Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT



Relaterede dokumenter
Parker og Rejs anlæg til cykler

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Cykelstiplan Indledning

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Bustrafikplan København 2007

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Trafikpolitikken må gå på to ben

Mobilitetsplanlægning som redskab

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

15.1 Fremtidens buskoncepter

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Københavns kollektivtransport

CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

f f: fcykelpolitikken

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Grøn transport i NRGi

Parker og Rejs i Hovedstadsregionen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Den Gode Cykelstation

En letbane på tværs af København?

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

f f Cykelhandleplan2012

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren

Resultater transportundersøgelse Campus Køge 2017/2018

2 Definition og afgrænsning

Hvorfor stiller vi cyklen?

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj

CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

UDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Projektbeskrivelse - cykelsti mellem Aarup og Grønnemose (5560)

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig

KOM RUNDT I ODENSE. Guide til din hverdag

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

OPGRADERING AF LETBANENS STANDSNINGSSTEDER

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

KOM RUNDT I ODENSE. Guide til din hverdag

Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.

DURS Følgegruppemøde den 14. December

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra den regionale cykelpulje i ansøgningsrunden 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort!

Cykel Parker og Rejs

GO BIKE i Hørsholm og Fredensborg

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Strøtanker om trafikplan i Viborg Kommune. Drøftelse i Teknisk Udvalg

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Arbejdsliste til eget brug

Overraskende hurtig 1

Supercykelstier den korte version

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Udbygning af den kollektive trafik i København

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

Trafik og infrastruktur

TØF konference den 16. juni 2009

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon: ,

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

Mobilisten. Tegning: JP

STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Transkript:

Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet med den kollektive trafiks fordele.parkér & Rejs dækker over kombinationen af bil eller cykel med kollektiv trafik, dvs.situationer hvor en person kører fra boligen eller arbejdspladsen til en station eller et stoppested,parkerer bilen eller cyklen og rejser videre med tog eller bus. Kollektiv trafik Hvis brugen af kollektiv trafik skal fremstå som et attraktivt alternativ til bilen i pendlingen, er der behov for større fokus på start- og slutfasen af den samlede rejse. Ofte er det netop disse korte strækninger, der afgør, hvordan pendlingen skal finde sted. Hvis børnene skal afleveres, eller man skal gå for langt, er det bekvemt at vælge bilen. Men hvis det er nemt, fleksibelt og hurtigt at komme til et stoppested eller en station, har den kollektive trafik nogle væsentlige kvaliteter i forhold til bilen på det lange stræk. Ofte kommer man hurtigere frem på den del af rejsen, hvis man bruger kollektiv trafik. Dertil kommer muligheden for at læse avisen, at powernappe, at arbejde eller bare lade tankerne flyve. Efter gennem flere år at have arbejdet på at forbedre integrationen mellem bil og kollektiv trafik har HUR med Trafikplan 2003, som blev vedtaget af Udviklingsrådet i marts 2004, besluttet også at satse på at få forbedret de faciliteter, der gør det attraktivt at cykle hen til bussen eller toget kort sagt Cykel Parkér & Rejs. Et mål på en øgning af Cykel Parkér & Rejs med 50% i regionen er realistisk og bør forfølges. Kundeanalyser viser, at ved nogle af de længere busrejser typisk S-busture er cyklen en lige så anvendt tilbringermåde som til tog. Der har blot ikke været samme opmærksomhed om at få etableret velegnede cykelforhold ved stoppestederne. Figur 1. Det regionale cykelstinet (kort fra Trafikplan 2003). Cykel parkér & rejs Det er helt overordnet HUR s mål, at cykeltrafikken fortsat skal stimuleres. Øget brug af cykel vil give både samfundet og den enkelte mange fordele. For hver biltur, der erstattes af en tur på cykel hele vejen eller i sammenhæng med en bus eller et tog bliver presset på vores vejnet lettet, og miljøbelastningen i regionen reduceres. En cykel optager kun en lille andel af det areal, som en bilist bruger, og den forurener ikke. For den enkelte ligger perspektivet især i motionen og den friske luft. Især i de centrale byområder spiller cyklen en væsentlig rolle som transportmiddel. Brug af cyklen som et af flere transportmidler i en transportkæde har i dag stor betydning, især som tilbringer til tog i boligenden af rejsen. Cykel Parkér & Rejs benyttes i dag dagligt af omkring 50.000 personer i hovedstadsregionen, heraf omkring 30-40.000 på rejser til centralkommunerne. Brug af cykler i arbejdsplads-enden af togrejsen er derimod ikke så udbredt. Men her er et potentiale. Et nyligt samarbejde mellem HUR og Sampension viser, at der er stor interesse blandt mange trafikanter herunder også en hel del nuværende bilister for at bruge cykel i forbindelse med den kollektive trafik. HUR s pendlerkontor råder i alt over 20 såkaldte pendlercykler, som på skift udlånes til forskellige virksomheder. Ideen med pendlercykler er, at medarbejderne får mulighed for at cykle til og fra en nærliggende station. På Sampension udtrykte 91 ud af omkring 300 medarbejdere indledningsvis interesse for at låne en pendlercykel. Det var derfor ikke svært at finde de 20 personer, der i sidste ende lånte en pendlercykel i 2 måneder. Evalueringen af forsøget viser, at cyklerne blev brugt 78% af de dage, hvor medarbejderne var på arbejde i perioden. 12% af de aktuelle bilister på virksomheden gav ved samme lejlighed udtryk for, at de i et eller andet omfang godt kunne have lyst til at lade bilen stå til fordel for kombinationen af cykel og kollektiv trafik. Den generelle udvikling i trafikken kan på forskellig vis få betydning for interessen for at anvende Cykel Parkér & Rejs. På den ene side vil det stigende bilejerskab få nogle trafikanter til at skifte fra cykel-kollektiv rejser til ren bilrejse. På den anden side 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Figur 2. Udlejningsbokse til cykler. kan den ventede fordobling i trængslen på vejene de næste 12 år få nogle til at vælge kombinationen af cykel og kollektiv trafik. HUR er af den opfattelse, at potentialet for vækst i anvendelse af cykel sammen med kollektiv trafik ikke blot skal ses i lyset af den forventede fortsatte vækst i trafikken. De tilbudte faciliteter for sikker og pålidelig parkering af cyklen vil også være afgørende. Ved stationerne i Hovedstadsregionen er der i dag ca. 47.000 pladser til cykelparkering. Der findes ikke opgørelser af Figur 3. Parkér & Rejs, Cykler, status og udbygningsplan (kort fra Trafikplan 2003). antal cykelstativer ved de ca. 10.000 busstoppesteder, der er i regionen, men det er HUR s opfattelse, at der er tale om en betydelig underforsyning. De få cykelstativer, der er, byder ofte på ringe kvalitet og komfort. International inspiration Flere steder i Europa har der været sat fokus på Cykel Parkér & Rejs mulighederne. Blandt andet i den schweiziske forbundshovedstad, Bern, hvor i alt 16.000 Bike & Ride pladser til cykler er blevet anlagt. Bike & Ride anlæggene er en direkte del af den regionale transportpolitik i Bern regionen. Anlæggene bygges af planlægningsmyndighederne, kommunen og trafikselskaberne i samarbejde. Cykelanlæggene er meget populære og udvides konstant. Det samme gælder anlæggene i Stuttgart i Tyskland. På stort set samtlige stationer i Stuttgart regionen er der blevet anlagt Bike and Ride anlæg p.t. eksisterer knapt 12.000 pladser til cyklisterne. Mere kreative cykelparkeringskoncepter findes blandt andet i den tyske by Bielefeld, hvor man har indført en Radstation cykelstation. Her er parkeringsanlæggene blevet out-sourcet til et kommunalt selskab, der kan tilbyde overvågede cykelparkeringspladser med mulighed for cykelservice fra en autoriseret cykelsmed. Samme sted er det muligt let og bekvemt at købe billetter til den kollektive trafik. I Holland, hvor der traditionelt har været stor brug af cyklen som transportmiddel, findes cykelanlæg ved flere stationer. Her findes endvidere et andet projekt OV-fiets, som er et cykeludlejningscenter, der drives af den hollandske pendant til Bane- Danmark. Brugerne tilmelder sig systemet på forhånd og får derefter adgang til cykler gennem udlejningsbokse (figur 2). Prisen er ca. 20 kr. for en dags leje. Cykelstier Det regionale stinet er en vigtig del af cykeltrafiksystemet. Stinettet består af trafikstier og rekreative stier. Begge stinet understøtter Cykel Parkér & Rejskonceptet. Rekreative stier findes i det Jeg kører normalt i bil hver dag, men mens jeg har lånt pendlercyklen, har jeg benyttet kollektive transportmidler i kombination med cyklen 3-4 dage om ugen. Bilist på Sampension efter at have lånt en HUR pendlercykel i 2 måneder. Jeg kører normalt i bil hver dag. Mens jeg har haft cyklen, har jeg benyttet kollektiv trafik. Det lyder måske skørt, men cyklen giver mig den lille smule ekstra, der skal til for at droppe bilen. Bilist på Sampension efter at have lånt en HUR pendlercykel i 2 måneder. åbne land, i Fingerbyens grønne kiler og ringe og langs kysten (figur 1). Trafikstier betjener byfingrene, herunder stationerne, og forbinder de større bysamfund med hinanden. Hovedprincipperne for det regionale trafikstinet er: Trafikstinettet er primært rettet mod hurtigst mulig cykeltransport og ligger som følge heraf ofte langs de større veje Trafikstinettet skal medvirke til at give pendlerne forskellige muligheder ved valg af transportmiddel Trafikstinettet skal forbinde store befolknings- og arbejdspladskoncentrationer Trafikstinettet skal give god adgang til regionens større trafikterminaler Trafikstierne skal have en standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne Stiforbindelserne skal koordineres med naboregionerne, således at der ikke opstår missing links ved regionsgrænserne. Specielt i forbindelse med Cykel Parkér & Rejs er det vigtigt, at stinettet har kontakt med så mange trafikknudepunkter og togstationer som muligt for at understøtte mulighederne for at kombinere rejser. I Trafikplan 2003 er hovedvægten lagt på den del af stisystemet, der kan tillægges transportmæssig betydning. Der vil dog være et vist sammenfald med stier, der har stor rekreativ betydning. Sidstnævnte har også betydning for Cykel Parkér & Rejs. Strategi Cykel Parker & Rejs har et næropland på 1-5 km fra en station eller busstoppested. Der bør være tilstrækkeligt med velegnede og sikre cykel-p-pladser ved alle stationer samt ved busstoppesteder, der betjenes af S-busser, andre regionale busser samt i nogle tilfælde A-busser. I en tid, hvor der må skæres i bustrafikken, og hvor Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) be- 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT 43

Figur 5. Indvielse af Cykel Parkér & Rejsanlæg. HUR s formand Mads Lebech og Glostrup Kommunes borgmester Søren Enemark: Det er mere end et cykelskur. Det er en genial måde at inspirere og styrke opmærksomheden omkring den kollektive trafik. Det sætter helt ny standard for stoppested, og så er det et flot design. tjener flest trafikanter ved at fastholde A- og S-bussystemerne, kan cyklen komme til at spille en voksende rolle ved at forbedre tilgængeligheden fra et større område til disse buslinjer. Som det fremgår af kortet (figur 3), er der kapacitets- og kvalitetsproblemer ved en række stationer. Det viser sig ofte, at når der gennemføres en forbedring af faciliteterne, opstår der en efterspørgsel, og der kan vise sig behov for yderligere udbygning. Som led i terminalprojekterne for stationer og busterminaler skal det derfor sikres, at der samtidig sker en ajourføring af kapacitet og kvalitet for cykelparkering og adgangsforhold. Der er mange parter, der skal bidrage til opfyldelse af målene. Vejmyndigheder, DSB, Banestyrelse, HUR m.fl. har hver deres rolle at spille. Med udgangspunkt i resultaterne fra HUR s projekt om cykelparkering i forbindelse med regionale busture og DSB s projekt: Den gode cykelstation, skal der ske en videre planlægning af udbygningen. især mod de lokale myndigheder, som er ansvarlige for udformningen af gader og stræder, herunder stoppesteder. Der peges på nogle typiske problemer, der ofte er ved terminaler og stoppesteder, og der opridses nogle principper og gives en række konkrete anvisninger på, hvordan dette kan gribes an. HUR kan i nogle tilfælde gå ind i medfinansiering af Cykel Parkér & Rejs-anlæg. Der påtænkes anlagt cykelparkeringspladser langs Ring 3 under forudsætning af, at der kan tilvejebringes en finansieringsløsning. Hvorvidt der primært vil blive satset på at betjene boligområderne cykling hjemmefra til bussen eller virksomhederne muligvis i tilknytning til pendlercykler er ikke afklaret endnu. Også reklamer kan bidrage til finansieringen. Mulighederne for dette skal dog undersøges nærmere. Et krav er, at den lokale vejmyndighed påtager sig at holde rent omkring anlægget. Dansk Cyklist Forbund er begejstret for idékataloget: Det er en rigtig god idé. Det betyder utroligt meget for cyklister, hvordan parkeringsforholdene er, hvis de skal lade deres cykel stå ved et stoppested. Det skal helst være overdækket og sikkert, så man kan regne med, at cyklen er der, når man skal hjem igen. Jeg tror, at nogle cyklister vil vælge den ordinære bus fra og cykle lidt længere for at tage S- eller A- bussen. Direktør Jens E. Pedersen, Dansk Cyklist Forbund. De 6 cykelbud For at gøre det attraktivt at benytte cykelparkering, har HUR udarbejdet seks krav til Cykel Parkér & Rejs-anlæg: Gode adgangsforhold fra cykelstinet Kort afstand fra cykelparkering til stoppested Høj sikkerhed med god belysning og overskuelighed Tilgængelighed og fremkommelighed i form af gode og rigelige belægninger med god afvanding Fleksible parkeringsmuligheder med aflåste og åbne skure og cykelholdere til alle dæktyper Arkitektonisk indpasning i byen, designmæssig helhed samt tilpasning til HUR s stoppestedskoncept ( Bussen holder, HUR 2002). Derudover vil det være hensigtsmæssigt med nærhed til anden service, fx postkasse, telefonboks, bænke og papirkurve (figur 4). Cykel P&R i Glostrup Cykel Parkér & Rejs er velkendt ved stationer, men nu har ideen bredt sig til busstoppestederne. I april 2003 kunne HUR s formand, borgmester Mads Lebech, Frederiksberg Kommune, og Glostrups borgmester Søren Enemark, indvi tre Cykel Parkér & Rejs anlæg ved lige så mange stoppesteder på Nordre Ringvej i Glostrup (figur 5). Initiativet retter sig ikke bare mod beboerne tæt på de tre stoppesteder, men også mod en række store arbejdspladser, bl.a. i erhvervsområdet i Ejby. De ansatte her har mulighed for at have en cykel stående klar, som de kan fortsætte med det sidste stykke hen til arbejdspladsen, når de er stået af bussen en såkaldt pendlercykel. Det vil være oplagt, at virksomhederne investerer i et antal cykler, som stilles til rådighed for medarbejderne. Det vil ikke bare være god medarbejderpleje. Det vil også kunne sikre, at medarbejdere uden bil kan komme hurtigere på arbejde. I dagtimerne kan cyklerne bruges til tjenesterejser og dermed måske endda kobles op på en ambition om at reducere udgifter til taxikørsel i en organisation. Designet i de nye anlæg er gennemført, så de spiller godt sammen med HUR s stoppesteder, og der er etableret lys, ny be- Idékatalog Det bør være nemmere at skifte mellem cykel og kollektiv befordring. Det er et af de centrale perspektiver i det idékatalog, Cykel Parkér & Rejs, der blev udgivet af HUR i februar 2003. Kataloget er et forsøg på mere systematisk at beskrive, hvad der skal til for at skabe attraktive koblinger mellem cykeltrafik og benyttelse af terminaler og busstoppesteder, der har forbindelse til S-og A-busnettet. Kataloget, der er udarbejdet i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, sigter Figur 4. Busstoppested samt cykelstativer og postkasse. Ved Bangs Torv i Herlev er der både cykelstativer, telefonboks og postkasser. 44 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Figur 6. Cykelparkering ved busstoppested. lægning og beplantning (figur 6). Spørgeskemaer til brugerne af anlæggende viser, at alle der bruger cykelparkeringen, skal med bussen, og at alle er tilfredse med forholdene, idet 17% er tilfredse, mens 83% er meget tilfredse. Brugerne er især glade for overdækningen, den tilstrækkelige plads og designet. Cykel P&R-projekter i 2004 På Parkér & Rejs-området vil HUR i 2004 primært koncentrere sig om Cykel Parkér & Rejs anlæg. Der er udpeget 9 steder (stoppesteder, terminaler, vejstrækninger), hvor der i år ønskes opført faciliteter for buspassagerer, som cykler til stoppestedet. Opgraderingen indeholder: overdækket cykelparkering om muligt bedre ventefaciliteter bedre kundeinformation optimering af omkringliggende arealer (belægning og belysning). Der er på nuværende tidspunkt indgået aftaler med samtlige berørte kommuner. Alle projekterne skal dog politisk behandles både i HUR og i kommunerne, før der kan gives grønt lys til at gå i gang med at opføre Cykel Parkér og Rejs anlæggene. Cykelrejseplaner Rejseplanen omfatter i dag tog, busser og gang. Det er under overvejelse, at indarbejde cykeltrafik i rejseplanen på lige fod med gang. Ved at indarbejde cykeltrafikken skabes et overblik over, hvornår cyklen er attraktiv at bruge i et samlet rejseforløb som tilbringer til busser og tog eller på hele strækninger. Rejseplanen er en del af Bus/Tog-samarbejdet, som Amtsrådsforeningen er formand for. I tilknytning til Rejseplanen eller som et selvstændigt initiativ kunne der udvikles en cykelrejseplanner for Hovedstadsregionen i stil med det, som Odense og Ålborg kommuner allerede har liggende på deres hjemmesider. Denne vil kunne give trafikanter information om både hvilken rute, der anbefales ud fra bl.a. sikkerhed og komfort, og om den korteste rute. Endvidere kan indlægges stationer med Cykel Parkér & Rejs, seværdigheder, ser- vicefunktioner og strækningslængder. Oplysninger som eventuelt kunne gives via HUR s kundecenter. Herudover arbejdes der på som et forsøg at gøre det muligt at medtage cykler på visse buslinier. Afslutning Med baggrund i den stigende biltrafik på vejene og de udfordringer, det giver i form af trængsel og miljøbelastning, er der brug for, at offentlige myndigheder gerne i samarbejde med private virksomheder udvikler en bred vifte af attraktive og fleksible tilbud til de, der gerne vil lade bilen stå en gang i mellem. Derfor er Cykel Parkér & Rejs blevet en vigtig del af HUR s strategi for at udvikle et samlet koncept for Parkér & Rejs. Målet er på den ene side at give borgere og erhvervsliv flere valgmuligheder. På den anden side handler det også om at fremme omkostningseffektive og miljøvenlige måder at håndtere den trafikvækst, som må forventes at forsætte en hel del år endnu. Cykel Parkér & Rejs er et blandt mange bløde virkemidler, som skal være med til at fremme miljøvenlige alternativer til bilismen. Trafikplan 2003 anviser også andre bløde virkemidler, der sigter på at gøre den kollektive trafik mere attraktiv: Bløde virkemidler Bløde virkemidler omfatter alle typer trafikpolitiske tiltag, som ikke pålægger borgere og/eller virksomheder byrder af restriktiv eller økonomisk art. For en regional myndighed som HUR drejer det sig især om følgende: Information (bl.a. om kollektiv trafik, samkørsel, delebiler og kombinationer af transportformer) Analyse og rådgivning (bl.a. udarbejdelse af transportplaner for virksomheder og beskrivelse af vilkår for hjemmearbejde) Organisering og formidling (f.eks. etablering af kontakt mellem kollektiv udbyder og virksomheder samt opstart af samkørselsarrangementer) Markedsføring og uddannelse (f.eks. at fortælle skolebørn om sikker cykeltrafik). I Trafikplan 2003 er specielt nævnt følgende: Information via SMS og e-mail (tog- og busomlægninger og aflysninger) HUR s pendlerkontor (informerer og vejleder om ændret transportadfærd) Elektronisk rejsekort fra 2007 (ét kort til al kollektiv transport) Markedsføring af Byens net (S-tog, Metro, S-busser og A-busser). Cykel Parkér & Rejs-konceptet lægger op til en sundhedsfremmende rejsemåde. En fortsat kvalitetsudvikling af vente- og parkeringsfaciliteter vil derfor også bidrage til en forbedret livskvalitet blandt brugerne. Et perspektivrigt koncept! Litteratur: 1) Parkér & Rejs Strategi for Hovedstadsregionen, HUR, juni 2001. 2) Cykel Parkér & Rejs, idékatalog for udformning og indretning af Cykel Parkér & Rejs anlæg ved trafikterminaler og busstoppesteder i Hovedstadsregionen HUR, februar 2003. 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT 45

26 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT 26