JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Familie og individ ALLE workshops 1
Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1 1. Workshop 1: Familien og familiens ressourcer.... 3 2. Workshop 2: Den unge selv... 5 3. Workshop 3: Hvordan bremses en uheldig udvikling hos unge i det helt konkrete tilfælde?... 7 Facilitator: Anker Nielsen og Bjørn Ravnbøl, core-team a/s. System: ThinkTank/Group Systems leveret af Bo Felding, SQ1 Danmark Nærværende rapport gengiver samtlige input afgivet i det elektroniske mødesystem Group Systems ThinkTank ved workshops under bandekonferancen den 29. januar 2010. 2
1. Workshop 1: Familien og familiens ressourcer. 1. Familien og familiens ressourcer: Hvad er jeres erfaringer? 1.1. Misbrugs familier [03] -både fysisk og psykis misbrug, vold og stoffer. [03] 1.2. Familie med misbrugsproblemer(alkohol og narko), arbejdesløshed, psykiske problemstillinger, for store forventninger til barnes/den unges kompetancer(ofte i etninske fam. forventning om høj uddannelse) manglenden nærvær i barnes liv, psykiske problemstillinger, eneforsørger, geografisk pladsering(vollesmose). [02] 1.3. negativ erfaring med offenlige. [02] 1.4. Forældrene er en ressource i en eller anden sammenhæng [05] 1.5. Traumatiserede (også krig) [03] 1.6. Børn og unge der ikke får "nok" positiv opmærksomhed af deres forældre. [03] 1.7. Unge der er "klogere" på systemet end deres forældre [1] 1.8. Fravær af nærhed, "ægte" kommunikation, anerkendelse. [03] 1.9. Forældrenetværk i skolen, fra bh.klasse-9.kl. [05] En bred opbyggende indsats. [05] 1.10. Før-skole initiativer, - sundhedsplejersker. [03] 1.11. Forældrer der ikke deltager i møder. [05] 3
2. Familien og familiens ressourcer: Hvad kan der gøres? 2.1. Førskole-initiativer, sundhedsplejersker, extra-"mor", hjemme-hos er. [03] 2.2. kontaktperson på både den unge og familien [1] 2.3. Styrke netværker for der i gennem at styrke den socialkapital. [02] 2.4. Helhedsorienteret indsats. (barnet/ung og familien) [02] 2.5. Bedre samarbejder på tværs af forvaltninger, og mindre konfiktskydhed [02] 2.6. En gennemgående personer som koordinere indsatsen for familien/unge. [02] 2.7. mennigsfuldhed, håndterbarhed og begriblighed. familien og den unge har brug for at opleve dette i et forløb med dem. [02] 2.8. "socialplejerske" [1] tidlig indsats/forbyggende, fokus på de sociale forhold, hvor sundhedsplejersken har fokus på sundhed. [1] 2.9. Pædagogisk uddannet personale i daginstitutioner, - forebyggende arbejde. [03] 2.10. Arbejde med holdningsændring i forældergruppen [05] 2.11. grupperådslagning i stedet for familierådslagning [1] 2.12. mere gennemsigtighed i forhold til 50 undersøgelser og kommunikation igennem instanserne. [03] 2.13. Skelne mellem den brede forebyggende indsats og den individuelle indsats [05] 2.14. mentor-ordning for forældrene, f.eks. i forhold til jobansøgninger etc. [03] 2.15. Opkvalificering af skolens forældremøder, således at også klassens sociale liv og opbygning af fælles holdninger og normer bliver målet. Men også at forældremøderne bliver attraktive for så mange forældre som muligt. [05] 2.16. den betydningsfulde anden, der kan være med til at skabe mønsterbrud, gennem anerkendelse og nærvær. [03] 2.17. Der skal reageres på underretninger til kommunen. [05] 2.18. Turbo Køge Familiecenter-kontaktpædagoger, èn til èn, gode erfaringer med at rykke de utilpassede unge-elsebeth Madsen [1] 4
2. Workshop 2: Den unge selv. 1. Den unge selv: Hvad er jeres erfaringer? 1.1. 1. Manglende kærlighed, omsorg og støtte fra forældrene. [7] 1.2. 2. Hurtige lette penge fra " sorte" varer og stoffer. [7] 1.3. et tættere samarbejde med forældrene meget tidligt i den unges liv. Et samarbejde mellem institution og forældre. [5] 1.4. styrke folkeskolen ved at inddrage flere fagfolk ude på skolerne. Som eksempel socialrådgivere, gademedarbejdere, SSP-medarbejdere. [5] 1.5. vi møder unge som tit skifter skole og er droppet ud f.eks. af eks. 7. klasse. [5] 1.6. vi møder unge som er blevet svigtet af forældrene. [5] 1.7.... tydelige æresbegreber og meget stolte... vil ikke tabe ansigt. [5] 1.8. Unge søger magt, status og anerkendelse - nogen er meget egoistiske, det giver de i hvert fald udtryk for [4] De søger spænding, action [4] 1.9. Mange af de unge bliver stigmatiserede, og de unge er med til at fastholde sig som stigmatiserede - det bliver deres identitet [3] 1.10. De kompenserer for stigmatisering ved at søge høj status [3] 1.11. Især blandt dem med anden etnisk baggrund har mange tydelige æresbegreber og en stærk fællesskabsfølelse [3] 1.12. Dem der er i banderne kan godt være stærke unge, som har klaret sig godt i skolen [4] 1.13. Mange har psykiske vanskeligheder - fx traumatisering (primær og sekundær traumatisering), men også organiske vanskeligheder som fx adhd og asperger, mange har angst, der er også ofte tilknytnings-, empati- og udviklingsforstyrrelser [3] Undersøgelser viser at 70 % af indsatte i England har adhd [3] 1.14. Mange ryger hash formentlig for at berolige sig selv [3] og for at selvmedicinere sig [3] 1.15. Rigtig mange har en dårlig uddannelsesbaggrund, hvor de har forladt et almindeligt skoleforløb i utide, og siden har været i særprojekter [3] 1.16. Deres familier er ofte brudte eller dårligt fungerende og også ofte fattige [3] 1.17. Mange mangler almindelige sociale kompetencer [3] 1.18. 3. En tidlig indsats, hvor forældresamarbejdet skal styrkes.tvungen samarbejde mellem forældre, institutioner og skole.større tværfaglig indsats og tidligere indgriben.tage vores indberetning alvorligt. [7] 1.19. De føler sig ikke set og hørt, og derfor forsøger de at gøre sig synlige på andre måder [3] 1.20. børn mangler gode rollemodeller. [5] de mangler faderrollen [4] 1.21. mangel på identitetsfølelse og selvfølelse. De mangler nogen at spejle sig i. [5] 1.22. Hvis den unge først pga. nysgerrighed el.lign. kommer med i yderkanten af en bande, så kan de blive truet/lokket ind i gruppen [4] 1.23. 4.Mange unge bliver del af et bandemiljø for at få magt anerkendelse og status.tilgængeligheden af stoffer er alt for stor,der er mange unge, der ikke kan komme ud af narkomiljøet.der er for mange lette penge at tjene. [7] 1.24. manglende deltagelse fra forældre f.eks. ved forældremøder. [5] 5
2. Den unge selv: Hvad kan der gøres? 2.1. Mulighed for deltagelse i andre fællesskaber [4] 2.2. Bedre samarbejde i forhold til kriminalforsorgen [4] Oplysning om løsladelse, yderligere forebyggende tiltag... [4] 2.3. en løsningsmodel er i første omgang at definere hvad er en bande? I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på hvem der definere en bande? [5] 2.4. Give de inge ejerskab for eget liv, inddrage dem når de professionelle arbejder, sætte den unge i centrum, om nødvendigt hjælpe dem til det med brug af mentorer o.l. [3] 2.5. 1Finde ressourcerne hos den enkelte unge,og støtte dem i de kompetencer de har.tage den enkelte alvorligt. [7] 2.6. Skabe troværdige relationer - stabil, langtidsholdbar og profesionel [4] 2.7. man skal hjælpe de unge... også efter det 18'ende år. [5] Bedre mulighed for samarbejde med familien efter det fyldte 18. år. [4] Bedre mulighed for at hjælpe med bolig og uddanen [4] Bedre mulighed for at hjælpe med bolig og uddannelse/jobs [4] 2.8. Satse på et godt skolemiljø, der er rummeligt og kan fastholde den unge, og ikke udstøde, når det går galt [3] 2.9. Skabe tilstrækkelige frie rammer m.h.t. medarbejderne [4] 2.10. Der bør være et psykologisk forskningsspeciale med fokus på hvilke psykologiske faktorer, der gør unge kriminelle [3] Det bør være vidensbaseret og ikke holdningsbaseret [3] 2.11. Fokus på at styrke familienetværket og særligt forældrerollen. Forældrene er tættest på den unge, og de har et særligt ansvar. Hvis svage forældre kan støttes i deres forældreansvar, har det stor betydning for den unge. [3] 2.12. De professionelle skal uddannes bedre til at kunne styrke den unge og den unges familienetværk [3] 2.13. Sikre det tværfaglige arbejde jf. RPL. 115, der skal være forpligtende for alle relevante og deltagende parter. [4] 2.14. Det offentlige hjælpesystem og samfundet i det hele taget er kompliceret at navigere i - det kan de ikke, men de må hjælpes til det, for de giver op, når de falder igennem - og falder tilbage på kriminalitet. De unge føler sig ydmygede, når de ikke kan komme i dialog med hjælpesystemet. [3] 6
3. Workshop 3: Hvordan bremses en uheldig udvikling hos unge i det helt konkrete tilfælde? 1. Hvordan bremses en uheldig udvikling hos unge i det helt konkrete tilfælde? Hvad er jeres erfaring? 1.1. a) undersøge om der er nogen der kender forældre/ung fra andre steder - feks. via SSP. Det skal være lettere at arbejde på tværs af systemerne. Der skal være en mere og åben dialog mellem systemerne (politi, skole, socialforvaltning) [10] 1.2. Det dybdegående relationsarbejde er afgørende. Man skal være 'på' 24/7. Grib fat tidligt: De professionelle omkring børnene skal have positiv kontakt til børnene, men være opmærksomme på tidlige tegn på negativ adfærd, f.eks. grænseoverskridende adfærd. Det kræver en specialist blandt børnene, som kan gribe tidligt ind. [5] 1.3. Dialog med den unge og forældre eller pårørende. Hvad er baggrunden for udviklingen/problematikken? [02] Der kan anvendes netværksmøder, hvorved den unges professionelle netværk også inddrages [03] 1.4. Sagen tages op i et tværfagligt samarbejde. SSP-møder, hvor indsatsen aftales mellem de forskellige interessenter. Forældrene skal altid inddrages. Ved behov inddrages yderligere instanser - [03] 1.5. De unge er 'varme kartofler'! Der er brug for et omfattende koordinationsarbejde og en tydelig ansvarsfordeling blandt de forskellige faggrupper og familien. Hvem griber bolden og hvem tager ansvaret? [5] 1.6. Private konsulentvirksomheder a la Plan B kan varetage observationsarbejdet - pædagoger, lærere og socialrådgivere har rigeligt at se til i hverdagen, så de har ikke tid til at foretage de grundige observationer. Hvorfor ikke bruge andre, der har kompetencerne til det? [5] 1.7. Mentorkorps på skoler har været en succes. [5] 1.8. Der skal et samarbejde med familienetværk, nabo, skole, politi mm. Forældrene og ung skal vide mistanke og bekymring om kriminalitet og unge gruperinger. Familien skal opleve at være inddraget og kunne gøre noget i forholdt til deres barn/ung og hente støtte og hjælp fra det off. og private netværk [10] 1.9. Tidlig forebyggelse allerede i de helt små klasser eller tidligere, der skal regeres hurtigere på uhensigtsmæssig adfærd og omsorgssvigt mm. Der skal gøres op med berøringsangsten. Forældre og netværksarbejde i høj fokus. Tværfagligt samarbejde, hvem gør hvad afklares tidligt i forløbet. [1] 1.10. Lokal indsats med helhedsorienteret syn på barnet virker. Alle parter skal med: forældre, søskende og professionelle omkring barnet. Se på systemet og omgivelser istedet for kun at se det enkelte barn som 'problemet'. Det kræver muligvis en opkvalificering af systemet omkring barnet - f.eks. er det problematisk at få forskellige faggrupper til at tale sammen og forældre skal måske rustes bedre til at håndtere barnets adfærd. [5] 1.11. Familieskoler virker, når man får fat i forældrene. [5] 1.12. Det handler om at nære de miljøer, hvor børnene er i forvejen istedet for at iværksætte afgrænsede indsatser, som pludselig forsvinder. [5] 1.13. Forældrene, samt nærmiljøet er afgørende for at den unge bliver bremset i sin negative udvikling. Ruste forældrene bedre f.eks "familieanbringelser", hvor man råder og vejleder familien. [02] 7
1.14. Kriminalitet bland unge skal stoppes ved at dere åbnes op for kriminaliteten. Feks. en unge sælger nako og forældre pålægger den unge at stoppe - alternativt at forældrene fortæller politi og myndighed om at forholdet. - hælervare fjernes/afleveres tilbage eller indleveres til politi. [10] 1.15. Anvendelse af ressourer i "civilsamfundet", der virfker som bufferkapacitet i pressede situationer - også i weekender. [03] 1.16. Det handler også om økonomi. Der skal også være ressourcer til opfølgningsarbejdet - det er helt afgørende, ellers overlades den unge til sig selv igen efter at være kommmet på rette spor og så er den unge tabt igen. [5] 1.17. Systemet er præget af kasse-tænkning og det hæmmer kontinuiteten i arbejdet med børn og unge. Man er nødt til at give slip midt i en positiv udvikling. [5] 1.18. Italesætte den uheldige udvikling over for den unge selv og forældrene, efterfulgt af en observations- / undersøgelsesfase. Hvis udviklingen ikke bremses iværksættes en handleplan. Denne skal indeholde forslag til, hvad den unge, forældrene og det offentlige kan bidrage med til afstemning af forventninger, da handleplanen skal give mening for alle parter. Der kan iværksættes fx netværksmøder med deltagelse fra skole og institutionspersonale. Opfølgning og evaluering. Konkrete tiltag vil afhænge af undersøgelsesfasens resultat. Alle ansvarlige personer omkring den unge skal [06] 8
2. Hvordan bremses en uheldig udvikling hos unge i det helt konkrete tilfælde? Hvad kan der gøres? 2.1. Bedre kvalitet ved anbringelser af børn udenfor hjemmet - Bedre familiepleje/bedre bo- og opholdssteder [03] 2.2. Der SKAL være en koordinator - det skal ikke være familiens eller barnets/den unges opgave at håndtere forskellige udmeldinger fra et hav af professionelle. Der skal være en klar og tydelig ansvarsfordeling i indsatsen over for det enkelte barn/unge. [5] 2.3. Fritidsjob-formidling. Fritidsjob giver indhold i hverdagen og den unge tjener de "sunde penge". [02] 2.4. Pol spot er et system fra Politiet. Det er et system der kan registere oplysninger om personer der træffes i forskellige situationer der kan samlet set kan vise/godgøre at de er på vej ud i kriminalitet. Det også være familier samt møde steder i kommunen. Ønsker at få samkøring med sociale og psykiatriske edb systemer. [10] 2.5. En bedre koordination kræver kendskab mellem forskellige faggrupper - hvad kan vi hver især? Der skal være et fælles sprog mellem de forskellige professionelle. [5] 2.6. Alternative afsoningsformer ved "mere banal" kriminalitet. Exempelvis fodlænkeordinger for at undgå, rekrutteringstiltag i fængslerne [03] 2.7. Større fokus på de unges ressourcer i stedet for problemer [03] Udvikling af systematisk værktøj til ressourceafdækning? - frem for alene fokus på identifikation af kriminalitetsrisiko [03] samt effektvurdering af iværksat indsats - for mange "projekter" [03] Gennem samtale kan man gøre de unge bevidste om deres ressourcer og om at de selv kan styre andres opfattelser og derigennem ændre fortællingen med sig selv. At dissekere de unges succes'er for at skabe bevidsthed om hvad man gør, når det går godt. [5] 2.8. Samarbejdet mellem de professionelle ødelægges, hvis de forskellige parter 'skyder' på hinanden istedet for at se hinanden som samarbejdspartnere, der skal få indsatsen til at fungere. [5] 2.9. MST (multisystemsik terapi) er et evidensbaseret familieprogram der hjælper familier der har unge begår kriminaliet, har misbrug og feks. ikke passer skole/arbejde. MST arbejder med forældrene, familienetværket, andre forældre,naboen, skole ssp, Politi og igangsætter feks. daglige og konkret kriminalitetsforbyggende indsats over for denne konkrete ung /gruppe af unge. [10] 2.10. Styrke skole og institutioners kontakt til forældre som forebyggende indsats ved eksempelvis skemalagte hjembesøg. Tydelige forventninger til forældrene i relation til deltagelse i børnenes skole- og fritidsliv. [06] 2.11. At professionelle tør have is i maven og turde give slip på de unge. Man skal være der når de unge har brug for det, men man skal ikke tage over som professionel - den unge skal også selv tage ansvar for sit eget liv, ellers bliver det en misforstået omsorg. Behandlerkulturen tager måske overhånd en gang imellem. Så: Man skal være tilgængelig, men lade den unge opsøge hjælpen selv - den unge skal bare vide hvor vedkommende kan henvende sig. [5] 2.12. Vi skal hjælpe de unge med at få øje på, hvad de kan! [5] 2.13. Forbedring af tilbudsportalens funktionalitet så kommunerne kan få større indsigt i opholdsstedernes processer og efekt [03] 2.14. Konkrete tiltag: Større mulighed for støtte- kontaktpersonstilbud til både den unge og forældre - fokus på sociale kompetencer. Tilbud om lektiehjælp - fritidsaktiviteter ( gratis ). [06] 9
2.15. Generel præventiv indsats før uheldig udvikling. [03] 2.16. Samfundet/Pressen/os offentlige personer skal være bedre til at kunne latterliggøre det at tjene penge på kriminalitet, herrunder særligt de etableret grupper. [10] Det skal gøres "ufedt" at være bande/rockermedlem. Vi skal fokusere på begrebet sociale overdrivelser og gøre alle klart, at det er helt unormalt at være kriminel. Kriminaliteten og ikke mindst ungdomskriminaliteten er rent faktisk dalende - dette er den brede del af befolkningen dog ikke kalr over. [03] 2.17. Forældrenetværk allerede fra 0 klasse. Relationsarbejde er alfa omega for overhovedet af få lov af den unge og familien til at hjælpe. Sæt noget andet istedet for den uheldige udvikling i samarbejde med familien og netværket, evt skole uddannelse, jobtilbud eller skoleophold væk fra miljøet. Skab hjælp til selvhjælp. Troværdighed i relation og vær en tydelig voksen. Vedholdenhed i relationen til den unge på trods af vedvarende uhensigtsmæssig adfærd. [04] 2.18. Vedholdenhed i forhold til den unge på trods af vedvarende uhensigtsmæssig adfærd [04] 2.19. Hjælp til selvhjælp. Hjælp familien og netværket til at kunne støtte op om den unge [04] anvend frivillige og non profit inst tiltag som ressource frem for ensartethed [03] 2.20. Nogle gange er det rigtigt at lære de unge at gebærde sig i nærmiljøet. Men hvis motivationen er der, er der også gode erfaringer med at 'hive' de unge ud af deres nærmiljø, for at give mulighed for at indgå i et alternativt fællesskab. Men det er en heftig indgriben i den enkeltes liv, derfor er det afgørende at den unge selv er motiveret til forandring. [5] 2.21. Eftermiddagstilbud for de 13-18-årige. [06] hvad med unge/børn der dropper ud af skole og institution før 13 år - som de små på bispebjerg der render ude kl 22 og kun kan gå i ungdomsklub fordi det er det eneste tilbud [03] 2.22. Flere Pension Skejby! Unge med plettet straffeattest bor sammen med 'almindelige' unge i et kollegielignende bofællesskab. Det er en stor succes i Århus. [5] 2.23. Større konsekvens ved egentlige overtrædelser. [06] 2.24. Ungeteams i kommunerne der hele tiden genererer viden og finder ud af hvad der virker og udvikler metoder [04] 2.25. Et åbent sted, hvor der er voksne til rådighed når de har brug for det. Måske en social café for unge. [5] 2.26. Hvornår er nok nok. Det skal defineres og de professionelle om de unge skal være enige [04] 2.27. Afsoning kombineret med social kompetenceudvikling - kognitiv terapi - [06] 2.28. Tilbyde meningsfuld beskæftigelse - også for de svageste - som får en mentor, der hjælper dem til at stå op om morgenen og hjælper til at fastholde dem i jobbet. Desuden at få opmærksomhed på at mobilisere alle de ufaglærte ressourcer de unge har - uddannelse er ikke altid altafgørende og den opfattelse bremser ofte de unges beskæftigelsesmuligheder. [5] Vi har en tendens til at overse de ufaglærte ressourcer der er. Vi skal også se at de unge kan noget, selvom de ikke har en uddannelse. [5] 2.29. Det er vigtigt at tænke i blivende relationer. [5] 2.30. En lærer og en pædagog i hver skoleklasse ville være at foretrække for at imødekomme de problemer der forekommer i enhver skoleklasse [04] 10
2.31. Flere tværfaglige konferencer, med mulighed for erfaringsudveksling og idéudvikling! [5] 11