Brønderslev 4.maj 2017 Følger efter kræft og kræftbehandling» Læge Mogens Munch Nielsen» Kræftens Bekæmpelse Kræftlinjen 80 30 10 30
Oplæg Kort om Kræftens Bekæmpelse Kort om kræft og kræftbehandlinger Hvad er senfølger? Fokus på udvalgte senfølger efter kræft med eksempler fra opfølgningsprogrammerne efter kræft
Kræftens Bekæmpelse Kræftforskning Information og forebyggelse Patientstøtte og lokalindsats
Rådgivning - hvad efterspørges på Kræftlinjen? Viden om kræftsygdomme, behandling, kost, alternativ behandling, eksperimentel behandling m.m. Viden om forebyggelse, screening mv. Hjælp til psykiske og sociale problemstillinger, afklaring af den nye situation Vejvisning, hjælp til klagemuligheder, psykolog m.m. Hjælp til at klare kræft i familien Aktuelle emner i medierne Et menneske, der har tid til at lytte
Kræft 41.059 nye tilfælde i DK i 2015 21.270 mænd 19.789 kvinder. Antallet vil stige de kommende år flere ældre. Comorbiditet. Mere end 275.000 nulevende danskere er har været - i kræftbehandling.
Hvad er kræft? Celleniveau
Kræftudvikling Hvad er Kræft? 18-05-2017 Læge Mogens Munch Nielsen 7
Hvad er kræft.
Kræftbehandlinger Forskellige former for kræftbehandling: Kirurgi Kemobehandling Strålebehandling Antihormonbehandling Andre former for behandling Immunterapi 18-05-2017 Læge Mogens Munch Nielsen 9
Kræftrehabilitering og senfølger
Senfølger og bivirkninger Bivirkninger: Man kalder det bivirkninger, når der er tale om gener, der opstår i forbindelse med behandlingen og som holder op forholdsvis kort tid efter endt behandling.
Senfølger og bivirkninger Senfølger: Ved senfølger forståes sædvanligvis blivende forandringer som følge af en kræftsygdom eller kræftbehandling For mange kræftpatienter er der tale om senfølger med både fysisk, psykiske og sociale funktionssvigt. Senfølger kan være en fortsættelse af bivirkninger, kan opstå et stykke tid efter afslutte behandling eller flere år efter afsluttet behandling. For mange kan senfølgerne være kroniske
Senfølgeforeningen
Rehabilitering til borger med kræft Brønderslev kommune www.sundhed.dk/sundhedstilbud Tilbud om kombineret trænings- og undervisningsforløb til borgere med kræft. Tilbuddet kræver ikke henvisning. Tilbuddet er en del af et forløbsprogram Tid og sted Tid og sted afhænger af det tilbud, du får sammensat. Der er tilbud både i Brønderslev og Dronninglund. Sundhedscenter Vest Tolstrupvej 91 9700 Brønderslev Telefon 99 45 44 42 Sundhedscenter Øst Multebærvej 5 9330 Dronninglund Telefon 99 45 51 12
Observere patienten med henblik på at identificere patientens behandlingsbehov, herunder identifikation og behandling af senfølger Påvise evt. resttumor Finde recidiv, hvis det for den pågældende kræftsygdom og patient har en behandlingsmæssig og/eller prognostisk konsekvens Rehabilitering og palliation Opfølgningsprogrammer www.sst.dk
Opfølgningsprogrammer www.sst.dk Støtte patienten til egenomsorg ved grundig information om sygdommen med henblik på egen opmærksomhed på eventuelle, nyopståede symptomer og om kontaktmuligheder med henblik på hurtig adgang til sygehuset ved behov. Nødvendig psykosocial støtte Nødvendig støtte i forbindelse med eksistentielle problemstillinger Forskning (i protokollerede undersøgelser) af behandlingseffekt og eventuelle senfølger af behandling.
Dallundskalaen
Fra viden til handling Der er valgt forskellige redskaber til behovsvurdering i alle regioner. Det har ikke været muligt at samarbejde om at udvikle et fælles redskab, men der har været en vis inspiration på tværs af regioner. Samlet betyder dette at patienter, der behandles på tværs af regioner, vil blive vurderet med forskellige redskaber i patientforløbet.
www.immuntox.dk
Immunterapi eksempler på bivirkninger
Eksempler på følger efter kræftbehandling Træthed Søvnforstyrrelse Koncentrations- og hukommelses besvær Smerter i muskler, led og knogler Nervepåvirkning Vægtpåvirkning Hedeture Tørre slimhinder Permanent hårtab Lymfødem Mundhuleproblemer Spise - og synkebesvær Problemer med vandladning Gener fra mave-tarmkanal Afføringsproblemer Problemer med hørelse Hormonelle påvirkninger Problemer med vejrtrækningen Hjerte-kar sygdom Anden kræftsygdom Seksuelle senfølger Angst/ Depression Frygt for tilbagefald
Senfølger - Træthed NCCN`s definition af cancerrelateret fatigue: En belastende, vedvarende, subjektiv følelse af træthed eller udmattelse relateret til kræft eller kræftbehandling, der ikke er proportional med nye aktiviteter og som påvirker patientens vanlige funktionsniveau. En meget hyppig gene efter kræftbehandling. Tager til ved udbredt sygdom Beskrives ofte som en anden form for træthed.
Generelt: Træthed Fatigue Fatigue Procent 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Ja Ja, men også før kræft Nej Brystkræft (n=1051) Kolorektalkræft (n=122) Prostatakræft (n=49) Hæmatologisk kræft (n=143) Lungekræft (n=85) Gynækologisk kræft (n=185)
Senfølger træthed Træthed er den hyppigste senfølge 60-80 % Træthed varer ofte længere end andre følger af kræftbehandling, Træthed er det symptom, som hyppigst påvirker daglige gøremål Træthed kan skyldes selve kræftsygdommen men kan også forværres under behandlingen og påvirke gennemførelsen af behandlingen. I undersøgelser af brystkræftpatienter, prostatakræftpatienter og colorectal patienter er der hos op mod 1/3 beskrevet træthed 6 år efter behandling.
Træthed Mekanismen er ukendt, men skyldes formentlig flere forhold (sygdom, behandling, smerter, psykologisk stress) der bl.a. kan betyde : Inflammatorisk respons (cytokiner) Kan påvirke hormonbalance Som kan have betydning for døgnrytmen
Træthed - Fatique Hjælpemuligheder: Ti punkts skala 0-10 Opmærksom på comorbiditet :Fysisk og psykisk. Fysisk træning Ernæring Søvndagbog Aktivitetsplanlægning Yoga /mindfulness Kognitiv tilgang betydningsdelen Medicinsk: Modafinil ( narkolepsi)/ methylphenidat (ADHD) www.cancer.dk /senfoelger www.cancer.dk/forskertv/forside http://www.nccn.org/professionals/physi cian_gls/pdf/fatigue.pdf
www.detgårpengenetil.dk Lysterapi ved træthed hos brystkræftpatienter behandlet med stråleterapi. Påvirkning af døgnrytme
Søvnproblemer: Generelt: Senfølger - Søvnforstyrrelser Længerevarende søvnbesvær (insomni) forekommer hos 10-20% af befolkningen: Vanskeligheder med at falde i søvn. Ufrivillig opvågning om natten For tidlig opvågning om morgenen Med følelser af træthed og manglende energi i dagtimerne som konsekvens 18-05-2017 Læge Mogens Munch Nielsen 28
Generelt: Senfølger - Søvnforstyrrelser Blandt de kendte årsager til længerevarende søvnproblemer er: Negative livsbegivenheder Psykologisk stress Fysiske symptomer, f.eks. smerter. www.psykoonko.dk
Generelt : Senfølger Søvnforstyrrelser Søvnforstyrrelser: Søvndagbog:» Hvile/søvnperioder i løbet af dagen.» Motion» Kaffe/te/tobak/alkohol/målt ider» Smerter i løbet af dagen?» Humør i løbet af dagen? Angst., stress, depression?» Mentale og kropslige afspændingsteknikker» Brug af medicin. Binyrebarkhormon? Sove medicin?» Opvågning i løbet af natten?» Sovet - hvor mange timer i løbet af døgnet?» Ro/temperatur/lys.
Generelt: Senfølger - Søvnforstyrrelser Undersøgelser hos kræftpatienter viser bl.a. at: Angstsymptomer Lav socioøkonomisk status Tegn på usund livsstil (overvægt, rygning, fysisk inaktivitet) Ser ud til at øge risikoen for at opleve søvnproblemer, selv længe efter afsluttet behandling, Søvnproblemer er i sig selv forbundet med øget risiko for udvikle depressive symptomer. Generelt anbefales psykologiske behandling af søvnproblemer. www.psykoonko.dk
www.detgårpengenetil.dk Vi vil sætte fokus på kræftpatienters søvnproblemer og udvikle et søvnprogram baseret på: Kognitiv adfærdsterapi Motion For at give bedre søvn før, under og efter kræftbehandlingen.
Psykoonkologisk forskningsenhed Psykoonkologisk forskningsenhed: www.psykoonko.dk
Senfølger - Koncentration - og hukommelsesbesvær Nogle patienter har subjektiv fornemmelse af, at de ikke kan huske under og i forlængelse af kræftbehandlingen
Koncentration - og hukommelsesbesvær Forringelser er er ofte af moderat art Men kan påvirke arbejdsfunktioner og social aktivitet Der kan være forskel på de subjektive klager Og de objektive fund ved neuropsykologiske test Moderne scanningsteknikker kan påvise : Ændret aktivitetsmønster i forskellige hjerneregioner Ændring af den hvide hjernesubstans
Kemohjerne bruges evt. som betegnelse for en tilstand med nedsat koncentrationsevne og hukommelse. En tilstand som nogle kræftpatienter oplever i forbindelse med behandling for en kræftsygdom Symptomer på kemohjerne kan være: Nedsat hukommelse. Påvirket koncentrationsevne. Vanskeligheder ved at huske og genkende navne, steder, begivenheder og nyligt modtagne beskeder. Let at distrahere. Vanskeligheder ved at multi-taske. Kemohjerne?
Koncentrations og hukommelsesbesvær Flest undersøgelser på kvinder behandlet for brystkræft Forskellige definitioner, grad og måleredskaber har betydning for forekomsten. Betydning for livskvalitet, arbejde og sociale funktioner Betydningen af kemoterapi ((kemohjerne ) Betydning af stress, angst og depression, kønshormonbalance. Proinflammatoriske stoffer Kognitive og neurologiske forringelser hos testikelkræftpatienter som følge af kræftbehandling Effekten af Internetbaseret hjernetræning på kognitiv funktion blandt kvinder behandlet for brystkræft
Kognitive senfølger Sammenfattet er de fundne resultater i overensstemmelse med enkelte nyere internationale resultater og kunne : Måske tyde på, atkemoterapi ikke nødvendigvis har afgørende betydning for kognitiv funktion, Også andre aspekter ved det at være diagnosticeret med og behandlet for en kræftsygdom, kan have betydning: Det kan f.eks. være psykologiske forhold i form af Stress, angst og depression, Søvnproblemer, Ændringer i kønshormonbalancen Og øget udskillelse af såkaldte proinflammatoriske cytokiner i forbindelse med disse forhold. www.psykoonko.dk
Hukommelse - og koncentrationsproblemer Ny undersøgelse fra psykoonkologisk forskningsenhed; 65 mænd med testikelkræft alle opereret 22 har efterfølgende fået kemoterapi. Gennemgået forskellige test spørgeskemaer, blodprøver og MR-scanninger. Foretaget umiddelbart efter opr. Og seks måneder senere, hvor de 22 mænd har fået kemoterapi. Resultaterne viser at at 39 % af de der kun er opr. får problemer med hukommelse og koncentration. 63% af de er både er opr. og har fået kemo har problemer med hukommelse og koncentration og klarede sig dårligere end de øvrige. Forandringer på scanningerne. Alle der fik kemo er testet positiv for et bestemt gen ( APOE 4) øget sårbarhed?
Koncentrations- og hukommelsesbesvær Hvad kan jeg selv gøre? Brug kalender og huskesedler. Gør kun én ting ad gangen, hvis det er muligt. Hav rutiner og forbered hvad du kan. Brug teknologien, f.eks. mobiltelefonens kamera til at tage billeder af det, du skal huske. Sov godt. Undgå koffein, alkohol, nikotin, TV, computer mv. før sengetid. Vær fysisk aktiv. Fordyb dig i noget, der interesserer dig. Flere råd: https://www.cancer.dk/dyn/resources/file/file/7/5997/1481808678/goderad.pdf http://dk.scientificbraintrainingpro.eu/
Neuropati -nervesmerter Senfølger - Neuropati - Nervesmerter Perifer nervepåvirkning p.g.a. kemoterapi Beskadigelse af nerve ved operation/strålebehandling Prikken/stikken - smerter - fantomsmerter
Nociceptive somatiske smerter Udgår fra knogler, led, muskler, hud og slimhinder. Smerter fra disse områder er ofte vellokaliseret. Panodil, NSAID, Morfika, Akupunktur Neuropatiske smerter: Vil ofte beskrives som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Antidepressiv medicin ex. Saroten Cymbalta (Duloxetin) Antiepileptisk medicin ex. Gabapentin Lyrica (Pregabalin) Senfølger - smerter
Senfølger smerter Smertebehandling: Tværfaglig Medicinsk Praktiserende læge Smerteklinik/ Palliativt team Fysio - ergoterapi Psykologisk Socialt Eksistentielt
Senfølger Lymfødem Lymfødem: Lymfødem skyldes en ophobning af lymfevæske mellem cellerne i en del af kroppen. Lymfødem opstår typisk i en arm eller et ben. Et lymfødem er en kronisk lidelse. Men der er gode muligheder for at begrænse lymfødemet ved hurtig behandling, så det generer mindst muligt.
Senfølger Lymfødem Sekundært lymfødem Opstår når der påføres en skade på et ellers normalt fungerende lymfesystem. I den vestlige verden opstår de fleste tilfælde af sekundært lymfødem som senfølger til kræftbehandling. Når lymfeknuder fjernes i forbindelse med kræftbehandling hindrer man lymfevæskens transport tilbage til kredsløbet og der er risiko for at man kan udvikle lymfødem. Efter strålebehandling øges risikoen for udvikling af lymfødem idet lymfebanerne bliver ødelagt i det område som bliver bestrålet. Sekundært lymfødem rammer ikke hele kroppen men meget lokalt.
Senfølger - Lymfødem Træning efter behandling for brystkræft øger ikke risiko for lymfødem Forskning tyder på, at træning af overkroppen (aerobic og/eller styrketræning), hverken medvirker til at udløse lymfødem eller til at forværre et eksisterende lymfødem. Dette gælder for kvinder, som er opereret for brystkræft, og som har fået kemoterapi og strålebehandling. De fleste kvinder i disse undersøgelser havde både fået fjernet lymfeknuder i armhulen og fået foretaget sentinel node biopsi. www.cancer.dk
Lymfødem Behandling af lymfødem kræver livslang kompressionsbehandling. Som regel består behandlingen af kompressionsstrømpe, manuel lymfedrænage, kirurgi, fedtsugning og hudpleje. Dansk selskab for fysioterapeutisk lymfødembehandling www.lymfoedembehandling.dk Videncenter for Lymfødem www.dnl-dlf.dk Organisation, der varetager lymfødemikernes interesser www.dalyfo.dk
Lymfødem En epidemiologisk kortlægning af lymfødem Den eksisterende organisering af behandlingstilbud i DK Erfaringer med lymfødem behandling i Norge og Sverige Kræftens bekæmpelse anbefalinger til det videre arbejde med området
Psykologiske konsekvenser af lymfødem Disse resultater er også fundet i et studie fra 2010 gennemført på danske kvinder med brystkræft.23 Studiet viser, at kvinder med brystkræftrelateret lymfødem har en dårligere livskvalitet, vurderer deres eget helbred dårligere og rapporterer at være i dårligere humør sammenlignet med kvinder behandlet for brystkræft uden lymfødem. I forhold til behov for støtte og rådgivning tyder det herudover på, at kvinder med brystkræftrelateret lymfødem i langt større udstrækning gør brug af psykologisk rådgivning end kvinder med brystkræft uden lymfødem.24
Lymfødem - www.dnl-dlf.dk
20 mennesker med lymfødem fortæller deres egen historie Lymfødem
Lymfødem
Lymfødem www.detgårpengenetil.dk Vi vil finde ud af, hvordan man undgår, at kvinder, som er blevet behandlet for brystkræft, efterfølgende kan risikere at få smertefulde hævelser i armene, lymfødem. Vi vil undersøge om fysisk aktivitet, styrketræning og en særlig kompressionsbandage kan forebygge hævelserne, og om såkaldt trykkammerbehandling kan bruges til at behandle dem