Nyhedsbrev nr. 11 14. april 2011 Indhold Stigende opbakning til fast forbindelse 1 Radise felt i Femern Bælt 2 Storbyregioner vokser med Femern Bælt-forbindelsen 3 Fødevareindustrien klædes på til det nye marked 5 Miljørapporter på vej 7 Biolog og fotograf med natur på hjernen 8 Nu er på Facebook 10 Besøg femern.dk for flere informationer om den faste forbindelse over Femern Bælt. Vester Søgade 10 DK-1601 København V T +45 33 41 63 00 F +45 33 41 63 01 E info@femern.dk Stigende opbakning til fast forbindelse Andelen af personer, der er positivt stemt over for den faste forbindelse over Femern Bælt, er stigende i både Danmark og Nordtyskland. Det dokumenterer den nyeste repræsentative meningsmåling foretaget af meningsmålingsinstituttet TNS Infratest. Undersøgelsen viser, at de adspurgte er overbeviste om, at der vil skabes nye arbejdspladser i regionen, og at den vil vokse sammen kulturelt. I 2011 har 33 pct. af nordtyskerne og 46 pct. af danskerne oplyst, at de er positivt indstillet over for projektet. Så sent som i 2009 lå antallet af personer, der var for opførelsen af den faste forbindelse, på 42 pct. i Danmark og 30 pct. i Nordtyskland. Tilsvarende er antallet af kritikere faldet fra 22 pct. i Danmark og 26 pct. i Nordtyskland i 2009 til kun 17 pct. nord og 19 pct. syd for Femern Bælt. Nye arbejdspladser i regionen Et flertal er ligeledes af den opfattelse, at der vil opstå nye arbejdspladser i regionen i forbindelse med tunnellen under Femern Bælt. 56 pct. af nordtyskerne er overbeviste herom, hvilket er flere end i de to foregående år (2010: 53 pct., 2009: 48 pct.). I Danmark er resultatet endda endnu tydeligere. Tre fjerdedele af alle danskere (74 pct.) går ud fra, at der opstår nye arbejdspladser. I 2010 lå dette tal på 69 pct. og i 2009 på 67 pct. Side 1/10
Der er også bred enighed om, at den faste forbindelse over Femern Bælt vil få indflydelse på udviklingen af regionen. I Nordtyskland (72 pct.) er man endnu mere overbevist om en positiv indflydelse end i Danmark (66 pct.). I 2010 var 68 pct. (2009: 60 pct.) af nordtyskerne af den mening, blandt danskerne var det 64 pct. (2009: 61 pct.). Også her viser der sig altså en fortsat stigende positiv holdning til projektet. Også antallet af personer, der føler sig godt informeret om projektet, stiger. Mens det sidste år lå på 36 pct. i Nordtyskland (2009: 31 pct.) og 30 pct. i Danmark (2009: ligeledes 30 pct.), er det nu 40 pct. af nordtyskerne og 38 pct. af danskerne, der føler sig godt eller meget godt informeret. Meningsmålingsinstituttet TNS Infratest har igen i år ligesom de seneste to år foretaget en repræsentativ undersøgelse for, hvor der i marts i Danmark har medvirket 1.005 og i Nordtyskland (Slesvig-Holsten, Mecklenborg- Vorpommern og Hamborg) 2.000 borgere over 18 år. Radise felt i Femern Bælt Under anden verdenskrig udlagde både tyske og britiske tropper spærreminer i Femern Bælt. Briterne navngav området Radish Mine Garden, da de allieredes minefelter typisk fik kodenavn efter grøntsager. Bomber fra sidste århundredes to verdenskrige dukker med mellemrum stadig op i Østersøen og de omkringliggende farvande herunder i Femern Bælt. Siden 1980 er der dog kun fundet og desarmeret en enkelt bombe i den korridor, hvor linjeføringen for den faste forbindelse over Femern Bælt nu planlægges. Det fremgår af en undersøgelse gennemført for af Rambøll / Arup. Undersøgelsen er foretaget som en del af de geofysiske og geotekniske undersøgelser, og bygger dels på observationer foretaget under kortlægning af havbunden, dels på historiske oplysninger fra tyske, engelske og danske myndigheder. I lighed med andre farvande blev Femern Bælt strøget for miner i årene efter anden verdenskrig. Men på trods heraf kan der stadig findes andet ueksploderet krigsmateriel på havbunden som fx torpedoer og dybvandsbomber samt skibs- og flyvrag, der kan tænkes at indeholde forskellige typer ammunition. Side 2/10
Hertil kommer, at der i perioden mellem de to verdenskrige og især efter anden verdenskrig blev dumpet store mængder overskydende ammunition i havet omkring Danmark også i Femern Bælt. De seneste godt tre årtier har tyske og danske myndigheder i alt rapporteret om seksten fund af ueksploderet krigsmateriel i hele Femern Bælt langt størstedelen fundet af erhvervsfiskere. Alle forsagere er umiddelbart efter fundet blevet sprængt bort Andet krigsmateriel skyller fra tid til anden stadig op på kysterne. I 2007 kom to badegæster på Fehmarn til skade efter nærkontakt med en fosforholdig granat, der var skyllet op på stranden. Før anlægsarbejdet med den faste forbindelse over Femern Bælt går i gang, kan der evt. blive tale om at gennemføre supplerende undersøgelser af havbunden for at minimere risikoen for at støde ind i gammelt krigsmateriel under gravearbejdet. At det kan være fornuftigt med sådanne undersøgelser viste sig bl.a. at være tilfældet under anlægsarbejdet på den faste Øresundsforbindelse mellem Sverige og Danmark. Forundersøgelser havde vist en meget ringe risiko for at støde ind i gammelt krigsmateriel, men alligevel fik gravemaskinerne fat i den ene granat efter den anden under udgravningen til den 4 km lange sænketunnel. I alt 16 forsagere måtte desarmeres under udgravningsarbejdet. En efterfølgende undersøgelse afslørede, at granaterne var kastet fra fly af britiske kamppiloter kort tid efter afslutningen af anden verdenskrig. Under en paradeopvisning ud for Københavns Lufthavn var målet en stillestående vandflyver på havets overflade, og selv om det lykkedes piloterne at sænke flyet, var det altså ikke alle granater, der havde ramt målet. Storbyregioner vokser med Femern Bæltforbindelsen Hurtige og effektive tog medfører øget pendling til storbyregioner og stigende urbanisering, viser en analyse fra. Opgradering af en jernbaneforbindelse, der medfører hurtigere rejsetid til storbyregioner, vil betyde flere pendlere Side 3/10
fra et større opland. Det vil også betyde, at flere områder i højere grad bliver urbaniseret og kan betragtes som en del af storbyregionen. Det viser en case fra Taiwan, der beskrives i den nye analyse Den faste Femern Bælt-forbindelse: Regionale udviklingsperspektiver, der er udgivet af. Eksemplet fra Taiwan er brugt som case, fordi afstanden mellem hovedstaden Taipei og en anden storby, Kaohsiung, svarer nogenlunde til afstanden mellem Hamburg og København. Undersøgelsen viser, at oplandet for pendling til hovedstaden Taipei voksede i takt med opgraderingen af jernbanen mellem de største byer på øen fra konventionelt tog til højhastighedstog. Regioner, der før var separate fra storbyregionen Taipei, blev til subregioner til den egentlige storbyregion. Den hurtigere rejsetid mellem flere af byerne i Taiwan betød tidsbesparelser på mellem 50 og 66 pct. Det er i mange tilfælde nok til at integrere hidtil adskilte bolig- og arbejdsmarkeder. Flere af disse regioner er nu tilgængelige på under 50 minutter (i én retning), der er tærsklen for pludselige ændringer i pendleradfærd. Analysen viser også, at de største fordele forekommer over de længste afstande. I storbyregionens nærtrafik er de konventionelle tog mest effektive. Udover selve rejsetiden er antallet af stationer og kvaliteten af togforbindelsen også afgørende faktorer, hvis regionerne skal udvikle sig og være attraktive boligområder for pendlere til storbyregionen. Adgangen til de hurtigere tog fra lokale stationer er dog helt afgørende, og vil også få betydning for boligpriserne og i væksten i regionen, hvis den skal udvikle sig til en egentlig subregion til storbyregionen. Femern Bælt-forbindelsen indebærer også en opgradering af jernbaneforbindelsen på land, både i Danmark og i Tyskland. På den danske side bliver der foreløbig ikke tale om højhastighedstog, men Banedanmark arbejder med en udbygning og elektrificering af banen, der vil medføre en hastighedsforøgelse for persontog mellem Rødby og København til enten 160 eller 200 km/t, hvilket vil medføre kortere rejsetid til København og mulighed for øget pendling fra et større opland. På den tyske side skal strækningen mellem Puttgarden og Lübeck elektrificeres og kapaciteten øges. Senest syv år efter åbningen af kyst-kyst forbindelsen skal der udbygges til dobbeltsporet jernbane mellem Bad Schwartau og Puttgarden. Side 4/10
Bogen Femern Bælt-forbindelsen, Regionale Udviklingsperspektiver er på 440 sider, koster 300 DKK (150 DKK som e-bog) og forhandles af Syddansk Universitetsforlag, www.universitypress.dk Taiwans højhastighedsbane blev indviet i begyndelsen af 2007 og omfatter otte stationer i syv storbyregioner. Den kører de 345 kilometer mellem Taipei og Kaohsiung på ca. 90 minutter. Til sammenligning er afstanden mellem Hamborg og København 288 kilometer i fugleflugt. Fødevareindustrien klædes på til det nye marked Udsigt til flere tyske fødevarer på hylderne i Danmark og flere danske fødevarer i Nordtyskland. De mange virksomheder i fødevareindustrien i Region Sjælland og i Ostholstein bør i højere grad forberede sig på de nye muligheder og udfordringer, Femern Bæltforbindelsen vil give erhvervslivet. Det mener Grønt Center på Lolland og Wirtschaftsförderung i Lübeck, som har taget initiativ til at etablere samarbejdet Beltfood, der har fokus på kompetenceudvikling i små og mellemstore fødevarevirksomheder. Den danske del af Beltfood har adresse i Grønt Center i Holeby på Lolland, og her holder Lis Andresen i trådene: Side 5/10
Vi har fokus på mindre fødevarevirksomheder fra Region Sjælland, som har ambitioner om at udvide markedet til Tyskland. Vi vil gerne hjælpe dem, så de kan udnytte synergien ved at finde partnere og kvalificeret arbejdskraft på den anden side. Vi vil nemlig også gerne fremme det grænseoverskridende arbejdsmarked. Den tyske del af Beltfood-samarbejdet varetages af erhvervsfremmeorganisationen Wirtschaftsförderung i Lübeck, som også står bag Slesvig-Holstens ernæringsnetværk foodregio e.v. Organisationen mener, at det tysk-danske samarbejde giver netop små virksomheder mulighed for at udnytte nye markedspotentialer. Danmark har mange gode afsætningsmuligheder for fødevareproducenter, lige fra den klassiske detailhandel over virksomheders indbyrdes handel til store offentlige aftagere, fortæller Björn P. Jacobsen, prokurist i Wirtschaftsförderung i Lübeck. Ved at inddrage eksportrådgivere får også små virksomheder, der ikke har erfaring med at handle med udlandet, de nødvendige redskaber til at kunne udnytte markedspotentialet i Danmark. Som led i initiativet afholdes en række kurser, som skal hjælpe virksomhedsejere med at blive etableret på markedet på den anden side af Femern Bælt. Vi vil køre det første kursusforløb over fem dage i dette forår. Vi forventer, at én af dagene bliver en fælles dag med både tyske og danske kursister, så de kan møde hinanden og skabe kontakter. Kurset sluttes af med en fælles tur til en fødevaremesse, måske Food Expo/Anuga, siger Lis Andresen. Økoladen i Vordingborg fremstiller håndlavet, økologisk chokolade, og det er en af de virksomheder, der har meldt sig hos Beltfood. Direktør Jan Elmelund har et klart mål med at deltage i kurset. Jeg vil gerne have noget mere viden om det tyske marked. Tyskland oplever en vækst for tiden, og de køber også flere økologiske varer, og derfor vil vi også prøve at sælge vores chokolader til dem. Vi siger lidt for sjov, at Vordingborg ligger midtvejs mellem København og Hamburg, og at det også burde være vores hjemmemarked. Men reelt er der ingen hindring for, at vores lastbiler fremover også kører til Hamburg, siger Jan Elmelund. Den danske del af Beltfood har udgangspunkt i Region Sjællands Fødevareplatform, der har et netværk på omkring 450 virksomheder. Side 6/10
Det er planen, at dette års kursus skal følges op i 2012 med relevante tilbud til virksomhederne, der passer til deres nye behov. Måske kan vi overdrage kurset til en uddannelsesinstitution, hvor det kan køre som et fast kursustilbud, siger Lis Andresen. Hvis man skal kunne udnytte mulighederne i et grænseoverskridende marked, spiller ikke mindst tilgængeligheden en vigtig rolle, mener også Björn P. Jacobsen fra Wirtschaftsförderung i Lübeck, som glæder sig: Efter 2020 kan man fra Lübeck komme hurtigere til Danmark end til den sydvestlige del af Hamborg. Beltfood er primært finansieret af midler fra EU-programmet Interreg IV. Miljørapporter på vej Data fra to års omfattende miljøundersøgelser i og omkring Femern Bælt er nu ved at blive bearbejdet. Registrering af grønne frøer, fisk og fiskeyngel, mærkning og optælling af marsvin, gråsæler, fugle og flagermus, vandets temperatur, saltholdighed og bølgehøjder. Det er blot nogle få af de mange forskellige miljødata, som sammen med sine miljørådgivere er i gang med at rapportere. Mere end 100 miljøfolk har fra 2008 2010 været i felten for at indsamle data fra syv forskellige hovedområder: hydrografi, marinbiologi, fisk, fugle, havpattedyr, arkæologi og miljø på land. Med afslutningen af dataindsamlingen er miljøopgaven flyttet fra naturen og ind i kontormiljøet. De syv rådgivende firmaer, der arbejder på hver sit speciale, har for øjeblikket ca. 50 personer beskæftiget alene med at rapportere og vurdere data for. Miljørådgivernes arbejde resulterer i en række tekniske baggrundsrapporter, hvor alt indsamlet datamateriale præsenteres. På baggrund af alle de tekniske rapporter udarbejder en samlet redegørelse, hvori indgår vurderinger af projektets virkninger på miljøet. I Danmark danner denne redegørelse baggrund for myndighedernes VVM-høring. I Tyskland indgår redegørelse af miljøforholdene som en del af den samlede ansøgning til Side 7/10
myndighederne om at godkende projektet. Den endelige rapportering af miljøforholdene ventes afsluttet i foråret 2012. Video om miljøet Mange miljøundersøgelser har inkluderet videooptagelser i felten. En del af optagelserne er anvendt til at producere otte små videoer om det miljøarbejde, der er gennemført i og omkring Femern Bælt de seneste to år. Udover en video som generel introduktion til miljøarbejdet handler hver enkelt video om de særskilte emner, som miljøfolkene har undersøgt, dvs. hydrografi, marinbiologi, fugle, fisk, havpattedyr, samt flora og fauna på land. Videoerne kan ses på www.femern.dk. Biolog og fotograf med natur på hjernen Portræt af manden bag de videoer, som i ord og billeder fortæller historien om miljøundersøgelserne i og omkring Femern Bælt. Som vel nok den eneste har fotograf og biolog Christian B. Hvidt bevæget sig mere eller mindre frit mellem de mange forskellige miljøundersøgelser, der foretages forud for den faste Femern Bælt-forbindelse. Han har nemlig over flere måneder været på optagelse i marken for at samle videomateriale til de otte film, som er produceret om projektets undersøgelser af fisk, fugle, flora osv. For Christian B. Hvidt har det været en spændende faglig udfordring både som biolog og videoproducent, og en helt unik oplevelse at møde så mange forskellige fageksperter i deres 'rette element' på feltarbejde. "Når jeg færdes ude blandt kolleger i det her projekt, møder jeg et enormt engagement, som er meget smittende. Man mærker virkelig, at projektet har betydning for en masse mennesker," fortæller han. Naturen som den røde tråd I slutningen af 1990'erne stiftede Christian B. Hvidt for første gang nærmere bekendtskab med Femern Bælt-projektet, da han som biolog blev en del af VVM-undersøgelserne af havvindmøllerne ved Rødsand. Men naturen og det at forevige den har altid fyldt meget i Christian B. Hvidts liv, siden barndommens lystfiskeri i de naturskønne omgivelser ved Aabenraa Fjord. Side 8/10
De senere år har han især arbejdet med dokumentation i både faste og levende billeder, bl.a. også flere tv-opgaver. Det primære fokus er hav- og ferskvandsområder. Tilbage til Femern I 2008 vendte Christian B. Hvidt tilbage til Femern Bæltprojektet som en del af det team, der har gennemført miljøundersøgelserne om fisk og fiskeri. Det har involveret produktion af en række film ikke kun om fisk, men også om de øvrige emner, der indgår i Femern Bælt projektets miljøundersøgelser. Alle film kan ses på ww.femern.dk. "Den helt store udfordring har været at skrue en relativt lang og teknisk kompliceret historie sammen til bare et minut per film. Og på en måde, så det på samme tid er publikumsvenligt og fagligt præcist. Hvert enkelt VVMområde er jo utroligt bredt favnende, og vi har ikke tid eller plads til at fortælle alle historier," forklarer Christian B. Hvidt. "Vores billedmateriale er enormt, og derfor har vi i den tekniske redigering af filmene valgt at bruge en serie korte frem for få, lange klip. På den måde får seerne indblik i mange forskellige dele af VVM-undersøgelserne," siger Christian B. Hvidt. Når vejret driller Arbejdet med videooptagelserne har været præget af ventetid og afbrydelser, sådan er det, når man filmer i naturen, forklarer Christian B. Hvidt. For eksempel er undervandsoptagelser praktisk taget umulige i dårligt sigt. I et enkelt tilfælde var det så svært at få de rigtige optagelser af sæler på plads, så to planlagte optagedage pludselig var blevet til to uger. "Så sad jeg der i et sommerhus på Falster omgivet af danskere, tyskere og et par skotter og hver med sin faglighed. Og vi ventede alle sammen. For det interessante er jo, at tingene hænger sammen, sådan at hvis der ikke lige er nogen sæler, er det sikkert, fordi der ikke er nogen fisk og så videre. Men det gav os lejlighed til at diskutere, hvordan man kan udnytte synergierne mellem de forskellige miljøelementer. Jeg har blandt andet lært at følge informationer fra de hydrografiske undersøgelser, så jeg nu bedre kan afgøre, hvornår det er godt at tage ud. Og så har vi da indimellem også nydt en enkelt whisky i hinandens selskab," fortæller Christian B. Hvidt. Christian B. Hvidt er både biolog og fotograf og har siden 2006 drevet firmaet Naturfocus. Foto: Trine Boe Christensen, COWI. Side 9/10
Nu er på Facebook Nu kan Du også finde de nyeste informationer om den faste forbindelse over Femern Bælt på Facebook. På vores side vil vi holde dig opdateret med nyheder, publikationer, billeder, videoer og invitationer til events. Siden skal desuden muliggøre en kontinuerlig og levende diskussion om projektet. Vi ser frem til dine kommentarer Side 10/10