Sundhedsstatistik : en guide



Relaterede dokumenter
Sundhedsstatistik: en guide

Sundhedsstatistik: en guide

Find vejen frem VIA Biblioteker. via.dk. Sundhedsstatistik. En guide til den officielle danske sundhedsstatistik for studerende i VIA

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Hvad er ulighed i sundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Den Nationale Sundhedsprofil

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland

Sammenfatning. Helbred og trivsel

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober Store udgifter forbundet med multisygdom

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng

Social ulighed og alkohol

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Odder Kommunes sundhedspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

3.1 Region Hovedstaden

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

EKSISTERENDE DATAKILDER

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

5.6 Overvægt og undervægt

6 Sociale relationer

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

4. Selvvurderet helbred

Hvordan har du det? 2017

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen. Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

Oplæg til Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr Sags nr.

Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr Sags nr.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Odder Kommunes sundhedspolitik

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

Perspektiv nr. 13, Planlægningsredskaber for sundhedsydelser. Kamilla Bolt

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Sundhedsprofilen 2017

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25

Forord. Borgmester Torben Hansen

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Transkript:

Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om det danske samfund. På Danmarks Statistik er der et godt overblik til emner som eksempelvis: Misbrug, Overvægtige, Stress, Sygdomme og diagnoser. Gå til menuen Spørg om statistik, og videre til Ofte stillede spørgsmål. Der finder du hurtigt og nemt genveje til kilder både i og udenfor Danmarks Statistik. F.eks. Hvor mange er overvægtige? Hvor mange bliver opereret? Hvordan trives børn og unge? Hvor mange personer lider af diverse sygdomme? Hvor stort er forbruget af medicin? Hvis du bruger fanebladet Find statistik og klikker på Emnesider, bliver tallene vist i overblik og diagrammer. Under Levevilkår, får du emnet Sundhed i overblik og diagrammer. 1

Under Sundhed er der: a. Sygehusbenyttelse som viser indlæggelser på somatiske sygehusafdelinger, med oplysninger om antallet af indlæggelser, antal sengedage, patienternes alder, køn og diagnose. b. Lægebesøg der viser antallet af besøg (incl. telefon- og email-konsultationer) hos læger, speciallæger, tandlæger mv. Der er også oplysninger om patienternes alder, køn og socioøkonomisk gruppe. Desuden findes opgørelser over offentlige udgifter (excl. medicinudgifter) ved lægebesøg mv. Under fanebladet Find statistik, og menuen Emnesider finder du sundhedsområdet under Tværgående, De kommunale serviceindikatorer. (Vist herunder). De kommunale serviceindikatorer er betegnelsen for de indikatorer, som belyser dokumentationsindsatsen på en række større kommunale serviceområder og kaldes De Nationale Dokumentationsprojekter. P.t. er der dokumentationsprojekter på: Ældreområdet (Hjemmehjælp, genoptræning og sygehusindlæggelse) Sundhedsområdet Området om Udsatte børn og unge Handicapområdet Sundhedsområdets statik inden for De Nationale Dokumentationsprojekter opdateres på e-sundhed.dk 2

esundhed.dk esundhed.dk er sundhedsdata på regions-, hospitals- og kommunalt niveau fra Statens Serum Institut (SSI). SSI indsamler og formidler data om befolkningens sundhedstilstand. Emnerne er aktivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet. SSI er ansvarlig for en række sundhedsregistre som anvendes til centrale og lokale myndighedsopgaver samt forskning. Registrene indeholder oplysninger om befolkningens sundhedsforhold, og bruges af både det offentlige og det private til bl.a. planlægning og forskning. Oplysningerne i de forskellige registre kommer bl.a. fra sygehusene og de praktiserende læger, der registrerer, hver gang en person har været i kontakt med det danske sundhedsvæsen. Under Sundhedsregistre finder du f.eks. tal for dødsårsager, kroniske sygdomme, kræft, aborter, fødsler og Landspatientregistret. Landspatientregisteret (LPR) blev oprettet i 1976 og er et nationalt register over patienter behandlet ved de danske sygehuse. Det er tal om bl.a. aktivitet ved sygehusene, antal operationer og radiologiske ydelser. Du kan selv sammensætte tabeller efter udvalgt diagnose og indikator. Et eksempel herunder er sammensat så du får vist antallet af forgiftninger med ætsende substanser over 2 år fordelt på udvalgte aldersgrupper og begge køn med 4 indikatorer: - ambulante besøg - skadestuebesøg - sengedage for indlagte patienter - udskrivninger for indlagte patienter 3

Dødsårsagsregisteret samler alle oplysninger om dødsfald i Danmark. Du kan få en samlet opgørelse, hvor dødsårsagen har været psykiske lidelser, eller du kan sammensætte din egen tabel og angive f.eks. dødsårsag alder, køn, region og årstal. Herunder er valgt en tabel, hvor dødsårsagen har været psykiske lidelser for begge køn i alle aldersgrupper i udvalgte årstal for hele landet sammenlignet med Region Midtjylland og udvalgt på køn, og aldersgruppe over 60 år. 4

Herunder er valgt et diagram hvor dødårsagerne har været sygdomme i åndedrætsorganerne hvor tal fra de forskellige regioner og hele landet sammenstilles. 5

Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsprofilen er undersøgelser af den voksne befolknings sundhed og sygelighed. Undersøgelserne er gennemført af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet i 2010 og 2013. Undersøgelserne bygger på en aftale mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL), Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. I undersøgelserne er der blevet indsamlet data om sundhed og sygelighed, som ikke er tilgængelige i danske registre. Her får man et detaljeret billede af, hvordan danskernes livsstil generelt ser ud, hvilke forandringer der er sket på tre år, samt hvordan sundhed, trivsel og sygdom hænger sammen med uddannelse og civilstatus. Du kan eksempelvis på svar på: Hvor sunde er vi? Er vi stressede? Drikker vi mere alkohol? Den nationale rapport er tænkt som et opslagsværk, der beskriver udvalgte områder fra undersøgelsen. 6

Danskernessundhed.dk / Den Nationale Sundhedsprofil www.danskernessundhed.dk Sideløbende med rapporten Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 er undersøgelsens data om sundhed og sygelighed samlet i en offentligt tilgængelig national database. Meningen er, at man kan følge udviklingen og sammenligne sundhedstilstanden i landets 98 kommuner. Regionerne har hver især udarbejdet regionale og kommunale sundhedsprofiler på baggrund af undersøgelserne. Undersøgelserne har lokale spørgsmål om sundhedstemaer som regioner eller kommuner har en særlig interesse i at få belyst. For Region Midtjylland kan temaer og tal findes i Hvordan har du det? 2013 - Sundhedsprofil for regioner og kommuner Den nationale Sundhedsprofil er den mest omfattende kortlægning af danskernes sundhed nogensinde. Du kan også selv lave analyser og tabeller om sundhed og sygelighed. Du kan evt. vælge at se tallene fordelt på kommuner og regioner. Gå f.eks. til menuen til venstre med Sygelighed Specifikke Sygdomme og lidelser og vælg Allergi. Herefter kan vælges køn, alder, region 7

eller fordelingen på farveskaleret kommunekort ved at vælge Kommunekort procent Hvordan har du det? I Region Midtjylland er Hvordan har du det? 2013 - Sundhedsprofil for regioner og kommuner den seneste undersøgelse af befolkningens helbred, trivsel og sundhedsvaner. Den kortlægger sundheden for regionens 1,25 mio. borgere og er et værdifuldt grundlag, når region og kommuner skal planlægge en målrettet sundhedsindsats. I Region Midtjylland gennemføres undersøgelsen af CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Her kan du finde kommunernes befolkningsundersøgelse på emnerne: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Fysisk og mental sundhed Kronisk sygdom og multisygdom De unges sundhed De ældres sundhed Sundhed og beskæftigelse Social ulighed i sundhed 8

Et eksempel i nedenstående figur fra Bind 2, Udviklingen 2006-2010-2013 viser udviklingen i rygning i Region Midtjylland fra 2006-2013: 9

SUSY Sundhed og sygelighed i Danmark Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 - og udviklingen siden 1987 (SUSY-undersøgelserne). I den seneste undersøgelse fra 2010 er SUSY-undersøgelsen gennemført som del af den større nationale repræsentative undersøgelse af den voksne befolknings sundhed og sygelighed (Den Nationale Sundhedsprofil 2010). SUSY-2010 stikprøven omfatter 25.000 personer. Data er indsamlet ved brug af et selvadministreret spørgeskema. I Den Nationale Sundhedsprofil 2010 blev der i alt modtaget besvarelser fra 177.639 personer (59,5 %), og i SUSY-2010 blev der modtaget besvarelser fra 15.165 personer (60,7 %). 10

F.eks. kan der findes sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen af moderat eller svært overvægtige, som tabellen ovenfor viser. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er andelen 59,0 %, og for Kort uddannelse 52,5 %, mens den for personer med en mellemlang videregående uddannelse er 42,9 %. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er andelen 36,7 %. (Kapitel 5.6) VIA University College VIA Bibliotekerne Birgit Truelsen Larsen / Charlotte Qvist Juni 2015 11