Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012

2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder i små og mellemstore virksomheder med under 100 ansatte. Det gælder dog ikke for de højtuddannede, som i overvejende grad arbejder i de større virksomheder. Denne analyse viser, at virksomheder som har højtuddannede ansat udvikler sig bedre hvad angår beskæftigelse og produktivitet, end virksomheder, som ikke har højtuddannede ansat. I særligt grad oplever virksomheder, som ansætter den første højtuddannede en relativ stor fremgang i beskæftigelse. Der blev i perioden 2001 2008 ansat 7.117 højtuddannede i virksomheder, som ikke havde højtuddannede ansat i 2001. Blandt disse virksomheder oplevede de små og mellemstore virksomheder en vækst på 7,9 person pr. virksomhed. Øvrige små og mellemstore virksomheder uden højtuddannede havde i samme periode blot en gennemsnitlig vækst på 1,7 person pr. virksomhed. Selvom andelen af virksomheder, som har højtuddannede ansat er stigende, er det dag kun 17 pct. af de private virksomheder, som har en eller flere højtuddannede. Blandt de små virksomheder med under 10 ansatte er det kun hver tiende, der har højtuddannet arbejdskraft. Det samlede beskæftigelsesmæssige potentiale er derfor stort, hvis det kan lykkes for flere virksomheder, at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Anbefalinger Højtuddannet arbejdskraft har en stor og positiv effekt for især de små og mellemstore virksomheder. Det er derfor oplagt at fokusere på tiltag, der kan fremme virksomhedernes brug af højtuddannet arbejdskraft. Ingeniørforeningen har to konkrete forslag hertil: Styrkelse og fremtidssikring af eksisterende videnpilotordning. Virksomhederne efterspørger videnpilotordningen i langt større grad end den eksisterende pulje kan dække. Ingeniørforeningen anbefaler desuden, at diplomingeniører hurtigst muligt igen omfattes af ordningen. Videreuddannelse af håndværkere og teknikkere. Ingeniørforeningen foreslår, at det oprettes et antal stipendier til håndværkere, der ønsker at videreuddanne sig til ingeniører. Ordningen kan fungere på samme måde som erhvervs ph.d. ordningen, hvorved de pågældende personer er i sideløbende beskæftigelse i en virksomhed. Der afsættes midler til at ca. 100 personer årligt kan få stipendiet.

Højtuddannedes værdi for virksomheder 3 Værdien af at ansætte højtuddannede Ingeniørforeningen gennemførte i 2004 en analyse af højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder. En af konklusionerne fra dengang var, at det i høj grad kan betale sig for de små og mellemstore virksomheder at ansætte akademikere. (Kilde: Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder, Rambøll Management, 2004). Især virksomheder som ansætter deres første akademiker udvikler sig efterfølgende mere positivt end sammenlignelige virksomheder, der fortsætter deres drift uden højtuddannet arbejdskraft. Den populære udlægning af analysen blev sidenhen formuleret som at én ingeniør giver arbejde til fem smede. Ikke fordi der skulle fem smede til at rydde op efter én ingeniør, men fordi virksomheder som ansatte deres første højtuddannede medarbejder i gennemsnit havde en vækst på 5,5 medarbejdere i perioden (1995 2001). Denne vækst skal sammenlignes med, at virksomheder som fortsatte uden højtuddannede medarbejdere i gennemsnit kun øgede antal ansatte med 0,4 medarbejdere. Ingeniørforeningen har nu ajourført analysen med nye data og udvidet fokus til også at omfatte større danske virksomheder. Nærværende analyse belyser således højtuddannedes værdi for danske virksomheder. Analysen er metodisk tilpasset så den er sammenlignelig med den tidligere analyse og nu samlet set dækker en periode på 13 år (1995 2008). Virksomheder som har højtuddannede medarbejdere ansat forventes at have en højere vækst, end virksomheder uden højuddannet arbejdskraft. Især virksomheder som ansætter deres første højtuddannede medarbejder forventes at opnå relativt set høj vækst. De forventende effekter ved ansættelse af højtuddannet arbejdskraft er illustreret i figuren herunder, som også viser de tre virksomhedsmæssige udviklingsforløb, som der er fokus på i analysen. Figur 1: Effekt ved ansættelse af højtuddannet arbejdskraft, illustration Værdiskabelse/Vækst år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 Har højt uddannet ansat Har ikke højt uddannet ansat Virksomhed der ansætter højt uddannet

4 Når højtuddannedes bidrag til virksomhedernes vækst forventes at være relativt stort, skyldes det at de højtuddannede har kompetencer vedrørende følgende forhold: Tilføre af ny viden, som virksomheden ikke har kendskab til i dag, men som kan have stor økonomisk betydning for den enkelte virksomhed. Problemet er ofte, at virksomheder ikke har kendskab til den pågældende viden. Et problem, som højtuddannede bl.a. kan være behjælpelig med at løse og som i sidste ende kan have økonomisk betydning for den enkelte virksomhed. Der er tale om institutioner, som ofte ligger inde med uudnyttet viden, som kan anvendes kommercielt. Netværk og kendskab til vidensinstitutioner, universiteter og offentlige myndigheder. Herunder muligheder for bistand og kendskab til konkrete vækstfremmende initiativer. Kendskab og erfaring med nye metoder og teknikker til problemløsning og måder at anskue virksomhedens udfordringer på. Den højtuddannedes kompetencer vil samlet set løfte virksomhedens eksisterende kompetenceniveau. Innovation. Produktudvikling og mere effektiv tilrettelæggelse af eksisterende produktion. Virksomhedernes udviklingsveje Analysen af de højtuddannedes betydning for virksomhedernes udvikling er afgrænset til virksomheder, som er etableret før 2001 og fortsat er i drift i 2008. Virksomhedernes udvikling er i denne sammenhæng målt som vækst i beskæftigelse og værdiskabelse. Følgende tabel 1 viser hvordan udviklingen har været i antal virksomheder og ansatte for de tre typer af virksomheder. Tabel 1: Udvikling i antal virksomheder og ansatte 2001 2008 Ansatte Virksomhedstype Antal virksomheder Ansatte i alt Heraf Heraf øvrige Ingeniører højtuddannede Virksomheder der har højtuddannede 8.056 744.264 42.021 51.030 Virksomheder der ansætter deres første højtuddannede i perioden 4.104 140.255 1.935 5.182 Virksomheder uden højtuddannede 41.145 349.324 - - I alt 53.305 1.233.843 43.956 56.212 Anm.: Antal er i 2008. Kun virksomheder som eksisterer i både 2001 og 2008 indgår. Der er samlet set 4.104 virksomheder, som i perioden 2001 2008 har ansat deres første højtuddannede. Disse virksomheder udgør 7,7 pct. af samtlige privat virksomheder. De nyansatte højtuddannede fordeler sig med 1.935 ingeniører og 5.182 øvrige højtuddannede. I alt 7.117 personer.

Højtuddannedes værdi for virksomheder 5 Tabel 2 herunder viser, for alle typer virksomheder, den beskæftigelsesmæssige udvikling i perioderne 1995 2001 og 2001 2008. Størrelsesmæssigt er virksomhederne inddelt i følgende tre grupper: SMV: SVH: Øvrige: Små og mellemstore virksomheder, som har under 100 ansatte ved start og slut i den studerede periode. Store virksomheder som har 100 ansatte eller derover ved start og slut i den studerede periode. Omfatter virksomheder, der i den studerede periode går fra at være SMV til at være stor virksomhed, og virksomheder, som går fra at være stor til SMV. Denne afgrænsning er valgt for at sikre, at grupperne bliver så homogene som muligt og dermed undgå at enkelte virksomheder påvirker resultaterne betydeligt. Konklusionerne for væksten i SMVʹer er dermed potentielt underestimerede, da denne opgørelsesmetode lægger en naturlig grænse for væksten. SMVʹer, som vækster markant medtages ikke i opgørelsen af SMVʹer, men under øvrige virksomheder. Konklusionerne for de store virksomheder er på den anden side potentielt overestimerede, da store virksomheder med en markant negativ vækst er at finde i gruppen af øvrige virksomheder. Tabel 2: Absolut udvikling af antal ansatte og virksomheder i perioden 1995 2001 og 2001 2008 fordelt på virksomhedsstørrelse Virksomheder der Virksomheder der Virksomheder uden har højtuddannede ansætter deres første højtuddannede I alt højtuddannede i perioden Virksomhed 1995-2001 2001-2008 1995-2001 2001-2008 1995-2001 2001-2008 1995-2001 2001-2008 SMV SVH Virksomheder 6.238 6.572 2.674 3.797 52.100 40.998 61.012 51.367 Ansatte, vækst 12.013 27.380 14.550 29.859 17.336 71.436 43.899 128.675 Vækst pr. virk. 1,9 4,2 5,4 7,9 0,3 1,7 0,7 2,5 Virksomheder 806 912 56 64 40 33 902 1.009 Ansatte, vækst 43.780 123.177 3.280 10.627 602 2.120 47.662 135.924 Vækst pr. virk. 54,3 135,1 58,6 166,0 15,1 64,2 52,8 134,7 ØVRIGE I ALT Virksomheder 405 572 99 243 101 114 605 929 Ansatte, vækst 13.498 29.323 10.768 28.466 3.022 5.975 27.288 63.764 Vækst pr. virk. 33,3 51,3 108,8 117,1 29,9 52,4 45,1 68,6 Virksomheder 7.449 8.056 2.829 4.104 52.241 41.145 62.519 53.305 Ansatte, vækst 69.291 179.880 28.598 68.952 20.960 79.531 118.849 328.363 Vækst pr. virk. 9,3 22,3 10,1 16,8 0,4 1,9 1,9 6,2 Anm.: Antal virksomheder er antal ved periodens slutår.

6 Af de 4.104 virksomheder som ansatte deres første højtuddannede i perioden 2001 2008 er 93 pct. (3.797) i kategorien af små og mellemstore virksomheder med under 100 ansatte. Disse virksomheder har samlet set øget antal ansatte med 29.859 personer. Gennemsnitligt set svarer det til en vækst på 7,9 person i hver virksomhed. I den forudgående periode fra 1995 2001 var den gennemsnitlige vækst på 5,4 (hvilket også var hovedkonklusionen fra analyse af Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder, Rambøll Management, 2004). Man skal dog her være opmærksom på, at den studerede periode 1995 2001 omfatter 6 år, mens perioden 2001 2008 dækker 7 år. Det er for begge perioder overordnet set interessant, at de øvrige SMV er har haft en betydelig lavere gennemsnitlig vækst i antal ansatte. SMV er som i forvejen havde højtuddannede ansat, har fra 2001 2008 gennemsnitligt øget deres beskæftigelse med 4,2 person pr. virksomhed. SMV er som fra 2001 2008 fortsat er uden højtuddannede, har øget antal ansatte med gennemsnitligt 1,7 person pr. virksomhed. Også blandt de store virksomheder og blandt gruppen af øvrige virksomheder kan det konstateres, at den gennemsnitlige vækst i antal ansatte pr. virksomhed, er betydelig højere i virksomheder, der har ansat deres første højtuddannede medarbejder. Det kan også konstateres, at virksomheder med højtuddannet arbejdskraft generelt har en højere vækst i antal ansatte end virksomheder uden højtuddannede. Beskæftigelseseffekt fordelt på uddannelsesgrupper Når en virksomhed ansætter den første højtuddannede vil den beskæftigelsesmæssige effekt især være positiv overfor gruppen af ikke højtuddannede. For de mindre og mellemstore virksomheder kan man lidt forsimplet sige, at for hver højtuddannet virksomheden ansætter, bliver der ansat yderligere godt 4 ikke højtuddannede personer. 1 Tabellen herunder viser den gennemsnitlige vækst i antal ansatte pr. virksomhed fordelt på uddannelsesgrupper. 1 [For smv er er den gennemsnitlige vækst pr. virksomhed i 2001-2008 på 7,9 person. Heraf er 1,5 højtuddannet - fordelt på 0,4 ingeniør og 1,1 øvrig højtuddannet, og 6,4 ikke-højtuddannet. For hver højtuddannet svarer det til 4,2 ikke-højtuddannet (6,5/1,5)].

Højtuddannedes værdi for virksomheder 7 Tabel 3: Gennemsnitlig vækst i antal ansatte pr. virksomhed i perioden 1995 2001 og 2001 2008 fordelt på uddannelsesgrupper Virksomheder der har Virksomheder uden Virksomheder der højtuddannede højtuddannede ansætter deres første højtuddannede i perioden Virksomhed og udd. 1995-2001 2001-2008 1995-2001 2001-2008 1995-2001 2001-2008 SMV SVH Ingeniører 0,2 0,3 0,5 0,4 0 0 Øvrige højtuddan. 0,3 0,6 0,9 1,1 0 0 Ikke-højtuddannede 1,5 3,3 4,1 6,4 0,3 1,7 I alt 1,9 4,2 5,4 7,9 0,3 1,7 Ingeniører 3,4 10,2 0,8 1,1 0 0 Øvrige højtuddan. 5,2 18,1 1,2 2,9 0 0 Ikke-højtuddannede 45,7 106,8 56,5 162,1 15,1 64,2 ØVRIGE I alt 54,3 135,1 58,6 166,0 15,1 64,2 Ingeniører 5,0 2,7 2,0 1,0 0 0 Øvrige højtuddan. 3,0 6,2 2,6 3,9 0 0 Ikke-højtuddannede 25,4 42,4 104,1 112,3 29,9 52,4 I alt 33,3 51,3 108,8 117,1 29,9 52,4 Anm.: Ingeniører omfatter alle ingeniører inkl. diplomingeniører. Øvrige højtuddannede omfatter personer med lang videregående uddannelse. Ikke højtuddannede er alle øvrige ansatte. Effekt på produktivitet Virksomheder, der enten har eller ansætter den første højtuddannede, har en højere produktivitet, end virksomheder uden højtuddannet arbejdskraft. Det gælder både for små og mellemstore virksomheder samt store virksomheder. Tabellen herunder viser virksomhedernes gennemsnitlige produktivitet opgjort som værditilvæksten pr. beskæftiget i virksomheden. Tabel 4: Virksomhedernes produktivitet i 2008 (værditilvækst pr. beskæftiget) Virksomheder der har højtuddannede Virksomheder der ansætter deres første højtuddannede i perioden Virksomheder uden højtuddannede Små og mellemstore virksomheder (SMV) 533.321 422.089 411.153 Store virksomheder (SVH) 509.337 333.075 283.871 Anm.: Oplysninger om værditilvækst stammer fra Danmark Statistiks ʺGenerelle firmastatistikʺ, hvor der ikke findes oplysninger på samtlige virksomheder, som indgår i analyse og tabeller vedrørende antal ansatte. Der er produktivitetsoplysninger for ca. 75 pct. af SMV og 95 pct. af SVH.

8 Potentiale for virksomheder uden højtuddannede medarbejdere De højtuddannede udgør kun en beskeden del af samtlige ansatte i den private sektor. 7,2 pct. af alle ansatte er højtuddannede. Det svarer til 112.111 personer ud af samlet privat arbejdsstyrke på godt 1,5 mio. personer i 2008. Det er også kun en beskeden del af de private virksomheder, som benytter højtuddannet arbejdskraft. 17,4 pct., svarende til 14.720 af de i alt 84.485 private virksomheder har en eller flere højtuddannede ansat. Selvom de højtuddannede fortrinsvis er ansat i større virksomheder, er ca. 30 pct. af de højtuddannede ansat i små og mellemstore virksomheder med under 100 ansatte (33.984 / 112.111). Tabel 5: Antal virksomheder, ansatte og andel af højtuddannede i den private sektor (2008) Antal som Antal som Andel som Virksomhedsstørrelse har/er ikke har/er har/er Antal højtuddannede højtuddannede højtuddannede VIRKSOMHEDER I ALT 84.485 14.720 69.765 17,4 % SMV (under 100 ansatte) 82.541 12.959 69.582 15,7 % SVH (over 100 ansatte) 1.944 1.761 183 90,6 % ANSATTE I ALT 1.547.255 112.111 1.435.144 7,2 % SMV (under 100 ansatte) 739.457 33.984 705.473 4,6 % SVH (over 100 ansatte) 807.798 78.127 729.671 9,7 % Selvom der i dag er flere virksomheder, end tidligere, som har højtuddannede ansat, er det stadig et betydeligt potentiale for anvendelse af højtuddannet arbejdskraft især i de små og mellemstore virksomheder. 15,7 pct. af SMV erne har i dag højtuddannet arbejdskraft ansat. I 2001 var det 13,0 pct. og i 1995 var det 11,1 pct. af SMV erne, som havde højtuddannet arbejdskraft ansat (Kilde: RM, Registeranalyse, delrapport 2004, tabel 2 5). Tabel 6: Andel af virksomheder med højtuddannet arbejdskraft, fordelt på virksomhedsstørrelse (2008) Andel virksomheder med højtuddannede Antal virksomheder i alt 1-9 ansatte 10 % 61.709 10-49 ansatte 30 % 18.553 50-99 ansatte 65 % 2.292 100-249 ansatte 87 % 1.261 250 (+) ansatte 98 % 688 Alle virksomheder 17 % 84.503 De små og mellemstore virksomhederne omfatter virksomheder med under 100 ansatte. Skelnes der mere detaljeret mellem små og mellemstore virksomheder, er det tydligt, at kun de færreste helt små virksomheder har højtuddannede ansat.

Højtuddannedes værdi for virksomheder 9 Når virksomhederne har mere end 50 ansatte sker der en markant stigning i, hvor mange virksomheder der har højtuddannet arbejdskraft. 65 pct. af virksomheder med 50 99 ansatte har en eller flere højtuddannede ansat, mens under halvt så mange (30 pct.) af virksomhederne med 10 49 ansatte har højtuddannede ansat. Potentiale Det beskæftigelsesmæssige potentiale er især stort for de mindre og mellemstore virksomheder. Ud fra analysens resultater kan det beskæftigelsesmæssige potentiale for de disse virksomheder eksemplificeres med følgende simple regnestykke: Hvis 10 pct. af de små og mellemstore virksomheder, som i dag ikke har højtuddannet arbejdskraft, ansætter en højtuddannet, vil virksomhederne ud fra en gennemsnitsbetragtning om 5 år have ca. 39.000 flere ansatte. Det svarer til en merbeskæftigelse på ca. 30.000 i forhold til, hvis virksomhederne fortsætter deres drift uden højtuddannede. 2 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til: journalist Karin Borberg (kbo@ida.dk), journalist Ulrik Frandsen (ufr@ida.dk), politisk chefkonsulent René Flege Højmark (rth@ida.dk), politisk chefkonsulent Rasmus Enemark (rae@ida.dk) eller chefanalytiker Michael Simonsen (msi@ida.dk). Metode Analysen er baseret på en registerbaseret undersøgelse gennemført af Rambøll: Højtuddannedes værdi for danske virksomheder, februar 2012. Undersøgelsen kan i sin helhed hentes på www.ida.dk. 2 Beregning: For smv er som ansætter første højtuddannede er den gennemsnitlige vækst i ansatte pr. virksomhed 7,9 fra 2001-2008, svarende til 5,6 på fem år (7,9*5/7). Smv er som fortsætter uden højtuddannede har på fem år en vækst på 1,2 ansat pr. virksomhed (1,7 5/7). 69.582 smv er har ikke højuddannede ansat. Hvis 10 pct. heraf ansætter den første højtuddannede vil det om fem år alt andet lige have øget det samlede antal ansatte med 38.965 personer (6.958 * 5,6). Hvis de 10 pct. virksomheder ikke ansætter højtuddannede vil det øget det samlede antal ansatte med 8.350 personer (6.958 * 1,2). Merbeskæftigelsen ved ansættelse af højtuddannede er dermed 30.615 (38.965-8.350).