RAPPORT 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Retspsykiatri 2012
Arbejdsgruppe Overlæge Per Balling, teamleder/udviklings- og forskningsmedarbejder Pia Bøgh, seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen, forskningschef, professor Erik Simonsen, ledende oversygeplejerske Pia Stranges og ledende overlæge Susanne Møller-Madsen (formand). 1. Indledning og baggrund Retspsykiatri er ikke et selvstændigt speciale i Danmark, men et fagområde under det psykiatriske speciale. Fagområdet beror på princippet om, at sindssyge (og visse andre psykisk afvigende lovovertrædere) ikke skal straffes for kriminelle gerninger, men derimod sikres behandling. Den retspsykiatriske patient er således tilknyttet psykiatrien via en strafferetslig afgørelse, oftest en særforanstaltning (behandlingseller anbringelsesdom) eller kendelse til surrogatfængsling eller mentalobservation. Den retspsykiatriske patientpopulation er gennem en 20-årig periode firedoblet og bestod i 2010 af 2.638 patienter. Af disse blev 331 behandlet på landets otte specialiserede retspsykiatrisk afdelinger, mens de resterende, langt størstedelen, blev behandlet i hovedfunktionsregi, og oftest ambulant. Den retspsykiatriske patientpopulation estimeres forsat at stige og ligeledes gør den specialiserede behandling af retspsykiatriske patienter i regi af de retspsykiatriske specialafdelinger. I 2010 udgjorde de normerede sengepladser på de retspsykiatriske specialafdelinger mere end 10 % af normerede pladser i psykiatrien. Til sammenligning var dette i 2007 under 7 % 1. I Psykiatrien Region Sjælland var der pr. november 2010 379 retspsykiatriske patienter. Heraf blev 20 behandlet på specialiserede retspsykiatriske afsnit, 30 på Sikringsafdelingen, 44 i et specialiseret retspsykiatrisk opsøgende team og de resterende 285 i hovedfunktionsregi. Den retspsykiatriske specialfunktion i Region Sjælland samles i 2014/15 i nyt sygehusbyggeri i Slagelse. Her er der i alt normeret 50 sengepladser, hvilket er en stigning på 150 % i forhold til 2010. Dertil kommer 90 patienter i det Retspsykiatriske Opsøgende Team samt 30 sengepladser på den nationale Sikringsafdeling. På denne nationale specialafdeling er der patienter med dom til anbringelse eller kendelser til mentalobservation, varetægts-/surrogatanbringelse eller farlighedsdekret 2 til Sikringsafdelingen. Udover strafferetspsykiatri hører civilret psykiatri også til det retspsykiatriske område. Civilret psykiatri omhandler civilretlige foranstaltninger så som værgemål (Værgemålsloven) og tvang (Psykiatriloven). I 2010 blev hver femte patient på en psykiatrisk afdeling i Danmark omfattet af én eller flere tvangsbehandlinger 3. I Danmark har der kun været gennemført begrænset retspsykiatrisk forskning, og ofte som enkeltstående projekter udgående fra kliniske afdelinger. Af gennemført forskning (ph.d./disputats afhandlinger) inden for det retspsykiatriske speciale og tilgrænsende områder (kriminalforsorg og civilret) kan nævnes projekter om Frihedsberøvelse i psykiatrien 4, Tvang i psykiatrien 5 6, Skizofrene varetægtsfængslede 7, Va- 1 Danske Regioner (2011). Retspsykiatri - Kvalitet og sikkerhed. Danske Regioner. 2 Farlighedsdekret til Sikringsafdelingen er en civilretlig kendelse. Pr. 27.7.2012 har 17 patienter på Sikringsanstalten denne civilretlige foranstaltning. Disse patienter inkluderes vanligvis ikke i officielle opgørelser over retspsykiatriske patienter. 3 Sundhedsstyrelsen (2011). Anvendelse af tvang i psykiatrien 2010. Sundhedsstyrelsen. 4 Engberg, M. (1994). Frihedsberøvelse I psykiatrien og aspekter ved den nye psykiatrilovs funktion. Ph.d.-afhandling. Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Århus Universitet. 5 Poulsen, P.M. (1997). Tvang i psykiatrien. En undersøgelse af lov nr. 331 af 24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien til belysning af, hvorledes loven har fungeret i praksis. Ph.d.-afhandling. Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet. [1]
retægtsfængslede 8, Psykisk sygdom og vold blandt unge varetægtsfængslede 9, Skizofreni og kriminalitet 10, Transkulturel psykiatri på danske hospitaler 11, Samspillet mellem plejepersonale og patienter i dansk restpsykiatri 12, Kriminelt recidiv blandt mentalundersøgte sædelighedskriminelle 13, Strukturerede kliniske vurdering af voldsrisiko 14, Fysisk aktivitet som behandlingsmetode 15, Metakognition og vrede 16 og Sygepleje på en retspsykiatrisk afdeling 17. Udover denne forskning foreligger der efterhånden en række evalueringer fra diverse myndigheder, som konsekvent angiver behovet for en særlig prioriteret forskningsindsats for at imødekomme rækken af ufordringer, som retspsykiatrien står overfor. Af særlige udfordringer for den retspsykiatriske klinik kan nævnes: stigning i patientgruppen, stigmatisering og marginalisering af patientgruppen, svær psykopatologi og komorbiditet, absenteringer og antisociale adfærdsproblemer, stof- og alkoholmisbrug, kriminalitetsrecidiv (svært forhøjet blandt undergrupper af patientpopulationen) samt manglende viden omkring kriminalitetsforebyggende behandling, og tidlig identificering og behandling af personer i risiko. Ligeledes er der udfordringer indenfor det civilretlige område. Særligt nedbringelse af tvang i psykiatrien og sammenhæng mellem tvangsanvendelser og voldsadfærd er en særlig udfordring. Hver femte person som får kontakt til behandlingspsykiatrien i Danmark er dømt for kriminalitet før første kontakt til psykiatrien 18. Blandt retspsykiatriske patienter alene er dette en til to tredjedele af patienterne 19 20. Forskning indenfor ovennævnte og relaterede områder må vurderes essentielt i arbejdet med tidligt at identificere og forebygge antisocial og voldelig adfærd blandt psykisk syge. 6 Day Poulsen, H. (2000). Coercion in psychiatry: The diagnostic pattern, patients perceived coercion, and validation of the official statistics on involuntary commitments. Ph.d.-afhandling. Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Århus Universitet. 7 Sestoft, D. (1997). Skizofrene varetægtsfængslede. Psykiatrisk anamnese, social baggrund og kriminalitet. Ph.d.-afhandling. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. 8 Andersen, H.S. (2004). Mental health in prison populations. A review - with special emphasis on a study of Danish prisoners on remand. Disputats. Acta Psychiatrica Scandinavica, Supplementum; vol. 110, no. 424. 9 Gosden, P. (2004). Mental disorder and violence among young criminals. A clinical- and registerbased study. Ph.d.-afhandling. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. 10 Munkner, R. (2004). Schizophrenia and Crime. Ph.d.-afhandling. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. 11 Johansen, K.S. (2005). Kultur og psykiatri, en antropologi om transkulturel psykiatri på danske hospitaler. Ph.d.-afhandling. Institut for Antropologi, Københavns Universitet. 12 Jacobsen, C.B. (2006). Paradoksal psykiatri, etnografiske analyser af samspillet mellem plejepersonale og patienter i dansk restpsykiatri. Ph.d.-afhandling. Institut for Antropologi, Københavns Universitet. 13 Bengtson, S. (2008). Kriminelt recidiv blandt mentalundersøgte sædelighedskriminelle: Forekomst og prædiktion. Ph.d.- afhandling. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 14 Pedersen, L. (2009). Assessment of violence risk in mentally disordered offenders - A structured professional judgement approach in mentally disordered offenders. Ph.d.-afhandling. Institut for Psykologi, Københavns Universitet. 15 Toft, J. (2010). Fysisk aktivitet som behandlingsmetode for skizofrene patienter. Ph.d.-afhandling. Institut for Psykologi. Københavns Universitet. 16 Møller, S.B. (2011). Towards a Metacognitive Framewoek on Anger Introducing the Metacognitive Beliefs and anger Processsing (MAP) Scale. Ph.d.-afhandling. Institut for Psykologi, Københavns Universitet. 17 Gildberg, F.A. (2012). Reconstructing Normality. Interactional Characteristics of Forensic Mental Health Nursing. Ph.d.- afhandling. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. 18 Stevens, H., Agerbo, E., Dean, K., Nordentoft, M., Nielsen, P. R., & Mortensen, P. B. (2012). Offending prior to first psychiatric contact: a population-based register study. Psychological Medicine 1-12. 19 Munkner, R., Haastrup, S., Joergensen, T., & Kramp, P. (2003). The temporal relationship between schizophrenia and crime. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 38(7), 347-353. 20 Pedersen, L., Rasmussen, K., Elsass, P., & Hougaard, H. (2010). The importance of early anti-social behaviour among men with a schizophrenia spectrum disorder in a specialist forensic psychiatry hospital unit in Denmark. Criminal Behavior and Mental Health, 20(4), 295-304. [2]
2. Lokal forskningstradition I Afdeling for Retspsykiatri, Region Sjælland, er der gennem de seneste år arbejdet på at fremme den kliniske forskning i afdelingen. Dette bl.a. ved deltagelse i ekstern ph.d.-forskning, en række fuldtids ph.d.-ansættelser, etablering af et retspsykiatrisk kompetencecenter med en forskning/udviklingsafdeling samt ved et udbygget samarbejde med psykiatriens regionale forskningsenhed. Dette efterhånden stabile forskningsfokus samt retspsykiatriens mange udfordringer gør, at afdelingen er moden til en fremtidig markant forskningsprioritering. Dette i tråd med at retspsykiatri er udvalgt som en af Region Sjællands prioriterede forskningsområder. 3. Igangværende ph.d.-forskning indenfor det retspsykiatriske speciale Aktuelt igangværende ph.d.-projekter: Musikterapi med retspsykiatriske patienter opbygning af den terapeutiske relation til kontaktsvage patienter (musikterapeut, MA, Britta Frederiksen) Svær personlighedsfortyrrelse i en mandlig retslig population komorbiditet og variationer (cand.psych.aut. Ida Mailund Mikkelsen) Personlighedsforstyrrelse hos unge kriminelle (cand.psych.aut. Mickey Kongeslev) 21 Deeskalering af akut opkørte situationer. En undersøgelse af deeskalering med henblik på forebyggelse af tvang og vold på psykiatriske afdelinger. Fra evidens til intervention (sygeplejerske, cand.cur. Lene Berring) 22 4. Forskningsplan for 2012-2015 Forskning inden for retspsykiatrien vil omfatte klinisk og epidemiologisk forskning med primært fokus på tidlig opsporing og forebyggelse, psykopatologi, risikovurdering, behandling og effektforskning. Udover ovennævnte ph.d.-projekter er følgende projekter planlagt: Retspsykiatrisk forløbsprojekt. En undersøgelse af alle retspsykiatriske patientforløb (2010-2015). Tidlige pathways og mønstre i kontaktflader til bl.a. psykiatri og kriminalforsorg og herunder mønstre i sygdoms- og kriminalitetsudvikling undersøges. Formålet er at generere viden til at optimere specialiserede behandlingstilbud til at mindske kriminalitet og stigmatisering (seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen og teamleder Pia Bøgh) Sikringen som specialinstitution. En historisk kohorteundersøgelse af Sikringspopulationen (1918-2018), herunder fokus på undergrupper og særlige behandlingstiltag (teamleder Pia Bøgh og overlæge Per Balling) Psykotisk på gerningstidspunktet. En undersøgelse af retspsykiatriske patienters psykotiske symptomer på kriminalitetstidspunktet, sammenhæng mellem diagnose og domstype, og sammenhæng til behandlingsforløb (seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen) Retspsykiatrisk Opsøgende Team som specialiseret behandlingstilbud. En undersøgelse af effekten af Region Sjællands Retspsykiatriske Opsøgende Team som specialiseret behandlingstil- 21 Ph.d.-projektet gennemføres i ungdomspsykiatrien og lukkede institutioner for kriminelle unge 22 Ph.d.-projektet gennemføres i almen- og retspsykiatrien [3]
bud (outcome mål er bl.a. genindlæggelser og kriminalitetsrecidiv)(seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen) Viktimisering. En undersøgelse af retspsykiatriske patienters udsathed for vold og anden offergørelse, herunder sammenhæng mellem offergørelse og voldsadfærd (teamleder Pia Bøgh) Psykopati. En undersøgelse af begrebet psykopati, herunder forskellige operationaliseringer samt prototypeundersøgelser (seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen) Vurdering af voldsrisiko. Validering af strukturerede kliniske risikovurderingsmetoder blandt retspsykiatriske patienter (seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen) Kriminalitetsrecidiv. En 10-årig followup undersøgelse af retspsykiatriske patienters sygdomsforløb og kriminalitetsrecidiv (seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen) Fra risikovurdering til risikoformulering. En undersøgelse af strukturerede kliniske risikovurderingers anvendelse i klinisk praksis og sammenhæng til risikoformulering og risikohåndtering (seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen) Implementering af strukturerede risikovurderinger i dansk retspsykiatri. National undersøgelse af implementering af strukturerede risikovurderinger i Danmark, inkl. implementeringsprocessen (seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen) Mentalobservationer. En undersøgelse af udarbejdelsen af mentalobservationer i Region Sjælland (overlæge Per Balling) Forskningsgruppen tilknyttet Retspsykiatrisk forskning består af forskere og klinikere fra henholdsvis Afdeling for Retspsykiatri og Psykiatrisk Forskningsenhed. Aktuelt består gruppen af ledende overlæge Susanne Møller-Madsen, ledende oversygeplejerske Pia Stranges, overlæge Per Balling, teamleder/ udviklings- og forskningsmedarbejder Pia Bøgh, ph.d.-studerende Britta Frederiksen, ph.d.-studerende Ida Mailund Mikkelsen og seniorforsker, ph.d. Liselotte Pedersen. For at styrke tilknytningen til universiteterne planlægges det fremover at tilknytte kandidatstuderende til enkelte af forskningsprojekterne samt ligeledes at tilknytte lokale forskere til universiteterne via lektorater. Den kliniske forskning skal bidrage til et solidt evidensbaseret beslutningsgrundlag for den retspsykiatriske kliniske praksis, hvorfor samarbejdet mellem forskningen og den kliniske dagligdag kontinuerligt skal styrkes. Det er intentionen, at så mange medarbejdere som muligt skal inspireres til og gives mulighed for at deltage i forskning. Det tilstræbes at flere forskningsprojekter skal gennemføres i samarbejde med nationale og internationale forskere. I tråd med det øgede fokus på forskningen, skal relevante forskningsresultater implementeres systematisk i klinikken og resultater skal formidles både lokalt, nationalt og internationalt. Publikationer 2010-2012 Bo, S., Abu-Akel, A., Kongerslev, M., Haahr, U. H., & Simonsen, E. (2011). Risk factors for violence among patients with schizophrenia. Clinical Psychology Review, 31(5), 711-726. [4]
Forth, A. E., Hansen, S. B., & Kongerslev, M. (in press). Assessment of Psychopathy: The Hare Psychopathy Checklists. In K. Kiehl & W. Sinnot-Armstrong (Eds.) Psychopathy and Law. Oxford University Press. Hansen, S. B. (2012). Schizophrenia and aggression - the role of personality pathology, mentalizing and attachment. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet. Pedersen, L., Kunz, C., Rasmussen, K. & Elsass, P. (2010). Psychopathy as a risk factor for violent recidivism - investigating the Psychopathy Checklist Screening Version (PCL:SV) and the Comprehensive Assessment of Psychopathic Personality (CAPP) in a forensic psychiatric setting. International Journal of Forensic Mental Health, 9, 308-315. Pedersen, L., Rasmussen, K., & Elsass, P. (2010). Risk Assessment: The Value of Structured Professional Judgments. International Journal of Forensic Mental Health, 9(2), 74-81. Pedersen, L., Rasmussen, K., & Elsass, P. (2012). HCR-20 risk assessments as a guide for treating and managing violence risk in a forensic psychiatric setting. Psychology, Crime & Law, 18(8), 733-743. Pedersen, L., Rasmussen, K., Elsass, P., & Hougaard, H. (2010). The importance of early anti-social behaviour among men with a schizophrenia spectrum disorder in a specialist forensic psychiatry hospital unit in Denmark. Criminal Behavior and Mental Health, 20(4), 295-304. Toft, J. (2010). Fysisk aktivitet som behandlingsmetode for skizofrene patienter. Ph.d.-afhandling. Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Articles submitted Bo, S., Forth, A., Kongerslev, M., Haahr, U. H., Pedersen, L., & Simonsen, E. Subtypes of aggression in patients with schizophrenia: The role of personality disorders. Bo, S., Forth, A., Kongerslev, M., Haahr, U. H., Pedersen, L., & Simonsen, E. Subtypes of Aggression in Patients With Schizophrenia: The Role of Psychopathy. Bo, S., Abu-Akel, A., Kongerslev, M., Haahr, U. H., & Simonsen, E. Can dimensional and categorical models of personality pathology predict aggression in patients with schizophrenia? Bo, S., Abu-Akel, A., Kongerslev, M., Haahr, U. H., & Bateman, A. Mentalizing mediates the relationship between psychopathy and type of aggression in schizophrenia. Bo, S., Abu-Akel, A., Bertelsen, P., Kongerslev, M., & Haahr, U. H. Attachment, mentalizing and personality pathology severity in premeditated and impulsive aggression in schizophrenia. Kongerslev, M., Forth, A. E., Bo, S., Buhl-Nielsen, B., & Simonsen, E. Assessment of Psychopathy with the Inventory of Callous-Unemotional Traits in Incarcerated Adolescent Boys: Reliability and Concurrent Validity with the Psychopathy Checklist: Youth Version. Kongerslev, M., Moran, P., Bo, S., & Simonsen, E. Screening for Personality Disorder in Incarcerated Adolescent Boys: Preliminary Validation of an Adolescent Version of the Standardised Assessment of Personality- Abbreviated Scale (SAPAS-AV) (accepted). Kongerslev, M., Rossi, G., Bo, S., Buhl-Nielsen, B., & Simonsen, E. Reliability and Validity of the Danish Version of the Millon Adolescent Clinical Inventory. [5]