KRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS

Transkript

1 KRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS

2 Kræft at være dødelig

3 Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan det nu betale sig at købe det? - 64-årig kvinde radikalt opereret for lokaliseret lungekræft i 2015

4 Indhold Hvem er kræftoverleverne Hvad er den praktiserende læges rolle Opfølgning af specifikke kræftsygdomme Kræft og Komorbiditet Kræftbehandling Senfølger og behandling af senfølger

5 Hvor mange danskere lever med en kræftdiagnose?

6 Nøgletal 2014 (DK) Nye kræfttilfælde 60% Overlever kræft >5 år 1/3 danskere får kræft lever med en kræftdiagnose dødsfald af kræft Kilde: NORDCAN og Dansk Statistik

7 Kræft en voksende opgave Antal kræftoverlevere i DK Stigende patientvolumen: 40% øgning frem til 2030 Forbedret overlevelse: pga. bedre diagnostik og behandling Flere senfølger: længere levetid efter kræftdiagnose

8 Quiz Hvor mange patienter med en kræftdiagnose er der i en praksis med 1600 patienter? 50 patienter 80 patienter

9 Patientvolumen i praksis med 1600 patienter Kræft og diabetes 10 nye kræfttilfælde 85% 0 Incidens Prævalens Diabetes Kræft Diagnosticeres efter henvendelse til praksis Tal fra sundhedsstyrelsen 2014

10 Konsekvenser af kræftsygdom Kræftpatienterne har Øget morbiditet og mortalitet Nedsat livskvalitet Større risiko for arbejdsløshed Årsager Selve kræftsygdommen Andre kroniske sygdomme Senfølger

11 Formål Hvem? Patienter under og efter kræftforløb (voksne patienter) Hvad? Patienterne henvender sig i praksis med Psykosociale følger Frygt for recidiv Senfølger Komorbiditet Hvorfor? Sikre bedre helbred og livskvalitet

12 Redskabet Klinisk vejledning Idéer til organisering af kontakt og strukturering af kræftopfølgning En model for samarbejdet med sekundærsektoren En online håndbog og opslagsbog

13 Almen medicinsk fokus på patienter med kræftdiagnose Almenmedicinske arbejdsmetoder Relation Det hele menneske Kontinuitet Tilgængelighed

14 Personcentreret medicin Selv om man får de praktiserende læger nedlagt, så bliver man nødt til at opfinde dem igen. Det med, at nogen har kendskab til patienten som person det har man simpelt hen så meget brug for Anne Knudsen, Weekendavisen Lægedage 2014

15 Hvad siger patienterne om praktiserende læger? Kræftens Bekæmpelse, Barometerundersøgelser 2013

16 Vejledninger.dsam.dk\cancer

17 Kristeligt Dagblad,

18 Shared care i kræftopfølgning Klart definerede roller God kommunikation - Grundig henvisning - Grundig epikrise Hurtig adgang til udredning ved mistanke om recidiv Kilde: DSAMs vejledning Kræftopfølgning i almen praksis, 2018

20 Vi følger patienten hele vejen Tag kontakt til patienten, når kræftdiagnosen stilles Fortsæt behandling og kontrol af andre kroniske sygdomme Efter Rubin et al, Lancet 2015 Invitér til kræftopfølgningskonsultation Tilbyd års-kontroller, når det er relevant Kontakt til patienten

21 Pro-aktiv rolle Erfaringer?? Kræftens Bekæmpelse barometerundersøgelse 2013

22 Patientens kontakter omkring diagnosetidspunktet Kræftpatienters kontakter til almen praksis Christensen et al. BMC Health Services Research 2012, 12:224

23 Erfaringer med systematisk kræftopfølgning Vi kan forebygge og planlægge os ud af de fleste ting, så det ikke pludselig bliver akut og forjaget - Allerødlægerne om kræftopfølgning

24 Hvordan kontakter vi patienten? Pr. telefon Ved læge/praksispersonale Pr. mail Pr. brev Bilag 1: Fasthold kontakten til patienten Bilag 2: Kræftopfølgningsbrev Jeg har fået besked fra sygehuset om, at du har fået en alvorlig diagnose... Jeg er her, hvis du har brug for mig... Vi skal stadig holde øje med din anden kroniske sygdom, og du har en tid hos mig den...

25 Organisering

27 Vi følger patienten hele vejen Tag kontakt til patienten, når kræftdiagnosen stilles Fortsæt behandling og kontrol af andre kroniske sygdomme Efter Rubin et al, Lancet 2015 Invitér til kræftopfølgningskonsultation Tilbyd års-kontroller, når det er relevant Kontakt til patienten

28 Kræftopfølgningskonsultationen Konsultationens indhold Lyt til fortællingen sæt rammen, spørg, lyt, få en fælles forståelse Brug epikrisen Læg den individuelle plan Prioritér! My story is broken, can you help me fix it? - Brody

29 Kræftopfølgningskonsultationen Indsatsområder Læg en individuel plan! Hvad er vigtigt for os Hvad er vigtigt for patienten DSAM vejledning Kræftopfølgning i almen praksis

30 Case - Kirsten Første konsultation: 1. Hedeture og føleforstyrrelser Forstyrrer dagligdag og nattesøvn 2. Psykisk belastning/bekymring Bekymret for recidiv og død mens børnene er små Spørgsmål: Hvordan har dit kræftforløb været? Hvordan er dagligdagen nu? Hvad er vigtigt for dig nu? 3. Træthed 4. Astma Deltidssygemeldt behov for rehabilitering? Hvornår skal der foretages årskontrol? Er du bange for tilbagefald? Hvad ville det værste være, hvis kræften kom igen?

32 OK18 Opfølgning af prostata-, blære- og nyrekræft Den individuelle kræftopfølgning og lægens indsats kan eksempelvis indeholde følgende elementer: Opsporing af recidiv Senfølger af kræftsygdommen Kontrol og behandling for andre kroniske sygdomme Forebyggelse Henvisning til relevante kommunale rehabiliteringstilbud Der er derfor aftalt et løft i basishonorarer på 10 mio. kr. pr. år, således at almen praksis kan tilpasse kapaciteten til at kunne medvirke aktivt til at sikre en tilstrækkelig, differentieret og relevant opgavevaretagelse i forbindelse med mennesker med kræftsygdom, herunder særligt udsatte patienter i vanskelige forløb, både ved overgang fra sygehusvæsen til almen praksis samt i forhold til fortsat og vedvarende opfølgning på kræftsygdomme generelt.

33 Prostatakræft Opfølgning og behandling i praksis Efter kurativ behandling med radikal prostatektomi eller strålebehandling: PSA-kontrol 1-2 gange årligt Aktiv overvågning/watchfull waiting: PSA-kontrol 1-2 gange årligt Antihormonel behandling/kastrationsbehandling: PSA-kontrol og kastrationsinjektion 1-2 gange årligt Ved forhøjelse af PSA eller stigende PSA : Skal patienten genhenvises til hospitalsafdeling? Ved antihormonel behandling eller strålebehandling: Overvej screening for osteoporose og metabolisk syndrom.

34 Urinvejs- og blærekræft Patienter afsluttes fra hospital efter 5 år Er recidivfrie Oftest behandlet med cystektomi Risiko for påvirket urinafløb og tab af nyrefunktion Kontrol af creatinin 1 gang årligt Genhenvises ved stigende creatinin

35 Nyrekræft Recidivfrie patienter Behandlet med nefrektomi eller partiel nefrektomi Risiko for udvikling af nyrepåvirkning Kontrol af creatinin 1 gang årligt Genhenvises ved stigende creatinin

37 Samarbejdspartnere Sygehus Kommune Almen praksis Andre aktører Aktører med forskelligt fokus, faglig baggrund, organisering Kommunernes opgave at varetage kræftrehabilitering Hvad er patientens behov?

38 Mange aktører

40 Komorbiditet Komorbiditet 40% af kræftpatienterne har komorbiditet på diagnosetidspunkt og SST

41 Komorbiditet forringer overlevelse Opfordre patienten til årskontroller Johansen et al, SST 2017

42 Hyppigst komorbiditet hos kræftoverlevere Komorbiditet for kræftoverlevere diagnosticeret i perioden Sygdom Antal % Hjertesygdom ,2 KOL ,3 Diabetes ,0 Andre sygdomme ,6 Johansen et al, SST, okt 2017

44 Kræftbehandling Strålebehandling Kemoterapi Anti-hormonbehandling Targeteret behandling/biologisk behandling Immunterapi

45 Kræftbehandling

46 Kræftbehandling Targeteret behandling Anti-hormonbehandling

47 Kemoterapi Cellegift Virker systemisk Der gives den maksimale dosis som tåles Gives ofte i behandlingserier, ofte scanning/evaluering efter 3 serier OBS febril neutropeni!

48 Strålebehandling Ioniserende stråling Beskadigelse af DNA drab af kræftceller Flere små doser (fraktioner) for at øge effekten af behandlingen og mindske bivirkninger Senfølger kan optræde mange år efter behandling Risiko for sekundær kræft

49 Strålebehandling og kardiovaskulær sygdom Ca % af voksne kræftoverlevere udvikler kardiovaskulær sygdom 5-10 år efter strålebehandling

50 Immunterapi Styrker immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller Bivirkninger Kraftige influenzalignende symptomer Reaktioner fra f.eks. tarm eller hormonsystemet Træthed OBS! kortikosteroid kan hæmme effekt af immunterapi

52 Senfølger fylder 50% af kræftpatienterne oplever senfølger Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle mig dårlig, når nu jeg er hel-bredt for kræft. Jeg ER lykkelig over at have overlevet, men jeg føler nu, at jeg står alene med alverdens senfølger, som ingen rigtig kan eller vil forstå. (Kræftpatient)

53 Senfølger definition Symptomer, helbredsproblemer og funktionssvigt som følge af kræftsygdommen eller kræftbehandlingen Senfølger Fysisk Psykisk Sociale følger Ny primær kræftsygdom

54 Senfølger Viden hænger bagefter Senfølger kan opstå under behandling til flere årtier efter afsluttet kræftbehandling Behandling og behandlingsregimerne ændrer sig hele tiden

55 Udfordringer med kræftpatienter med senfølger i jeres praksis?

56 Helbredt men ikke rask.

57 DSAM vejledning opslagsværk OBS! Søg ved hjælp af ctrl + f

58 Case Kirsten 50-årig kvinde Opereret for brystkræft i 2015, efterbehandling med kemoterapi, strålebehandling, antihormon behandling Sygemeldt sig fra arbejde pga stress Søvnproblemer, træthed, hedeture, føleforstyrrelse i hænder og fødder, koncentrationsbesvær

59 Hvordan vil I behandle Kirsten?

60 Præmatur menopause OBS! Søg ved hjælp af ctrl + f

61 Neuropati efter kræftbehandling Hos 38% af patienterne efter kemoterapi

62 Neuropati

63 Fatigue 25-33% af kræftoverlevere oplever vedvarende fatigue 10 år eller mere efter diagnosen Ledsages ofte af generel svaghed, nedsat koncentrationsevne, søvnløshed/hypersomnia, nedsat funktionsniveau Behandling Fysisk aktivitet Rehabilitering Kognitiv terapi ( ) voldsom træthed i det daglige. Al ting tager væsentligt længere tid at udføre end før kræften. Af og til voldsomme anfald af overvældende træthed kan ingenting og må sygemelde mig. (Kræftpatient)

64 Case Kirsten Fortællingen Fuldtidssygemelding i 14 dage Genoptagelse af arbejde på deltid Tbl Cymbalta 60mg x 1 dgl Henvisning til rehabilitering - REHPA

65 Case Lisbeth 39-årig kvinde, opereret for hø-sidig brystkræft lumbektomi, fjernelse af axilglandler, kemoterapi, strålebehandling og antihormonbehandling Vægt 90kg Klager over hævelse af højre arm Obj: 2,5cm omfangsforøgelse af højre OE

66 Lymfødem

67 Case Lisbeth fortsat April 2017 Lymfødemterapeut Kompressionsbehandling Vægttab 30kg Lymfødemet svundet Januar 2018 Rygsmerter Rtg columna: Mb Scheurmann Biokemi i.a.

68 Fertilitet kan man blive gravid efter kemoterapi?

69 Hjertesygdom Overvej screening for kardiovaskulær sygdom!

70 Psykiske senfølger Halvdelen af patienterne har svært ved at vende tilbage til et normalt liv efter kræftbehandling Depression hos 12% - primært i de første år Angst hos 18% - også efter mange år Frygt for recidiv Nu er kræften kommet igen og er uhelbredelig, men så behøver jeg ikke længere at gå og frygte at den kommer igen! 39-årig kvinde med recidiv af brystkræft, 2017

71 Sociale senfølger Tilbagevenden til arbejde efter kræftdiagnose: 62 % (range 50-81%) inden for 1 år 89 % inden for 2 år Kræftoverlevere har større sandsynlighed for at være arbejdsløse Reduktion i arbejdstimer, lønnedgang og ændringer i arbejdsopgaver

73 Vigtige budskaber Tak kontakt til patienten Invitér til kræftopfølgningskonsultation Lyt til fortællingen Læs epikrisen Læg en individuel plan Prioritér Hvad er vigtigt for patienten Hvad er vigtigt for dig Vær opmærksom på komorbiditet og senfølger

74 GoCan arbejdsgruppen