Byfornyelsesprogram for områdefornyelse i Gellerupparken delområde Vest og Øst

Byfornyelsesprogram for områdefornyelse i Gellerupparken delområde Vest og Øst januar 2011 Aarhus Kommune 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af Gellerupparken Vest og Øst... 4 3. Kommunale og private initiativer i området og deres koordinering... 8 4. Handlingsplan... 9 5. Budgetter og tidsplan... 11 6. Investeringsredegørelse... 13 7. En beskrivelse af de støtteberettigede foranstaltninger... 14 2

1. Indledning Projektets vision er: Byggeriets monotoni skal brydes og der skal etableres en sammenhæng til den omkringliggende by. De fysiske forandringer skal bidrage til at området forandres fra et udsat boligområde til en attraktiv og multifunktionel bydel, som kan tiltrække og fastholde ressourcestærke beboere. Dispositionsplan for områdefornyelse/helhedsplan er vedtaget i: Den politiske styregruppe den 19. november 2010 Afdeling 5 Toveshøj den 15. december 2010 Afdeling 4 Gellerupparken den 16. december 2010 Byrådet marts 2011 (forventet) Byfornyelsesprogrammet for Gellerupparken Vest og Øst byrådsgodkendes samtidig med dispositionsplanen marts 2011. Vedtagelsen af dispositionsplanen er kulminationen på flere års arbejde. Udkast til planen kom i offentlig høring foråret 2010. Efterfølgende er høringssvarene behandlet og de realiserbare ideer udviklet og integreret i det endelige forslag til dispositionsplan. Beslutninger og aftaler vedrørende projekt og proces er vedlagt som bilag til nærværende program og kan læses og en integreret del af dette byfornyelsesprogram. Generelt kan man følge med på projektets hjemmeside, hvor der løbende bliver orienteret om aktuelle forhold og om projektet generelt: http://www.helhedsplangellerup.dk 3

2. Beskrivelse af Gellerupparken Vest og Øst Hasle Åbyhøj Gellerup Åby Frederiksbjerg Generelt for hele Gellerupparken/Toveshøj Gellerupparken ligger groft sagt i området vest for Ringvejen, nord for Silkeborgvej og Syd for Edwin Rahrs Vej, mens Toveshøj er placeret nord for Edwin Rahrs vej, i umiddelbar tilknytning til Gellerupparken. Området - svarende til Brabrand Boligforenings afdelinger 4 og 5 - består af i alt 2400 almene lejeboliger i 4- og 8 etagers boligblokke med et samlet boligareal på cirka 200.000 m2. Gellerupparken er landets største almene boligafdeling og har alene knap 1800 boliger. Hertil kommer at der i området ligger Hejredalskollegiet med 264 boliger. Hele området dækker et areal på cirka 75 hektarer, hvilket svarer til hele det indre Århus. Naboområderne er en blanding af andre almene boligafdelinger, parcelhuskvarterer, ejerlejlighedsbebyggelser, erhverv, den ydre ringvej samt rekreative områder. Gellerupparken er opført i perioden 1968-1972 og består af 4- og 8- etagers blokke. Bebyggelsen er gennem årene løbende vedligeholdt, dog bærer afdelingen præg af dens alder på ca. 40 år. Udearealerne har i takt med træer og buskadsers vækst ændret udseende, foruden området tidligere har været igennem en større modernisering af de grønne områder. Toveshøj er blevet opført 1971/1972, som 4-etagers betonbyggeri og har tilsvarende tidligere været igennem en modernisering. Bebyggelsen er tænkt og tegnet som et sted e- g området fremstå i sin arkitektur lukket i forhold til den øvrige del af byen. 4

Kendetegnende for hele området er desuden dets monofunktionelle karakter med hvilket menes, at der ikke eller kun i begrænset omfang findes erhverv, kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner og lignende inde i selve området. De mange almene boliger gør beboelse til den altdominerende aktivitet i Gellerupparken og Toveshøj. Området er således stort og ensformigt og virker fremmedgørende for beboere og gæster, hvilket tillige betyder at byens øvrige borgere sjældent kommer i området. Denne form for byplanlægning, hvor der koncentreres én boligtype her alment - i et meget stort omfang anvendes ikke længere i Århus Kommune. Det er nu om dage kommunens politik, at blande ejer former og boligtyper, med erhverv og kultur. 5

Gellerupparken Vest Grundarealet for området er på ca.180.000 m 2. Boligarealet er på 49.224 m 2 fordelt på 768 boliger, heraf 264 kollegieværelser. Området omfatter de 4 etagers blokke på Dortesvej, Jettesvej, Lottesvej samt ungdomsboligerne på Hejredalskollegiet. Området indeholder tillige flere kerneelementer i helhedsplanen. I den sydlige del af området ligger den tidligere Nordgårdsskole, som lukkede i 2008. Bygningerne bruges i dag bl.a. til Foreningernes Hus. Områdefornyelsen indbefatter en fremtidig klarlæggelse af brugen af skolens lokaler. Baggrunden for lukningen var en overkapacitet af skoler i den vestlige del af Århus og en række øvrige problemstillinger. Da skolen havde den laveste søgning fra eget skoledistrikt (32,1 %) ligesom stort set ingen elever udefra søgte skolen, var den et naturligt valg. Skolen var tilmed fysisk nedslidt, og der var en stor integrationsmæssig udfordring i forhold til eleverne på Nordgårdsskolen. Alle eleverne var 2-sprogede de sidste år skolen eksisterede. 6

I Gellerupparken Vest er der 3 daginstitutioner, der alle bliver berørt af planerne om en bygade gennem området. Institutionerne skal i således genhuses og omplaceres i området. I områdets sydlige del ligger bl.a. idrætshallen Nordgårdshallen, Gellerup Kirke samt den såkaldte centerbygning, der bl.a. indeholder bibliotek og socialcenter. Gellerupparken Øst Grundarealet for området er på 240.000 m2. Boligarealet er på 72.436 m2 fordelt på 868 boliger. Derudover er der placeret en række børneinstitutioner i området, samt Globus1 multihallen. Området er i dag præget af den oprindelige byplans monofunktionalitet med næsten udelukkende beboelse, en klar adskillelse af stærke og svage trafikanter og med en fysisk lukkethed i forhold til omliggende kvarterer. I sin nuværende afgrænsning omfatter området bl.a. syv 8-etagers boligblokke langs Gudrunsvej, en række børneinstitutioner placeret i selvstændige bygninger, den sydligste del af den kommende bygade, den nedlagte Nordgårdskolens idrætshal samt arealet mod ringvejen. Sidstnævnte areal var tidligere udlagt til vejudvidelse. Efter vejplanerne ændredes er multihallen Globus1 opført på området. Globus1 er en multifunktionel sportshal kombineret med en idrætsbørnehave, opført via en række kræfter i lokalområdet, Brabrand Boligforening og Urban-programmet(EU-midler). Det er helhedsplanens intention, at resten af det åbne område ud til ringvejen skal bebygges hovedsagligt med erhverv. Salg af jorden forudsættes at blive en væsentlig indtægtskilde i relation til gennemførelse af helhedsplanens ambitioner. 7

3. Kommunale og private initiativer i området og deres koordinering Den netop vedtagne dispositionsplan er en aftale mellem parterne Århus Kommune og Brabrand Boligforening om en fremtidig hoveddisponering af området. I de kommende år skal der efter behov vedtages nye lokalplaner og kommuneplansændringer. Hver ny eller ændret plan fordrer borgerinddragelse og veltilrettelagt kommunikation. Århus Kommune har fokus på rettidig omhu i den forbindelse. Gellerupsekretariatet blev etableret allerede fra start af projektet i forbindelse med vedtagelsen af Helhedsplanen for området. Dets funktion er udover at servicere det politiske system i Århus Kommune og Brabrand Boligforening, at koordinere og gennemføre omdannelsesprocessen i området. Herunder hører i høj grad at initiere, styre og koordinere såvel kommunale som private initiativer i området. Fremadrettet skal der i 2011 vedtages en nye samarbejdsaftale med Århus Kommune og Brabrand Boligforening, en aftale som nødvendiggøres af, at processen nu går over i en ny fase, hvor konkrete projekter opstartes. Der er ikke tvivl om, at helhedsplanens initiativer i første omgang hviler på kommunen og boligforeningens initiativ. Der skal vises vilje og handlekraft i forhold til forandringer af bydelen. Herefter er det meningen, at private aktører i større stil skal inddrages og have mulighed for at etablere sig. Boligforeningen og kommunen sælger jord langs ringvejen for at give plads til udvikling af et område, hvor forskellige funktioner blander sig. Arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, hotelfunktion, kulturelle tilbud m.v. Langs den nye bygade opstår en række muligheder for attraktive grundstykker, der kan udvikles af private og offentlige investorer. Tilsvarende vil området langs Edwin Rahrs Vej, hvor der nedrives og fortættes, skabe mulighed for private investeringer. 8

4. Handlingsplan Reservationerne Århus Kommune fik den 21. april 2008 reservation i henhold til byfornyelseslovens 4, stk. 2 og 97 til områdefornyelse i Gellerupparken Vest med en samlet forhøjet udgiftsramme på 12.900.000 kr. I skrivelse dateret den 15. december 2008 blev denne opforhøjet med 700.000 kr. således, at den samlede ramme udgør: 13.600.000 kr. For delområde Gellerupparken Øst blev på tilsvarende i skrivelse af 3. april 2009 reserveret: 7.500.000 kr. I alt: 21.100.000 kr. Tidsplanshorisont Efter anmodning fra Århus Kommune blev der efterfølgende givet frist forlængelse for nærværende byfornyelsesprogram (-mer) til den 1. februar 2011. Initiativer som reservationerne søges om at medfinansiere, forventes at være afsluttet med udgangen af 2014. Initiativer Fase 1 er det politiske og administrative forarbejde, som er den nødvendige forudsætning for at omdannelsesprojektet får en rigtig start. Samtidig har flere mindre projekter kørt sideløbende, eksempelvis en omfangsrig udtynding af beplantningen i området, en markant (midlertidig) lys/laser installation gennem området, oplysning af gavle, ophængning af gavlstore bannere med helhedsplanens illustrationer. Hertil skal nævnes arbejdet med dispositionsplanen (høringsprocessen), borgerinddragelse og kommunikationsprocessen i bred forstand. Samtidig har boligforeningen og kommunen fokus på, at den løbende sociale indsats i bydelen optimeres og eksterne finansieringskilder udnyttes i muligt omfang. Da dispositionsplanen nu er vedtaget, begynder næste fase. Den politisk politiske aftale dateret 19. november 2010 opdeler fase 2 i henholdsvis fase 2a og 2b. Førstnævnte er de initiativer som der for nuværende er finansiering til. Indholdet i fase 2b, herunder færdiggørelse af infrastrukturen, vil blive fastlagt i den kommende partnerskabsaftale mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune. Den oprindelige beslutning om udflytning af 500 kommunale arbejdspladser er i forbindelse med den politiske aftale revideret, således at der nu planlægges etableret op mod 1000 arbejdspladser i området, idet der forventes en række synergieffekter, når der etableres flere arbejdspladser. Der vil være bedre kundegrundlag for en række service- 9

og handelserhverv, funktioner hvor der satses på at ikke mindst mange lokale beboere vil kunne finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Alene for arbejdspladsernes vedkommende er der tale om en investering i 100-million-kroners klassen. I henhold til den politiske aftale mellem Århus Kommune og Brabrand boligforening skal der senest i 2013 påbegyndes: Bygaden Ringvej og sidegader Nedrivning af børneinstitutioner Butikker og kontorer Rammerne for de kommende 500 (1000) kommunale arbejdspladser Penthouselejligheder mv. 10

5. Budgetter og tidsplan Implementeringen af den fulde helhedsplan er planlagt at vare til ca. 2030. Der vil være tale om samlede investeringer i milliardklassen. I sagens natur vil omdannelsen og finansieringen være en løbende proces. Efter vedtagelsen af dispositionsplanen ved årsskiftet 2010/11 er parterne klar til fase 2a, hvor der vil blive lagt særlig vægt på at få lavet mange og store synlige ændringer i området. Der er således finansiering på plads til at man kan gå i gang med at ændre områdets infrastruktur, med etablering af nye gennemgående veje, etablere den nye centrale bygade, lave trafik dæmpning på den trafikerede Edwin Rahrs Vej, samt at få taget hul på omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse i form af nedrivninger, omdannelser, fortætning og salg af boliger. Midlerne kommer fra: Socialministeriet områdefornyelsesmidler Århus Kommune Brabrand Boligforening Landsbyggefonden (primært støttede lån) 21,1 mio. kr. 62,5 mio. kr. 62,5 mio. kr. 349,0 mio. kr. Aktuelt har projektet fået tilsagn på i alt 21,1 mio. kr. til områdefornyelse i Gellerupparken Vest og Gellerupparken Øst. Da der er tale om to selvstændige tildelinger holdes økonomien i to adskilte budgetter. Gellerupparken Vest: Socialministeriet har reserveret 13,6 mio. kr. under forudsætning af at der indgår et forsøgselement i projektet. Tidsplan Statens andel ÅK andel I alt Bygadens sydlige del inkl. 2012-8 mio. kr. 16 mio. kr. 24 mio. kr. centertorv samt kryds ved Basar Vest 2014 Projektledelse 2010-0,4 mio. kr. 2,77 mio. kr. 3,17 mio. kr. 2014 Øvrig infrastruktur 2012-3,3 mio. kr. 6,7 mio. kr. 10 mio. kr. 2014 Forsøg: Projekt vedrørende 2010-0,5 mio. kr. 0,4 mio. kr. 0,9 mio. kr. udvikling af liv i omdannede områder 2011 Kommunikationsinitiativer og borgerinddragelse 2010-2014 1,4 mio. kr. 3,6 mio. kr. 5 mio. kr. I alt 13,6 mio. kr. 29,47 mio. kr. 43,07 mio. kr. 11

Gellerupparken Øst: Socialministeriet har reserveret 7,5 mio. kr. Tidsplan Statens andel ÅK andel I alt Infrastruktur inkl. tilslutning 2012-5 mio. kr. 10 mio. kr. 15 mio. kr. til Ringvejen og Sil- keborgvej 2014 Projektledelse 2010-0,83 mio. kr. 2 mio. kr. 6 mio. kr. 2014 Kommunikation og borgerinddragelse 2010-2014 1,67 mio. kr. 3,33 mio. kr. 5 mio. kr. I alt 7,5 mio. kr. 15,33 mio. kr. 22,83 mio. kr. 12

6. Investeringsredegørelse Som en del af byfornyelsesprogrammet skal der udarbejdes en såkaldt investeringsredegørelse. Baggrunden er selvsagt, at det er helt afgørende for et givent byområde, som har behov for områdefornyelse, at der er fokus på såvel offentlige som private investeringer i området. Det særlige ved nærværende byfornyelsesprogram er, at områdefornyelsesmidlerne ikke bliver hovedparten af de investerede midler, men medvirker til at generere en start på en stor og lang proces, der strækker sig over 20 år eller mere. Et grundelement i hele tanken om omdannelse og udvikling af Gellerup/Toveshøj er, at gøre området attraktivt for private og offentlige investeringer. Specielt i de kommende år, hvor der bliver fokus på fysisk omdannelse, er det med bagtanke i, at omverdenen skal kunne tro på kommunen og boligforeningen, når der meldes ud, at området vil blive attraktivt. Det store ubebyggede areal langs ringvejen frasælges og vil danne en ny overgang mellem Gellerupparken og byen i øvrigt. Der ønskes etableret følgende funktioner på arealet: erhverv/administration, hotelvirksomhed, kulturelle funktioner, uddannelsesinstitutioner og boliger. Allerede nu er finansieringen på plads for investeringer på flere hundrede millioner kroner inde i selve Gellerupparken. Infrastrukturen ændres radikalt, der etableres en ny bygade der omdannes, sælges, fortættes og nedrives. Kommunen har vedtaget at placere minimum 500 nye administrative kommunale arbejdspladser i området og samtidig besluttet, at gøre plads til yderligere 500 administrative private og/eller offentlige arbejdspladser i sammenhæng med de første 500. Der arbejdes på, at trække en eller flere uddannelsesinstitutioner til området. Alt sammen initiativer der skal medvirke til, at andre private aktører vil finde området attraktivt. 13

7. En beskrivelse af de støtteberettigede foranstaltninger Som beskrevet er det helt afgørende at der sker fysiske forandringer i området. Byggeriets monotoni skal brydes, og der skal etableres en sammenhæng til den omkringliggende by. De fysiske forandringer skal bidrage til at området forandres fra et udsat boligområde til en attraktiv og multifunktionel bydel, som kan tiltrække og fastholde ressourcestærke beboere. En så radikal fysisk forandring, som den der hermed igangsættes i Gellerup og Toveshøj vil berøre mange beboere og derfor stilles der store krav til kommunikation og borgerinddragelse. I den sammenhæng er det også nødvendigt at sende et signal til omverdenen, om at området omdannes og udvikles. Det er tanken, at de tildelte områdefornyelsesmidler, jfr. budgetterne, skal gå til medfinansiering af: infrastruktur borgerinddragelse og kommunikation projektledelse forsøgsdel vedrørende udvikling af liv i omdannede området Infrastruktur Helt centralt i den kommende forandring af Gellerup og Toveshøj er områdets nye infrastruktur. Udover den kommende bygade, der vil fungere som områdets nerve, vil der blive etableret nye tværveje og en intern ringgade. De nye veje vil opdele området og danne rammerne for at der i fremtiden kan dannes nye kvarterer med egen identitet. Dertil vil det have en kriminalpræventiv effekt at blinde veje fjernes og at den nye trafikale struktur i området bidrager til social kontrol. Endelig vil de nye veje skabe en naturlig sammenhæng til den omkringliggende by. Der etableres: en helt ny bygade tværs gennem området, to nye gennemgående veje gennem området (herunder en ny adgang fra ringvejen ved Globus1 hallen), den primære adgangsvej til Gellerupparken ændres: Gudrunsvej omlægges og dæmpning af trafikken på den befærdede Edwin Rahrs Vej, som krydser den nye bygade. I en senere fase tilstræbes det, at en linje af byens kommende letbane vil blive ført gennem området. En forudsætning for gennemførelse af bygaden vil tillige være at en række etablerede daginstitutioner flyttes fra deres nuværende placeringer. 14

Kommunikation og borgerinddragelse Kommunikationsindsats Århus Kommune og Brabrand Boligforening har i forbindelse med Helhedsplanen og områdefornyelsen i Gellerup arbejdet målrettet med sin kommunikation til beboerne i området og til borgerne i resten af byen. På baggrund af en kommunikationsstrategi har målet med kommunikationen været at sikre relevant og målrettet information om Helhedsplanen og områdefornyelsen til alle interessenter. Hovedvægten har dog været på at sikre områdets beboere den nødvendige information, klarhed og svar på deres spørgsmål. Sekundært har målet været at give borgerne i Århus et kvalificeret indblik i Helhedsplanens og områdefornyelsens betydning for Århus generelt. For at nå en så bred målgruppe som muligt i området, har Brabrand Boligforening og Århus Kommune satset både på en netværksbaseret kommunikation via møder, direct mail, info-kontor i området og kontakt til nøglepersoner, samt på traditionelle medier som foldere, hjemmeside, plakater mv. Skriftligt materiale er blevet sprogversioneret. Events i området har spillet en væsentlig rolle i kommunikationsindsatsen. Har skal fremhæves lysinstallation i området af Elle-Mie Ejdrup Hansen, som var tændt under hele høringsfasen. Installationen kunne bl.a. ses fra motorvejen omkring Århus og fra Ringgadebroen. NABO-fest i ramadanen var desuden en meget succesfuld event med borgere fra både Århus V og resten af Århus. Over 500 borgere mødt op til fællesspisning i Globus1, hvor internationale værtinder bød på mad fra deres oprindelsesland. Det har generelt været centralt at være synlige i området og markere, at der er forandringer på vej samt at Århus Kommune og Brabrand Boligforening er tilgængelige i området. Se i øvrigt vedlagte bilag for konkrete kommunikationstiltag. Borgerinddragelse Når områdefornyelsen i efteråret 2011 for alvor går over i en udførefase vil borgerinddragelse igen være et centralt nøgleord. Gellerupsekretariatet har i løbet af 2010 afdækket mulighederne for, hvordan borgerinddragelse i forbindelse med arbejdet med Helhedsplanen og områdefornyelsen kan systematiseres. I det arbejde er der inddraget ekstern bistand fra forbindelse med, at projektet i løbet af 2011 bevæger sig over i en udførefase, udarbejdes en konkret strategi for borger- og beboerinddragelse i forbindelse med Helhedsplanen. Beboer- og borgerstrategien udarbejdes med ekstern bistand. Projektledelse Områdefornyelsen kræver en betydelig arbejdsindsats fra kommunal side. Gellerupsekretariatet er dagligt bemandet med flere fuldtidsansatte medarbejdere. Det er ønsket, at en del af områdefornyelsesmidlerne dækker lønudgifter til en medarbejder, der skal sikre synliggørelse af projektet samt arbejde med information til beboerne og borgerinddragelse samt en projektkoordinator til og med 2014. 15

Forsøgsdel vedrørende udvikling af liv i omdannede området Med COWI for bordenden afvikles følgende forsøgsprojekter: (Projektideen bygger på tre former for virkemidler, der skal udvikles og testes i bydelen.) 1. Erhvervsfremme og arbejdspladslokalisering, der genererer byliv. I forbindelse med lokaliseringen af 1000 nye arbejdspladser, hvoraf mindst 500 er kommunale, vil der være potentiale for, at dette bliver en løftestang for en række investeringer og øvrige nye arbejdspladser. Det er målet, at denne kontorklynge kan generere andre private administrative arbejdspladser og kan generere en række følge arbejdspladser, alt lige fra nye servicevirksomheder til eksempelvis en fysioterapeutklinik. Der skal tænkes helt nede i øjenhøjde f.eks. i forhold til placering af indgangspartier i forhold til parkeringsanlæg. 2. Nyt koncept for ankomst og intern trafik, der genererer byliv Hvordan indretter og placerer man parkeringsanlæg og placerer busstopsteder i forhold til målet om mere byliv. 3. Samspil med kultur- og fritidslivet, der genererer byliv Hvordan får man det allerede eksisterende kultur- og fritidsliv til at bruge de nye muligheder i f.eks. bygaden?. Markeder, gadeidræt og udstillinger mulighederne er mange. Bilag: Afvent indholdet af dispositionsplanen 1. Dispositionsplan 2. Kommunikationsplan 3. Status på kommunikation 4. Fremtidens Gellerup. Pressemeddelelse fra den 19. november 2010 5. Politisk aftale fra den 19. november 2010 6. Planche: Scenarium for nedrivning, omdannelse og salg som beskrevet i politisk aftale. 7. Skitse: Placering af bygade og vejgennemføringer m.v. 8. Notat om de endelige effektmål for helhedsplan Gellerup/Toveshøj. 9. Politisk aftale fra den 23. juni 2009 10. Proces for dispositionsplan og partnerskabsaftale. 11. Partnerskabsaftale mellem Århus Kommune og Brabrand Boligforening. 12. Tryghedspakken. Informationsmateriale til beboerne. 13. COWI s ansøgning til forsøg. 16