Introduktion til Lærdansk Netværksdag d. 10. sep. 2013 Ved forstander for Lærdansk Fyn, Jakob Dalsgaard og udviklingskonsulent i Lærdansk, Birgitte Ingsø Michelsen
At være kursist på Lærdansk En vifte af forskellige tilbud (Netdansk, Lærdansk Erhverv, dag-og aftenundervisning) Kursistens vej gennem sprogskolen Hvilke undervisningstilbud møder en almindelig dag-/aftenkursist på Lærdansk? Sprogkrav/Sprogmål At være dansk som andetsprogslæser
NETDANSK FAKTA Netdansk er online skolen i Lærdansk 18 medarbejdere og altid 600-800 kursister Netdansk har kursister fra lokalt på Samsø til Sibirien, Sydafrika og Shanghai i løbet af foråret log on fra 65 forskellige lande Netdansk er åbent 24 7 / et bring yourowndevice system
Lærdansk Erhverv Særligt tilrettelagte modtager- og sprogprogrammer til internationale medarbejdere
Undervisningstilbud for dag- og aftenkursister
Skolens platform
Læringsmæssige mål Hvad skal kursisterne kunne og hvor langt skal de nå?
Danskmålene et uundværligt sprogværktøj i Lærdansk Konkrete, læsbare sproglige mål, der fortæller kursisterne, hvad de skal kunne for at rykke videre fra modul til modul Disciplinerne: Mundtlig kommunikation Lytning skrivning Læsning udtale
Hvordan bruger vi danskmålene? Specifikke, konkrete og læsbare sprogmål -tydeliggør forskellene på danskniveauerne Primært et sprogværktøj til vores kursister +et selvevalueringsværktøj Øge fokus på at sprogtilegnelse er en proces Værktøj til underviserne Værktøj til familie og venner omkring, den der lærer Værktøj til sprogmentorer Birgitte og Ingsø frivillige Michelsen, Lærdansk
Uddrag fra DU3, modul 1
จ ดประสงค เก ยวก บภาษาเดนมาร ก การศ กษาภาษาเดนมาร ก ๑, โมด ล ๑ การพ ด ฉ นสามารถ ร ต วเลขจาก ๑-๒๐ ถามคาถามท ง ายๆสาหร บช $นเร ยนของฉ น ตอบคาถามท ง ายๆเก ยวก บต วฉ นเอง ถามคาถามส $นๆเก ยวก บร ปภาพ ร ว นของส ปดาห พ ดคาท กทาย ยกต วอย างเช น Godmorgen.(อร ณสว สด,ค ะ/คร บ). Vi ses. (เราพบก นอ ก) God weekend (ขอให ม ความส ขมากๆในว นหย ดส ดส ปดาห ) พ ดคาว า Tak skal du have.(ขอบค ณค ะ/คร บ). Hvordan går det? (ค ณเป นไงบ าง?) Tak for i dag (ขอบค ณสาหร บว นน $) ฉ นกาล งทางานก บ: ต วอ กษร. บอกเวลา. เด อน. ฤด กาล. ล ลาช ว ตประจาว น
Læsning som disciplin på sprogskolerne læsekrav Læsning på DU1 Modul 1: Jeg kan læse nogle af bogstaverne i alfabetet Modul 6: Jeg kan læse og forstå korte tekster, fx en bog fra grøn serie finde information i fx køreplaner, reklamer og spisekort
Læsning som disciplin på sprogskolerne læsekrav Læsning på DU2 Modul 1: Jeg kan forstå ord, jeg ser mange gange, fx navn, adresse, alder forstå korte sætninger, fx Hun hedder Samira. Han er ikke gift. De bor i Danmark Modul 6: Jeg kan forstå artikler fra fx aviser og ugeblade om hverdagsliv, arbejde, uddannelse og fritid forstå nyheder fra fx aviser og hjemmesider og forstå, hvad de handler om, men ikke det hele hurtigt og uden problemer finde informationer, jeg har brug for, fx på kommunens hjemmeside forstå instruktioner, fx arbejdsbeskrivelser og korte manualer
Læsning som disciplin på sprogskolerne læsekrav Læsning på DU3 Modul 1: Jeg kan forstå korte tekster om hverdagsliv forstå simple opslagstekster, fx prislister og køreplaner hurtigt finde information i en tabel eller annonce, fx et telefonnummer eller en åbningstid forstå en simpel instruktion, fx Skriv om din familie. Beskriv din bolig forstå korte og enkle spørgsmål og svar i e-mails og sms er, fx Kan du komme på søndag? Nej, jeg skal på arbejde
Læsning som disciplin på sprogskolerne læsekrav Læsning på DU3 Modul 6: Jeg kan forstå lange og indviklede sagprosatekster og litterære tekster, fx avisartikler fra samtlige medier,men jeg kan stadig have svært ved specifikke kulturelle referencer og nogle idiomer og udtryk, fx nyere dansk skønlitteratur og noget faglitteratur forstå hovedindholdet i fagtekster, også når de ikke handler om mit fagområde genkende og forstå forskellige tekstgenrer og stilarter, fx i litterære tekster og faglitteratur uden problemer søge informationer på informationstunge danske hjemmesider uden besvær forstå mange nye ord ud fra konteksten, men bruger stadig ofte en dansk-dansk ordbog
Hvad vil det sige at være dsa-læser? Mange andetsprogslæsere kan være sikre nok i afkodningen, men usikre på forståelsen. Det er derfor ikke altid sikkert, at man lever op til det at kunne læse Pøls glipsede ulmigt råsken i sotten 1.Hvem glipsede råsken? 2.Hvad lavede pøls? 3.Hvor glipsede han råsken? 4.Hvordan glipsede han råsken?
Hvad vil det sige at være dsa-læser? Mange andetsprogslæsere er tilbøjelige til at fokusere på ordniveauet, og det forstyrrer læseforståelsen at læse ord for ord kan gøre det sværere at læse
At have svært ved læsning Problemer med manglende forforståelse: Viden om kulturelle og sociale forhold, interesser m.m. Det kan derfor være svært at læse eller forstå mellem linjerne og få sat de rigtige indre billeder på Forforståelse er helt central, fordi man husker bedre, når man på forhånd ved noget om emne, genre, kontekst m.m. læsere kan være De metakognitive færdigheder: DU1 og DU2-kursister kan have svært ved at forstå, hvorfor de ikke forstår, og de ved derfor ikke, hvordan de kan hjælpe sig selv I læsesammenhænge kan det fx være evnen til at afgøre, om man har forstået det, man har læst, eller om man har valgt den rigtige læsestrategi. 1. Svage læsere og to-sprogslæsereer tilbøjelige til at fokusere på ordniveauet, og det forstyrrer læseforståelse at læse Birgitte ord for Ingsø læse! Michelsen, Lærdansk
Læsestrategier Skanning Hovedformålet er, at få fat i en specifik information og læsehastigheden er høj Skimming Formålet er at danne sig et hurtigt overblik over, hvad emnet for en tekst er. Man læser ikke alle ord, men lader øjnene glide gennem teksten for at finde hovedideerne og på basis af dem få etableret makrostrukturen.
Læsestrategier Intensiv læsning Formålet er at læse en tekst, fordi man vil lære noget. Man vil have fat i hovedidéerne og hvordan de underbygges. Nærlæsning Formålet er at læse udvalgte tekstdele i dybden, for at forstå det læste meget præcist. Det kan også være for at forstå betydningen af ukendte ord. Søgelæsning Formålet er at søge efter større dele af information, klumper af information i en tekst.
Mange potentialer i et tættere samarbejde mellem sprogskoler og bibliotekerne - Læring er en subjektiv proces, der præges af den lærendes forventninger, interesser, forforståelse og perspektiver Læringsrum Anvendelsesrum