Nummer 2 oktober 2012 Redaktion: Johnna Franch, Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet Kære tillidsrepræsentant I oktober-nummeret kan du læse om de nye regionale og kommunale lønninger pr. 1. oktober 2012. Bladet indeholder endvidere en guide til brug af de offentlige løndatabaser i forbindelse med nyansættelser eller som supplement til øvrigt statistisk materiale, som kan indgå ved drøftelserne under den årlige lønforhandling. Vi har også skrevet om stress som arbejdsskade, da det er vigtigt at gøre opmærksom på, at sygemeldinger som følge af stress anmeldes som arbejdsskade. Arkitektforbundet har stævnet Ankestyrelsen i en sag om anerkendelse af depression som arbejdsskade. Endelig kan du læse om afgørelse fra faglig voldgift, hvor TR ikke kunne gøre krav på godtgørelse som følge af varslede væsentlige stillingsændringer, når TR en valgte at acceptere fortsat ansættelse på de varslede vilkår og fortsætte som TR. God læselyst! TR NYT udgives af: I dette nummer: Offentlige løndatabaser 2 Lønninger 3 Ankestyrelsen stævnes Stress som arbejdsskade 4 4 Faglig voldgift TR 6 ARKITEKTFORBUNDET Tlf. 32 83 69 90 sekr@arkitektforbundet.dk www.arkitektforbundet.dk Pharmadanmark Tlf. 39 46 36 00 pd@pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk Den Danske Dyrlægeforening Tlf. 38 71 08 88 ddd@ddd.dk www.ddd.dk JA Tlf: 33 21 28 00 post@ja.dk www.ja.dk Arbejdstid EU 6 Forskning i deltid 7
Side 2 Brug de offentlige løndatabaser og få indsigt i lønningerne Vi opfordrer jer til at bruge de løndatabaser, som findes på det kommunale og regionale samt statslige område. Alle offentlige arbejdspladser er forpligtet til at indberette lønningerne til løndatabaserne. Databaserne kan bruges som grundlag ved såvel de årlige lokale lønforhandlinger som ved nyansættelser som supplement til din organisations lønstatistik eller andre lønredskaber. Det kræver ikke log-in at bruge databaserne. Kommuner og regioner - FLD-net (Det Fælleskommunale Løndatakontor) FLD-nettet indeholder de kommunale og regionale lønninger, og kan findes på http:// fldnet.dk, hvor man på forsiden skal vælge LOPAKS under produkter til højre. Det er fx muligt at søge på enkelte kommuner elle regioner, på faggrupper eller finde lønniveauet i alle kommuner eller regioner. I samarbejde med FLD er endvidere etableret det nye site Kommunal Lønstatistik for lønstatistik til lokale lønforhandlinger i kommunerne. Sitet findes på FLD s hjemmeside, på adressen: http://goo.gl/josgw Kommunal Lønstatistik gør det let at udarbejde statistikker til de lokale lønforhandlinger. Med ganske få klik er statistikken klar til brug, og man kan enten printe statistikken eller overføre tallene til videre bearbejdning i regneark. Statistikken viser det gennemsnitlige lønniveau og lønudviklingen for hver personalegruppe i de enkelte kommuner og på landsplan. På sitet findes en kvikguide om, hvordan statistikken udarbejdes, en forklaring af lønbegreber samt en guide til at forstå lønstatistikken, som kort og overskueligt forklarer, hvordan lønstatistikken kan udarbejdes og forstås. Endvidere er der indgået en revideret Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger på KL s område. Ved OK.11 aftalte parterne blandt andet, at diskretionsgrænsen skulle nedsættes fra fem til tre fuldtidsstillinger, således at mindre faggrupper i højere grad vil være at finde i statistikken. Staten - Lønoverblik og forhandlingsdatabasen Lønoverblik til lokale forhandlinger i staten er en forenklet udgave af forhandlingsdatabasen og findes på http://goo.gl/ytzf8 Her kan man under de enkelte ministerier søge på lønningerne i departementer, styrelser mv. Et lille tip til at begrænse søgningen er at klikke på AC øverst i søgebilledet. Det afgrænser søgningen og man får færre oplysninger at sortere i bagefter. Finansministeriets forhandlingsdatabase findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside her: http://goo.gl/zzhgq Her kan du under opslag i forhandlingsdatabasen, offentlig adgang søge på lønninger. Forhandlingsdatabasen kan tidsmæssigt gå længere tilbage end Lønoverblik. Gennemsnitslønnen og lønudviklingen opgøres både for hver enkelt løndel og for lønbegreberne nettoløn, bruttoløn og samlet løn. Statistikken viser blandt andet forskellen i gennemsnitslønninger mellem mænd og kvinder. Den viser f.eks. også, hvor meget lokalløn udgør i gennemsnit.
Side 3 Lønninger 1/10-2012 Staten (ureguleret) pr. 01.04.2012 Løntrin Grundløn 31.3.2012 Årsløn netto Månedsløn netto (afrundet beløb) Pensionsbidrag 17,1 pct. 1 245399 248.599 20.717 3543 24.259 2 251119 254.394 21.199 3625 24.825 4 (2-årigt) 285240 288.960 24.080 4118 28.198 5 307417 311.426 25.952 4438 30.390 6 327643 331.915 27.660 4730 32.389 8 347571 352.103 29.342 5017 34.359 Kandidater indplaceres på løntrin 4-6, 8 Bachelorer indplaceres på trin 1-5 Pensionsbidraget udgør 17,1 pct Tillæg (i grundbeløb 31.3.2012 reguleres med 1,01304 Regioner pr. 01.10..2012 Løntrin Grundløn (31.3.2000) Årsløn netto Månedsløn netto Pensionsbidrag (afrundet beløb) 17,66 pct. Månedsløn brutto (afrundet beløb) 1 200226 254.293 21.191 3742 24.933 2 204892 260.219 21.685 3830 25.514 4 (2-årigt) 235185 298.692 24.891 4396 29.287 5 250483 318.120 26.510 4682 31.192 6 263139 334.194 27.849 4918 32.768 8 287462 365.085 30.424 5373 35.797 Kandidater indplaceres på løntrin 4-6, 8 Bachelorer indplaceres på trin 1-5 Pensionsbidraget udgør 17,66 pct. Tillæg (i grundbeløb 31.3.2000) reguleres med 1,270028 Kommuner 01.10.2012 Løntrin Grundløn (31.3.2000) Årsløn netto Månedsløn netto (afrundet beløb) Pensionsbidrag 17,5 pct. 1 200226 254.434 21.203 3710 24.913 2 204892 260.363 21.697 3797 25.494 4 (2-årigt) 235185 298.858 24.905 4358 29.263 5 250483 318.298 26.525 4642 31.167 6 263139 334.380 27.865 4876 32.741 8 287462 365.288 30.441 5327 35.768 Månedsløn brutto (afrundet beløb) Kandidater indplaceres på løntrin 4-6, 8. Bachelorer indplaceres på trin 1-5 Pensionsbidraget udgør 17,5 pct. Tillæg (i grundbeløb 31.3.2000) reguleres med 1,270735
Side 4 Arkitektforbundet stævner Ankestyrelsen Stress som arbejdsskade Sag om anerkendelse af en depression som arbejdsskade. Sagen drejer sig om en arkitekt i en ledende stilling, som i langt over et år blev udsat for så psykisk belastende arbejdsforhold, at arkitekten har fået en kronisk, psykisk lidelse i form af depression. Arkitekten har som følge af organisatoriske ændringer været udsat for en betydelig usikkerhed omkring sin arbejdssituation uden anerkendelse af arbejdsområder og opgaver. Endvidere har arkitekten været udsat for en vedvarende betydelig arbejdsmængde, herunder massivt overarbejde, og der har været en udtalt oplevelse af manglende støtte fra ledelsens side, hvilket har medført en stor uforudsigelighed og manglende kontrol i arbejdet. Alle involverede lægefaglige eksperter vurderer, at de svære arbejdsmæssige belastninger har medført den psykiske sygdom. Sagen blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, som ikke ville anerkende den psykiske sygdom som en arbejdsbetinget lidelse og fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget. Arkitektforbundet klagede til Ankestyrelsen, som kom til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsen fandt, at de forhold medlemmet havde været udsat for på arbejdet, efter en konkret vurdering ikke at have været så ekstraordinært belastende, at det kunne føre til anerkendelse af en erhvervsbetinget sygdom. Ankestyrelsen henviste i sin afgørelse Erhvervssygdomsudvalgets praksis og udtalte, at stressfaktorer på jobbet i form af længerevarende høje psykiske krav og/eller lav grad af social støtte på arbejdet i nogle tilfælde kan føre til en depression. Der er ikke påvist sammenhæng til andre former for stresspåvirkninger, herunder et generelt dårligt arbejdsmiljø og dårlig kommunikation på arbejdet, jobusikkerhed, oplevelse af uretfærdighed, lange arbejdstider og lignende samt kortvarig/sproradisk udsættelse for høje krav/ og eller lav grad af støtte. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at de arbejdsmæssige belastninger efter en konkret vurdering skal være af ekstraordinær karakter. Arbejdsmæssig psykisk belastning i form af stort arbejdspres, underbemanding, omstrukturering, konflikter med leder og/eller kollegaer, manglende opbakning fra ledelsen, uklare kompetencer har ikke som udgangspunkt ikke en så belastende karakter, at det kan anses for at medføre en arbejdsbetinget psykisk sygdom. Sagen skal nu forelægges Retslægerådet. Der forventes en afgørelse i løbet af 2013. Hvis man kommer til skade pga. sit arbejde, har arbejdsgiver pligt til at anmelde det til sit forsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen, så hurtigt som muligt og inden et år efter skaden. Ligeledes har læger og tandlæger pligt til at anmelde formodede erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at en arbejdsskade bliver anmeldt, da den skadelidte kan have krav på erstatning. Det er også muligt at anmelde en skade selv ved at udfylde en anmeldeblanket og sende den ind til Arbejdsskadestyrelsen. Blanketter til anmeldelse af arbejdsskader kan findes her: http://goo.gl/nht2a Arbejdsulykker eller erhvervssygdom En arbejdsskade dækker over to begreber. En arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. a. Arbejdsulykker: En hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage (eksempelvis fald fra stige eller flyttearbejde for en kontorfunktionær) b. Erhvervssygdomme: Påvirkninger over længere tid (eksempelvis tungt løftearbejde, udsættelse for stoffer, der giver allergi eller psykisk belastning der udløser posttraumatisk belastningsreaktion) Erhvervssygdomme eller arbejdsbetingede lidelser opstår efter længere tids påvirkninger. Det kan typisk skyldes stress, mobning og andre former for psykisk eller fysisk overbelastning, herunder også museskader og andre følger af it-arbejde. Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme er en liste over erhvervssygdomme der kan anerkendes som arbejdsskader. Lidelserne er kun nævnt i listen, hvis der er medicinsk dokumentation for sammenhæng mellem lidelsen og arbejdet. Du kan finde listen her: http://goo.gl/jx0ha Ved arbejdsbetingede lidelser er der ofte tvivl om entydigheden af det arbejdsbetingede. En arbejdsbetinget lidelse anmeldes derfor som en formodet arbejdsbetinget lidelse. Det behøver altså ikke være sikkert, at lidelsen udelukkende er arbejdsbetinget. En mistanke skal derfor anmeldes, hvis lidelsen medfører en eller flere dages fravær fra arbejdet. Anerkendelse af stress og depression som arbejdsskade Stress eller depression som sygdom er ikke nævnt i erhvervssygdomsfortegnelsen. Posttraumatisk belastningsreaktion er nævnt, men der skal i den forbindelse være tale om at den skadeslidte har været udsat for ekstraordinært svære belastninger af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter før diagnosen accepteres.
Side 5 Stress som arbejdsskade Andre diagnoser såsom belastningsreaktion (herunder akut eller uspecifik belastningsreaktion), tilpasningsreaktion, depression og stresstilstand/- syndrom er ikke omfattet af punktet på fortegnelsen og dette betyder i princippet, at arbejdsbetinget stress ikke anerkendes som erhvervssygdom. Erhvervssygdomsudvalget besluttede dog tilbage i 2008 efter en principiel drøftelse af en udredning om stress og depression, at depression som følge af store psykologiske krav i arbejdet kan anerkendes som en arbejdsskade. Udvalget vurderede, at der er god dokumentation for, at stress efter længerevarende arbejdsbelastning i form af store psykologiske krav eller lav social støtte fra kolleger eller ledelse kan udvikle sig til depression. Ved psykologiske krav forstås mere end blot klassiske krav-kontrol belastninger. Dette betyder i praksis, at arbejdsskadesager om depression efter store psykologiske krav kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Udvalget foretager herefter en konkret, individuel vurdering i hver enkelt sag. Ud fra udvalgets principielle drøftelser af enkeltsager tegner der sig et billede af, at lav grad af social støtte fra kolleger eller ledelse er en relevant belastning for udvikling af depression. Det er derfor vigtigt at også sygemeldinger som følge af stress anmeldes som arbejdsskade. Du kan finde mere information omkring anmeldelser af arbejdsskader her: http://goo.gl/fdrtv Du kan finde BAR pjecen psykisk arbejdsmiljø intro til værktøjer her: http://goo.gl/0vhpk Arbejdsskader kan give erstatning For at få erstatning eller andre ydelser skal skaden anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, der skal anerkende den som en arbejdsskade. Her skal flere betingelser være opfyldt. De to vigtigste er: Skaden skal være sket ved arbejde for en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Skaden skal være sket på grund af arbejdet - eller de forhold som arbejdet foregår under. Arbejdsskadestyrelsen træffer en samlet afgørelse, om skaden kan anerkendes som arbejdsskade og hvilken erstatning, man i givet fald vil få. Hvis en skade kan anerkendes som en arbejdsskade, kan man i et vist omfang få dækket udgifter til behandling og/eller genoptræning, medicin og hjælpemidler. Er man i tvivl kan den skadelidte ringe til Arbejdsskadestyrelsen på tlf. 72 20 60 00 eller sende en mail til ask@ask.dk Erstatning efter Arbejdsskadeloven Det er Arbejdsskadeloven, som sætter rammerne for, hvornår en skade kan anerkendes som en arbejdsskade, og den skadelidte dermed kan få erstatning. Man kan få erstatning for: Varigt mèn. Tab af erhvervsevne. Udgifter til behandling, medicin og hjælpemidler. Arbejdsskadeloven dækker kun skader, der er sket under arbejde. Arbejdsskadestyrelsen tager ikke stilling til, om arbejdsgiveren eller andre er skyld i arbejdsskade. Den skadelidte får derfor erstatning efter arbejdsskadeloven, selv om arbejdsgiveren ikke har begået fejl i forbindelse med arbejdsskaden. Erstatning efter Erstatningsansvarsloven Den skadelidte kan også få erstatning efter Erstatningsansvarsloven i visse tilfælde. Her er det en betingelse, at andre er skyld i arbejdsskaden. I forhold til arbejdsskadeloven kan den skadelidte få andre ydelser efter erstatningsansvarsloven. Man kan fx få dækket: Tabt arbejdsfortjeneste. Godtgørelse for svie og smerte. Godtgørelse for tort. Arbejdsskadestyrelsen afgør ikke sager efter erstatningsansvarsloven. Erstatningsansvarsloven gælder derimod generelt, det vil sige, både mens den skadelidte er på arbejde og i fritiden. Kilde: Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmiljøforskning. Det er vigtigt at sygemelding som følge af stress anmeldes som arbejdsskade
Side 6 Afgørelse om væsentlig ændring af tillidsrepræsentants stilling Faglig voldgift: Fremover kan der ikke gøres krav på godtgørelse som følge af varslede væsentlige stillingsændringer, når en tillidsrepræsentant frem for at fratræde vælger at acceptere fortsat ansættelse på de varslede vilkår og fortsætter som tillidsrepræsentant. Det er konsekvensen af en afgørelse i en faglig voldgift af 21. september 2012. Sagen vedrørte en fælles llidsrepræsentant, hvis offentlige arbejdsplads skulle spare penge. Ledelsen beslu ede at varsle fælles llidsrepræsentanten ned i d og løn. Fælles llidsrepræsentanten mente, at arbejdspladsen skulle betale pågældende en godtgørelse for usaglig afskedigelse. Når en medarbejder imod sit ønske sæ es væsentligt ned i d og løn, vil medarbejderen kunne betragte sig selv som opsagt og dermed få en opsagt medarbejders rettigheder. Når medarbejderen er tillidsrepræsentant, er pågældende endvidere omfattet af en særlig beskyttelse. Arbejdsgiver frikendt trods ændring i arbejdstid og løn Opmanden konkluderede dog, at de væsentligt ændrede ansættelsesvilkår ikke på afgørende vis havde grebet ind i pågældendes muligheder for fortsat at være fællestillidsrepræsentant, idet arbejdstidsnedsættelsen ikke påvirkede de timer, som pågældende var frikøbt til for at varetage hvervet som fællestillidsrepræsentant. Arbejdsgiveren blev på dette grundlag frikendt. Det kan ikke udelukkes, at sagen var faldet anderledes ud, hvis de væsentlige vilkårsændringer havde medført, at pågældende ikke længere kunne være fællestillidsrepræsentant. Arbejdstid i europæisk perspektiv I EU forsøger man igen at få arbejdsgivere og lønmodtagere til at enes om en ny udgave af arbejdstidsdirektivet. Lønmodtagere og arbejdsgivere har frem til nytår til at komme med forslag til kommissionen. Arbejdstidsdirektivet har en historie tilbage til 1993. Nogle lande har trukket sig helt ud af den fælles regulering, andre lande har undtagelser og direktivet er implementeret forskelligt i landene. EU-domstolen har bidraget til forvirringen ved at fastslå at arbejdstid skal forstås i forhold til arbejdsmiljø og sikre sunde arbejdspladser, og tilkaldevagter er defineret som arbejdstid. Det har fået en række lande til at lave særregler og indføre undtagelser. Det bliver spændende at se om der kommer et fælles forslag fra arbejdsgivere og lønmodtagere. Og nu vi er ved arbejdstid i EU, bliver der en gang om året lavet en sammenligning af arbejdstid i EU-landene. For 2011 viser tallene, at der i gennemsnit for alle lønmodtagere både offentlige og private bliver lagt 1,6 timer mere om ugen end det i overenskomster aftalte timetal. Der er kollektive aftaler som fastsætter timetal i de fleste EUlande. I den offentlige sektor er den ugentlige arbejdstid ofte fastsat ved lovgivning i stedet for ved aftale. Ser man på vilkårene for alle arbejdstagere så varierer de aftalte timetal fra Frankrig med 35,6 til 40 timer i mange af de tidligere østlande samt Grækenland og Luxembourg. I den offentlige sektor er den gennemsnitlige aftalte arbejdstid 37,6 timer. Her er det laveste timetal 35 i Frankrig, Portugal og Spanien. Det højeste er 40 timer i de tidligere østlande. I Norge er timetallet 37,5, Sverige 38 og Tyskland 39 timer. Ser man på den præsterede arbejdstid i alle sektorer er gennemsnittet 39,7. Finland ligger lavest med 37,8, skarpt forfulgt af Frankrig med 38,1 og Norge med 38,3. Danskerne arbejder i gennemsnit 38,8 timer. I Storbritannien arbejder man i gennemsnit 40,5 timer og i Tyskland 40,6. Der er ikke tal i undersøgelser for den faktiske arbejdstid i den offentlige sektor. Men der er stor forskel på feriereglerne i EU-landene. Danmark og Tyskland ligger her i den høje ende med 30 dage, Norge har 25, Storbritannien 24,7 og Estland med det laveste antal feriedage på 20. Hertil kommer nationale helligdage. I undersøgelsen er der en opgørelse som viser den aftalte arbejdstid minus ferie og helligdage på årsplan. Ungarerne og rumænerne arbejder mest med 1.864 timer om året. Nordmændene arbejder 1.702,5 timer, englænderne 1.697,3 svenskerne 1.681,4 og danskerne 1653,4. På trods af tyskernes lange aftalte arbejdsuger (39 timer) arbejder de reelt når ferien er trukket fra 1.658,8 timer altså næsten det samme som danskerne. Hvis du selv vil se nærmere på tallene og forbeholdene kan du se mere her: http://goo.gl/3g2yp
Side 7 Forskningsprojekt om deltidsbeskæftigelse i regionerne Ved OK.11 blev der aftalt igangsat et fælles forskningsprojekt mellem KTO, FOA, AC, Sundhedskartellet og RLTN, om deltidsarbejde på de regionale arbejdspladser og dette er nu gennemført. 6.000 medarbejdere og ledere i regionerne har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, og herudover har der været gennemført en kvalitativ undersøgelse blandt 20 regionale ansatte og ledere. Undersøgelsens resultater giver et nuanceret billede af baggrunden for deltidsansættelser, som også varierer mellem de forskellige faggrupper. I kort form kan det helt overordnet opsummeres til: Hovedparten af de deltidsansatte er det efter eget valg. Baggrunden er først og fremmest af hensyn til familien egne børn. Det er primært kvinder, der er på deltid Det er primært kvinder, der er på deltid. Unge og ældre er mere på deltid end mellemgruppen. Arbejdsbelastning har betydning natarbejde, fysisk belastning, travlhed og patientkontakt. Der er sammenhæng mellem arbejdsmotivation og sandsynligheden for deltid. Der er en udpræget deltidskultur inden for en række fag fx sygeplejersker og jordemødre, hvor både medarbejde re og ledere opfatter det som en naturlig ting at være på deltid/have deltidsansatte. Det er relativt almindeligt at slå deltidsstillinger op. Aftalen om deltidsansatte adgang til et højere timetal anvendes ikke i alle relevante situationer. Kun få tillidsvalgte kender aftalen. 70,9 % af de deltidsansatte ønsker ikke at komme op i tid. Ca. 30 pct. ønsker at komme op i tid, nu eller på længere sigt. 41,4 % af lederne har svaret, at deltidsansættelser er med til at gøre det lettere at få vagtplanlægningen til at gå op ca. 63 % af de ledende sygeplejersker peger på dette. Ca. 63 % af lederne peger på, at det ikke er eller kun er en lille barriere mod at øge andelen af fuldtidsansatte, at der ikke er medarbejdere, der ønsker fuld tid. Ca. 66 % af lederne peger på, at det ikke er eller kun er en lille barriere mod at øge andelen af fuldtidsansatte, at der mangler ressourcer til at give medarbejdere fuld tid. 70,9 % af de deltidsansat te ønsker ikke at komme op i tid Ca. 71 % af lederne peger på, at det ikke er eller kun er en lille barriere mod at øge andelen af fuldtidsansatte, at det vil gøre det vanskeligere at få arbejdsplanlægningen til at gå op, hvis en mindre andel medarbejdere var på deltid. Der er geografiske forskelle mellem regionerne i antallet af deltidsansatte, også i forhold til sammenlignelige sygehuse. Undersøgelsens resultater kan indgå som grundlag i de videre drøftelser og forberedelser af OK-13.
Side 8 Siden sidst Siden sidst Siden sidst Siden sidst Siden sidst Siden sidst Siden sidst.. Maksimal timeløn ved ansættelse med løntilskud Den maksimale timelønssats til personer i løntilskudsjob hos offentlige arbejdsgivere reguleres i takt med lønudviklingen i den offentlige sektor. Timelønssatsen stiger fra 114,66 kr. pr. time (pr. 1. april 2012) til 114,74 kr. pr. time (pr. 1. oktober 2012) og forventes at blive reguleret igen pr. 1. april 2013. Aftale om ferie for personale ansat i kommuner Vi har tidligere se TR Nyt 2a/2011 - orienteret om ferielovens ændringer om afholdelse af ferie under fritstilling. Der er i den forbindelse nu indgået en ny ferieaftale for personale ansat i kommuner gældende fra 1. april 2011 indeholdende disse regler. Du kan se den kommunale ferieaftale på www.kto.dk En ny ferieaftale for personale ansat i regioner er med tilsvarende ændringer udfærdiget. De ændringer, der er gennemført i ferieloven om blandt andet erstatningsferie for sygdom under ferien se TR Nyt 1/2012 - og som gælder for personale ansat i kommuner og regioner vil i relevant omfang blive implementeret i ferieaftalerne snarest muligt. Siden sidst