Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af arbejdsskaderne over en periode. På baggrund af disse resultater er der fortsat behov for en særlig indsats for at forebygge hudsygdomme blandt sygeplejersker. Dette skal ses i den sammenhæng af hudsygdomme er relative lette at forebygge gennem hensigtsmæssig beskyttelse af hænder, god håndhygiejne og omhyggelig pleje af hænger på og udenfor arbejdet. Baggrund Langt de fleste sygeplejersker har i forbindelse med arbejdet behov for at desinficere og vaske hænder mange gange om dagen og dertil kommer brug af handsker. En række artikler i perioden 2004-2006 har beskrevet, at en væsentlig andel af de personer, der får anerkendt håndeksem, som erhvervssygdom, er udsat for vådt arbejde, og anvender handsker i deres arbejde. Således er årsagen til toksisk håndeksem i 65 % af tilfældene brug af handsker samt vådt arbejde, mens gummitilsætningsstoffer (latex og konserveringsmidler) er den hyppigste årsag til allergisk håndeksem. Hyppigheden af håndeksem er især relateret til megen håndvask (mere end 20 gange om dagen) og megen handskebrug og det er særligt hos ansatte på medicinske og kirurgiske afdelinger er problemet stort. En væsentlig faktor i forhold til prognosen for håndeksemet hænger sammen med håndeksemets sværhedsgrad, fordi sværhedsgraden har tæt sammenhæng med, hvornår patienten søger læge. En del patienter henvises ikke til en dermatolog, trods mere udtalte symptomer. Dette kan have konsekvenser for prognosen af håndeksemet 1. På baggrund af et udtræk fra Arbejdsskadestyrelsen er det nu muligt at analysere omfanget og karakteren af autoriserede sygeplejerskers hudsygdomme (afgrænset ud fra slutdiagnose). I notatet sammenlignes sygeplejersker med en stikprøve af 18+ årige kvinder (inkl. sygeplejersker). Kvindernes hudsygdomme udgøres af 4,5 % sygeplejerskers hudsygdomme. Forekomsten af hudsygdomme blandt sygeplejersker I 2002 anmeldte sygeplejersker 75 hudsygdomme. Dette antal var steget til 118 i 2010. Dette svarer til en stigning på 57 % i perioden 2002-2010. Sammenligner vi med udviklingen for alle erhvervssygdomme, er der i samme periode sket en stigning på 52 %. 1 Marianne Hald, Hand eczema serverity and medical attendance in relation to prognosis, 2009 Hudskader anmeldt til arbejdsskadestyrelsen (juni 2012).docx
Figur 1. Antal erhvervssygdomme fordelt på hudsygdomme, psykiske sygdomme og øvrige blandt sygeplejersker, 1997-2010 600 500 Øvrig erhverssygdomme Slutdiag: psykiske sygdomme Slutdiag: hudsygdomme 456 424 529 512 422 400 300 278 147 178 267 249 180 200 100 0 197 142 189 174 157 146 124 119 61 12 66 75 88 104 105 117 118 Ser man på hvordan sygeplejerskers anmeldte erhvervssygdomme fordeler sig på type af erhvervssygdom viser analysen, at hudsygdomme udgør i 2002 27 % af samtlige erhvervssygdomme blandt sygeplejersker. I 2010 udgør hudsygdommene 28 % af erhvervssygdommene. I den mellemliggende periode falder andelen af hudsygdomme til fordel for psykiske sygdomme. Figur 2. Fordeling af erhvervssygdomme fordelt på hudsygdomme, psykiske sygdomme og øvrige blandt sygeplejersker, 1997-2010 10 Slutdiag: hudsygdomme Slutdiag: psykiske sygdomme Øvrig erhverssygdomme 8 7 51% 35% 39% 5 49% 43% 5 4 6% 22% 45% 38% 29% 29% 1 34% 27% 21% 23% 23% 28% DSR Analyse Side 2 af 8
Hudsygdomme kun en fænomen for sygeplejersker? Hudsygdomme udgør 28 % af erhvervssygdommene blandt sygeplejersker i 2010. Denne andel er væsentlig lavere (14 %) når vi ser på gruppen af alle kvinder. Dette fremgår af figur 3. Sygeplejersker er en udsat faggruppe på grund af et arbejde som kræver hyppig håndvask og hånddesinfektion samt hyppig brug af handsker. Figur 3. Andel af hudsygdomme ud af alle erhvervssygdomme, sygeplejersker og kvinder, 1997-2010 4 Sygeplejersker Kvinder () 35% 34% 27% 28% 25% 21% 23% 23% 15% 1 11% 1 8% 12% 12% 5% Hvor 0,10 % af alle autoriserede sygeplejersker anmeldte en hudskade i 2002, var denne andel 0,14 % i 2010. I 2002 anmeldte 0,03 % kvinder en hudskade i 2002 mod 0,06 % i 2010. Hyppigheden for begge grupper er således svagt stigende. Dette fremgår af nedenstående figur 4, der sammenholder antal anmeldte hudsygdomme med antal autoriserede sygeplejersker eller kvinder over 18 år. DSR Analyse Side 3 af 8
Figur 4. Forekomst af hudsygdomme blandt alle sygeplejersker og kvinder, 1997-2010 Andel spl med hudskade Andel kvinder med hudskade 0,16% 0, 0,12% 0,1 0,08% 0,1 0,1 0,11% 0,13% 0,13% 0, 0, 0,04% 0,02% 0,0 0,04% 0,03% 0,04% Typer af hudsygdomme Den hyppigste hudsygdom, som sygeplejersker anmelder som arbejdsskade, er toksisk eksem. Denne hudlidelse har været markant stigende over årene, og i årene 2008 og 2009 er der anmeldt 90 tilfælde. Allergisk eksem er den næst hyppigste hudlidelse. De øvrige hudlidelser udgør maksimalt 10 % af de samlede anmeldte hudlidelser. Figur 5. Type af hudsygdomme for sygeplejersker, 1997-2010 140 120 Lokale hudinfektioner, andre Toksisk eksem Andre hudsygdomme Allergisk eksem Nældefeber Psoriasis 104 105 117 118 100 88 80 75 60 40 66 32 52 61 69 90 90 86 20 0 28 34 25 21 24 26 13 DSR Analyse Side 4 af 8
De kvinder der anmelder hudsygdomme anmelder hyppigst toksisk eksem og allergisk eksem, jf. figur 6. Det er således de samme hudlidelser, som kvinderne anmelder. Stigningen er dog noget mindre dramatisk. Figur 6. Type af hudsygdomme for kvinder, 1997-2010 Lokale hudinfektioner, andre Toksisk eksem Andre hudsygdomme Bylder Allergisk eksem Nældefeber Psoriasis Arp 1400 1200 1310 1255 1325 1230 1000 800 600 400 830 490 640 410 885 595 910 885 890 845 200 0 370 285 210 270 315 375 320 Tal opjusteret til 100 %, da data er trukket for 20 % stikprøve. Anerkendte hudsygdomme Knap 9 ud af 10 anmeldte hudsygdomme anerkendes af arbejdsskadestyrelsen. En større andel af sygeplejerskernes hudsygdomme anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen i forhold til kvindernes hudsygdomme. Dette viser figur 7. Figur 7. Andel af anerkendte hudsygdomme af alle hudsygdomme, 1997-2010 Spl Kvinder 10 8 7 76% 74% 91% 88% 83% 74% 82% 81% 92% 83% 89% 82% 84% 71% 5 4 1 DSR Analyse Side 5 af 8
Méngrad og erhvervsevnetab for hudsygdomme for sygeplejersker At have udviklet en hudlidelse kan være en alvorlig sag. For nogle sygeplejersker betyder det, at de må ophøre med at arbejde indenfor faget og hudlidelsen kan begrænse en lang række dagligdags aktiviteter i fritid og privatliv. Mange sygeplejersker døjer med tilbagevendende gener i større eller mindre grad, og nogle vælger at søge væk fra specialer med særlig meget kontakt med vand, hånddesinfektion mv. Méngraden for anmeldte hudsygdomme er angivet i figur 8. I 2010 fordelte méngraden i forhold til anmeldte hudsygdomme sig som følgende: 41% vurderes til ingen mengrad som følge af en hudskade, fik tildelt en mengrad på hhv. 5 og 8, havde en mengrad på 10 og de resterende 12% fik tildelt en mengrad over eller lig 12. Fordelingen af méngrad for hudsygdomme har ændret sig over tid, hvilket afspejles i figur 8. Figur 8. Fordeling af méngrad for afsluttede hudsygdomme, 1997-2010 0 5 8 10 12 og derover 10 8 7 9% 9% 21% 17% 11% 11% 12% 17% 23% 27% 5 4 29% 9% 25% 18% 18% 18% 16% 23% 9% 18% 17% 1 39% 27% 33% 35% 25% 33% 41% Erhvervsevnetabet (opgjort i procent) er i lang de fleste tilfælde lig nul for anmeldte hudsygdomme, jf. figur 9. Dvs. at lang de fleste sygeplejersker med anmeldte hudsygdomme vurderes at have samme erhvervsevne trods skaden. De fleste sygeplejersker med en anerkendt hudsygdom arbejde videre inde for faget, på trods af sygdommen. De vil som ofte kunne holde generne nede, efter vejledning fra en dermatolog. De der arbejder, hvor der er hyppig håndvask der volder problemer, vil som ofte skifte arbejdsfunktion, til steder hvor der er mindre håndvask. Arbejdsskadestyrelsen vil ofte vurdere, at der ikke er tale om et varigt og endeligt erhvervsevnetab og henviser til sygeplejerskers høje niveau af uddannelse. Tidligere blev en del sygeplejersker revalideret på grund af eksem. I den forbindelse blev der udbetalt en løbende erhvervsevnetabs erstatning under revalideringsforløbet. Der kom dog i DSR Analyse Side 6 af 8
2009 to principafgørelser fra Ankestyrelsen, der begrænsede muligheden for revalidering væsentligt. Figur 9. Fordeling af erhvervsevnetab (procent) for afsluttede hudsygdomme, 1997-2010 Ingen erhvervsevnetab 10 8 98% 87% 95% 99% 95% 99% 7 5 4 1 Forebyggelse På trods af en forholdsvis stor forekomst af anmeldte hudsygdomme til arbejdsskadestyrelsen, så er det relativt let at forebygge hudsygdommene gennem hensigtsmæssig beskyttelse af hænder, god håndhygiejne og omhyggelig pleje af hænger på og udenfor arbejdet. BAR SoSu skriver i Vådt arbejde med sunde hænder hvordan hudsygdomme kan forebygges: Brug altid beskyttelseshandsker ved vådt eller snavset arbejde. Dette gælder også ved vask af patienter, rengøring af grøntsager etc. Handsker anvendes så lang tid som nødvendig, men så kort tid som muligt Handsker af latex (naturgummi) skal være upudrede og med et så lavt indhold af frit latexprotein som muligt Handsker skal være intakte, rene og tørre inden i Brug bomuldshandsker under beskyttelseshandsker, når disse anvendes i mere end 10 minutter Bær ikke fingerringe eller armbåndsure på arbejde Vask hænder i køligt vand, skyl og tør dem godt efter vask Anvend alkoholbaseret hånddesinfektion når hænderne ikke er synligt forurenede Ved hudirritation kan en fugtighedscreme anvendes fx ved pauser, efter endt arbejdsdag eller om natten. Fugtighedscremen skal fordeles over hele hånden, inklusive fingre og håndrygge. Undgå at bruge fugtighedscreme på hænderne umiddelbart inden du tager handsker på, der er lavet af latex (naturgummi) Pas godt på hænderne i fritiden: brug handsker ved vådt arbejde i hjemmet, arbejdshandsker ved havearbejde og varme handsker udendørs om vinteren Kilde: BAR SoSu Vådt arbejde med sunde hænder DSR Analyse Side 7 af 8
Metode Data er udtrukket medio oktober 2011, hvorfor data for 2011 kun indeholder arbejdsskader for årets første 9½ måneder og derfor er fravalgt i dette notat. Oplysningerne fra Arbejdsskadestyrelsen indeholder kun tal om de arbejdsskader som er anmeldt. Antallet af arbejdsskader der fremgår af aktuelle notat må derfor betragtes som et minimumstal. Definition af arbejdsskader fremgår af en definitionsboks sidst i notatet. Analyserne tager udgangspunkt i arbejdsskadesagens opretår, da dette mål bedre siger noget om udviklingen i tilgangen af arbejdsskader end hvornår sagen er afgjort og afslutte. I de senere år er der derfor mange sager som endnu ikke er afsluttet. Disse sager vil hører under sager under behandling. DSR Analyse Side 8 af 8