Bæredygtighedsrapport 2005. Grundfos-koncernen

Bæredygtighedsrapport 2005 Grundfos-koncernen

HOVED- OG NØGLETAL BÆREDYGTIGHED Beløb i mio. DKK 2005 2004 2003 Indekseret elforbrug i produktionen 84 90 90 Indekseret vandforbrug i produktionen 90 99 94 Indekseret kemikalieaffald i produktionen 61 71 95 Antal røde kemikalier (se side 57) 128 82 99 Antal medarbejdere i koncernen i alt 13.369 12.586 11.707 Medarbejderdata fra koncernens produktionsselskaber Antal medarbejdere 7.098 6.981 6.558 Mandlige medarbejdere 4.367 4.258 3.938 Kvindelige medarbejdere 2.731 2.723 2.620 Mandlige ledere 284 254 282 Kvindelige ledere 48 41 41 Personaleomsætning, funktionærer 3,49 % 5,19 % 3,3 % Personaleomsætning, produktionsmedarbejdere 4,64 % 5,58 % 4,26 % Sygefravær, funktionærer 1,57 % 1,41 % 1,59 % Sygefravær, produktionsmedarbejdere 5,02 % 5,14 % 5,24 % Ulykkesbetinget fravær per 1.000 timer 1,63 1,80 2,31 Ulykker per en mio. arbejdstimer 15,8 17,9 19,5 Antal undervisningstimer for produktionsmedarbejdere 216.011 190.631 168.145 Antal lærlinge 291 275 267 Antal forbedringsforslag per medarbejder 3,07 3,89 3,87 Antal gennemførte forbedringsforslag i pct. af samlet antal forslag 84,93 % 77,61 % 77,49 % 2005 2003 2002 Medarbejdertilfredshed i alt (skala fra et til fem, hvor fem er mest positiv) 4,1-4,1 Medarbejdernes vurdering af Grundfos evne til at leve op til værdierne 4,4-4,4

4 INDLEDNING 6 LEDERSKAB 14 SAMFUND 26 KUNDER 40 MEDARBEJDERE 56 OM RAPPORTEN 58 REVISORERKLÆRING 59 EJERSKABSSTRUKTUR 60 ORGANISATION 62 GRUNDFOS KORT FORTALT 64 GRUNDFOS MILEPÆLE 66 STIKORDSREGISTER 66 GLOBAL COMPACT - REFERENCELISTE

Niels Due Jensen Koncernbestyrelsesformand målet er bæredygtighed i alt, hvad vi gør Ansvarlighed, Bæredygtighed og Åben og troværdig er vigtige elementer i Grundfos-koncernens værdisæt. Formålet med denne første bæredygtighedsrapport er at dokumentere, at der er handling bag ordene, når vi taler om en bæredygtig udvikling. Bæredygtighedsrapporten er et supplement til Grundfoskoncernens finansielle årsrapport, hvor vores primære interessenter kan få en bredere indsigt i koncernens aktiviteter og vores måde at drive forretning på. Rapporten skal ses som en naturlig udvikling af den årlige miljørapportering, som Grundfos indledte i 1997, og som nu i tal og ord suppleres med social og etisk ansvarlighed. Vores mål er bæredygtighed i alle relationer til kunder, medarbejdere, miljø og samfundet lokalt og globalt. Vi ønsker at tage ansvar for, at Grundfos som en stor og internationalt arbejdende koncern udviser ansvarlighed i forhold til de mennesker og samfund, som virksomheden og dens produkter påvirker. I løbet af 2005 blev begrebet korruption diskuteret i medier verden over i forbindelse med FN s humanitære Oil for Foodprogram for Irak. Grundfos har altid modarbejdet korruption, hvor vi måtte møde den, og i 2005 blev denne indsats forstærket. Koncernens Code of Conduct, som alle selskabsdirektører skriver under på én gang om året, er yderligere styrket og præciseret, og koncernens controller-funktion har sat endnu større fokus på dette emne i alle Grundfos-selskaber. Vi oplever, at forskellige kulturer har en noget varieret opfattelse af begrebet korruption ofte meget forskellig fra den generelle danske opfattelse. Derfor arbejder vi på at skabe en fælles opfattelse af og holdning til korruption. Det sikres blandt andet gennem stor ledelsesfokus og gennem uddannelse i koncernens selskaber. Kompetenceudvikling er i det hele taget vigtig, ikke bare for at gøre medarbejderne bedre til at udføre deres nuværende job, men endnu vigtigere for at ruste dem til at møde fremtidens krav. Det sker gennem uddannelse, men også ved at skabe rammer for personlig udvikling og etablering af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det gavner ikke kun medarbejderen, men også Grundfos konkurrenceevne samt de lokalsamfund, som vi virker i. Set i lyset af FN s Millenium-mål, som sætter fokus på respekt for naturen og på fælles ansvar for økonomisk og social udvikling i verden, håber vi at kunne yde vores beskedne bidrag. I N D L E D N I N G

Jens Jørgen Madsen Koncernchef Gennem koncernens værdigrundlag og politikker samt tilslutning og fortsatte arbejde med det etiske kodeks i FN s Global Compact-initiativ indarbejder vi ansvarlighed og bæredygtighed i den måde, vi driver forretning på. Hermed ønsker vi at synliggøre vores engagement og vilje til at bidrage til en bæredygtig udvikling. Lad mig her nævne nogle få eksempler på dette: Grundfos lancerede i 2005 sammen med den europæiske brancheorganisation, Europump, energimærkning af pumper, hvilket gør det lettere for vores kunder at vælge energirigtige cirkulationspumper. Via en målrettet indsats er det lykkedes Grundfos at nedbringe ulykkesfrekvensen markant blandt medarbejderne. Vi har nået vores målsætning om, at mindst tre pct. af koncernens arbejdspladser skal være forbeholdt personer med nedsat arbejdsevne ansat på særlige vilkår. Vi er klar over, at det er en krævende proces, før alle aspekter af bæredygtighed er fuldt integreret i vores forretningsverden. Det kræver fortsat fokus fra ledelsen, og vi betragter arbejdet med bæredygtighed som en løbende læringsproces, hvor vi hele tiden sætter nye og endnu mere krævende mål. I Grundfos-koncernen er den potentielle påvirkning af miljøet og arbejdsmiljøet større i produktionsselskaberne end i salgs- og serviceselskaberne. Derfor har miljørapporteringen hidtil været koncentreret om produktionsselskaberne, hvilket også er tilfældet for denne første bæredygtighedsrapport. Ligesom tidligere års miljørapporter bygger den på data fra koncernens produktionsselskaber, som tæller mere end halvdelen af vores godt 13.000 medarbejdere. Det er vores hensigt i de kommende år at udvikle bæredygtighedsrapporten, så den kommer til at omfatte alle Grundfos-koncernens selskaber. Bjerringbro, den 5. juli 2006 Denne bæredygtighedsrapport indeholder mange andre eksempler på, at Grundfos på mange fronter arbejder for at sikre en bæredygtig udvikling. Vi har et stort ansvar over for de mange menneskers liv og hverdag, vi påvirker via vores produkter og aktiviteter. Niels Due Jensen Koncernbestyrelsesformand Jens Jørgen Madsen Koncernchef I N D L E D N I N G

L E D E R S K A B L E D E R S K A B

BÆredygtighed spiller en afgørende rolle for Grundfos både når det gælder vores værdier og den måde, vi handler på i praksis. Et sæt overordnede rammer skal sikre, at virksomheden fortsat udvikler sig i en bæredygtig retning. L E D E R S K A B

lederskab Når det gælder vores værdier og den måde, vi i praksis handler på, spiller bæredygtighed en afgørende rolle. Der skal være sammenhæng mellem ord og handling. Vi redegør i det følgende for rammerne på området. Værdierne og visionen Omdrejningspunktet for Grundfos lederskab er vores nøgleværdier. I deres korteste form udtrykker vi dem sådan: Ansvarlighed Fremsynethed Innovation Gennem innovation bidrager vi til miljømæssig bæredygtighed ved fortsat at udvikle nye og mindre energiforbrugende produkter, teknologier og løsninger. Innovationen er mulig, fordi vi er fremsynede, og vores evne til at udtænke nye og bedre løsninger er et resultat af vores stærke ønske om at vise ansvarlighed. Vores bestræbelser på at handle ansvarligt bidrager dog også på mange andre måder til bæredygtighed internt i koncernen såvel som i forhold til vores omverden. Det er vores vision at: Vores kunder anerkender os som den førende producent og samarbejdspartner, når det drejer sig om pumper af højeste kvalitet såvel funktionsmæssigt som miljømæssigt. Vores medarbejdere har påviselig høj tilfredshed, bl.a. fordi de har job og vilkår, der giver dem personlige udviklingsmuligheder, og som er præget af et godt arbejdsmiljø og udstrakt hensyn til den enkeltes ønsker og kvalifikationer. Det omgivende samfund betragter Grundfos med respekt og anerkendelse som følge af vores ansvarsfølelse over for lovgivning, demokratiske spilleregler, lokale traditioner og miljøet samt i forholdet til de mennesker, hvis liv og vilkår vi i øvrigt har indflydelse på. Global Compact-tilslutning Grundfos tilsluttede sig Global Compact i 2002. Global Compact-initiativet er en invitation fra FN s generalsekretær Kofi Annan til det internationale erhvervsliv om at tilslutte sig et etisk kodeks og dermed bidrage til at forbedre arbejdsbetingelser og generelle livsvilkår for mennesker over hele verden. Da Grundfos tilsluttede sig FN s Global Compact, forpligtede koncernen sig til at leve op til ni principper for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø, og efterfølgende da FN i juni 2004 indførte et 10. princip tilsluttede Grundfos sig også princippet om at modarbejde korruption. Siden virksomhedens start har den været bygget på stærke værdier, der stadig gælder. Det er værdier, der har respekten for vores omgivelser og menneskerettighederne som et centralt tema, og som blandt andet forpligter os til etisk ansvarlig opførsel. Derfor er underskrivelsen af Global Compact helt i tråd med de værdier, som er vores fundament, og som danner grundlag for vores politikker og strategier. L E D E R S K A B

Indsatser Resultater Figur 1 business excellence-model Medarbejdere Medarbejderresultater Lederskab Politik og strategi Processer Kunderesultater Resultater Partnerskab og ressourcer Samfundsresultater Innovation og læring For Grundfos fungerer Global Compact som en ramme, der på linje med vores koncernpolitikker omfatter hele vores drift af virksomheden. Det sikrer vi bl.a. ved at indarbejde principperne i vores ledelsespraksis. Desuden har vi nedfældet en Code of Conduct, der forpligter vores øverste ledelse i alle lande til at arbejde i overensstemmelse med koncernpolitikkerne. (Se oversigt over rapportens beskrivelse af fremskridt side 21). Business Excellence som ledelsesmodel Vi er en værdibaseret organisation og ønsker som sådan ikke at nedfælde flere regler end højst nødvendigt. Men det er vigtigt at have fælles redskaber, når man arbejder mod fælles mål. Som overordnet ledelsesmodel har vi valgt at arbejde efter Business Excellence-modellen, og det er derfor naturligt for os også at benytte modellen i forbindelse med bæredygtighedsrapporteringen, som tager udgangspunkt i kategorierne lederskab, kunder, samfund og medarbejdere. (Figur 1: Business Excellence-modellen.) I Business Excellence-modellen sammenkædes indsats og resultater, og læring på baggrund af opnåede resultater er et vigtigt input til beslutningsprocessen for nye målsætninger, strategier og handlingsplaner. Se iøvrigt Grundfos interessenter og deres særlige berøringsflader med virksomheden beskrevet i figur 2 side 10. Bæredygtighed som ledetråd Vi ønsker at have en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. (Se koncernens mission og vision side 11.) Vi tager derfor sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter i betragtning i denne rapport, selv om grænsen mellem disse tre aspekter er flydende. Social ansvarlighed At beskæftige sig med noget så livsnødvendigt og nyttigt som vand kalder på ansvarlighed. Konkurrencen om denne knappe ressource bliver større og større, og til løsning af fremtidens vandforsyningsproblemer bliver der stort behov for nye, bedre og mere effektive teknologier. Vi føler os privilegerede, fordi vi med vores ekspertise og produkter er med til at løse så væsentlige sociale og samfundsmæssige opgaver. Men vi er også ydmyge over for opgaverne og gør alt, hvad vi kan for at leve op til det ansvar, vi påtager os. Vores generelle forpligtelser inden for social ansvarlighed er en del af Grundfos forretningsprincipper og er indarbejdet i koncernens politik for området Corporate Social Responsibility (CSR). Grundfos CSR-politik handler blandt andet om respekt for kulturerne og traditionerne i de lande, vi har virksomheder i, og om at finde en balance mellem de krav, vi stiller som virksomhed, og de ønsker og tilbud, det lokale samfund har. Vi involverer os gerne i lokalsamfundet. L E D E R S K A B

Figur 2 KortlÆgning af interessenter Figuren illustrerer Grundfos primære interessenter og deres særlige berøringsflader ift. virksomheden. samfundet ejer/fondet Kapital Grundlæggende værdier Investeringsafkast grundfos kunder medarbejdere I nogle lande er det staten, der varetager det sociale ansvar i andre baseres det helt eller delvist på frivillig hjælp. Derfor tolkes Corporate Social Responsibility forskelligt, og ansvarligheden kommer til udtryk på forskellig vis i koncernens selskaber. Social ansvarlighed kan omfatte mange forhold, og der er mange udfordringer på det sociale område, som det er relevant at prioritere ud fra et menneskeligt og et samfundsmæssigt synspunkt. Menneskesyn Mennesker med fysiske, psykiske eller sociale problemer, og derved en relativt nedsat erhvervsevne, kan have store vanskeligheder ved at være en del af arbejdsmarkedet og dermed en velfungerende del af samfundet. Med de stadigt stigende krav til medarbejderne, som gør sig gældende i de fleste virksomheder på baggrund af den teknologiske udvikling, globalisering og de konkurrencevilkår, der er i dag, er denne udfordring stadigt stigende. Vi ønsker som virksomhed at tage vores del af ansvaret på dette område. Ethvert menneske er ansvarligt for sit eget liv, men også for det fællesskab og de samarbejdsrelationer, han/hun indgår i. For Grundfos er medarbejdere mennesker med ideer, engagement, ansvar, kompetence, ønsker, behov og også ind imellem med problemer. Hvis problemerne har med arbejdssituationen at gøre, hjælper vi med at løse dem, og vi søger at skabe de rette rammer, så medarbejderne har de bedste betingelser for at imødegå de problemer, de måtte have uanset om de er ansat på ordinære eller særlige vilkår. medarbejdere ansat på særlige vilkår En af vores væsentligste prioriteringer på området er, at vi i alle koncernens selskaber har som mål, at mindst tre pct. af arbejdspladserne skal være forbeholdt medarbejdere ansat på særlige vilkår af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Det mål blev nået i 2005, og for at sikre, at målsætningen kan opfyldes, følger koncernen udviklingen i de enkelte selskaber, og der gøres årligt status på området. Menneske- og arbejdstagerrettigheder En anden vigtig prioritering på det sociale område er, at vi vil tage vores del af ansvaret for, at menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder respekteres og overholdes. Denne prioritering er blevet mere aktuel i takt med, at vores virksomhed globaliseres. Vi ønsker at holde orden i eget hus ved at have politikker og procedurer på området. I forhold til leverandørerne er nøgleordet for os at have gode partnerskaber og være grundige i forarbejdet, når vi vælger leverandører. Miljømæssig ansvarlighed Det overordnede ansvar for miljø- og arbejdsmiljøforhold er placeret i linieledelsen, støttet af stabsfunktioner. Koncernens overordnede miljømålsætninger dækker både virksomhedens generelle miljøpåvirkning, arbejdsmiljø og produkternes miljøbelastning. De fastsættes af koncernledelsen én gang om året. Det sker på grundlag af bl.a. en gennemgang af resultaterne fra de seneste år, resultater fra audit samt input fra koncernens miljøorganisation. 1 0 L E D E R S K A B

samfundet kunder medarbejdere Samfundet generelt Leverandører Licence to operate Ydelser Miljøpåvirkning Arbejdspladser Velstand/investeringer i samfundet Forretningsgrundlag Omdømme Dele og ydelser Fremskaffelse, transport eller bortskaffelse af vand Energiforbrug til pumper Forretningsgrundlag Omdømme Arbejdskraft Produktivitet Fornyelse Miljøpåvirkninger Løn Kvalifikationer Sikkerhed og sundhed Myndigheder Lovgivning Service, sparring og viden Skatter og afgifter MISSIOn: Grundfos er en af verdens førende pumpeproducenter. Det er vores mission (eksistensberettigelse) succesfuldt at udvikle, producere og sælge pumper og pumpesystemer af høj kvalitet over hele verden med det sigte at gøre menneskers hverdag lettere og mere komfortabel og samtidig med det mål at bidrage aktivt til et bedre globalt miljø. VISIOn: Vores vision (den fremtidstilstand, vi stræber efter) er at: Vores kunder anerkender os som den førende producent og samarbejdspartner, når det drejer sig om pumper af højeste kvalitet såvel funktionsmæssigt som miljømæssigt. Vores medarbejdere har påviselig høj tilfredshed, bl.a. fordi de har job og vilkår, der giver dem store faglige og personlige udviklingsmuligheder, og som er præget af et godt arbejdsmiljø og udstrakt hensyn til den enkeltes ønsker og kvalifikationer. Det omgivende samfund betragter Grundfos med respekt og anerkendelse som følge af vores ansvarsfølelse over for lovgivning, demokratiske spilleregler, lokale traditioner og miljøet, samt i forholdet til de mennesker, hvis liv og vilkår vi i øvrigt har indflydelse på. L E D E R S K A B 1 1

Miljølederne i produktionsselskaberne mødes hvert andet år senest i 2005 for i fællesskab at udarbejde et oplæg til koncernledelsen om, hvilke miljøindsatsområder der bør prioriteres i de kommende år, og hvilke områder alle produktionsselskaber skal have målsætninger på. Som en konsekvens af selskabernes forskelligheder, hvad angår arbejdsgange, fysiske forhold og lokal lovgivning, opstiller de desuden individuelle målsætninger på andre indsatsområder. Et eksempel er, at sikkerhed generelt prioriteres højt i hele koncernen. I det amerikanske produktionsselskab lægges der dog særlig stor vægt på sikkerhed. Med en stor indsats for at forebygge arbejdsulykker har det amerikanske selskab reduceret antallet af ulykker fra 13 i 2002 til tre i 2005. I det danske produktionsselskab har behandling af spildevand en særlig høj prioritet dels på grund af national lovgivning, dels på grund af sammensætningen af spildevandet. Lige nu er en ny rensemetode, der bygger på bakteriologisk rensning, derfor ved at blive indført og forventes afsluttet ultimo 2006. I det danske produktionsselskab har man også investeret i et mere detaljeret energimålingssystem. Det har den nye mulighed, at forbruget i forskellige kategorier som fx trykluft, rumbelysning og produktionsmaskiner på en nem og overskuelig måde kan følges løbende via pc-skærme. Med systemet vil det være muligt at visualisere energiforbruget for den enkelte medarbejder, og det skal motivere til at opnå yderligere reduktioner i elforbruget til gavn for både miljø og økonomi. Målet på sigt er et fuldstændigt overblik over Grundfos A/S energiforbrug. Medarbejderinvolvering Ud fra målsætningerne vedtager ledelserne for de enkelte områder i produktionsselskaberne handlingsplaner, der bidrager til, at målsætningerne opfyldes. Resultaterne skal dog også i høj grad tilskrives, at medarbejderne følger opfordringen til at involvere sig aktivt ved at komme med forslag til forbedringer. Mængden af forbedringsforslag er i sig selv blevet et målepunkt, som udtrykker medarbejdernes engagement i den virksomhed, de selv er en del af. De mange forslag, der kommer, er et symbol på den tradition, Grundfos har for at involvere medarbejderne og give dem en høj grad af medansvar. Medansvar er også nøgleordet i den måde, vi har valgt at organisere arbejdet med forbedring af miljø og arbejdsmiljø på. Her benytter vi os i vid udstrækning af at nedsætte arbejdsgrupper på tværs af organisationen med fokus på et udvalgt tema eksempelvis kemi eller støj. 1 2 L E D E R S K A B

Web-referencer mere information om grundfos-koncernens værdier, politikker og resultater: Koncernens mission, vision og værdier: www.grundfos.com/values Code of Conduct: www.grundfos.com/codeofconduct Oversigt over koncernpolitikkerne: www.grundfos.com/policies Den finansielle årsrapport: www.grundfos.com/annualreport Seneste miljørapport: www.grundfos.com/dk/environment uden for grundfos: Global Compact: www.unglobalcompact.org Business Excellence: www.efqm.org Formålet med arbejdsgrupperne er samtidig at opnå en høj grad af erfaringsudveksling på tværs af virksomheden. En prioriteret og struktureret erfaringsudveksling er en vigtig del af arbejdet med at udbrede og forankre ledelsessystemer, politikker og procedurer i organisationen. Udveksling af erfaringer foregår også via et tværgående system for miljø- og arbejdsmiljøaudit. For Grundfos er globalisering ikke et mål i sig selv, men primært et spørgsmål om at understøtte vækst i nye markeder. Når vi flytter arbejdspladser fra ét land til et andet, er vi opmærksomme på vores moralske og etiske forpligtelser over for de medarbejdere, der mister deres hidtidige arbejde. Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe dem med at finde et nyt job, og hidtil er det lykkedes fuldt ud (en ungarsk og en dansk medarbejder fortæller om deres erfaringer på side 52). Også i forhold til de samfund, hvor nye produktionsselskaber etableres, demonstrerer vi ansvarlighed. Vi tilstræber harmoni med de lokale omgivelser bl.a. ved at involvere os i lokalsamfundet og støtte initiativer, som både styrker lokalsamfundet og Grundfos. Grundfos ejer også en række selskaber, som drives videre med deres oprindelige navn. Koncernledelsen har besluttet, at de over en årrække skal være omfattet af samme ledelsessystemer og registreringer som virksomheder, der bærer Grundfos-navnet. Foreløbig er kravet til disse selskaber, at et sæt internt fastsatte minimumskrav på miljø- og arbejdsmiljøområdet skal være opfyldt. Systemet, som anvendes til at evaluere selskaberne uden Grundfos-navn, svarer til det, som anvendes til vurdering af vores leverandører. Selskaberne er derudover blevet indarbejdet i koncernens auditplan for miljø og arbejdsmiljø de første audits af denne type selskaber fandt sted i efteråret 2004, og de næste følger i løbet af 2006. Økonomisk bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed for en virksomhed er en del af forudsætningen for, at virksomheden har overskud til at prioritere miljømæssig og social ansvarlighed. Økonomisk bæredygtighed betyder, at virksomheden kan bidrage til velstand og stabilitet i lokalsamfundet. Grundfos har produktionsselskaber i ni forskellige lande verden over. Alle produktionsselskaber med Grundfos-navn skal være certificerede efter den internationale standard for miljøledelse, ISO 14001. Kravet er en del af koncernens miljøpolitik og er opfyldt for alle selskaberne. Flere produktionsselskaber har derudover valgt at blive certificeret efter arbejdsmiljøstandarden OHSAS 18001. Grundfos er en økonomisk bæredygtig og sund virksomhed. I denne rapport opsummeres koncernens hoved- og nøgletal, men selve den økonomiske rapportering findes i koncernens finansielle årsrapport. L E D E R S K A B 1 3

1 4 S A M F U N D S A M F U N D

Grundfos har selskaber over det meste af verden. Dermed driver vi forretning i vidt forskellige kulturer, men det får os ikke til at gå på kompromis med principperne for vores virksomhed. S A M F U N D 1 5

samfund Uanset hvor Grundfos er i verden, gør vi vores yderste for at agere i overensstemmelse med vores værdigrundlag, der er fælles for hele koncernen. Dermed tilstræber vi at udvise ansvarlighed og arbejde for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed både i forhold til det globale samfund og de lokalsamfund, hvor vores produktionsselskaber er placeret. etik og god forretningsskik Menneske- og arbejdstagerrettigheder Grundfos værdier og politikker er rammerne for vores forpligtelse til at støtte og respektere beskyttelsen af internationalt vedtagne menneskerettigheder. International om menneskerettigheder, og som også tjener som netværk for virksomheder med fokus på området. Det er naturligvis også vigtigt for os, at vores leverandører tilbyder deres medarbejdere ordentlige arbejds- og ansættelsesforhold, og i det hele taget driver deres forretning på et etisk ansvarligt grundlag. Vi har naturligvis ikke direkte indflydelse i leverandørledet, og kan primært arbejde med bearbejdning af holdninger, når vi møder uhensigtsmæssigheder, men siden august 2005 har vi stillet følgende krav: Leverandøren skal inden for sit indflydelsesområde respektere og støtte FN s Global Compact herunder også principperne om menneske- og arbejdstagerrettigheder. Som en global virksomhed har vi social indflydelse i mange regioner i verden, og på trods af store anstrengelser er det en konstant udfordring at sikre og forbedre arbejdsvilkårene overalt i vores leverandørkæde. Vores egne medarbejderes arbejds- og ansættelsesforhold har vi direkte indflydelse på, og for at forbedre overblikket på dette område har vi forsøgsvist i produktionsselskaberne anvendt et kortlægningsværktøj udviklet af Det Danske Institut for Menneskerettigheder. Human Rights Compliance Assessment (HRCA) Quick Check er et online evalueringsværktøj udviklet af det danske Institut for Menneskerettigheder. Grundfos har i et pilotprojekt brugt værktøjet til at afdække mulige dilemmaer omkring menneskerettigheder i vores produktionsselskaber. Det er under overvejelse, hvorvidt dette eller et tilsvarende evalueringsværktøj på sigt skal udbredes til alle koncernens selskaber. Grundfos i Danmark er desuden medlem af Amnesty Business Forum, der er ramme om en dialog med Amnesty Leverandørerne skal forud for indgåelsen af en leveringsaftale besvare en række spørgsmål om menneskerettigheder. Besvarelsen af enkeltspørgsmål kan udløse ekstraspørgsmål. Det drejer sig bl.a. om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, hvor en række tillægsspørgsmål søger at afdække og forhindre, at de pågældende medarbejdere står i et gældsforhold til arbejdsformidleren, da dette reelt kunne afskære de pågældende fra at søge andet arbejde. Det kan fx bestå i tilbageholdelse af løn til betaling af formidlingshonorar. Det gøres klart for leverandørene, at ordninger, der fastholder medarbejdere grundet gældsforhold, kan sidestilles med tvangsarbejde, hvilket er helt uacceptabelt. Ud over krav om menneske- og arbejdstagerrettigheder stiller Grundfos også krav om, at leverandøren har implementeret miljøledelse efter ISO 14001 eller et tilsvarende miljøledelsessystem. Kravene er indeholdt i den rammeaftale, som er indgået med leverandøren. Efterlevelsen af kravene vurderes dels ved selvevaluering, dels ved audit hos udvalgte leverandører. 1 6 S A M F U N D Figur 3 definition af kriterierne for ansættelse på særlige vilkår Vi har opstillet en række kriterier for, hvem vi inkluderer i denne gruppe. I denne figur opridses kriterierne. Fysisk Ansættelsen er ikke tidsbegrænset og kan medregnes i gruppen hvert år, så længe personen er ansat på Grundfos. Mentalt Ansættelsen er ikke tidsbegrænset og kan medregnes i gruppen, så længe personen er ansat på Grundfos. Socialt Ansættelsen registreres kun i gruppen i ét år. Herefter regnes den som en almindelig ansættelse.

Sværere er det at håndhæve, at også medarbejderne hos leverandørernes leverandører behandles anstændigt vores erfaring er, at underskrifter fra vores leverandører ikke er nok til at sikre medarbejdere i de yderste led. Vi har lært, at involvering er nødvendig, at der skal arbejdes for fælles internationale standarder, og at der skal udveksles viden på tværs af kulturer og landegrænser. I vores omfattende program til styring af leverandørkæden stiller vi krav om, at leverandøren skal udfylde et spørgeskema til selvevaluering af bl.a. miljømæssige og sociale resultater. Og for at sikre, at programmet virker efter hensigten, holder Grundfos audit hos udvalgte leverandører. Vi beder leverandørerne sikre, at det tilsvarende sker i næste led i leverandørkæden. Korruption Grundfos har i det forløbne år skærpet indsatsen for at modarbejde korruption med en række nye tiltag. Fokus er bl.a. øget i Corporate Finance and Control, som nu har forøget antallet af uannoncerede audits i koncernens selskaber. Samtidig uddannes alle Financial Managers i selskaberne for at sikre, at de ved, hvilke faresignaler de skal være opmærksomme på for at undgå korruption. I undervisningen stilles de bl.a. over for forskellige dilemmaer for at træne den enkelte i at træffe beslutninger, der stemmer overens med Grundfos værdigrundlag. Alle Grundfos-koncernens General Managers og fra 2006 tillige hver enkelt General Manager s lederteam skal hvert år underskrive koncernens Code of Conduct, som bl.a. indeholder en forpligtelse til at modarbejde korruption. I forbindelse med at alle General Managers mødtes i Danmark i februar 2006, blev en ny, opstrammet Code of Conduct introduceret og underskrevet kollektivt af alle deltagere på en stor poster. Posteren er efterfølgende sendt ud i alle selskaber, så medarbejdere og besøgende kan se, hvilke forpligtelser Grundfos General Managers har tiltrådt. Til nøglemedarbejdere i bl.a. salgsfunktionerne og flere af de ovenfor nævnte ansvarlige har Grundfos indført en beslutningsmodel, der skal hjælpe dem med at handle i overensstemmelse med love, demokratiske principper, lokale traditioner og miljøet. Samarbejde med det omgivende samfund Det rummelige arbejdsmarked Grundfos har en lang tradition for at udvise ansvarlighed over for mennesker, som ikke kan varetage et arbejde på normale vilkår. Vi har som målsætning, at 3 pct. af den samlede medarbejderstab på koncernniveau skal være ansat på særlige vilkår. Status for produktionsselskaberne er vist i tabellen. (Figur 3-4: Definition af kriterierne for ansættelse på særlige vilkår samt antal medarbejdere ansat på særlige vilkår.) Ansættelse af handicappede og andre udsatte grupper reguleres i over halvdelen af de lande, hvor vi har produktion, af lovbestemte kvoteordninger. Ved at opfylde sin kvote kan en virksomhed opnå fordele som fx sparede omkostninger. Kvoterne på det sociale område gælder typisk ikke kun ansatte på særlige vilkår, men kan også være et spørgsmål om, at det enkelte selskab engagerer sig i sine omgivelser og starter initiativer, der bidrager til lokalsamfundet. Grundfos tilstræber at opfylde de enkelte landes kvoter. På områder, hvor vi ligger under målet, arbejder vi målrettet på at nå det. Figur 4 antal medarbejdere ansat på særlige vilkår S A M F U N D 1 7 Selskab DANMARK ENGLAND FINLAND FRANKRIG KINA TAIWAN TYSKLAND UNGARN USA I ALT Antal 141 13 5 12 14 4 48 35 9 281 % 3,8 4,6 4,8 2,5 2,9 1,6 7,5 3,9 3,2 3,9

Social ansvarlighed bidrag til lokalsamfundet Da tsunamien ramte Sydøstasien den 26. december 2004, havde det så vidtrækkende konsekvenser for de berørte lokalsamfund, at Grundfos valgte at gå ind i problemerne med en massiv økonomisk indsats (læs reportagen på side 25). Samtidig stillede vi både produkter og kernekompetencer til rådighed. Også i forbindelse med Grundfos 60 års jubilæum i 2005 valgte vi at donere penge denne gang for at give en række kenyanske skoler og de omkringliggende samfund en mere stabil vandforsyning og dermed tusinder af mennesker en lettere hverdag (læs reportagen på side 24). I begge de nævnte tilfælde yder koncernen en samlet indsats. Men en stor del af Grundfos samfundsengagement bygger på lokale initiativer. Vi mener, at det i mange tilfælde fører til den bedste anvendelse af koncernens midler og giver det største engagement, at de enkelte selskaber har stor indflydelse på, hvad de ønsker at støtte. I nogle selskaber er det medarbejderne, der yder en aktiv indsats, mens det i andre er selskabet, der donerer penge, og atter andre steder søger selskabet fonde om økonomisk støtte til projekter. I alt har vi registreret 141 forskellige tiltag på området store som små. Grundfos forsøger at leve op til sit sociale og samfundsmæssige ansvar via en lang række lokale aktiviteter, som varierer fra selskab til selskab. Vi har udvalgt fem eksempler til disse sider. Det danske produktionsselskab samarbejder med eksterne partnere om integration af flygtninge, indvandrere, omsorgssvigtede unge, tidligere kriminelle, kontanthjælpsmodtagere og andre udsatte grupper. Denne indsats har resulteret i, at Beskæftigelsesministeriet har givet denne vurdering af Grundfos arbejde med social ansvarlighed: I særklasse i en sådan grad, at den kan virke som rollemodel for andre danske virksomheder. 1 S A M F U N D

Grundfos i Tjekkiet har doneret pumper til renovering af bygninger, som huser hjemløse i Prag. Centret tilbyder mad, sundhedspleje samt forskellige former for rådgivning for at hjælpe folk tilbage til arbejdsmarkedet. Det kinesiske salgsselskab yder støtte til et børnehjem i Shanghai i form af donationer. Men også medarbejderne i selskabet demonstrerer, at de er villige til at tage et medansvar for det samfund, de lever i bl.a. ved at besøge hjemmet sammen med deres familier og ved at forære børnene tøj. Mangel på elementær viden inden for især matematik er en af de væsentligste barrierer, det amerikanske produktionsselskab støder på i forhold til at ansætte personer fra udsatte grupper. For at løse det problem har selskabet ansat en erfaren matematiklærer fra den lokale skole til at give intensiv, individuel undervisning til interesserede midlertidigt ansatte medarbejdere. Resultatet er, at mange af dem efterfølgende er blevet ansat på normale vilkår. Grundfos produktionsselskab i Taiwan har ansat to psykisk handicappede med nedsat arbejdsevne. En af selskabets leverandører fandt ideen så god, at han nu har kontaktet den lokale handicaporganisation for at kopiere ideen. S A M F U N D 1

Figur 5 omsætning i alt 13.422 Medarbejdere - 3.952 Leverandører - 8.173 Selskabsskat - 447 Långivere - 43 Til vækst - 807 Vi påvirker samfundet i form af beskæftigelse til lokalbefolkningen, skatter og afgifter til staten og via indkøb og investeringer hos lokale leverandører og entreprenører. I denne figur har vi illustreret nogle af virksomhedens overordnede pengestrømme. Økonomi i et samfundsmæssigt perspektiv Som andre virksomheder stræber Grundfos efter en fornuftig balance mellem indtægter og udgifter. Et stærkt økonomisk fundament og en vilje fra ejerne til at geninvestere det meste af virksomhedens overskud i Grundfos fortsatte vækst er en af de væsentligste betingelser for en bæredygtig udvikling. Vi har ingen aktionærer, som kræver afkast af deres investeringer her og nu, men primært er ejet af Poul Due Jensen s Fond, hvis formål er at udbygge og videreudvikle koncernen og derfor er tålmodig nok til at tillade, at vi i stedet investerer vores overskud i initiativer, der skaber resultater på længere sigt. (Figur 5: Omsætning i alt samt Grundfos-koncernens hoved- og nøgletal på omslaget bagerst.) Økonomisk bæredygtighed for os som virksomhed går hånd i hånd med vores økonomiske indflydelse på samfundet. Vi påvirker samfundet i form af beskæftigelse til lokalbefolkningen, skatter og afgifter til staten og via indkøb og investeringer hos lokale leverandører og entreprenører. Vi har illustreret nogle af de overordnede pengestrømme fra vores virksomhed og ud i samfundet. Det globale behov for at skaffe rent vand og bortskaffe spildevand vokser år for år. Det samme gør behovet for energibesparende cirkulation af vand til opvarmning eller køling af bygninger og behovet for at flytte væsker i industrielle anlæg. Pumper og pumpesystemer til disse formål er Grundfos kerneforretning. I 2005 var den generelle vækst på pumpemarkedet på 4-5 pct., mens væksten i Grundfos-koncernens samlede omsætning var på 10,4 pct. Det viser, at Grundfos vandt markedsandele i 2005, og dermed har koncernen styrket sin position som en af branchens absolut førende virksomheder. (Figur 6-9: Omsætning fordelt på regioner.) Væksten varierede fra region til region med høje vækstrater i nye markeder som Østeuropa, Rusland og Asien, mens Vesteuropa var præget af en mere moderat udvikling. Salgsvæksten i Østeuropa blev på 20 pct., i Rusland over 40 pct, og Asien præsterede samlet set en vækst på 16 pct. 2 0 S A M F U N D

Millioner 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Figur 6 omsætningsudvikling i alt 2004 2005 I alt Millioner 13.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Figur 7 omsætningsudvikling fordelt på regioner Vesteuropa Østeuropa Nord- og Sydamerika Østasien Mellemøsten/Afrika 2004 2005 % Figur 8 procentdel af omsætning fordelt på regioner % Figur 9 vækst i omsætning 2004-2005 per region 100 25 80 20 60 15 40 10 20 0 2004 2005 5 0 % Vesteuropa Østeuropa Nord- og Sydamerika Østasien Mellemøsten/Afrika Vesteuropa Østeuropa Nord- og Sydamerika Østasien Mellemøsten/Afrika Millioner 14.000 13.000 12.000 10.000 Figur 10 udvikling i omsætning i oecd-lande/øvrige % 100 80 Figur 11 pct. af omsætningsudvikling hos oecd-lande/øvrige % 25 20 Figur 12 vækst i omsætning 2004-2005 hos oecd-lande/øvrige 8.000 60 15 6.000 4.000 2.000 0 2004 2005 40 20 0 2004 2005 10 5 0 % OECD Øvrige I alt OECD Øvrige OECD Øvrige I alt I alt S A M F U N D 2 1

Figur 13 materielle anlægsinvesteringer, per 31.12.05 Vesteuropa 59 % Østeuropa 19 % Amerika 3 % Østasien 20 % Mellemøsten/Afrika 0 % Som det fremgår af tallene, er Grundfos godt i gang med en globaliseringsproces, men selv om investeringerne i Østeuropa og Østasien er relativt store, tegner Vesteuropa sig stadig for over halvdelen. 2 2 S A M F U N D

Figur 14 materielle anlægsinvesteringer, per 31.12.05, oecd-lande/øvrige OECD 77 % ØVRIGE 23 % Grundfos-koncernen fokuserede i 2005 målrettet på det nordamerikanske marked og realiserede der en vækst på ca. 13 pct. Ved udgangen af 2005 afsluttede vi forhandlingerne om købet af den amerikanske pumpevirksomhed PACO, og dermed kom det sidste element i en firstrenget accelerationsstrategi for det nordamerikanske marked på plads. Strategien blev vedtaget i slutningen af 2004, og der blev gennem hele 2005 brugt megen energi og mange ressourcer på at realisere den. De tre andre elementer er en forøgelse af vores salgsstyrke i USA, etablering af en fabrik i Mexico og opbygning af en produktudviklingsfunktion i USA, som i tæt samspil med den centrale R&D-funktion i Danmark skal accelerere produktudviklingen til det amerikanske marked. Den kommende fabrik i Mexico skal producere konkurrencedygtigt til det amerikanske marked og dermed reducere koncernens sårbarhed over for de senere års markante udsving i dollarkursen. Hvis man ser på koncernens omsætning både inden for og uden for OECD-området, fremgår det, at OECD-landenes andel af den samlede koncernomsætning er faldet fra 85 pct. i 2004 til 83 pct. i 2005. Det afspejler, at årets vækst i ikke-oecd-lande var på 23 pct, mens væksten i OECD-området kun udgjorde 8 pct. (Figur 10-12, side 21: Omsætning fordelt på OECD-lande/øvrige.) Også i de kommende år forventes ikke-oecd-landenes andel af koncernomsætningen at stige, da de omfatter størstedelen af Grundfos vækstmarkeder, mens OECDmarkedet primært udgøres af de modne pumpemarkeder i Europa. Koncernens materielle anlægsinvesteringer altså investeringer i bygninger og produktionsapparatet finder navnlig sted i de modne markeder og svarer således nogenlunde til den geografiske fordeling af omsætningen. Dette ses tydeligt, når man betragter fordelingen mellem OECD- og ikke-oecd-lande, mens fordelingen af anlægsinvesteringer på regioner viser et lidt mere nuanceret billede, men med samme overordnede tendens. (Figur 13-14: Materielle anlægsinvesteringer, regionalt og OECD-lande/øvrige.) S A M F U N D 2 3

grundfos bidrag Grundfos donerede i alt fem mio. DKK. Af disse midler gik en mio. DKK til decideret nødhjælp gennem Røde Kors. Hovedparten af de resterende fire mio. DKK anvendes til genopbygning med særligt fokus på vandforsyning og bortskaffelse af vand. Beløbet doneres løbende og var ved rapportens færdiggørelse nået op på 3,440 mio. DKK. Af de resterende midler fra tsunami-rammen er en del overført til vandforsyningsprojektet i Kenya. marona og vandet Den 11-årige pige på tredje bænkerække i det primitive klasselokale trykker sig lidt. Læge, sygeplejerske, lærer, pilot og meget andet vil de andre masaibørn gerne være, men Marona, hun har sin egen drøm. vandet flere kilometer hjem. Mændene følger familiens kvæg og geder og er ofte borte fra hjemmet i uger ad gangen. Resultatet er, at over halvdelen af pigerne dropper skolen og aldrig får en uddannelse. Så kommer det, næsten uhørligt: Jeg vil gerne være præsident. Udenfor starter i det samme en dieselgenerator, og en nedstryger begynder at skære vandrør til. Marona er én ud af tusinder af kenyanske skolepiger, der nu får hjælp til at realisere deres drømme. 25 skoler i de fjerneste afkroge af Kenya er i disse måneder ved at få installeret vandforsyning med pumper, som er drevet af sol- eller vindenergi. Systemerne er skænket af Grundfos i anledning af koncernens 60 års jubilæum sidste år. Projektet er ét af mange, hvor UNDP og Unicef Kenya sammen med regeringen i Nairobi tager konkrete initiativer til at opfylde 2015-målene for uddannelse og adgang til rent vand. De to ting hænger nøje sammen. Pigerne har traditionelt hovedansvaret for at skaffe vand til familien, og tit bruger de mange timer om dagen på at vente ved en håndpumpe eller grave vand op fra udtørrede flodlejer, inden de bærer De fastholdes desuden i en traditionsbunden levevis og mange bliver bortgift allerede som 13-14-årige. Kostskoler med gode sanitære faciliteter er et af modtrækkene, der kan tiltrække og fastholde de unge piger. Bl.a. derfor har Unicef og regeringen målrettet deres Water and Sanitation Programme mod skolerne, og derfor er det hér, der først og fremmest sættes ind med forbedret vandforsyning. Den værste tørke i flere år har gjort livet endnu vanskeligere for Marona og hendes familie. Kvæget dør af tørst, og det var det, de skulle leve af. Men nu strømmer vandet fra jorden op i den store tank, så længe solen skinner, og der er nok til alle. Også dyrene. Så måske får Kenya alligevel en dag en kvindelig præsident fra en lerhytte. 2 4 S A M F U N D

En frivillig indsamling blandt koncernens medarbejdere til fordel for de tsunami-ramte beløb sig til 1,054 mio. DKK og blev doneret til en række lokale hjælpeorganisationer. håb efter tsunamien Zulfyan Ahmad var ikke hjemme, da det skete. Som borgmester for 9.000 sjæle i den lille fiskerby Calang på Sumatra havde han et vigtigt møde i Jakarta den 26. december 2004. Da alvoren gik op for ham, hastede han hjem. Hjem til en by, der var smadret og skyllet i havet sammen med 80 pct. af indbyggerne, blandt dem hele hans familie. I fire måneder derefter regerede han Calang fra et telt. Som alle andre måtte Ahmad hente vand oppe i bjergene, for alle brønde var ødelagte eller forurenede. En af dem finder vi mellem to rækker midlertidigt opførte barakker. Vandet i den er mørkebrunt, og stanken blander sig med stanken fra de nærliggende latriner. En lille havepumpe prøver forgæves at presse vand gennem en lærredspose, der engang var hvid. Men ingen gider længere hente grumset vand her. Grundfos er de eneste, som kan levere det, de lover, lyder Ahmads dom. Da Grundfos medarbejdere verden over mødte på arbejde efter juleferien, og tsunamiens omfang blev kendt, samlede de betydelige beløb sammen, som ledelsen doblede op. Den største enkeltportion af disse penge blev øremærket til den hårdt ramte Aceh-provins i Indonesien, hvor Calang ligger. Midt i trøstesløsheden øjner et par tusinde mennesker i Calang nu håb. Balancerende på gangbrædder over den mudrede jord mellem barakkerne henter de rent vand fra fire vandstationer. Hver især er forsynet med nye brønde, vandtank og en simpel vandbehandlingsenhed med sandog kulfiltrering. I et enkelt anlæg indgår også omvendt osmose og UV-rensning, så drikkevandskvaliteten er i top. I alt 33 pumper indgår i systemerne. Grundfos i Indonesien har stået for hele installationen og har instrueret lokale i, hvordan systemerne skal passes, og har desuden påtaget sig driften i en tre-måneders startperiode. Selv diesel til generatorerne er der sørget for. Fra sit nye borgmesterkontor i en beskeden træbygning kan Zulfyan Ahmad se sin by genopstå langsomt dag for dag mellem de enkelte kokospalmer, der stadig kan svaje for vinden. Vi er meget taknemmelige. Nu kan alle få rent vand og undgå mange sygdomme. Ellers kunne vi ikke komme videre med genopbygningen. S A M F U N D 2 5

K U N D E R 2 6 K U N D E R

Vi vil gerne give kunderne et bredere grundlag for at vurdere, om Grundfos er en virksomhed, de Ønsker at handle med. Det gør vi ved at skabe Åbenhed omkring vores måde at drive forretning på bl.a. med denne bæredygtighedsrapport. K U N D E R 2 7

Figur 15 pumpens livscyklus Procenttallene i cirklen viser, at langt den største miljøpåvirkning finder sted under brugen. Tallene her gælder en MeCR-pumpe for Grundfos-pumper generelt er miljøpåvirkningen i brugsfasen på mellem 70 og 98 pct. Produktudv ikling Produktion 6,4 % kunder Transport 1,6 % Bortskaffelse 4,1 % Hos Grundfos har vi fokus på vores produkters bæredygtighed i hele deres livscyklus. Det betyder, at en lang række forudsætninger skal være opfyldt hos Grundfos under produktudviklingen, produktionen og transporten. Når produktet siden er udtjent, medvirker Grundfos også til en forsvarlig bortskaffelse, og på den måde bliver bæredygtighed en rød tråd i hele produktets livscyklus. En livscyklus for en Grundfos-pumpe kan inddeles i faserne produktudvikling produktion transport brug bortskaffelse (Figur 15: Pumpens livscyklus.) Selv om vi ikke udelukkende beskæftiger os med den miljømæssige bæredygtighed, men også den sociale og økonomiske, har vi valgt at tage udgangspunkt i en pumpes livscyklus i beskrivelsen af bæredygtigheden i de enkelte faser. Økonomi Det er væsentligt for kunden, hvor dyr eller billig en pumpe han køber. Men i den sammenhæng er det ikke kun indkøbsprisen, der tæller. Det er omkostningen i hele pumpens levetid, det er relevant at fokusere på. Hermed menes de omkostninger, der er forbundet med pumpen lige fra indkøb, installation og drift til vedligeholdelse og bortskaffelse. Brug 87,9% Life Cycle Cost Kun ved at tage alle faser i betragtning får man det reelle billede af, hvor dyr/billig pumpen er. Beregningen af dette omkostningsbillede er sat i system i den metode, der kaldes Life Cycle Cost, og som er udviklet i et samarbejde mellem Hydraulic Institute, EuroPump og US Department of Energy s Office of Industrial Technologies. På baggrund af Life Cycle Cost -metoden har vi beregnet forskellige eksempler på, hvordan pumpeopgaver kan løses med forskelligt pumpevalg med ret forskelligt resultat i forhold til omkostningerne i pumpens levetid. Og eksemplerne viser generelt, at det godt kan betale sig at købe en pumpe, som er lidt dyrere i indkøbspris, men som til gengæld tjener sig hjem på relativt kort tid på grund af lave driftsomkostninger. Dette demonstreres i eksemplet herunder. Eksempel: En 20 år gammel pumpestation skal renoveres, og samtidig ønskes fokus på lave driftsomkostninger fra kundens side. Specifikationerne for pumpesystemet er, at der skal opvarmes i alt 80.000 m 2, varmebehovet er i alt 6.000 kw, flowet 2 8 K U N D E R

Tusinde EUR 120 Figur 16 livscyklusomkostninger (ved 20 Års brug) Tusinde EUR 120 Figur 17 livscyklusomkostninger og tilbagebetalingstid 100 100 80 80 60 40 20 0 System 1 System2 Energiomkostninger Vedligeholdelse Startomkostninger 60 40 20 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 år System 1 Livscyklusomkostninger System 2 Livscyklusomkostninger Tilbagebetalingstidspunkt er 129 m 3 /h og løftehøjden 18 m. Pumpeopgaven løses i dag med to pumper; én pumpe med konstant omløbshastighed plus én standby-pumpe (skiftende drift mellem de to pumper). Løsningsmuligheder: Life Cycle Cost beregnes for følgende to løsningsmuligheder: System 1 = Én pumpe med konstant omløbshastighed plus én standby-pumpe (to stk. pumper type NK 80 250/259, 11 kw). System 2 = To regulerbare pumper plus én standbypumpe (tre stk. pumper type TPE 80-240, 5,5 kw). Resultat: Resultatet er vist i søjlediagrammet (figur 16). Det viser, at system 2 med valget af regulerbare pumper er det billigste valg set med Life Cycle Cost-briller, til trods for at denne løsning var dyrere i indkøbspris end system 1. Allerede efter ca. halvandet år er ekstraudgiften til indkøb ved valg af system 1 hentet hjem på grund af lavere driftsudgifter for system 2. produktudvikling Livscyklusberegningerne viser, at langt den største del af miljøbelastningen for en pumpe udgøres af energiforbruget i brugsfasen. Pumpens energiforbrug udgør en væsentlig del af verdens samlede elforbrug, så det er ikke uden grund, at vi retter stort fokus mod energiforbruget i de pumper, vi udvikler. Reduktioner i elforbruget kræver både fremsynethed og innovation, for selv om det naturligvis er i brugsfasen, pumpen bruger el, skal arbejdet med at skabe grundlaget for besparelserne finde sted allerede under produktudviklingen. Det er nemlig i udviklingsfasen, at pumpens elvirkningsgrad bestemmes dvs. hvor meget pumpen yder i forhold til, hvor meget el den bruger. Produktforbedringer Som en del af Grundfos Energy Project (beskrives nærmere på side 36-37) er der i 2005 frigivet to pumper til salg cirkulationspumperne Alpha Pro med elektronisk regulering og UPS i en ny version. Begge pumper er sammenlignelige med en tidligere model, og som det ses af tabellen, kan der opnås store energibesparelser ved at vælge de nye pumper. Begge pumper lever op til Grundfos målsætning, som er: 80 pct. af alle nye produkter, der udvikles i perioden frem til 2009, skal have et energiforbrug, der er minimum 5 pct. mindre end den tidligere model eller andet referenceprodukt, hvis funktionalitet og livscyklus minder om produktet. Også en ny version af MGE 71/80-motor kom til i 2005, der giver mulighed for energibesparelser via sin mulighed for at regulere hastigheden. (Figur 18, side 30: Årets produktforbedringer.) K U N D E R 2 9

Indeks Figur 19 indekseret elforbrug 120 100 80 60 40 20 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Indeks 100 er elforbruget i år 2000 Mål Figur 18 Årets produktforbedringer opnået for- opnået forbedring mht. bedring mht. produkt energieffektivitet forklaring materialeforbrug alpha PrO - 77 % Forbedringen i energieffektivitet er i dette tilfælde årlig 3,7 % energibesparelse beregnet over en typisk last-profil for varmeanlæg. Forbedringen er opnået ved hjælp af permanentmagnet-motor med høj virkningsgrad samt hastighedsregulering. Ny version af UPS -30 % Super-optimeret hydraulik og motor. ingen ændring Ny version af MGE 71/80* gns. 3,5 % Frekvensomformer-styret motor, hvor det er muligt at indstille gns. 3,8 % hastigheden efter behov. Stor mulighed for energibesparelser. Årets to pumpenyheder, der er frigivet til salg som en del af Grundfos Energy Project, byder som det fremgår af figuren på betydelige energibesparelser i forhold til tidligere modeller af samme type. Forbedringerne i materialeforbrug er mere beskedne. Materialeforbrug og -sammensætning Ud fra en livscyklusbetragtning er materialeforbrug og -sammensætning også et væsentligt miljøforhold for Grundfos. Målsætningen på materialeforbrug er: Resultatet for pumper frigivet til salg i år 2005 er, at kun Alpha Pro har reduceret materialeforbrug. Derudover har den nye, hastighedsstyrede motor MGE 71/80 haft en reduktion i materialeforbruget. 80 pct. af alle nye produkter, der udvikles i perioden frem til 2009 skal have et mindre materialeforbrug end den tidligere model eller andet referenceprodukt, hvis funktionalitet og livscyklus minder om produktet. Foruden mængderne af materialer er også valget af materialetype vigtigt for produkternes samlede påvirkning af miljøet. 3 0 K U N D E R