyrer af biblioteket var Bente Petersen fra Morud. På generalforsamlingen 25. august 2001 genopstillede Bente ikke og i stedet blev Carsten Hansen valgt til at lede biblioteket. På et ikke nedskrevet tidpunkt har John Hammer overtaget det efter Carsten. I april 2002 bad John Hammer om at blive fritaget for arbejdet som bibliotekar og Lenze Middelberg overtog det. På generalforsamlingen 14. september 2003 overtog Alfred Voetmann jobbet. På generalforsamlingen 4. september 2005 overtog Bo Bensby tjansen som bibliotekar. På generalforsamlingen 20. maj 2011 blev det overdraget til Geir Haukursson.

Havkajakinfo Fra før stiftelsen af foreningen havde Jørgen Skovmand udsendt invitationer til træf m.m. til dem der stod i hans kundekartotek, så derfor blev det også ham, der skrev og udsendte nyhedsbreve med titlen Havkajakinfo til foreningens medlemmer. Første gang er 30-09- 1997, mindre end en måned efter stiftelsen af foreningen. Siden hen kom de i en lind strøm. Det var enkeltblade i A4 format. Mængden svingede fra en enkelt side til 12 sider. Hans sidste udsendelse pr 10-04-2001 var på 12 sider. I alt 19 gange skrev og sendte Jørgen nyheder til medlemmerne. Første egentlige blad. 1-2. juni 2001 september 2001 Første redaktør af det nye blad i A5-format var Ravn Hamberg. Efter 2 numre sagde Ravn farvel til posten. Ravn ville gerne have farvebilleder i bladet, og nr 2 havde for- og bagside i farver. Det gjorde produktionen dyrere, og det mente vi i bestyrelsen ikke at økonomien kunne bære. Vi ville hellere holde kontingentet nede. 3-6. november 2001 juni 2002 Peter Unold overtog redaktørposten. Han var også lige tiltrådt som formand på generalforsamlingen d. 25. august. Peter fik udgivet 4 numre. 7-14. september 2002 juni 2004 Vi fik overtalt Henning Reichstein til at overtage redaktørposten. Han fik udgivet 8 blade. Vores økonomi var blevet bedre, og bestyrelsen besluttede at annonceindtægterne skulle finansiere farvebilleder i bladet. Nr 10 og 11 havde et mindre farvebillede på forsiden. Fra og med nr 12 var forsiden helt i farver og der var nu også farvebilleder inde i bladet 15-22. oktober 2004 august 2006 Her tog Ole Kjeldgaard over og han fik også udgivet 8 numre. Henning Reichstein fortsatte med at sælge annoncer. I hvert fald på nr 15-17. Nr 17 er det første blad i glittet papir. Der er dog et enkelt ark, som ikke er glittet, da der var et giro-kort som en del af side 3, så det ark var ikke glittet. I nr 18 er ingen opført som annoncesælger. I nr 19 er Jørgen Brøgger kommet på som annoncesælger og fra nr 20 er han en del af redaktionen.

23-35 februar 2007 maj 2010 Jørgen Brøgger blev redaktør. Han fik udgivet 13 blade. Jørgen er grafiker og det skinner igennem, at han kan lide at arbejde med grafikken. Han flyttede kolofonen ind midt i bladet. Fra nr 24 blev Niels Chr. Hansen tilknyttet som journalist. Fra nr 25 voksede formatet fra A5 til et lidt større format. Det holdt kun 2 numre og fra nr 27 voksede formatet endnu en gang. Det var dog ikke nok. Fra nr 31 voksede det endnu en gang til næsten A4 format (samme bredde, men ca 16 mm kortere). Fra nr 32 var Niels Chr. Hansen ikke længere med. Til gengæld kom Danny Skaade til som annoncesælger. Jørgen fik meget ros for bladet, men til sidst kneb det med at udkomme til tiden. Det er meget vigtigt af hensyn til annoncørerne og for annoncering af træf m.m. Jørgens sidste blad udkom i marts 2010. 36-? marts 2011 -? Niels Chr. Hansen overtog posten som ansvarshavende redaktør og Lars Hector blev medredaktør. Danny Skaade overtog layoutet. Formatet blev videreført, men kolofonen blev rykket tilbage til side 2 og grafikken blev enklere.

Havkajaksamrådet. Havkajakroerne var primus motor i oprettelsen af Havkajaksamrådet i 2001. I starten blev det kaldt kursusstandardiseringsudvalget, da det primære formål var at få ensrettet havkajakuddannelserne i hele Danmark, i stedet for at hver organisation havde sit eget uddannelsessystem uden mulighed for eller vilje til meritoverførsel. Det omfattede: Dansk Forum for Natur og Friluftsliv, Landsforeningen Ungdomsringen, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, DGI, DKF, Institut for Idræt og Biomekanik Odense Universitet, Institut for Idræt Københavns Universitet, Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg og naturligvis Havkajakroerne. Senere kom foreningen af private kursusudbydere med, men blev hurtigt kun bisiddere. Der blev hurtigt enighed om et 3-trins uddannelsessystem. Personligt havde jeg gerne set at vi kopierede det engelske system BCU (British Canoe Union) med et 5-trins uddannelsessystem. Det var der dog ikke stemning for i Havkajaksamrådet på det tidspunkt. BCU-systemet har kørt i mange år og er anerkendt i det meste af verden. I marts 2009 kom der en aftale i stand mellem Havkajaksamrådet og DKF om et nyt 5-trins system EPP (Euro Paddle Pass). Det var en ny organisation som dog havde været et par år undervejs. Den bestod på det tidspunkt af 7 lande: Frankrig, Irland, England (GB), Slovenien, Sverige, Danmark og Tyskland. Holland som i mange år har haft et system tæt på det engelske er endnu ikke med. Englænderne har for nyligt fornyet deres eget system, og det kører fortsat videre. Forskellen på EPP og BCU er ikke så stor. Englænderne vil nok først se hvordan EPP udvikler sig, før de overvejer at droppe BCUsystemet. Målet er at hele Europa med tiden tilslutter sig systemet, så man får ens retningslinjer. I hvert land er der én hovedorganisation som står for implementeringen i det pågældende land, og kan tjene penge på det. I Danmark er det DKF.

Vi har i Havkajakroerne hele tiden haft den holdning at vi ikke vil lægge os fast på et bestemt system. Medlemmerne må selv vælge hvilket system de vil uddannes efter. Det ser på nuværende tidspunkt ud til at EPP er en klar vinder. DGI har videreført systemet med 3 trin. De har gjort det gratis at benytte konceptet, og der holdes jævnligt kurser under systemet.

Hjemmesiden De første år brugte vi Jørgen Skovmands hjemmeside, ligesom så meget andet der blev kørt gennem Jørgens firma. I oktober 1999 foreslog Niels Asbech fra Frederikshavn at vi fik vores egen hjemmeside og i januar 2000 købte vi domænenavnet Havkajakroerne.dk. Der var efterhånden en vis utilfredshed med det tætte forhold mellem Jørgens firma og foreningen, så i efteråret 2001 besluttede vi os for et brud mellem Jørgens firma og foreningen. Omkring år 2000 var der ikke så mange der havde internet og overførselshastighederne var ret lave. Det foregik via modem og hastigheden var 32 eller når det gik hurtigt 56 kbit/sekund. Der var tit udfald, så man måtte starte forfra igen. Det betød at der skulle være meget lidt grafik på forsiden for hurtigt at få vist den. Derfra kunne man så gå til undersider. Her i 2012 har de fleste bredbånd og tænker ikke over overførselshastigheder. På den tid kæmpede folk om at få lov til at styre og vedligeholde hjemmesiden. Det omfattede nogle skarpe debatter på forum med et groft sprogbrug. For at dæmpe gemytterne indførte vi moderatorrollen, som kunne fjerne indlæg hvis de blev for grove og fik bemyndigelse til at udelukke folk fra forum, hvis de ikke rettede sig efter hans anvisninger. Moderator-rollen eksisterer stadigvæk, men han har heldigvis ikke så meget at lave. Bestyrelsen indså det umulige i at lave regler for moderators arbejde. Derfor gav vi ham helt frie tøjler. Dog med den tilføjelse, at bestyrelsen kunne afsætte ham, hvis han var groft urimelig. Efter nogle år kølnedes interessen for at arbejde med hjemmesiden, og så blev det pludselig et problem at finde frivillige der ville påtage sig arbejdet. Vores første webmaster var Peter Unold i tæt samarbejde med Anders Heerfordt. På generalforsamlingen i 2002 genopstillede Anders Heerfordt ikke, og i stedet blev det Steen Bondo der sammen med Peter Unold stod for hjemmesiden. På generalforsamlingen 14. september 2003 overtog Peter Øgaard posten som webmaster.

På generalforsamlingen 12. september 2004 ønskede Peter Øgaard at blive afløst som webmaster, men først på generalforsamlingen 4. september 2005 blev han afløst af Jens Didriksen. Alfred Voetmann afløste senere Jens Didriksen og Alfred blev afløst af Anders Nygaard som på generalforsamlingen 15. september 2007 blev afløst af Steffen Juul-Sørensen. Da Steffen overtog hjemmesiden var den nærmest gået helt i stå. Han fik pustet liv i den igen med næsten daglige skriverier på forsiden og mange flotte billeder. Han fik meget ros for det blandt medlemmerne. I starten af 2009 besluttede bestyrelsen at hjemmesiden skulle fornyes. Vi kunne ikke finde frivillige, der ville påtage sig arbejdet, så vi satte penge af i budgettet for 2010 til at betale et firma for det. Steffen blev tovholder på projektet. Allerede i marts 2010 havde han et udkast til en ny hjemmeside klar. Resten af 2010 gik med tilretninger og i foråret 2011 kom den nye hjemmeside i drift. Forum, som kørte fint, blev flyttet med over og blev opgraderet til en nyere version. I løbet af 2011 steg Steffens arbejdsbyrde og i starten af 2012 meddelte han at han ikke genopstillede som webmaster. Jens Viggo Moesmand overtog foreløbigt posten i tæt samarbejde med Mikkel Gundersen. Allerede i marts 2012 stoppede Jens Viggo og Mikkel kørte det videre alene. I september 2000 skriver Peter Unold at besøgstallet på hjemmesiden er 117 hits pr dag. I 2012 er der alene på forum over 25.000 hits.

Konkurrencer. De fleste der ror havkajak interesserer sig ikke specielt meget for at deltage i konkurrencer. Derfor har vi i grove træk undgået det element i foreningen. Fra 1999 til 2001 havde Marstal Kajakklub en konkurrence Marstal Marathon, som Jørgen Skovmand gjorde til Havkajakroernes officielle DM i havkajakroning. DKF gjorde det samtidig til deres uofficielle DM og desuden var det DKF/Fynskredsens officielle DM i havkajakroning. Peter Lund var ildsjælen i Marstal Kajakklub. Jørgen Skovmand indførte også et Havkajakræs i Lillebælt i samarbejde med Fredericia Kajakklub, men da det ikke var den store succes droppede vi det igen efter et år. Det var i 2002. Tour de Gudenå er der en del havkajakroere der har prøvet. Jørgen Skovmand var den første der fuldførte den lange distance på 120 km i en havkajak. Selv har jeg to gange deltaget i DM i havkajakteknik. Kun for at have det sjovt, og det er det. Disse konkurrencer er DKF-arrangementer og jeg synes personligt at vi skal lade DKF om konkurrencerne og så tager vi os af træffene, hvor der ikke er noget konkurrenceelement. Havkajakroernes Rød Hvide Bånd er ikke en konkurrence i traditionel forstand. Det gælder ikke om at ro hurtigere, længere eller under vanskeligere forhold end andre, men blot om at gennemføre og få nogle gode oplevelser. Selvfølgelig vil der være nogen der stræber efter at ro turen hurtigere end alle andre. Det må så være deres problem. Selv har jeg prøvet at ro turen i 2007 uden at gennemføre. Det var en dejlig tur, som jeg ikke vil afvise at prøve igen en anden gang.

Logo. I 2000 var foreningen oppe på over 300 medlemmer og der var et behov for et logo, så vi opfordrede medlemmerne til at komme med forslag. Der kom 5 forskellige forslag Steen Wilstrup, Brøndby Lars Bækgaard, Frederiksberg Allan Haagen Petersen, Hadsund Kaj Poulsen, Hårlev Jørgen Skovmand, Pjedsted Da Jørgen Skovmand havde indsendt et forslag kunne han ikke sidde i bedømmelsesudvalget, som så bestod af resten af bestyrelsen: Carsten Hansen og Uffe Witt. Der var enighed om det valgte logo som var tegnet af Steen Wilstrup, Brøndby. I de sidste blade fra 2007 glider logoet stille og roligt ud og i bladet fra januar 2008 er der slet ikke noget logo. I Bladet fra april 2008 optræder så pludseligt et nyt logo. Det er kreeret af den daværende redaktør Jørgen Brøgger. Det er siden blevet modereret så det kun er et lille hjørne på navnet. I starten af 2012 udskrev bestyrelsen en konkurrence blandt medlemmerne om et nyt logo. Der kom 4 forslag:

Ingolf Pedersen Søren Brink Marlene Salholt George Brewer Marlene var ikke medlem (endnu i hvert fald) George (som tilsyneladende heller ikke er medlem) indsendte 8 sider forslag bygget over samme tema. På bestyrelsesmødet d. 15-04-2012 besluttede bestyrelsen at Marlene Salholt var vinder af konkurrencen, men også at vi fortsatte med det nuværende logo.

Medlemsnumre. De første år havde vi ingen medlemsnumre, men i 2000 var vi nået op på nogle hundrede medlemmer og vi syntes at det var en god ide med medlemsnumre. Det ville være logisk at man fik et nummer efter hvornår man var blevet meldt ind i foreningen, men der var ingen opgørelse over det. Derfor valgte jeg at starte med dem, som jeg kunne huske var med til den stiftende generalforsamling. Da Jørgen Skovmand og hans kone Dorit Skovmand havde været primusmotor i stiftelsen af foreningen var det logisk at de fik numrene 1 og 2. Kaj Poulsen, Bo Bensby, Bent Zacho m. fl. havde været aktive for at få startet noget op efter et initiativ fra Søren Holst Sørensen fik også lave numre. Jeg gav mig selv nr. 9. Efter de første ca. 20 medlemmer nummererede jeg resten efter alfabetisk rækkefølge. Da Per Grim var kasserer i 2007 indførte han DGI s medlemssystem Foreningspakken. Samtidig slettede han de personer, der ikke længere var medlem. Foreningspakken kan ikke håndtere huller i medlemsnummerrækkefølgen, så alle fik nye numre. Jeg fik 007. Da jeg var kasserer undlod jeg at slette udmeldte medlemmer. Jeg gjorde dem blot inaktive. Det skete indimellem at de meldte sig ind igen efter et eller flere år, og så kunne de få deres gamle nummer igen. Det gav også den fordel, at man kunne lave lidt statistik over medlemsflowet. Indtil videre fastholder vi at udmeldte ikke bliver slettet, men blot bliver deaktiverede. Hvis udmeldte medlemmer ønsker at blive slettede i stedet for at blive deaktiverede, gør vi selvfølgelig det og efterlader et medlemsnummer uden en klar identitet.

Medlemstal. Medlemstallene har været opgjort lidt forskelligt gennem årene. Derfor kan tallene virke lidt upræcise. Da jeg var kasserer, var det det antal, der havde betalt kontingent for det pågældende år. Hvis man ikke havde betalt kontingent inden årets andet blad udkom, var man automatisk udmeldt. Man kunne dog til enhver tid melde sig ind igen uden ekstra omkostninger. Man kunne dog ikke regne med at kunne modtage blade, der var udkommet i mellemtiden. Senere hen har der været større langmodighed med dem, der ikke fik betalt kontingent, og det vil uvilkårligt give nogle upræcise medlemstal. Bestyrelsen har indført at betalingsfristen nu er 1. marts. Vi er også gået over til betalingsservice, så hvis folk ikke betaler betragter vi det som et valg og ikke som en forglemmelse. Ultimo 1997 18 1998 80 1999 200 2000 327 2001 422 2002 505 2003 552 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 1248 2011 1349 De år hvor vi ikke har nogen præcise medlemstal kan vi regne med at stigningen har været jævn. Der forsvinder et par hundrede medlemmer hvert år, men der kommer flere nye til, end der forsvinder. Indimellem vender tidligere medlemmer tilbage efter et eller flere års fravær.

Rød Hvide Bånd af Peter Unold Ideen til båndet I efteråret 1999 postede jeg nedenstående indlæg til Havkajakroernes postliste (på deja.com). Forslaget fik blot en enkelt kommentar om at det burde være tilladt at rulle kajakken forbi de store havne på vestkysten. Postet 23/11-1999: Dette indlæg skal opfattes som et diskussionsoplæg. Hvis vi kan nå til nogenlunde enighed her på listen, sender jeg forslaget til havkajak-roernes bestyrelse/generalforsamlingen (eller hvem der nu kan træffe denne beslutning). Skulle der ikke være nogle kommentarer til forslaget, sender jeg det som det er. Det ville være uheldigt hvis vi ikke får disse regler fastsat ordenligt fra starten af. Det skylder vi dem der kunne have lyst til at forsøge sig. Personligt kunne jeg ikke drømme om at prøve ro sådan en tur på rekordtid, men jeg er sikker på at andre kunne. Det synes jeg er helt i orden og reglerne bør tilpasses således at de både tillader fair konkurrence (stramme regler) og mulighed for mere fri og spontan sejlads (løse regler). Hvis forslaget vedtages, synes jeg at der skulle gøres et arbejde for at udbrede kendskabet til disse udfordringer. Det er lige den slags ting tidskrifter som Adventure og avisernes rejsesektioner elsker at beskæftige sig med. Udenlandske roere skulle også inviteres til at forsøge sig. Kano&Kajak burde måske også have en artikel? Dette er forresten ikke en slet skjult annoncering af mine egne sejlplaner - jeg kommer hverken til at sejle den lille eller store tur næste sommer. Derimod har min romakker John Hammer proklameret at han vil ro den store tur til sommer.

*** Forslag til oprettelse af Det blå bånd for havkajak-roning i Danmark -------------------------------------------------------------------- Baggrund: --------- I Sverige har Jim Danielsson indført Havspadlingens blå bånd. Kort fortalt, er dette en hædersbevisning man kan vinde, ved at sejle langs hele den Svenske kyst. Roeren skal registrere turen før den påbegyndes og undervejs overholde et bestemt regelsæt. Der er ingen kontrol af om reglerne overholdes, men ved afslutningen skal roeren aflevere en detaljeret logbog/kort til et dommerpanel. Hvis reglerne skønnes at være fulgt, modtager roeren Havspadlingens blå bånd. Roerens navn og antallet af brugte dage registreres. Forslag: -------- Foreningen skal oprette det blå og lyseblå bånd for havkajaksejlads i Danmark. Det blå bånd vindes ved at ro Danmark rundt af en nærmere bestemt rute. Det lyseblå bånd vindes ved at ro Danmark på tværs, fra vest mod øst af en nærmere bestemt rute. [en knap så krævende tur - men stadigvæk udfordrende] En tur skal gennemføres under overholdelse af de af foreningen fastsatte regler. Foreningen skal ikke have nogen udgifter. Folk der ønsker at forsøge sig skal selv afholde udgifterne. Foreningen forpligter sig til at registrere gennemførte sejladser og gøre resultaterne tilgængelige. [f.eks. via en web-side].

Ved gennemførelse får man et diplom (glas/trofæ/hvad-som-helst) med navn og antal dage brugt. Regelsæt: --------- [kopi af de svenske regler] [Bemærk at man gerne må ro flere sammen. Her skal hver deltager registreres hver for sig.] [Jeg mener ikke at der skal være regler om sikkerhed/udstyr etc. Noget sådant ville ikke passe med havkajakroernes øvrige holdninger. Derimod måtte Blå Bånd reglerne gerne indeholde en opfordring til at ingen løber nogen unødig risiko. Tanken om at nogen ville føle sig presset til at foretage et kryds i dårlig vejr for at spare tid, er rædselsfuld.] [Ikke medlemmer/udlændinge må naturligvis gerne forsøge sig]. [Skal det være tilladt at sejle ruterne den modsatte vej? De anførte retninger er de letteste under normale vind/vejr forhold. Men hvis det af praktiske grunde(transport etc.) er lettere for folk at sejle den modsatte vej, skulle det måske også være tilladt? Jeg har intet imod det.] [Der er ingen krav om at turene skal gennemføres i havkajak. Hvis folk vil sejle i turkajak er det også fint. Det bør også være lovligt at sejle turen i 2'er-kajak, omend resultatet skal opføres separat.] Det blå bånd: ------------- Vindes ved at sejle Danmark rundt: Start ved den Tysk/Danske grænse ved den Jyske vestkyst. Dvs. ved diget ud for Margrethe Kog - helt præcis position N54 54,7; E8 38,1. Herfra nord indtil Grenen. Videre syd indtil krydset til Sjælland. Nord omkring Sjælland og videre syd om Fyn. Herfra igen til Jylland og

gennem Flensborg fjord indtil Kollund skov - position N54 59,9; E9 25,3. Ca. 1350km. [Bortset fra Bornholm, kommer denne rute hele Danmark rundt. Der er en del uafklarede punkter. F.eks. skal start- og slutpunkterne fastlægges ved genstande i landskabet (en bro/en mast/et hus/etc.). Derudover skal det undersøges hvorvidt der rent faktisk er muligt at ro i området ud for Højer. Jeg forventer ikke at strækningen fra grænsen til Esbjerg er let at ro (kræver højvande?), men det ser jeg ikke som noget problem i sig selv. Hvis de 70 km til Esbjerg tager 3 dage at ro, må det bare være sådan. Jeg har overvejet om der skulle være regler for hvor roeren skal krydse til Sjælland. Hvis der ingen regler er for dette stræk, kunne man forvente (frygte) at nogen før eller siden sejler direkte fra Djursland til Odden (32 km fra Hjelm). Hvis man omvendt kræver at folk skal omkring Røsnæs, forhindrer man det ikke helt umulige Vejrø->Sejerø kryds på 20 km. Alt i alt tror jeg det er bedst ikke at lave en specifik regel for krydset til Sjælland - hvis folk har nok erfaring til at tage på en tur som denne, har de erfaring nok til at kunne sige stop. På den ene siden giver få regler mere frihed. På den anden side hader jeg tanken om at folk konkurrerer på livsfarlige kryds. Mod det kan man indvende, at det også er livsfarligt at krydse Vejle-fjorden i kuling - og det er svært at forhindre med regler... Bemærk at der ikke er krav om at roeren skal øst om Møn og syd om Gedser.] Det lyseblå bånd: ----------------- Vindes ved at sejle fra Vest- til Øst-Danmark: Start i Thyborøn. Videre gennem Limfjorden og Langerak til Hals. Herfra syd langs den Jyske østkyst indtil Lillebælt. Videre syd omkring Fyn. Herefter krydses over Storebælt til Sjælland. Syd omkring Sjælland gennem Smålandshavet indtil målet Møns klint. En meget kystnær rute kan gøres på 770km.

[Udover at ruten er kortere end Blå Bånd ruten, foregår den også i mere beskyttede farvande. Ruten er lagt, så man ikke kan vinde stort ved at foretage lange kryds. Hvis retningen omkring Fyn ikke var nærmere specificeret, kunne man vinde stort ved at ro Helgenæs- >Samsø->Fynshoved. Strengt taget går turen ikke mellem Danmarks vestligste til østligste punkt. Det vestligste punkt er Blåvands Huk, som ikke er noget realistisk startpunkt for en "lettere" tur. Hvis man glemmer Bornholm og Christiansø, er Møns klint heller ikke vores østligste punkt. Men det forekommer mig at Møns klint er et smukkere sted at slutte end Saltholm. Skulle der nu være en Sjællænder, der mener at Sjælland bliver noget forbigået, har denne ret. Til gengæld indeholder den lange tur en kompensation for Sjællænderne, idet den tur inkluderer en næsten komplet Sjælland rundt. Det er bevidst at turen medfører en gennemsejling af det sydfynske. Bortset fra det ene kryds over Storebælt, kan man sejle tæt langs kysten hele vejen. Storebælt vil man typisk krydse ved Langeland/Albuen (10km), eller sejle til Nyborg og herfra langs broen (længste stræk 6.8km).] 2000 Båndet stiftes Vedtagelsen: På foreningens generalforsamling på Skarø stillede jeg forslaget formelt. Jeg mindes at der var en del debat men resultatet blev at jeg fik frie hænder til at udarbejde detaljerne om start og mål. Jeg var på det tidspunkt blevet opmærksom på at der var adgangsforbud i dele af Margrethe Kog og starten derfor måtte flyttes. Forberedelsen: I efteråret 2000 tog jeg offentlig transport til Højer og gik ud til Vidåslusen. Det stod hurtigt klart at stedet var oplagt til start på båndet og jeg tog nogle billeder. Som et kuriosum skal nævnes at jeg havde besluttet at gå på tværs af Jylland til målet. Det gik helt galt, mine kajakben kunne ikke holde til oppakning jeg fik mit livs skinnebensbetændelse. Jeg endte med at halte/vralte til Tønder, hvor jeg via offentlig transport kom til Kruså. Her fandt jeg grænsestenen og markerede stedet på min GPS (Garmin 12).

Logbog for det Rødhvide Bånd: 2001: 8 forsøg og 2 i mål Over vinteren blev der bragt artikler i HavkajakInfo, DKF s blad og Adventure (siden Adventure World, og endnu senere Opdag Verden) om båndet. Der var spænding det første år om båndet overhovedet kunne erobres og i givet fald af hvem. Kun få havde roet kajak på vestkysten og vi kendte ikke til nogen som havde roet hele kysten. Nordens mest erfarne havkajakroer, Jim Danielsson, havde skrevet om en ubehagelig oplevelse han havde haft ved Hvide Sande. Det endte med at Lone Sand (#1) og Ravn Hamberg (#1) gennemførte som de første. For at hædre deres forsøg besluttede vi at de begge fik æren af at være nummer 1. Der er således to roere med #1 og ingen med #2. Forsøget er dokumenteret i en velskrevet artikelserie af Lone Sand, som blev bragt i HavkajakInfo (nummer 4-10). Jurymødet gennemført på terrassen uden for Vordingborg Roklub med Peter Unold og Lenze Middelberg som jury. Det første jurymøde blev således afholdt. Den uformelle tone, som siden har præget jurymøderne var grundlagt. En keramiker på Helgenæs leverede de første trofæer. De var ikke noget hit og vi besluttede at finde et andet trofæ fremover. Jim Danielsson forsøgte også men stoppede i Vadehavet. Han skrev efterfølgende en beretning om turen. Det første år fik jeg en anmeldelse af et forsøg, som aldrig blev forsøgt. Herfra opstod at alle anmeldte forsøg tæller uanset om kajakken sættes i vandet eller ej. 2002: 1 forsøg Jim Danielsson forsøgte som den eneste men stoppede igen i Vadehavet. En artikel om forsøget blev bragt i HavkajakInfo.

2003: 5 forsøg og 1 i mål Jim Danielsson startede på det 3. og sidste forsøg. Igen stoppede turen i Vadehavet. Peter Unold (#3) gennemførte båndet i 2003 som den første soloroer. Jurymødet blev afholdt i.f.m Havkajakroernes efterårstræf ved Helnæs mølle med Ravn Hamberg som jury foruden ca. 20 tilhørere. 2004: 2 forsøg To roere som stoppede i Skagen. De 9 fejlslagne forsøg det tidligere år, var alle stoppet i Vadehavet eller på Vestkysten. Det var nok medvirkende til at båndet fik et rygte af at være meget vanskeligt. 2005: 1 forsøg En enkelt roer forsøgte men stoppede før Hvide Sande. Efterfølgende roede han sydpå igen og fortsatte modstrøms af Ribe å og endte op i Kolding fjord hvorfra han fortsatte med at ro Fyn rundt. Det var et af de få fejlslagne forsøg på båndet, der endte med en anden langtur. 2006: 3 forsøg Året hvor Karsten Paarup forsøgte for første gang. 2007: 5 forsøg I januar foretog Ane Mølgaard og Peter Bondesen et bemærkelsesværdigt forsøg idet de startede i januar. De var ligeledes de første som vedligeholdte en blog under forsøget. Turen sluttede dog på Rømø men blev fortsat i Limfjorden. To yderligere forsøg skal nævnes. Uffe Witt (Vallensbæk) og Per Beldring (Skovshoved) roede uafhængigt af hinanden men endte begge med at stoppe i Karrebæksminde blot 150 km fra mål. I anerkendelse af de to roers næsten gennemførelser blev de inviteret med til jurymødet det efterfølgende år. 2008: 5 forsøg og 2 i mål Efter 4 år uden målgang blev båndet atter uddelt. Første roer var Lars Korsbjerg Nielsen (#4), der gennemførte båndet som den første ved at ro syd om Møn, Falster og Lolland.

Efter ham kom Jens Søndergaard (#5), som roede i rekordtid (24 dage) og var den første, som krydsede Storebælt via Samsø og Sejerø. Jurymødet blev afholdt i Kajakklubben Nova, klubben som efter godkendelsen af Jens havde leveret 3 ud af 5 RHB-roere. Efter godkendelsen fik Lars og Jens tilbuddet om at indtræde i juryen med Peter og Ravn. Herfra opstod proceduren at godkendte roere kan indtræde i juryen hvis de har lyst. Karsten Paarup forsøgte ligeledes dette år (2. forsøg). 2009: 3 forsøg og 3 i mål Det første år hvor alle forsøg endte med målgang. I løbet sommeren gennemførte Rauli Rautavuori (#6) og Katri Malmström (#7) fra Finland. Det var første gang udlændinge gennemførte. Udover Jim fra Sverige havde yderligere tre finske roere forsøgt i 2001. Forsøget blev godkendt uden at de to roere mødtes med en jury. De havde dog sendt særdeles overbevisende dokumentation for turen. Juryen besluttede dog efterfølgende at alle forsøg fremover skulle godkendes i forbindelse med et jurymøde hvor roerne også er tilstede. Den 28. december startede Erik B Jørgensen (#8) på et forsøg på at erobre båndet en vinter, som blev den værste isvinter i mands minde. Erik nåede i mål efter 49 dage og jurymødet skulle derfor først holdes i 2010. 2010: 7 forsøg og 4 i mål I foråret blev juryen indkaldt for at diskutere Eriks forsøg. Vi diskuterede hvorvidt forsøget kunne godkendes når Erik havde trukket kajakken over isen. Vi diskuterede ligeledes om de mange indendørs overnatninger og afhentning med bil gik i mod ånden i båndet. En konklusion blev ikke nået.

Karsten Paarup forsøgte for 3. gang men stoppede grundet uheld med en Trangia. Allan Køtter (#9) og Birger Melballe Elmedal (#10) roede sammen og gennemførte i juli. Geir Haukursson (#11) gennemførte ligeledes og udmærkede sig ved stort set kun at have benyttet lovlige overnatningssteder. Jan Højris Laursen (#12) startede 1. september og præstede en tur hvor han næsten udelukkende levede af spiselige ting han fandt i naturen. Hans udgifter under turen var under 200 kr. Jurymødet blev, på trods af stor utilfredshed fra kandidaterne til båndet, ikke afholdt i løbet af efteråret. Det aftaltes at jurymødet herefter afholdes den første søndag i november 2011: 10 roere forsøgte og 3 i mål I januar blev der holdt jurymøde i Kajakklubben Nova for Allan, Birger, Geir og Jan. Erik var forhindret i fremmøde. Alle 4 roere blev godkendt og efterfølgende foregik en lang debat om hvorvidt Eriks forsøg kunne godkendes. Til sidst blev det besluttet at træk af kajakken over havis er tilladt. Det blev ligeledes besluttet at vilkårligt mange afhentninger med bil og overnatninger indendørs ikke var i strid med båndets regler. Til sidst blev det besluttet at juryen udadtil udtaler sig samlet. Uffe Witt deltog i jurymødet som observatør for Havkajakroernes bestyrelse. Uffe deltog i diskussionen men uden stemmeret. En måned senere blev et nyt jurymøde afholdt og Eriks forsøg blev endeligt godkendt. Via email blev forskellige muligheder for et nyt trofæ diskuteret.

Else Ladegaard (#13) og Karsten Paarup (#14) gennemførte turen i en toer-kajak. Per Michael Jensen (#15) gennemførte ligeledes. Jurymødet i Århus i november godkendte de tre roere med følgende bemærkninger: Else og Karsten havde roet i toer-kajak, hvilket blev godkendt. Selvom toer-kajak ikke direkte er nævnt i reglerne, så er muligheden nævnt i det regelsæt som generalforsamlingen i 2000 vedtog. Per havde under turen været indeblæst i Grenå og havde besluttet at tage hjem og vente en uge på bedring af vejret. Juryen besluttede at det ikke i sig selv diskvalificerede forsøget, da Per havde valgt at genoptage turen umiddelbart efter at vejret bedrede sig. Diskussionen var ekstra relevant, da to roere (Ulrika og Nick) havde valgt at afbryde deres forsøg, da deres kajakker blev udsat for et groft tyveri. De to ønskede at genoptage turen to måneder senere, men sådan en pause kunne juryen ikke godkende. Det blev ligeledes diskuteret, om den nuværende model for jurydeltagelse kunne vedblive med at forsætte. På sigt kunne juryen blive meget stor. Vi diskuterede også om hemmeligholdelsen af navnene på dem, som forsøger sig på båndet skulle fortsætte. Vi besluttede at man fremover eksplicit skal angive i startmeddelelsen, hvis man ikke ønsker sit navn offentliggjort. Afslutningsvist diskuterede vi om regelsættet skulle opdateres. Det blev besluttet at afholde et nyt jurymøde i starten af 2012, hvor fokus skulle være skrevne og uskrevne regler. 2012: Juryen blev indkaldt til Skypemøde. Allan, Jens, Else og Karsten at valgte at udtræde af juryen på grund af manglende tid og lyst. (Peter Unold som havde administreret RHB fra starten, gik af i foråret 2012 og overlod hvervet til Birger Elmedal. Uffe Witt)

Træf Faktisk begyndte træffene før foreningen blev stiftet. Efter Søren Holst Sørensens artikel i Kano & Kajak 1995/3 hvor han efterlyste andre med interesse for havkajak, tog Lars Grønbek Nielsen initiativ til et arrangement hvor en flok medlemmer i forskellige DKF-klubber fik arrangeret en samling i Sorø, som blev afholdt i juni 1996. Ligeledes i juni 1996 inviterede Bent Zacho til et efterårstræf på Fur i september. I foråret 1997 arrangerede Jørgen Skovmand et træf i Hejlsminde i Sønderjylland og på efterårstræffet i Bogense i 1997 stiftede vi foreningen. Vi var 19 deltagere. I maj 1998 arrangerede Bo Bensby fra Vordingborg et træf i Vordingborg Roklub, og det har han gjort en del gange siden. I august samme år arrangerede Jørgen Skovmand et træf på Fur, hvor vi holdt generalforsamling. I april 1999 holdt vi for første gang forårstræffet i Børkop, som ligger tæt på Pjedsted hvor Jørgen Skovmand boede og havde forretning. I Børkop boede vi på skolen og lånte svømmehallen til redningsøvelser og rul. Efterårstræffet med generalforsamling blev holdt i august i Vordingborg. Forårstræffet i 2000 blev igen holdt i april i Børkop og efterårstræffet med generalforsamling blev holdt i september på Skarø. I 2001 blev forårstræffet igen holdt i april i Børkop og efterårstræffet med generalforsamling blev holdt i august i Vordingborg. I 2002 blev forårstræffet holdt hos Lenze Middelberg på hans nye sted i Skovballe på Tåsinge. Efterårstræffet med generalforsamling blev holdt på Helgenæs, og her lavede Ravn Hamberg foreningens første orienteringsløb i Havkajak, og det har været et fast indslag på de fleste træf siden og er stadig lige populært. På generalforsamlingen blev det besluttet at vi også ville holde et sommertræf i 2003, og det har vi så gjort siden. Det er en hel uge, som regel i uge 30, og det er nok foreningens mest populære træf. I 2003 blev forårstræffet holdt i april i Lynæs ved Hundested.