1. december 2011 v. Britt Riber



Relaterede dokumenter
Eksamensangst Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Undgår du også tandlægen?

Angst. Er en følelse

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Fredericia Bibliotek Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser


Kropslige øvelser til at mestre angst

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Epilepsi, angst og depression

Guide. Foto: Scanpix. December Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Angst og angstbehandling

ANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder

Råd og redskaber til skolen

N r Få det bedre med at gå til tandlæge

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens

Kropslige øvelser til at mestre angst

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl december Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Alder Hovedårsager til frygt Angstlidelser - typiske starttidspunkter. Separationsangst Selektiv mutisme. Specifik fobi (enkeltfobi)

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Indeni mig... og i de andre

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst


Helbredsangst. Patientinformation

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Kærlighed og selvbeskyttelse

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

HVORDAN DU VINDER OVER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

BØRN OG UNGES SIGNALER

Tavs viden i praktik. Randi Andersen

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Den pårørende i fokus

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

Kapitel 1: Begyndelsen

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

FÆLLES FOR alle kurserne

Angst- og panikanfald

Temadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens. Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold

Ængstelighed og angst. Temamøder for forældre og personale.

Eksamensangst, farvel og tak!

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Social færdigheds test.

Zylkène lyd-desensibiliseringsprogram til lydtræning af kæledyr

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych.

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

Solution Focused Brief Therapy

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Transkript:

1. december 2011 v. Britt Riber

Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter

Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en anden behandlergruppe Hvad tog du med fra psykologikonferencen? Hvad savnede du? Hvad kunne gøre den bedre i fremtiden? Opsamling i plenum Hvad vil du give videre til dine medstuderende? Forslag til psykologikonferencerne i fremtiden Mine oplevelser og refleksioner

Interaktion med ængstelige patienter Jeres erfaringer med ængstelige patienter Kontinuums forståelse af angst Angstens natur Angstens komponenter Angstens symptomer Vedligeholdende faktorer Beskyttende faktorer

Jeres erfaringer Hvor mange har haft oplevelser med ængstelige patienter? Hvor udbredt fornemmer I at nervøsitet, usikkerhed, angst og tandlægeskræk er hos jeres patienter? Oplever I selv nervøsitet, usikkerhed eller angst som tandlæger? Kender I til det fra andre områder af jeres liv? Hvilken betydning har det for jeres forståelse for patienten? Hvilken betydning har det for jeres møde med patienten?

Kontinuumsforståelse af angst Adaptiv angst: En adaptiv angstreaktion advarer os om, at der er (realistisk) fare på færde og gør kroppen klar til at handle kæmpe eller flygte. Patologisk angst: Ikke realistiske og overdrevne angstreaktioner, som hæmmer og indskrænker menneskers hverdag Adaptiv angst Patologisk angst

Angstens natur Angstens intensitet Forventet angstforløb Egentligt angstforløb Tid i en angstprovokerende situation

Tanker Adfærd Følelser Kropslige reaktioner

Symptomer på angst Fysiologiske ændringer Puls og blodtryk stiger Hurtig, overfladisk vejrtrækning Øget kulde/varme fornemmelse Stemme og kropsdele ryster Kvalme og diarre De normale kognitive funktioner ændres Nedsat koncentrationsevne Manglende overblik Påvirkning fra nære omgivelser øges Indlæring og hukommelse hæmmes Reduceret evne til problemløsning

Vedligeholdende faktorer Observation Utilsigtede signaler om at verden/den pågældende situation er farlig og at patienten derfor har brug for hjælp fra omgivelserne for at klare sig Overbeskyttelse Omgivelser beskytter patienten mod hændelser som vedkommende er bange for

Vedligeholdende faktorer observation Omgivelser Patientens forældre, venner eller partner udviser signaler om en angst for smerte eller en angst for tandlægebesøg generelt Observer ledsagerens reaktioner samt dialogen ml. patient og ledsager Vær nysgerrig på patientens egne oplevelser Overvej om ledsager skal være tilstede Hos tandlægen Tandlægen el. andre patienter udviser nervøsitet, usikkerhed eller angst Sprogvalg der bekræfter el. forstærker forventninger om smerte Vær opmærksom på egne og andres signaler Udvikle teknikker til at tackle egen nervøsitet og usikkerhed

Vedligeholdende faktorer Overbeskyttelse Omgivelser Ledsager blander sig i behandling foreslår alternativer stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af behandling Overvej ledsagers tilstedeværelse Brug jeres faglighed Hos tandlægen Giver bedøvelse, hvor det ikke er nødvendigt Undgår behandlinger, som patienten er bange for Vær opmærksom på jeres egne reaktioner og følelser Anerkend patientens virkelighed og suppler med jeres erfaring Små skridt afstem løbende med patienten

Beskyttende faktorer Se, hør og forstå patienten Være rollemodel: Signaler at den pågældende situation ikke er farlig Rolig og afslappet forholdemåde Vis forståelse: Generalisering Normaliser patientens følelser Ofte er forventninger værre end virkeligheden Mange patienter bliver overrasket over hvor meget de kan når de giver sig selv chancen Krydsmodal spejling Jeg lægger mærke til at du knytter dine hænder. Er du nervøs? Du virker lidt urolig. Er der noget af det jeg har sagt der bekymrer dig? Buet spejling Jeg forestiller mig at det er svært at være dig lige nu Jeg tror det må være hårdt at have det som du har det

Beskyttende faktorer at fremme modig adfærd Fremme mestringsfølelse Anerkend at patienten er her stadig er her Anerkend at patienten ser sin frygt i øjnene Anerkend hvor langt patienten kom ogsåved meget små fremskridt Benyt skalaspørgsmål Find de små succeser. Gør forskelle tydelige Synliggør fremskridt. Før og efter

Beskyttende faktorer at fremme modig adfærd Støtte til gradvis eksponering: at patienten gradvist udsætter sig for det, vedkommende er bange for. Patienten får dermed oplevelsen af, at angsten topper og aftager over tid (jf. angstens natur) samt får afkræftet katastrofetanker om den pågældende situation. OBS: vigtigt at tilpasse eksponeringen til patientens niveau, så patienten kan forblive længe nok i situationen og dermed få ovenstående gode erfaring

Beskyttende faktorer at fremme modig adfærd Støtte til uafhængighed: hjælpe patienten til at lære strategier til selv at cope med sin angst Vejrtrækningsøvelser, afspændingsøvelser, afledning, mindfulness, realistisk tænkning (øvelse om alternative tanker) Undgå overdreven beroligelse. Kan give patienten en oplevelse af, at situationen kun er sikker, fordi tandlægen siger det medmindre de beroligende udtalelser har fokus på patientens egen mestring.

Beskyttende faktorer at fremme modig adfærd Giv tydelig og konkret ros og opmærksomhed til modig adfærd og minimer opmærksomhed på ængstelig adfærd P: Nej, hvor var jeg bange, da du skulle til at bore det gjorde også lidt ondt B: Hvor var det flot, at du klarede det, og vi fik lavet det hul, selvom du var bange og det gjorde lidt ondt nu er det slut med at have ondt i den tand

Beskyttende faktorer Hvilke andre erfaringer har I gjort jer? Har I afprøvet andre teknikker? Har I oplevet patienter der græder uden grund? Hvordan håndterede I det? Fandt I ud af hvad det handlede om? Er tandlægestolen et kulturelt acceptabelt sted at græde?

Øvelse Casebeskrivelse: Du taler indledningsvist med din patient om den behandling, du skal til at lave. Under beskrivelsen af behandlingen begynder patienten at blive anspændt i kroppen og få en lukket kropsholdning. Hun spørger nervøst ind til, om det ikke gør rigtig ondt, og om man ikke skal have bedøvelse (det er ikke en behandling, hvor man normalt giver bedøvelse). Samtidigt undskylder patienten, at hun er så pylret og kigger ned i jorden, flakker med øjnene og undgår øjenkontakt. Hvad gør du som behandler? Hvad siger du, og hvad spørger du om for at støtte patienten og fremme modig adfærd?

Øvelse Casebeskrivelse: Du har en tydelig nervøs patient. Pludselig bryder vedkommende i gråd. Hvad gør du som behandler? Hvad siger du, og hvad spørger du om for at støtte patienten og fremme modig adfærd?