Høringssvar til Faxe Kommuneplan 2013 - indsendt af Karise Dialogforum, en uformel sammenslutning af repræsentanter fra følgende foreninger i Karise: Karise/Alslev Menighedsråd (Jan Christensen), Karise Efterskole (Henrik Friis), Karise Håndværker og Borgerforening (Birthe Gradinger), Trafikudvalget på Karise skole (Torben Kapper), Foreningen Karise Højskole (Susanne Holm), Karise Idræts Klub (Nina Nyboe), Forsvarsbrødrene (Kurt Poulsen), KFUMspejderne (Lene Rasmussen), Familie og Samfund (Inge Christoffersen), Visekælderen (Henning Christensen), Grundejerforeningen Præstebjerg (Pia Jensen), SSP lokalgruppe (Lene Bo Pedersen), samt lokalpolitiker Marianne Ørgaard. Karise Dialogforum har med stor interesse hæftet sig ved nedenstående citater i Kommuneplan 2013 (KP13). "Karise skal styrkes og forskønnes som bosætningsby. Karise tilbyder sig med drømmen om boligen i den lille by på landet - til de, der arbejder i den store by. Byens planlægning skal sigte mod at sætte en positiv udvikling på skinner, så Karise kan leve op til sådanne forventninger. Boligprojektet Karise Permatopia er et godt eksempel på at byen har forudsætninger for at gribe og udnytte mulighederne". "Hidtil har boligudbygningen været den planlægningsmæssige hovedopgave i Karise. Imidlertid vil byrådet gerne indgå i en borgerrettet dialog om en fornyelse af den bevarende lokalplan for bymidten og i den sammenhæng se på en samlet områdefornyelsesindsats med henblik på forskønnelse, byomdannelse og nyt, tilpasset byggeri styrkelse af byens hovedstrøg og særkende". (KP13, s. 117) Karise Dialogforum ser dette høringssvar som et bidrag til - og en forventning om - en fortsat dialog med kommunen om Karises udvikling. En vellykket områdefornyelsesindsats kræver som minimum grundighed, god dialog og vilje til at se byen som en helhed. Vi ønsker Karise fortsat skal være en attraktiv bosætningsby, derfor bør tiltag i kommuneplanen sammentænkes med områder, der formelt ligger udenfor kommuneplanens områder. En fortsat dialog bør tage udgangspunkt i helhedsperspektivet og også omfatte disse områder. Særligt tre områder har været et samtaleemne i Karise Dialogforum. De trafikale forhold - specielt med øje på forholdene for de bløde trafikanter og herunder specielt vores børn og unges muligheder for at komme til skole og fritidsaktiviteter på betryggende vis. Det andet emne har lidt mere bredt handlet om forfald og forandring af vores bymidte. Det bør bemærkes at begge områder er vigtige - her og nu - for os borgere i byen, men i allerhøjeste grad også er vigtige i et bosætningsperspektiv. En trafikmæssigt tryg by og en by der ikke signalerer forfald, er naturligvis vigtigt i forhold til at tiltrække nytilflyttere. Det tredje emne er af mere generel og overordnet karakter og kan sammenfattes i sætningen Karise som bosætningsby - ja!
De trafikale forhold: Karise Dialogforum indleverede i 2012 et høringssvar til Faxe Kommunes Trafikhandlingsplan 2013-2016. Siden 2012 har der været en positiv dialog med Center for Teknik og Miljø. En analyse af Skolegade er blevet lavet, fartmålinger er foretaget. Forskellige fysiske tiltag i form af fodgængerfelt og 2-1 vej (to minus en vej) er etableret. Sikkerheden og trygheden er delvis blevet forbedret, men på ingen måde nok. Nye fartmålinger er blevet foretaget, men hastigheden på vores centrale veje er stadig for høj - så høj at alt alt for få børn får lov at færdes alene i trafikken. Der er behov for fortsat fokus og indsats her. Karise er kendetegnet ved et fuldstændigt punkteret stisystem og en udvikling, der aldrig rigtig har haft den sikre skolevej som en prioritet. Bystrukturen i dag giver reelt ikke mulig for etablering af selvstændige stier til de lette trafikanter og ej heller - pga. vejenes ringe bredde - mulighed for etablering af f.eks. cykelbaner. Kommuneplan 2013 omtaler en trafiksanering af Bredgade og Skolegade. Denne trafiksanering kan ikke betegnes som færdig. Trafikhandlingsplanen 2013-2016 påpeger at der bør etableres en cykelbane på Karl af Rises vej. En markering er blevet etableret, men kan ikke - ej heller i forhold til Vejdirektoratets retningslinjer - betegnes som en cykelbane og bliver ej heller brugt som sådan. De trafikale forhold ændres naturligvis, når handelsmønstrene ændres. Når mere og mere handel flyttes fra den gamle handelsgade Bredgade til Superbrugsen på byens kant har dette både indflydelse på vejene omkring Superbrugsen, men i høj grad også indflydelse på den trafikale adfærd på Bredgade. Et aktivt handelsliv på Bredgade skaber et element af selvregulering, der virker fartdæmpende. I starten af Skolegade, hvor Karise Bager lå indtil efteråret 2013 opleves dette tydeligt. I et planlægningsperspektiv er denne registrering vigtig. Hvis ambitionerne i Kommuneplan 2013 omkring etablering af sikre og trygge forbindelser for de lette trafikanter skal kunne realiseres i Karise, bør der muligvis tænkes i andre baner. At omdanne en hel byzone til en 40 km/t zone har været succesfuldt i andre byer. Byen Vindinge, syd for Roskilde, der på mange områder minder om Karise, har f.eks. valgt denne løsning. Ud over en gevinst i forhold til trafiksikkerheden vil et sådant tiltag også sende et klart og positivt signal omkring prioriteringer - til eventuelle nytilflyttere, specielt børnefamilier. Forfald og forandring af vores bymidte. En flytning og lukning af handelslivet fra den traditionelle hovedgade skaber nye forhold i den gamle bymidte, præcis som i mange andre byer. Hvidbogen "Stationsbyer i dag", udgivet af Realdania, peger på at ændringen af vores handels- og indkøbsmønstre omdanner mange byer til punktuelle byer, hvilket passer overraskende præcist på Karise. Hovedgaden mister sin betydning eller bliver et punkt på samme niveau som mange andre punkter. I dag er byen en bevægelse mellem f.eks. fritid, indkøb, børneinstitutioner og bolig - punkter spredt ud over hele byen. I 2014 møder Kariseborgerne hinanden i Superbrugsen, i Fakta, i idrætshallen, i børneinstitutionerne, i skolen - men naturligvis også, dog sjældnere og sjældnere, på byens hovedgade Bredgade. I slutningen af 90'erne blev den mest forretningstætte del af Bredgade renoveret - med bl.a. parkeringslommer, plantning af træer og nye gadelamper. I dag fremstår renoveringen stadig som
vellykket - æstetisk set - men med et forretningsliv, der stadig er udfordret. Nye butikker er kommet til, men flere er lukket. Både i forhold til det tilbageværende forretningsliv og i forhold til Bredgade er det konstruktivt at betragte området som værende under omstrukturering og ikke som værende under afvikling. Adskillige nedlagte butikker er med held blevet omdannet til boliger - også i forhold til bybilledet. Bredgade 3 er et eksempel på dette. Et større fokus på omdannelse af forretninger til beboelse er muligvis et meget solidt initiativ til både at skabe gode forhold for de tilbageværende forretninger på Bredgade, men også en af flere veje til at skabe et område, der ikke ender som tomt, forfaldent og belastet. Den første del af Bredgade, Skolegade og Stationsområdet er stadig at sammenligne med byens ansigt. Karise Dialogforum har sikret sig, at de forskellige ejere af slidte ejendomme og bygninger er orienteret om muligheden for at søge Landsbypuljen 2014. Udfordringerne omkring bygninger, der forfalder eller over tid mister sine arkitektoniske kvaliteter - selvom det er bygninger der eksempelvis er vigtige som en del af byens historie og kulturmiljø - er vi naturligvis bekendte med. Ligeledes er vi bekendte med de meget begrænsede muligheder, der er for at kommunen kan gribe ind. Netop derfor er det vigtigt at kigge på en helhedsstrategi og plan for området, da de rigtige tiltag - af forskønnelses- eller planlægningsmæssig karakter vil kunne være motiverende for ejernes vilje til at værdiforøge deres ejendomme eller grunde. Karise Dialogforum har overvejet adskillige modeller og initiativer til at give bymidten et løft. Som et eksempel kan nævnes forestillingen om en Alléby, hvor der plantes træer langs byens store veje, Søndergade, Skolegade, Karl af Risesvej og Bredgade. Et sådant forslag vil både kunne samle byen rent fysisk og æstetisk og bevirke at fokus i bybilledet ville ligge et andet sted. En Alléby ville kunne være Karises nye ansigt. Idéen om en Alléby er flatterende, da det langt hen af vejen udelukkende er et mellemværende mellem borgerne, kommunen og evt. Vejdirektoratet. Samtidig har det en karakter, som vil kunne samle byens borgere og skabe fælles engagement. Træer er ikke dyre, så længe de købes små og flere modeller til at holde udgifterne nede er tilstede. Mange forslag i den gældende lokalplan fra 1996 for Karise bymidte - er flyttet med over i KP13. Adskillige forslag er i dag uaktuelle - eksempelvis planerne omkring et "ungdomshus" i det gamle pakhus. Pakhuset er mere end nedrivnings modent og Karise har fået en ungdomsklub med ganske flotte faciliteter. En ny lokalplan er tiltrængt. Karise som bosætningsby, ja! Karise Dialogforum bakker op om grundpræmissen, at Karises potentiale overvejende ligger som bosætningsby. Mange faktorer spiller ind, hvis byen skal kunne imødekomme de krav en moderne pendlerfamilie stiller i dag og i morgen:
Er det muligt at nå på arbejde på dagholdet som ansat på Køge Sygehus, hvis man har børn, der skal afleveres i institution eller dagpleje og man derefter skal tage tog og bus på arbejde? Svaret er nej, på trods af rigtig gode tog- og busforbindelser. Åbningstiderne hos dagplejerne, i Børnehuset og i SFO'en tillader ikke at børnene afleveres i tide til at man kan nå på arbejde. I forhold til det kommende Supersygehus i Køge og Køge Station Nord - samt forhåbentlig forbedrede betingelser for Københavnerpendlerne, der starter deres rejse på Østbanen tager vi det som en selvfølge, at der i Faxe Kommune er stort fokus - i de forskellige samarbejdsorganer, som Kommunen sidder i - på at sikre gode trafikale forbindelser og minimale fysiske afstande ved skift på Køge station Nord. Hvordan er mulighederne for nyudstykninger og alternativbosætning? Er der byggegrunde nok om 5 år? Karise Dialogforum er i løbende dialog med initiativtagerne til økolandsbyen Karise Permatopia og ser overordentligt positivt på projektet. At man i KP13 i afsnittet om bosætning og fremtidig boligudbygning prioriterer Karise Permatopia særdeles højt i et kommunalt perspektiv ser vi ligeledes som overordentlig positivt. Karise Permatopia har potentialet til at løfte Karise og åbner op for udviklingsmæssigt helt nye perspektiver. I forhold til byens andet udstykningsområde - området nord for Karise bæk og Nørrebro - som i øvrigt også er prioriteret højt - ser vi dog gerne, at der allerede nu bliver taget initiativ til konkret dialog med ejeren om køb med henblik på udstykning og byggemodning. I forhold til grundpriserne og et - forhåbentligt kommende - økonomisk opsving må tidspunktet være gunstigt. Det bør bemærkes at den såkaldte restrummelighed - eller mængden af planlagte udstykningsmuligheder kan vise sig at være alt for lille, hvis Karise Permatopia bliver udskudt eller viser sig at være urealiserbart. Karise Dialogforum finder i øvrigt at placeringen af udstykningsområdet er særdeles fornuftigt med mulighed for gode stisystemer til skole og idrætsfaciliteter, og Karise Dialogforum har noteret sig, at der ved en udstykning er stor opmærksomhed på at skabe rekreative områder langs åen. Kan Karise imødekomme de ønsker og forventninger, der må være til et aktivt motionsliv? Ikke i dag, hvor kapaciteten i vores idrætshal er for lille og mulighederne for begrænsede - specielt i retning af nye og mere moderne idræts og motionsformer. Karise Idræts Klubs projekt til en haludvidelse, blandt andet med mulighed for individuelle motionsformer, der ofte passer bedre ind i pendlernes hverdag, er et skridt i den rigtige retning. Vi har noteret os at halprojekter, i andre dele af kommunen er med i KP13, uden at haludvidelsen for Karise Idrætshal er nævnt. Dette må naturligvis være en fejl.
Er der lavet en samlet plan og strategi for at profilere Karise, så den står skarpt, som en attraktiv bosætningsby? Nej ikke endnu.. KIRKEBY STATIONSBY ALLÉBY Karise i går, i dag og i morgen På vegne af Karise Dialogforum Torben Kapper Banevej 3 4653 Karise