På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013
Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling Anlægsområdet - nødvendige investeringer og behov for bedre planlægning Reformer for at imødegå strukturelle problemer Økonomiske nøgletal Nye initiativer og forstærkede indsatser 2
Størst ledighed blandt unge 35 Pct. af arbejdsstyrken Byer Bygder mm. 30 25 20 15 10 5 0 18-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 3
Tidlig indsats betaler sig Afkast til investering i human kapital Mindre synligt Forebyggelse nemmere Forskole Synligt Reparation af problemer Svært Folkeskole Fortsat uddannelse Alder
Risiko for større ubalance Kujalleq 6000 Hvorfor er det nødvendigt fremskrivningen giver svaret. 5000 4000 3000 2000 1000 0-16 17-64 64+ 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Sermersooq 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 0-16 17-64 64+ 2022 2023 2024 2025 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Konjunktursituationen BNP forventes at falde i 2012 (-3,3%) og i 2013 (-2,0%) Fiskeriet: Lavere kvoter, men stigende priser samlet set en vis økonomisk fremgang En stor del af faldet i BNP skyldes fald i efterforskningsaktiviteter Udsigt til lav eller ingen vækst i 2014
Anlæg - problemer og planer Anlægsdelen af finanslovsforslaget præget af: Mange erstatningsbyggerier skimmelsvamp & manglende vedligehold Plangrundlag ikke opdateret med sektorbehov Plangrundlag ikke koordineret med kommunerne Mange ønsker og stort prioriteringsbehov nu og de kommende år Ønske om en mere balanceret udvikling, men også investeringer i Nuuk Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-08-2013 7
Kommunefordelt anlægsbevillinger i FFL 2014 og BO-årene Qaasuitsup Kommunia Øremærkede bevillinger i FFL 2014 og Nukissiorfiit på 373,3 mio. kr. - Qaasuitsup Kommunia: 22,8 mio. kr. i 2014 og 115,7 mio. kr. i årene 2015-2016 - Nukissiorfiit: 89,8 mio. kr. i 2014 og 145,0 mio. kr. i årene 2015-2017 Qeqqata Kommunia Øremærkede bevillinger i FFL 2014 og Nukissiorfiit på 125,8 mio. kr. - Qeqqata Kommunia: 13,0 mio. kr. i 2014 og 38,0 mio. kr. i årene 2015-2016 - Nukissiorfiit: 14,8 mio. kr. i 2014 og 60,0 mio. kr. i årene 2015-2017 Kommuneqarfik Sermersooq Øremærkede bevillinger i FFL 2014 og Nukissiorfiit på 902,6 mia. kr. - Kommuneqarfik Sermersooq: 202,3 mio. kr. i 2014 og 366,0 mio. kr. i årene 2015-2017 - Nukissiorfiit: 104,3 mio. kr. i 2014 og 230,0 mio. kr. i årene 2015-2017 Kommune Kujalleq Øremærkede bevillinger i FFL 2014 og Nukissiorfiit på 221,9 mio. kr. - Kommune Kujalleq: 63,0 mio. kr. i 2014 og 28,6 mio. kr. i årene 2015-2016 - Nukissiorfiit: 25,3 mio. kr. i 2014 og 105,0 mio. kr. i årene 2015-2017 Ikke fordelte puljemidler Herudover er der på FFL 2014 afsat en række endnu ikke fordelte puljemidler. Det gælder især på boligområdet. Disse puljer har en samlet bevilling i 2014 på 289 mio. kr. og 743 mio. kr. i årene 2015-2017.
Langsigtet planlægning på anlægsområdet Ny proces frem mod FFL 2015 Naalakkersuisut Rullende 10 års sektorplan Rullende anlægsplan Finanslov Sektorstrategi 1 Sektorstrategi 2 Sektorstrategi 3 Sektorstrategi 4 Sektor Mål Demografi-, Mobilitet-, Samfunds-, Økonomianalyser Osv. Anlægsramme for sektoren Årsfordelt anlægsbehov Prioriteret Anlægsliste Anlægsplan i Finansloven Åbenhed Koordinering af landsplanlægning & økonomisk planlægning Samspil med kommunerne Bedre beslutningsgrundlag
En holdbar økonomisk politik forudsætter reformer Naalakkersuisut ønsker reformer på flere områder, herunder: Reform af pensionsområdet Reform af sociale ydelser Reform af skatteområdet Reformer på boligområdet FFL 2014 har taget højde herfor en vigtig forudsætning
Reform på pensionsområdet Pensionsbeskatning I dag beskattes pensionsudbetalinger kun i Grønland, hvis modtageren er bosat her i landet på udbetalingstidspunktet. Vi mister et provenu. Naalakkersuisut vil reformere pensionsbeskatningen for at få et mere rimeligt system, hvor beskatningen finder sted her i landet. Beskatning af kapitalgevinster og pensionsafkast
Reformer på pensionsområdet Tilpasning af pensionsalderen - og øget opsparing til egen pension Der bliver heldigvis flere ældre, som lever længere: Stigende udgifter (pensioner, ældrepleje og sundhedsydelser) Naalakkersuisut vil: Tilpasse alderspensionen - så den tager højde for en forøget levealder Gøre det attraktivt for de ældre at være erhvervsaktive. Gøre pensionsordninger obligatoriske for alle. Derfor igangsættes i efteråret 2013 en dialog med pensionsselskaber og andre parter for at finde gode løsninger.
Reform af sociale ydelser I dag er førtidspensionsordningen ufleksibel og fastholder nogle personer, som måske kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. For nogle er det økonomisk bedre at få velfærdsydelser end at arbejde. I enkelte tilfælde gives velfærdsydelser til borgere uden reelt behov. Det skal kunne betale sig for den enkelte at forsørge sig selv og sin familie. Derfor vil Naalakkersuisut Skabe et bedre samspil mellem velfærdsydelsesordninger og skattesystemet. Forberede et beslutningsgrundlag for reformer og inddrage kommuner og arbejdsmarkedets parter i at sikre nødvendige indsatser. Dataindsamling påbegyndt. Analysearbejdet startes i løbet af 2014 og reformer forventes gennemført i 2015.
Reform af skatteområdet I dag har skattesystemet nogle undtagelser, huller og fradragsmuligheder, både for personskatter og erhvervsskatter. Beskatningen af arbejdsindkomst er relativt høj, mens den er nul eller lav for en række former for kapitalafkast. Naalakkersuisut vil derfor: Beskatte indkomst på samme niveau, uanset om indtægten stammer fra arbejde eller fra kapitalgevinster. Have et internationalt konkurrencedygtigt erhvervsbeskatningssystem, der skal kunne håndtere udenlandske investeringer i Grønland. Koordinere arbejdet med personbeskatningen og socialreformer, så samspilsproblemerne løses. Fastholde landsskatten i 2014 på samme niveau som i 2013.
Reformer på boligområdet Boligområdet skal have et eftersyn af organisering og incitamentsstrukturer. Naalakkersuisut vil: Videreføre og udvikle Lejer-til-ejer ordningen. Med FFL 2014 ruller Naalakkersuisut reduktionen af rentefradragsretten tilbage, og derved kan flere i praksis gå fra at være lejere til ejere. Provenu fra salg af boliger i Qinngorput bidrager til at øge anlægsrammen. Forberede nye reformer på boligområdet, hvor subsidierne i højere grad går til borgere med størst behov. Koordineres med reformer af sociale ydelser og skat for at forbedre samspil mellem ordningerne.
En moderne offentlig sektor Øget samarbejde med kommunerne for at løse samfundets strukturproblemer Bloktilskudsaftale tidlig på plads og øget fokus på balanceret udvikling Strukturreformens pricipper omsættes til praksis Ny budgetsamarbejdsaftale forberedelse af ny udligningsmodel Besparelserne på FFL 2014 og i overslagsår skal blandt andet komme fra Bedre økonomistyring og udformning af udgiftsmål for enkelte sektorer Produktivitetsudvikling i den offentlige sektor Mere målrettet og koordineret indkøbspolitik Investeringer i en øget digitalisering væk med tunge sagsgange HR-strategi for Selvstyret - øget kompetenceudvikling og bedre ledelse 08-08-2013 16
Effekterne af reformer på finansloven Reformer på pensions-, social- og skatteområdet skal sammen med en modernisering af den offentlige sektor give et større provenu i de kommende år: 10 mio. kr. i 2015, 112 mio. kr. i 2016 173 mio. kr. i 2017 Reformerne skal sammen med jobskabelsesindsatsen bidrage markant til at sikre en finanspolitik, der bliver holdbar. Modellen med at indarbejde et provenu fra reformer blev også anvendt i FFL 2013. Provenuet fra disse reformer er indarbejdet i FFL 2014. Det vil også være nødvendig i kommende finanslove for at sikre fremdrift og gennemskuelighed i reformarbejdet.
Oversigt over DA og DAU-resultaterne R2010 R2011 R2012 FL2013 FFL2014 BO2015 BO2016 BO2017 Drift, tilskud & lovbundne 5.464 5.456 5.622 5.785 5.942 5.951 5.830 5.763 Indtægter -6.185-6.391-6.526-6.450-6.605-6.528-6.492-6.479 Anlæg 719 1.095 969 779 740 639 555 545 Heraf anlæg exkl udlån til Nukissiorfiit 418 721 594 499 590 489 405 395 DAU -2 161 65 114 DA -207-49 -149-1 76 63-106 -171 102 108-98 -153 FFL 2014 lever op til Naalakkersuisuts økonomiske politik om et positivt DA-resultat samlet set over finanslovsperioden, og der er ikke indregnet mulige gevinster fra etablering af miner eller øgede indtægter fra efterforskningsaktiviteter, men Der føres en lempelig finanspolitik i 2014 og 2015 pga. af konjunkturerne, som skal bidrage til at løse strukturproblemer. 18
Nye initiativer og forstærkede indsatser Nye midler til førskoleområdet, herunder til anlæg for at større kapacitet IKT i undervisningen et hovedindsatsområde i en ny IKT-strategi Midler til at styrke frafaldsbekæmpelsen via bedre vejledning og rådgivning Forstærket indsats for at få flere 15-18 årige i gang med en uddannelse Flere ressourcer og initiativer for at bekæmpe lærepladsmangelen Kapacitetsudvidelse på ungdoms- og erhvervsuddannelser i Qaqortoq og på de sociale uddannelser i Ilulissat Nye udvidelser af kollegiemassen i Paamiut, Nuuk og Ilulissat 19
Nye initiativer og forstærkede indsatser Beskæftigelsesplan videreføres for at lette omstilling af arbejdsmarkedet Pulje målrettet udvikling af bygder og yderdistrikter Ekstra midler for at sikre bedre rammer for personer med handicap Ny central containerhavn, som på sigt vil betyde lavere omkosninger på fragten og modernisere fragtsystemet i landet 20