Værdibaseret. Tværfagligt samarbejde

Værdibaseret Tværfagligt samarbejde om udsatte børn og unge En vejledning Steen Pedersen & Torben Duedal Rasmussen Pædagogseminariet Aalborg CVU Nordjylland 2007 2. udgave

Indholdsfortegnelse: Indledning... 1 Baggrund... 1 Tværfagligt samarbejde som forhandling af mening... 3 Det tværfaglige samarbejde som møde... 4 Et todelt værktøj... 5 V1 kan bruges til:... 5 V2 kan bruges til:... 5 At sætte professionsbaseret viden til forhandling... 6 V1... 7 Individuel forhandling... 7 Tværfaglig forhandling... 8 V2... 9 At definere indsatsen... 9 V2... 12 V2 som værktøj til revision af indsatsen.... 13 Retlige forhold i tværfagligt samarbejde.... 14 Mødeledelse... 15 Bilag 1... 16 Tre typer af personoplysninger:... 16 Bilag 2... 17 Den registreredes rettigheder i resume:... 17 Kilder:... 18

Indledning Intentionen med nærværende hæfte er, at introducere en arbejdsmetode til den form for tværfagligt samarbejde der finder sted på tværs af kommunernes social- og skoleforvaltning og hvor deltagerne typisk er uddannede pædagoger, skolelærere, socialrådgivere og psykologer. Baggrund Ved ændring af Bistandsloven i august 1993 blev der indført og senere videreført i Serviceloven, et krav om at sociale opgaver og tilbud der omfatter børn, unge og deres familie, løses ved en samlet indsats. En indsats der på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer skal opfylde det overordnede formål. Et formål der både gælder ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. Samme krav gøres gældende i Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Her pålægges det kommunalbestyrelser at oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, socialpædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab. Med andre ord betragtes det som en værdi og en nødvendighed at løsning af socialt arbejde foregår som samarbejde mellem flere faggrupper. Sociale problemer er sammensatte problemer og nødvendigheden af samarbejdet er funderet i de implicerede faggruppers forskellige viden og færdigheder. Værdien og nødvendighed af den form for opgaveløsning ses også afspejlet i Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog der blev vedtaget i folketinget d. 6. april 2006. I denne lovs formålsparagraf stk. 5 hedder det, at uddannelsen skal kvalificere den pædagogstuderende til at deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder. Samme lovs 8 præciserer at uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner. Om formålet med socialrådgiveruddannelsen hedder det i dennes bekendtgørelse 1 at uddannelsen skal kvalificere den studerende fagligt og personligt til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt og i tværfagligt samarbejde. Tværfagligt samarbejde er på den måde et uomgængeligt fænomen og begreb for praktikere der deltager i løsning af sociale opgaver. Men det er et problemfyldt felt. Nyere forskning (Morten Ejrnæs 2004 og Tine Egelund 2003) peger på at der er en række problemer ved tværfagligt samarbejde inden for området. Fx har Morten Ejrnæs i sin undersøgelse fundet, at der i det tværfaglige samarbejde er uenighed om centrale spørgsmål. Et eksempel fra praksis hvor to praktikere deltager i et 1

tværfagligt samarbejde om en bestemt. Den ene siger: Jeg er meget interesseret i at drengen får lært noget mere, jeg kan se at han kan og jeg vil så gerne gi` ham det. Jeg er utroligt optaget af at gi` ham nogle rum hvor han kan erkende og bruge sin lyst til at lære. I samme samtale siger en anden mødedeltager: han kommer ikke i skole, han kommer ikke op om morgenen, han får ikke mad i hjemmet, hans hygiejne er elendig, han har ingen fritidsinteresser og han vil ikke have nogen med hjem, han er flov over hjemmet. Tine Egelund siger i sin evaluering af den forebyggende indsats overfor børn og unge, at praktikkernes bedre viden på hver deres specialområder kan være problematisk, og i nogle tilfælde forekomme direkte ufrugtbar (Egelund 2000 s: 80). En af Ejrnæs pointer er, at deltagerne i tværfagligt samarbejde i højere grad har forestillinger om konsensus i det tværfaglige samarbejde, end kendskab til og bevidsthed om de faglige uenigheder der kan være. Jeg tror at vi blev enige, som en praktiker siger efter at have deltaget i et tværfagligt møde. Ejrnæs taler om at urealistiske konsensusopfattelser præger det tværfaglige samarbejde. Et fænomen som Egelund omtaler på denne måde: Det kan også se ud til, at der eksisterer en tværfaglig kultur, der vanskeliggør uenighed, også når rådgiveren faktisk er uenig i vurderingerne (Egelund 2000 s: 60). Ejrnæs har fundet at deltagerne i det tværfaglige samarbejde ikke har megen reel indsigt i de implicerede professioners faglige holdninger, inkl. holdninger inden for deres egen profession. En af praktiker siger: det var faktisk de andre der havde behov for at vide hvad jeg havde gjort med den mor her, og så gav jeg et indblik i hvad jeg havde gjort. Egelund er nået frem til en lignende pointe. I hendes undersøgelse bliver det klart, at det tværfaglige samarbejdes Achilles-hæl er, at sagsbehandlerne ofte har begrænset viden om, hvordan samarbejdsparterne arbejder. (Egelund s: 62) Ejrnæs dokumenterer endvidere, at der er en tendens til, at det er andre faktorer end faglige kompetencer der er afgørende for de implicerede praktikeres problemopfattelse og holdning til hvad der bør gøres i en konkret sag. En tendens der alt andet lige må have stor betydning for de analyser, konklusioner og handleforslag som tværfaglige teams kan producere. Vi har i vores arbejde med praktikere, der deltager i tværfagligt samarbejde, set eksempler på, at det er deltagernes personlige bekymringer der bliver samarbejdets genstand og på samme tid bliver hæmmende for samarbejdets evne til at løse de faglige problemer. Eksempelvis udtaler en af praktiker: de (børnene) rammer os, de fylder meget og vi bekymrer os, og så er det vi snakker og så er tiden gået Fordi tiden, ved møderne, går med udveksling af bekymringer, når samarbejdet ikke frem til specifikke og præcise problem-, mål- og løsningsbeskrivelser. De bliver i almindelighed bredt og uspecifikt formuleret,. (Egelund 2000 s: 62). Vores interview med fire praktikere viser, at de havde meget forskellige visioner og mål i forhold til den konkrete case. Ejrnæs siger, at der blandt deltagerne i det tværfaglige 2

samarbejde er ringe kendskab til de reelt determinerende faktorer for samarbejdets resultater. En af praktikerne i vores interviewmateriale siger: det er struktur på (sam)arbejdet der mangler og vi får ikke aftalt hvad det er vi skal til gøre til næste gang. Tine Egelund opsummerer en af sine pointer vedr. tværfagligt samarbejde sådan: I forhold til det tværfaglige samarbejde er der således god anledning til metodeudvikling, fordi det tværfagligt og tværsektorielt samarbejde som nævnt er et politisk krav, det er en nødvendighed i det forebyggende børnearbejde, og fordi det er meget ressourcekrævende. Der er grunde til at diskutere, hvem i gruppen der ved bedst, og hvordan man udnytter gruppens resurser bedst muligt (Egelund 2000 s: 81 ) Tværfagligt samarbejde som forhandling af mening Intentionen med nærværende arbejde er, at give et bidrag til en sådan form for metodeudvikling. Den form for tværfagligt samarbejde vi relaterer dette arbejde til, er det der typisk finder sted på tværs af kommunernes social- og skoleforvaltning. Og hvor deltagerne typisk er uddannede pædagoger, skolelærere, socialrådgivere, psykologer. Formålet med tværfagligt samarbejde er at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov for dette (jvn.f. SEL 46). Langt hen ad vejen bliver kvaliteten af denne støtte afhængig af den samarbejdspraksis der er i hvert enkelt tværfagligt team. Den dominerende virksomhed i tværfagligt samarbejde består af det vi kalder forhandling af mening. Forhandling af mening foregår både på et intrapersonelt og på et interpersonalet niveau og involverer to centrale færdigheder: En refleksiv færdighed hvor hastigheden i tankeprocessen nedsættes med det formål at blive opmærksom på hvordan vores mentale modeller formes En færdighed i at holde samtale med det formål at dele syn og udvikle viden om hinandens antagelser Antagelsen i den form for praksis er, at mennesker stiller spørgsmål fordi de prøver at lære mere om deres egne og hinandens tavse attituder og antagelser. Det har været vores intention at bidrage til at udvikle et repertoire af værktøjer til brug i forhandling mening i tværfagligt samarbejde således det bliver muligt: at håndtere de dele af forhandlingen der drejer sig om at finde og opdage de centrale elementer i den foreliggende situation eller emne, der er relevante i relation til formålet og at ordne de tanker og ideer der produceres, med henblik på at nyttiggøre disse i henhold til samarbejdets formål (jf SEL 46). 3

Det tværfaglige samarbejde som møde Forhandlingen i det tværfaglige samarbejde foregår inden for rammerne af et formelt møde. Vores intention er at sætte fokus på mødets formål og handlekraft. De aspekter af mødet som bl.a. omfatter omgangsformer, traditioner mm., er uden for fokus i denne sammenhæng. Ligeledes er de aspekter af mødet, som man kunne kalde for mødeadministration som bl.a. indeholder ledelse og organisering af mødet, også uden for fokus. Dog er vi bevidste om at forskellige fag, kulturer og erfaringer kan skabe vanskeligheder i et samarbejde. Vanskeligheder der bl.a. kan bestå i manglende anerkendelse og valorisering af hinandens viden, og opfattelser af nogen teammedlemmer som finere end andre, eller at man opfatter hinanden gennem stereotype forestillinger om hinandens fag. Vi vil derfor nøjes med at henvise til Halskov og Egelund der i 1984 skrev: En lagt bedre forudsætning vil antageligt være den, at anerkende forskelligheden i viden og kultur som udgangspunkt for samarbejdet i stedet for at herse med de andre om at være noget de ikke er. (Egelund og Halskov 1984) Vi forudsætter således at deltagerne i et konkret tværfagligt samarbejde kan anerkende forskelligheder og på den baggrund realistisk forhandle og definere værdier, definerer og dokumentere visioner, strategi, rolle, procedurer og ansvar med det formål at producere, fastholde og vedligeholde indsatser i henhold til samarbejdets formål. Det er vores opfattelse og erfaring at møder i tværfaglige grupper ofte har løse rammer og for ringe struktur (se side 3 og 4). Det kommer til udtryk i uprioriterede forhandlinger, manglende retning på forhandlingerne, manglende opsamling af forhandlingsresultaterne og manglende aftaler. Mødeorganiseringen skal naturligvis tilpasses den enkelte tværfaglige gruppe og vores ideal er at give plads til hinanden og tilpasse mødeafviklingen, så alle kan komme til orde. For at sikre det peger vi på nødvendigheden af: Dagsorden, prioritering, mødeledelse og referat. Strukturen i mødets dagsorden vil være givet ved denne vejlednings værktøjer. Det er vigtigt at der prioriteres på baggrund af den udvikling der i den konkrete case er sket siden sidste møde. Det er derfor et must at holde styr på den aktuelle prioritering. 4

Et todelt værktøj Som svar på de problematikker som vi skitserede i indledningen har vi udviklet et værktøj. Det kan anvendes af alle der udøver tværfagligt samarbejde i socialt og pædagogisk arbejde. Værktøjet består af to dele V1 og V2. V1 kan bruges til: at definere værdier gennem forhandling at skabe en fælles fortolkning af værdier at nuancere og opdele værdierne i delmængder at konkretisere handlinger til realisering af de enkelte værdier V2 kan bruges til: at definere og dokumentere vision(er), som er de ideelle mål, i en konkret sag at definere og dokumentere strategi, planen for at nå visionen, de operationelle mål for indfrielse af vision(er) at definere og dokumentere de konkrete handlinger der kan bidrage til, at indfri strategien og de operationelle mål. Begge værktøjer består af to elementer, et skema og en instruktion. 5

At sætte professionsbaseret viden til forhandling I professioner (som fx pædagog, socialrådgiver, lærer, psykolog) findes forskellige normer der fastslår pligter og specifikke krav til løsning af opgaver. Den form for tværfagligt samarbejde som denne vejledning drejer sig om er reguleret af Lov om Social Service (SEL) og Folkeskoleloven (FL). Disse love er eksempler på sådanne normer der fastslår pligter og krav til løsning af opgaver. SEL og FL s formål beskriver forestillinger om hvad et godt liv er i velfærdsstaten. De forestillinger er der politisk flertal for i Danmark. Vi kunne kalde disse forestillinger almindelige. Almindelige forestillinger om det gode liv forstår vi som værdier. I SEL og FL er de samfundsmæssige værdier for tværfagligt samarbejde om udsatte børn og unge opstillet. De to loves formålsparagraf opstiller forskellige formål, de beskæftiger sig med to forskellige samfundsområder. Vi anvender i denne vejledning et gennemgående eksempel på tværfagligt samarbejde vedrørende et barn der går på en heldagsskole. Den sociale indsats omkring barnet er omfattet af SEL 46 jf. 21 og skoledelen er omfattet af FL 21 jf. 1. I skematisk form ser værdierne fra de to lovgrundlag således ud: Værdier; SEL 46 jf. 21 Værdier; FS 21 jf. 1 Samarbejde med forældrene Omsorg Sociale og almene færdigheder Sproglig udvikling Lege og lære Fantasi og kreativitet Medbestemmelse og ansvar Kulturelle værdier Samspil med naturen Sundhed Særlig vidtgående hensyntagen og støtte Samarbejde med forældre Kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer Alsidig personlig udvikling Oplevelse, virkelyst og fordybelse Erkendelse, fantasi og lyst til at lære Tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Dansk kultur og forståelse for andre kulturer Menneskets samspil med naturen Medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter Åndsfrihed, ligeværd og demokrati 6

Deltagerne i det tværfaglige samarbejde har, med udgangspunkt i disse værdier og med viden om den konkrete sag, til opgave at tilvejebringe muligheder til sikring af et barns personlige udfoldelse, udvikling og sundhed. Deltagerne i samarbejdet har forskellig viden om og erfaringer vedrørende den konkrete sag og de har forskellige opfattelse af og erfaringer med værdierne. De forskelligheder er samarbejdets grundlag. Samarbejdets indsats kan kun etableres gennem forhandling af mening. Denne tekst er en indføring i brug af værktøjer til kvalificering af forhandling af mening i tværfagligt socialt samarbejde. Værktøjerne, V1 & V2, fremtræder dels som modeller over en forhandling og dels som muligheder for at fastholde resultaterne af forhandling af mening. De angiver en struktur og de fremstår som kolonner og rækker med og uden tekst. Rækkerne illustrerer forløb, kolonnerne illustrer nedslag i forløbet og felterne giver mulighed for at fastholde udsagn og konklusioner i samtalen. V1 Arbejdet med V1 tager sit udgangspunkt i at etablere mening om udvalgte værdier i relation til en konkret sag. V1 giver mulighed for overvejelser af hvilke værdier der i en konkret sag opfattes som mest betydningsfulde, på et givent tidspunkt. Dernæst giver det mulighed for at forhandle hvilke handlinger der i den daglige praksis er, eller kan være, motiveret af denne værdimæssige forståelse. I værktøjets kolonne der bærer overskriften Værdier er de samfundsmæssige værdier som de fremtræder i lovgrundlaget, oplistet. I det konkrete tilfælde er det værdierne for indsatsen for udsatte børn og unge. Eksempelvis er samarbejde med forældre en værdi i dette arbejde. Omsorg er en værdi, udvikling af sociale og almene færdigheder er en værdi, osv. Alle sammen er det værdier der er til stede i og beskrevet i formålet for SEL 21. Disse værdier er udgangspunktet for indsatsen og må dermed også være det for forhandlingen i det tværfaglige samarbejde. Individuel forhandling Som forberedelse til forhandlingen i det tværfaglige samarbejde, vælger hver deltager nogle få værdier (fx 2-3 stk.), som vedkommende finder særligt betydningsfulde i den konkrete sag. I værktøjets kolonne A beskriver den enkelte deltager hvad vedkommende forbinder med hver valgt værdi. Her beskrives hvad den enkelte forstår ved den valgte værdi og hvilken betydning den kan have i den konkrete sag. I værktøjets kolonne B beskrives for hver valgt værdi, eksempler på handlinger som denne forståelse (jvf. kolonne A) giver anledning til. 7

Tværfaglig forhandling Vi har set at samarbejdets formål er at sikre at den enkelte brugers udvikling, sundhed og trivsel fremmes. Vi har også set at udgangspunktet for samarbejdet er de implicerede deltageres forskellige opfattelser af værdier, af sagen og de handlinger deltagerne selv har indlagt i arbejdet med sagen. Derfor må de enkelte opfattelser samarbejdes. Midlet i den proces er deltagernes forhandling af mening. Trin 1 Hver deltager fremlægger sine valg, forståelser og handlinger samt begrundelser herfor. Trin 2 Gruppen forhandler sig frem til fælles værdier, og fælles forståelser af disse. Disse værdier skrives ind i en fælles version af V1. Værdier Hvad forbindes med? Hvordan gøres det? A B Samarbejde med forældrene Omsorg Sociale og almene færdigheder Sproglig udvikling Lege og lære Fantasi og kreativitet Medbestemmelse og medansvar Kulturelle værdier Samspil med naturen Sundhed Arbejdet med V1 er i denne omgang færdigt. I arbejdet med værktøjet V1 udpeger deltagerne i det tværfaglige samarbejde værdier som særligt relevante i den konkrete sag. Det kan fx være at teamet finder værdierne særligt vidtgående hensyn og samarbejde med forældrene særligt relevante. Ved sådanne valg udpeger teamet retninger for indsatsen og skaber derved et grundlag for videre forestillinger om den fremtidige indsats i sagen. Det tværfaglige samarbejde har som tidligere beskrevet det formål, at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette. Det skal gøres ved at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling som deres jævnaldrende (jvn.f. SEL 32). Et sådan formål og en sådan støtte er fremtidsorienteret og grundlaget for støtten knytter sig 8

bl.a. til teammedlemmernes forskellige forestillinger om barnet og dets omverden. Sådanne fremtidsrettede forestillinger kalder vi for visioner. V2 At definere indsatsen Vision Når arbejdet med V1 er tilendebragt skal værdierne konkretiseres. Til den proces kan værkstøjet V2 bruges. I værktøjets venstre kolonne påbegyndes arbejdet. Teamet konkretiserer indenfor hver af de valgte værdier, en vision. I eksemplet bliver opgaven at konkretisere visioner for særligt vidtgående hensyn og samarbejde med forældrene. V2 Eksempel på værdi (overført fra V1): samarbejde med forældrene Vision Større og bedre socialt netværk Drengen skal have mad tre gange om dagen Drengen skal have hensigtsmæssig påklædning og hygiejne Strategi Når visionerne er indkredset forestår opgaven at fastlægge forestillinger om hvordan disse kan realiseres. Den proces handler bl.a. om at udpege mål og delmål, og at pege på relevante handlinger som man forestiller sig kan føre til indfrielse af målet. Den form for forestillinger kalder vi for strategier Strategi At følge op på drengens interesse for at gå til spejder, ved at han bliver meldt ind i, Der ansættes en støtte-kontaktperson der følger drengen til og fra spejder og i øvrigt følger op på hans interesse for biler. Der ansættes en hjemme - hoser, som kommer i hjemmet hver morgen og eftermiddag for på den ene side at sikre drengen får morgenmad, medpakke med og mad til aften, at han får årstids- og vejrligs-svarende påklædning og en forsvarlig hygiejne. På den anden side at støtte moderen i selv at kunne løse opgaverne på længere sigt. Rolle, handling & ansvar I eksemplet tilkendegiver teamet en intention om at skabe en følelse af tillid og tryghed hos henholdsvis en dreng og dennes moder i forhold til den sociale indsats. Hvilke handlinger der kan give mulighed for at sådanne følelser opstår, har teamet endnu ikke gjort sig eksplicitte forestillinger om. Så, den opgave forestår. Teamet må også skaffe sig overblik over hvilke ressourcer der er behov for, der er tilgængelige og hvilke der eventuelt mangler. Det kan fx være ressourcer i form af viden, færdigheder, holdninger, tid, økonomi mm. Teamet skal med andre ord danne sig forestillinger om og lægge planer for hvem der skal gøre hvad, hvordan, hvornår og hvorfor. 9

Dette arbejde strukturerer værktøjet V2 i 2 processer: o en proces der definerer hvert teammedlems rolle og o en proces der fastlægger en plan der beskriver handlinger og procedure for deltagernes rolle i det fremtidige sagsforløb En beskrivelse af roller indeholder implicit forventninger til, krav til og normer for adfærd for rolleindehaverens indsats i sagsforløbet. På samme tid er en rolletildeling et udtryk for fordeling af ansvarlighed i teamet. Rolle Handlinger og procedurer Ansvar Socialrådgiveren præsenterer forslagene for moderen og forudsat hun accepterer dem så tilvejebringer socialrådgiveren bevilling til hjemme hoser og kontaktperson. Pædagogen understøtter drenges interesse for spejder og biler og sikrer at han spiser sin madpakke i frokostpausen. Skolelæreren skal støtte drengen i tilegnelsen af de almindelige skolefag, m.s.h. på dansk. Psykolog superviserer de øvrige teammedlemmer- Socialrådgiveren aftaler et møde med moderen i den første kommende uge. Socialrådgiveren udfærdiger ansøgning om bevilling til hjemme hosser og kontaktperson inden for en uge efter mødet med moderen. Socialrådgiveren finder og ansætter hjemme hoser og kontaktperson som er bekendt med drengen. Socialrådgiveren opstiller mål og plan for hjemme hosserens arbejde med moderen og kontaktpersonenes arbejde med drengen Pædagogen tager drengen med på bilauktion to torsdage indenfor de næste 6 uger. Pædagogen sidder ved samme bord som drengen i alle frokostpauser. Skolelæren finder fag- og interesse relevante børger og opgaver til drengen i førstkommende uge. Psykolog superviserer øvrige teammedlemmer. Vi har opgaver hver især, vi har et projekt sammen. 10

Nedenfor er det foreløbige arbejde med V2 vist i oversigt: Indsats Vision Strategi Roller Handlinger, procedurer Ansvar Større og bedre socialt netværk Drengen skal have mad tre gange om dagen Drengen skal have hensigtsmæssig påklædning og hygiejne At følge op på drengens interesse for at gå til spejder, ved at han bliver meldt ind i, Der ansættes en støtte-kontaktperson der følger drengen til og fra spejder og i øvrigt følger op på hans interesse for biler. Der ansættes en hjemme - hoser, som kommer i hjemmet hver morgen og eftermiddag for på den ene side at sikre drengen får morgenmad, medpakke med og mad til aften, at han får årstidsog vejrligs-svarende påklædning og en forsvarlig hygiejne. På den anden side at støtte moderen i selv at kunne løse opgaverne på længere sigt. Socialrådgiveren præsenterer forslagene for moderen og forudsat hun accepterer dem så tilvejebringer socialrådgiveren bevilling til hjemme hoser og kontaktperson. Pædagogen understøtter drenges interesse for spejder og biler og sikrer at han spiser sin madpakke i frokostpausen. Skolelæreren skal støtte drengen i tilegnelsen af de almindelige skolefag, m.s.h. på dansk. Psykolog superviserer de øvrige teammedlemmer- Socialrådgiveren aftaler et møde med moderen i den første kommende uge. Socialrådgiveren udfærdiger ansøgning om bevilling til hjemme hosser og kontaktperson inden for en uge efter mødet med moderen. Socialrådgiveren finder og ansætter hjemme hoser og kontaktperson som er bekendt med drengen. Socialrådgiveren opstiller mål og plan for hjemme hosserens arbejde med moderen og kontaktpersonens arbejde med drengen Pædagogen tager drengen med på bilauktion to torsdage indenfor de næste 6 uger. Pædagogen sidder ved samme bord som drengen i alle frokostpauser. Skolelæren finder fag- og interesse relevante bøger og opgaver til drengen i førstkommende uge. Psykolog superviserer øvrige teammedlemmer. Vi har opgaver hver især, vi har et projekt sammen. Det tværfaglige team har nu lavet en plan og er klar til at realisere den. I eksemplet går teamet nu i gang. Planen og de handlinger den afstedkommer, danner udgangspunkt for teamets næste møde. 11

V2 Vision Strategi Indsats Tillid og tryghed lige så meget til drengen som til mor Skabe tillid og tryghed i relationen til moderen Skabe tillid og tryghed i relationen til drengen Den konkrete indsats i perioden Hvad blev der gjort, konkret Forhandling af indsatsens betydning V2 ser i sin helhed sådan ud: Ansættelse af kontaktperson for drengen Roller lige så meget til drengen som til mor Skabe tillid og tryghed i relationen til moderen Skabe tillid og tryghed i relationen til drengen Ansættelse af kontaktperson for drengen Handlinger, procedurer lige så meget til drengen som til mor Skabe tillid og tryghed i relationen til moderen Skabe tillid og tryghed i relationen til drengen Ansættelse af kontaktperson for drengen Ansvar Vi har et projekt sammen

V2 som værktøj til revision af indsatsen. Temaets medlemmer har i tiden efter det initierende møde handlet i henhold til deres plan, som den kommer til udtryk i V2. Ved temaets næste møde tages der udgangspunkt hver enkelt rolleindehavers beretning om de handlinger og procedurer de har udført i den mellemliggende periode. Og de beretter om den virkning de mener at have iagttaget og den betydning de tillægger denne. Til at fastholde elementer i de to beretninger: beretningen om udførte handlinger og procedurer og beretningen om den betydning de er tillagt, er der i V2 afsat to kolonner. Når disse beretninger, eller tilbagemeldinger kunne vi også kalde dem, fra hver rolleindehaver, er afsluttet, har teamet til opgave at tage stilling til om deres plan skal den videreføres uændret, om den skal revideres eller om der skal opstilles en ny plan for den næste periode. V2 bruges til at fastholde resultatet af den forhandling. Der udarbejdes en udgave V2 ved hvert møde. 13

Retlige forhold i tværfagligt samarbejde. I forbindelse med tværfagligt samarbejde og brugen af denne vejlednings andet værktøj (V2) er der en række retlige forhold der skal iagttages, idet et udfyldt V2 vil være at betragte som en del af sagens dokumenter i.m.a. Lov om offentlighed i forvaltningens 6.1. Som sådan er mødet omfattet af notatpligten. Det vil sige at det udfyldte V2 udgør en del af grundlaget for beslutninger om ydelser, afslag pålæg m.v.. Notatpligten skal sikre at grundlaget for beslutninger er synliggjorte. Således skal borgernes ret sikres mod vilkårlighed og lignende. På den anden side skal notatpligten sikre fastholdelse af den aftalte vision, strategi, rolle, procedure og ansvar i den konkrete sag. De oplysninger og informationer der arbejdes med i et tværfagligt team omhandler personer og er derfor også omfattet af Persondataloven. Den regulerer bl.a. behandling af personoplysninger som foretages af offentlige myndigheder. Loven definerer tre typer af personoplysninger almindelige, andre følsomme oplysninger og følsomme oplysninger (se herom i bilag 1). Som denne vejlednings andet værktøj (V2) er udformet, vil der under alle omstændigheder forekomme behandling af almindelige personoplysninger og andre følsomme oplysninger og i visse tilfælde også følsomme oplysninger. Udtrykket behandling dækker over enhver form for håndtering af oplysninger, f.eks. indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, ændring, søgning, transmission, overladelse, videregivelse, sammenstilling, samkøring, blokering, sletning eller tilintetgørelse. Udtrykket databehandling anvendes som et andet ord for behandling af oplysninger og må ikke forveksles med begrebet elektronisk databehandling (edb). Vigtigt er det også at bemærke sig hvad Datatilsynet i Informationspjece om persondataloven pointerer: Særligt når det drejer sig om myndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, gælder der snævre grænser for, hvornår oplysninger kan videregives. Dette gælder for alle følsomme oplysninger, dvs. oplysninger om: Racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold, strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold. (vores understregning) Når deltagerne i tværfagligt samarbejde samler personoplysninger ind og bruger dem i V2, skal det stå klart, hvilket formål oplysningerne skal bruges til, og formålet skal være sagligt. Det er ikke tilladt at indsamle oplysninger, hvis man ikke aktuelt har noget at bruge dem til, men blot forventer, at der senere viser sig et formål. Om et bestemt formål med en indsamling af personoplysninger er sagligt, afhænger først og fremmest af, om der er tale om løsning af en opgave, som det er naturligt for den pågældende myndighed, virksomhed m.v. at løse. Hvad der er sagligt for den ene myndighed eller virksomhed, vil altså ikke nødvendigvis være sagligt for den anden. Samtidig er det vigtigt i brugen af V2 at være opmærksom på den registreredes rettigheder (se bilag 2) 14

Mødeledelse For at sikre at mødet afvikles med fokus på de prioriterede værdier og temaer skal der udpeges en mødeleder som skal sikrer en åben og fordomsfri refleksion og forhandling for at synliggøre hvad deltagerne hver især forbinder med de aktuelt prioriterede værdier og temaer Mødelederen skal også sikre at der bliver samlet op og konkluderet på forhandlingerne af alle prioriterede værdier og temaer og at konklusionerne bliver skrevet ned i det aktuelle værktøj/dokument. Specielt i.f.t. temaet Handlinger, procedurer i V2, kan det være nyttigt at hver enkelt deltager i det tværfaglige samarbejde med egne ord opsumerer hvad han/hun specifikt vil gøre i.f.t. casen på sin institution indtil næste møde og at disse opsummeringer fastholdes i V2. 15

Bilag 1 Tre typer af personoplysninger: 1. Almindelige personoplysninger: Det kan f.eks. være identifikationsoplysninger, oplysninger om økonomiske forhold, kundeforhold eller andre lignende ikke følsomme oplysninger og behandling af disse må ske fordi den er nødvendig for at overholde Forvaltningslovens 6.1. 2. Følsomme oplysninger: Det drejer sig om oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Disse må som udgangspunkt ikke behandles. Dog kan man behandle følsomme personoplysninger, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til databehandlingen. Kravet om udtrykkelighed betyder, at et stiltiende eller indirekte samtykke ikke er tilstrækkeligt. 3. Andre følsomme oplysninger: Det drejer sig om oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og lignende følsomme privatlivsoplysninger, f.eks. om interne familieforhold. Disse må kun behandles, når særlige betingelser er opfyldt. Her at det er nødvendigt for at varetage myndighedens opgaver i.h.t. SEL. Oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold anses også for at være følsomme og må kun behandles, når særlige betingelser er opfyldt. Her at det er nødvendigt for at varetage myndighedens opgaver, som de fremgår af SEL 46. 16

Bilag 2 Den registreredes rettigheder i resume: ret til at modtage besked fra den dataansvarlige om, at der indsamles oplysninger om en selv ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om en selv ret til at gøre indsigelse mod, at behandling af oplysninger finder sted, og hvis indsigelsen er berettiget, skal databehandlingen ophøre ret til at få oplysninger, der er urigtige eller vildledende, rettet, slettet eller blokeret, samt i den forbindelse at forlange, at andre, der har modtaget oplysningerne, orienteres om dette ret til at tilbagekalde et samtykke 17

Kilder: Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen BEK nr 536 af 28/06/2002 (Gældende): http://147.29.40.90/_showf_a714610697/1313&b20020053605regl&0002&000001 Egelund Tine: Metodeanvendelse i kommunernes forebyggende arbejde med børn og unge. 2. delrapport i Evaluering af den forebyggende indsats over for børn og unge; Forskningsgruppen om børn, unge og familier Arbejdspapir 3:2002; Arbejdspapir, Socialforskningsinstituttet. http://www.sfi.dk/graphics/sfi/pdf/arbejdspapirer/arbejdspapirer/2002_3.pdf Egelund, Tine og Halskov, Therese: Praksis i socialt arbejde, Munksgaard 1984, Hansen, Carsten Yndigegn i : Antologi om tværfagligt samarbejde. - Udviklings- og Formidlingscentret Børn og Familier, 2001. Hansen, Carsten Y. (f. 1953): Nu trækker vi på samme hammel! : tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring børn og unge i kommunerne. - Socialministeriet, 1999. Informationspjece om persondataloven: http://www.datatilsynet.dk/publikationer/indhold.asp - person Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, LOV nr 315 af 19/04/2006; http://www.retsinfo.dk/_getdocm_/accn/a20060031530-regl Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge; http://www.retsinfo.dk/_getdocm_/accn/a19950043830-regl Lov om offentlighed i forvaltningen; http://www.retsinfo.dk/_getdoci_/accn/a19850057230-regl Lov om social service, SEL; LBK nr. 58 af 18/01/2007 http://147.29.40.91/_getdocm_/accn/a20070005829 Nye regler for udsatte børn og unge, Ændringerne i Serviceloven 2001; delrapport i; Mogens Nygaard Christoffersen, Anne-Dorthe Hestbæk, Andreas Lindemann, Vibeke Lehmann Nielsen; København 2005; Socialforskningsinstituttet, 17.11.2005; ISBN 87-7487-794-1 VEJ nr. 4 af 16/01/2002 (Gældende); http://www.social.dk/tvaergaaende_indgange/lovgivning/dokumenter/pdf/ao001514-mt.pdf "Vejledning om særlig støtte til børn og unge", VEJ nr 4 af 16/01/2002 (Historisk)og adressen er: http://www.retsinfo.dk/_link_0/0&accn/c20020000460 18