Offentlig-private bymidtesamarbejder Drammen, Hurum, Lier og Svelvik Kommune i København 1/2 2016 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Lyngby tbjn@cowi.dk / 4160 4028 1
Om COWI Mere end 6000 ansatte i hele verden 360 graders rådgivningsvirksomhed Byudvikling, planlægning Management Jernbaner, veje, tunneler mv. 2
Om mig selv Cand.mag. i tysk og samfundsfag 2005-06: 11Design, byudvikling 2007-12: byrejsen.dk, studieture for danske og norske grupper (Statsbygg, Porsgrunn Kommune m.fl.); analyser 2013-: COWI A/S. Specialist i Sentrumsutvikling: Analyser, rådgivning 2015: Besøg i mere end 50 bymidter 3
"Opgaver" for en by, der vil lykkes Vision, der motiverer Dialog og samarbejde, mellem aktørerne og med kommunen Ildsjæle, der trækker og et bredere bagland Udvikling med udgangspunkt i egne styrker Gode udviklingsprojekter og evnen til at skaffe finansiering til dem Synliggørelse/markedsføring af byens kvaliteter/tilbud 4
Tre cases: Esbjerg, Herning og Ringe 5
Case 1: Esbjerg Bymidtesamarbejde 6
Esbjerg 72.000 indbyggere, DK s 5. største by Esbjerg Bymidtesamarbejde Etableret 1995 som forsøgsprojekt ift. "urban Governance"; var en succes og blev gjort permanent I 2007 udvidet til nabobyerne Ribe og Bramming Eneste danske eksempel på kontinuerlig, langvarig privat medfinansiering af anlægsprojekter 7
Formålet med bymidtesamarbejdet At fremme dialog og samarbejde mellem bymidternes parter At udvikle og gennemføre konkrete projekter, der styrker bymidterne At skabe samfinansiering mellem de private og offentlige parter At styrke kommunens konkurrenceevne At styrke sammenhængskraften i den nye kommune 8
Medlemmer: 40-50 nøglepersoner i bymidten Politik Forvaltning Grundejere Lejetagere i mindre omfang (banker, hoteller, restauranter) Cityforening Politi Lokale medier mv. 9
Mødetakt Hvert bymidtesamarbejde mødes tre gange om året Der er to fællesmøder, hvor alle tre bymidtesamarbejder deltagere Kommunen er sekretær og står for indkaldelser, referat mv. 10
Projekter koordineres og midler puljes "Som et vigtigt element arbejdes med privat medfinansiering af de konkrete projekter. Ved at supplere med midler fra private bygningsejere, fonde mv. er det muligt at gennemføre projekter hurtigere og med et forbedret indhold." Kommunen Lokale fonde Realdania og andre ikke-lokale fonde Ministerielle forsøgsmidler Grundejere (3-4 store lokale grundejere; lejlighedsvis også boligselskaber) Lejetagere i mindre omfang (banker, hoteller, restauranter) 11
Privat medfinansiering: sådan foregår det Der dannes projektgrupper for alle projekter Privat aktør altid for bordenden De private medlemmer i gruppen skaffer tilsagn fra de private Kommunen står for det praktiske med at opkræve 12
Eksempel: Restaurantgaden i Esbjerg Renovering af Skolegade, Esbjergs restaurantgade Kommunen gav 4,5 mio DKK, private aktører gav 1,2 mio kr. En grundejer betalte 100.000 DKK til projektet. Den dag, det var færdigt, var hans ejendom 500.000 kr. mere værd Her lykkes det altså på frivillig basis at realisere nogle af tankerne bag BID Der ER free riders, men det lever man så med. 13
Styregruppe Formand Tony Nissen, 37 år hos boligselskabet Ungdomsbo, pensioneret 2012 Næstformand: Borgmester (ordførende) Johnny Søttrup 14
Bymidtesamarbejdet evalueres hvert 4 år Altid meget positivt, stor tilfredshed Eneste ønske: at der kommunikeres mere til offentligheden om succeserne 15
Hvad er hemmeligheden? Tillid og tætte netværk mellem byrådet og de øvrige aktører i byen Byrådets partier bakker 100% op, bruger aldrig projekterne i politiske magtspil Under det hele ligger en fælles opfattelse af at være langt fra magtens centrum København og en vished om, at man er nødt til at stå sammen, hvis man vil klare sig 16
Case 2: Ringe Byforum 17
Ringe 5700 indbyggere Faaborg-Midtfyn Kommune Uden for vækstområderne Placeret mellem Odense og Svendborg 20-25 km fra hver 18
Ringe Byforum Oprettet 2003 Uformelt dialogforum mellem kommunen og borgerne. Formål: Sammen skabe den gode by Ca. 35 medlemmer bredt sammensat intet kontingent 2 årlige temamøder for denne kreds Koordinationsgruppe 8 medlemmer; mødes ca. hver 2. måned; kommunens løbende dialogpartner Kommunen forelægger ideer/planer inden vedtagelse Borgmesteroplæg på julemødet i den brede kreds Byforum sætter også gang i mange egne projekter Årligt tilskud fra kommunen ca. 36.000 kr.; Sekretariatsbistand til refererater, indkaldelser mv. 19
Eksempler på Byforum-projekt: Tilflytterforum Har været aktiv/drivende i mange projekter, fx Tilflytterforum 20
Har ikke egen hjemmeside, men nævnes på "Rundtomringe" 21
22
Byforum er en brik i Imagegruppen Imagegruppen er paraply for fire foreninger: Byforum Handelsstandsforeningen Midtfyns Erhvervsforening Håndværker- og Industriforeningen. Imagegruppen består af 8 personer: De fire formænd for foreningerne + én mere fra hver forening. Mødes ca. hver anden måned efter behov. "Her bliver vi enige om de store perspektiver i byen, bl.a. byudviklingen" Samlet set: Stærke netværk, stor aktivitet og stor udviklingskraft i Ringe. 23
Læs mere om Ringe Ringe har en smuk bymidte med en stærk detailhandel trods sine kun 5700 indbyggere Man har "gjort det rigtige" i Ringe Læs hele historien om byudviklingen i Ringe siden 1990 i denne nye publikation (MBBL, 2015) http://mbbl.dk/publikationer/inspira tion-til-udvikling-af-danskekoebstaeder 24
Case 3: Herning 25
Herning 48.000 indbyggere Drive og iværksætterånd; Danmarks "amerikanske by" Bliver normalt nr. 1 eller 2 i konkurrencen "Danmarks bedste erhvervskommune" Svært ved at fastholde de unge og veluddannede (stadig?) 26
Herning proces 2006-2012 2006: Interviews med 29 nøglepersoner, analyse, forslag til vision/indsatser, politisk stillingtagen 2007: Bredere borgerinddragelse 2007: Ekspertworkshop og idekonkurrence om udvikling af bymidten 2007- : Fysiske forbedringer i bymidten. Kommunen investere hvert år millioner af kroner i byrum mv. 2011: Strategiplan: kommunen skubber til private aktører 2012: Lars Krarups Tipunktsplan med inddragelse af ambassadører (nøglepersoner) betingelse: Privat medfinansiering af bymidteudviklingen
Herning privat medfinansiering af aktiviteter i bymidten 2012: Borgmesteren ønsker privat medfinansiering til udvikling af bymidten Flere modeller var i spil 1. Betalingsparkering i bymidten (provenu: 5 mio kr.) 2. Facadeafgift (provenu: 4,2 mio kr.) Begge forslag udløste protester. Løsning: 3. Grundejere og erhvervsdrivende melder sig ind i Cityforeningen (Provenu: 3 mio. kr. til events oven i de 1,8 mio kr., City-foreningen har i driftsmidler/år) 28
Borgmesterens tipunktsplan 2012: Den tredje vej for bymidten 1. Den tredje vej er forudsætningen (private medfinansierer) 2. Brug byen (hjemmeside, bymidtekoordinator) 3. Flere skal bo i centrum (unge, højhuspolitik) 4. Der skal se ordentligt ud (belægning, vedligeholdelse, renholdelse, tomme butikker, tryghed) 5. Brunchkultur (man skal kunne spise brunch i bymidten) 6. Vi vil informere digitalt (synliggøre de tilbud, der reelt er) 7. Fire stjerner til Herning Midtby (et hotel mere) 8. To spændende muligheder i City (nyt bycenter; retsbygningen) 9. Vinden kan vi ikke gøre noget ved eller kan vi? (læmuligheder) 10. Det er ikke altid, solen skinner (fleksibel overdækning) Der er dannet arbejdsgrupper om alle punkterne med repræsentanter for forvaltning/erhvervsliv 29
Resultater af 10-punkts planen (2013) Efterfølgende steg medlemstallet i Cityforeningen til over 90% af grundejere og lejetagere Herning Kommune ansatte selv en bymidtekoordinator med et budget på 1 mio kr. årligt Ovenstående medførte vækst i aktiviteterne og et positivt skred i udviklingen af bymidten 10-punktsplanen er under virkeliggørelse, fx brunchkultur 30
Læring af casen 1. Bymidten er vigtig som konkurrenceparameter 2. Kommunen skal tage et ansvar for byens og bymidtens udvikling, der rækker ud over de kommunale kerneopgaver. 3. Markedet tager tit fejl, f.eks. opdager cafeerne i bymidten ikke af sig selv, at der efterspørgsel efter søndagsbrunch. 31 4. De tætte netværk mellem aktørerne i byen har gjort, at kommunen har kunnet lægge pres på de andre aktører. Man kender hinanden og har en tradition for at handle sammen. 5. Det tog tid og krævede flere omveje at finde frem til den rigtige model. Det viser, at vedholdenhed er vigtig. 6. En samlet plan for bymidten i ti punkter kan være et godt og konkret redskab, når de rigtige kræfter står bag.
Tak for jeres opmærksomhed! tbjn@cowi.dk 4160 4028 32. HANDELSLIVETS STYRKE OG STRATEGIER FOR REVITALISERING AF BYMIDTERNE