Kontrolfrekvensvejledning for foderområdet - 2017 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på foderområdet) 1 Indledning... 1 1.1 1.2 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 2 2 Kontrollen på foderområdet... 2 2.1 Formål med kontrollen... 2 2.2 Kontrolindsatser... 2 2.2.1 Basiskontrol... 3 2.2.2 Prioriteret kontrol... 4 2.2.3 2.3 Kampagnekontrol... 4 Muligheder for omprioritering i forhold til kontrolfrekvensvejledningen... 4 3 Fastsættelse af standard- og reduceret frekvens samt planlagt basiskontrol... 4 3.1 Standardfrekvens... 5 3.2 Reduceret frekvens... 5 3.2.1 Videreført kontrolhistorik... 5 3.3 Planlagt basiskontrol (planlagt ordinær kontrol efter standard eller reduceret frekvens)... 5 3.4 Planlagt ordinær kontrol (POK) for kontrolobjekter, der bliver etableret i løbet af året... 5 3.5 Planlagt ordinær kontrol (POK) for kontrolobjekter, der ændrer kontrolfrekvens i løbet af året... 6 3.6 Planlagt ordinær kontrol (POK) for kontrolobjekter med sæsonåbent... 6 3.7 Planlagt ordinær kontrol (POK) ved supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i kontrolobjekter... 6 4 Retningslinjer for første ordinære kontrol og kontrol efter behov... 6 4.1 Nyetablerede registrerede kontrolobjekter... 6 4.2 Nyetablerede godkendte kontrolobjekter... 7 4.3 Ejerskifte... 7 4.4 Kontrol af kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov... 7 5 Kontroltyper og kontrolundertyper... 7 5.1 Ordinær kontrol... 7 5.1.1 Ordinær kontrol efter standard- og reduceret frekvens (frekvenskontrol)... 8 5.1.2 Prioriteret kontrol... 8 5.1.3 Stikprøvekontrol af transportører... 8 5.1.4 Nulpunktskontrol... 8 5.1.5 Kædekontrol... 9 5.2 Ekstra kontrol... 9 5.3 Anden kontrol... 9 6 Kontrolplanlægning... 9 6.1 Planlægning af ordinær kontrol hos foderkontrolobjekter... 9 6.2 Kontrolplanlægning i forhold til kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov... 10 Ikrafttræden... 10 1 Indledning Vejledningen er rettet mod kontrolenhederne, som kontrollerer foderkontrolobjekter. Kontrolfrekvensvejledningen opdateres årligt. 1.1 Formål og anvendelse Vejledningens formål er at sikre, at kontrolenhederne følger ensartede principper for fastsættelse af kontrollen i kontrolobjekter, der er godkendte eller registrerede i henhold til bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder 1. 1 Bekendtgørelse nr. 722 af 14. juni 2016 om foder og foderstofvirksomheder Side 1 af 10
Vejledningen beskriver rammer og principper for fastlæggelse af antal ordinære kontroller i det enkelte kontrolobjekt, herunder tildeling af standard- og reduceret frekvens for ordinær kontrol samt retningslinjer for kontrolplanlægning. Vejledningen omfatter ud over den generelle del: Bilag 1. Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering Bilag 2. Plan for prioriteret kontrol Bilag 3. Stikprøvekontrol af transportører Bilag 4. Nulpunktskontrol Bilag 5. Retningslinjer for regulering af planlagt ordinær kontrol i forhold til aktuel kontrolfrekvens Bilag 6. Kædekontrol og 3. partscertificeringsordning på foderområdet Bilag 7. Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet hos producenter Kontrol i Grønland er ikke omfattet af denne vejledning. 1.2 Begreber og definitioner I foderlovgivningen anvendes betegnelsen virksomhed og i kontrolsammenhænge anvendes betegnelsen kontrolobjekt. Et kontrolobjekt er et udtryk for den enhed, der kontrolleres og som modtager en selvstændig kontrolrapport. Et kontrolobjekt er fx en producent, en mellemhandler, et lager eller en transportvirksomhed. I denne vejledning anvendes så vidt muligt betegnelsen kontrolobjekt. Begreber og definitioner, der i øvrigt anvendes i denne vejledning, er beskrevet i Kontrolvejledningens kapitel 2, Begreber og definitioner. 2 Kontrollen på foderområdet 2.1 Formål med kontrollen Formålet med kontrollen på foderområdet er, at understøtte god fodersikkerhed, sundere dyr og større dyrevelfærd, hensynet til miljøet, samt i sidste ende, at færre mennesker bliver syge af den mad de spiser. En effekt af kontrolindsatsen er desuden, at flere kontrolobjekter overholder reglerne. Kontrollen på foderområdet gennemføres som en kombination af flere kontrolindsatser, hvor kontrol og vejledning har til formål at få så mange kontrolobjekter som muligt til at forstå og følge reglerne, ved en myndighedsindsats, der er så lidt indgribende som muligt. 2.2 Kontrolindsatser Kontrollen på foderområdet består af 3 kontrolindsatser: Basiskontrol, prioriteret kontrol og kampagnekontrol. Disse tre indsatser danner rammerne for en række konkrete kontrol- og vejledningsindsatser. Den grundlæggende forskel i de tre kontrolindsatser er den risiko- og behovsvurdering, der ligger bag indsatserne. I det følgende vises en oversigt over kontrolindsatserne på foderområdet. Side 2 af 10
Kontrolindsatser Basiskontrol Godkendelsesbesøg Ordinær kontrol efter faste frekvenser Stikprøvekontrol af transportører Nulpunktskontrol Kædekontrol Prioriteret kontrol Ordinær kontrol målrettet kontrolobjekter med behov for særligt fokus Kampagnekontrol Principper for risiko- og behovsvurdering Basiskontrollen skal virke forebyggende og gennemføres efter faste frekvenser eller retningslinjer. Kontrolfrekvenserne fastsættes efter en generel risikovurdering på baggrund af kontrolobjektets konkrete aktiviteter og produktkategorier, samt en behovsvurdering ud fra virksomhedens regelefterlevelse. Udgangspunktet for basiskontrollen er kontrolobjekternes aktiviteter, drift og indretning. Prioriteret kontrol er mere fleksibel og målrettes kontrolobjekter med behov for særligt fokus. Priorriteret kontrol gennemføres efter en konkret vurdering. Prioriteret kontrol gennemføres hos kontrolobjekter, der af forskellige faglige årsager har behov for det. Indsatsområderne prioriteres fra år til år, men kontrollens fokus i det enkelte kontrolobjekt svarer til den ordinære kontrol. Kampagnekontrol er målrettet et eller flere kontrolemner, og kontrollen og vejledningen kan være mere dybdegående. Kontrolkampagnerne skal øge fokus på risikoområder, og gennem information før, under og efter kampagnerne gøres kontrolobjekterne opmærksomme på reglerne og på risikoen ved at overtræde dem. 2.2.1 Basiskontrol Basiskontrollen med foderkontrolobjekter fastlægges ud fra en generel risiko- og behovsvurdering. Det betyder, at kontrolindsatsen prioriteres, differentieres og målrettes mod kontrolobjekter, der har størst risiko og hvor behovet for kontrol er størst. Risikovurderingen bygger på kontrolobjektets aktiviteter og produktkategorier. Forskelle i risici mellem forskellige kontrolobjekter på foderområdet kommer til udtryk ved indplacering i én af 5 risikogrupper med differentierede standardfrekvenser for ordinær kontrol. Risikovurderingen er beskrevet yderligere i bilag 1. Behovsvurderingen sker på baggrund af regelefterlevelsen, og er en indikator for kontrolobjekternes evne og vilje til at overholde foderlovgivningen. Kontrolobjekter, der over tid har vist, at de er gode til at overholde reglerne, får reduceret frekvens. Reduceret frekvens er beskrevet yderligere i afsnit 3.2 Der er nulpunktskontrol i kontrolobjekter i risikogruppe ultralav, der ikke omfatter transportører. Nulpunktskontrollen skal sikre, at også kontrolobjekter i risikogruppen ultralav får et vist basalt kontroltryk. Eventuelle fokusområder, der kan fastlægges fra år til år ud fra en faglig vurdering, kan være med til at målrette kontrolindsatser i en kontrolpopulation, der ikke får regelmæssig kontrol. Kædekontrol gennemføres som en del af basiskontrollen i de kæder, der er tilmeldt ordningen. Kædekontrollen er målrettet kontrol hos kædens hovedkontor af de dele af lovgivningen, som kædehovedkontoret har ansvaret for og varetager styringen af. Fødevarestyrelsen kontrollerer øvrige emner og implementering af procedurer udarbejdet af hovedkontoret i de enkelte virksomheder. Se bilag 6. Side 3 af 10
2.2.2 Prioriteret kontrol Prioriteret kontrol målrettes kontrolobjekter med behov for særligt fokus. Indsatsområderne prioriteres fra år til år og fremgår af bilag 2. 2.2.3 Kampagnekontrol Kampagnekontrol kan gennemføres som en integreret del af basiskontrollen eller som selvstændige kontroller. Kampagnekontrollen er målrettet et eller flere kontrolemner, og kontrollen og vejledningen kan være mere dybdegående. Der udsendes en projektbeskrivelse i forbindelse med hver enkelt kontrolkampagne. Denne udstikker retningslinjerne for kontrollen. 2.3 Muligheder for omprioritering i forhold til kontrolfrekvensvejledningen Fødevarestyrelsens ledelse kan omprioritere kontrolindsatsen i forhold til kontrolfrekvensvejledningen på foderområdet, hvis det på grund af særlige forhold ud fra en faglig betragtning skønnes nødvendigt. Sådanne særlige forhold kan fx være: Foderstofforureninger, tilbagetrækningssager, opsporingsarbejde og lignende, der nødvendiggør en særlig indsats eller behov for intensiveret efterforskning på et bestemt område. Ekstraordinære kontrolindsatser, fx kontrolkampagner eller lignende, som ikke har været planlagt fra årets start. Behov for at flytte ressourcer fra foderkontrollen til veterinærområdet, fx ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme. 3 Fastsættelse af standard- og reduceret frekvens samt planlagt basiskontrol Foderkontrolobjekter bliver på baggrund af en generel risikovurdering jf. bilag 1 placeret i én af 5 risikogrupper. Risikoberegningen sker automatisk i Kontrolobjektregisteret (KOR) på baggrund af de aktiviteter og produktkategorier, der er registreret på det enkelte kontrolobjekt. Til hver risikogruppe er fastsat en standardfrekvens og evt. en reduceret frekvens for basiskontrol. Tabellen viser sammenhængen mellem risikogruppe, standardfrekvens og reduceret frekvens på foderområdet. Risikogruppe Standardfrekvens Reduceret frekvens Særlig høj (SH) 4 3 Høj (H) 2 1 Middel (M) 1 0,5 Lav (L) 0,5 - ultralav (UL) Efter behov - * Samt stikprøvekontrol af transportører Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen for det enkelte kontrolobjekt bliver der fx ikke taget hensyn til kontrolobjektets størrelse eller producerede mængder. Disse faktorer kan derimod have indflydelse på varigheden af det enkelte kontrolbesøg. Side 4 af 10
3.1 Standardfrekvens Kontrolobjekter skal som udgangspunkt kontrolleres efter standardfrekvensen. 3.2 Reduceret frekvens Kontrolobjekter med standardfrekvens 1 eller mere kan opnå reduceret frekvens når: Kontrolobjektets seneste fire kontrolrapporter er uden anmærkninger og Samtlige kontrolrapporter gældende for de seneste 12 måneder er uden anmærkninger eller - Kontrolobjektet har et certificeret kvalitetsstyringssystem og er registreret til 3. partscertificeringsordningen, jf. bilag 6, og/eller - Kontrolobjekterne i en kæde, i de foregående 24 måneder, har haft en højere regelefterlevelse end gennemsnittet af foderstofvirksomheder, jf. bilag 6. Alle kontrolresultater, der gives på en kontrolrapport, indgår i niveauberegningen. Dog er det kun kontrolrapporter givet efter 1. januar 2014, der indgår i beregningsgrundlaget. Niveauberegningen sker automatisk ved dokumentation af kontrollen i Digital Kontrol (DIKO), og reduceret frekvens bliver derfor kun tildelt i forbindelse med udarbejdelse af en kontrolrapport, og frekvensændringen effektueres straks. Som en overgangsordning er virksomheder, der ultimo 2013 var placeret på trappeplacering 30 og 50, blevet indplaceret på reduceret frekvens pr. 1. januar 2014. Hvis et kontrolobjekt med reduceret frekvens får anmærkninger på en kontrol, dokumenteres dette på en kontrolrapport, og kontrolobjektet tildeles straks standardfrekvens. 3.2.1 Videreført kontrolhistorik I forbindelse med ejerskifte eller flytning får kontrolobjektet som udgangspunkt videreført kontrolhistorikken fra tidligere ejer eller kontrolobjekt, hvis standardfrekvensen er 1 eller derover. Det betyder at op til de seneste 3 kontroller fra tidligere ejer eller virksomhed indgår i det nye kontrolobjekts kontrolhistorik og dermed i beregningsgrundlaget for at opnå reduceret frekvens. Reduceret frekvens kan dog tidligst opnås efter første kontrol i det nye kontrolobjekt. 3.3 Planlagt basiskontrol (planlagt ordinær kontrol efter standard eller reduceret frekvens) Fødevarestyrelsen fastlægger årligt antal basiskontroller for hvert enkelt foderkontrolobjekt. Det bliver registreret i Kontrolobjektregisteret (KOR) og har betegnelsen Planlagt ordinær kontrol(pok). POK er som udgangspunkt identisk med standardfrekvensen eller den reducerede frekvens for kontrolobjektet. I løbet af året kan det være nødvendigt at ændre POK for det enkelte kontrolobjekt, hvis kontrolobjektet fx ændrer aktiviteter eller produktkategorier (og dermed ændrer risikogruppe og kontrolfrekvens) eller ændrer kontrolniveau (til standard- eller reduceret frekvens). POK kan desuden reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, kontrolobjektet har eksisteret (nyetablerede kontrolobjekter) eller har haft åbent (kontrolobjekter med sæsonåbent). Ændringer og reduktioner af POK sker efter nedenstående retningslinjer samt bilag 5. 3.4 Planlagt ordinær kontrol (POK) for kontrolobjekter, der bliver etableret i løbet af året For kontrolobjekter, der bliver etableret i løbet af året, kan POK eventuelt reduceres i forhold til den aktuelle kontrolfrekvens, så den står i rimelig forhold til den periode, kontrolobjektet har eksisteret jf. retningslinjerne i bilag 5. Side 5 af 10
3.5 Planlagt ordinær kontrol (POK) for kontrolobjekter, der ændrer kontrolfrekvens i løbet af året For kontrolobjekter, der ændrer kontrolfrekvens i løbet af året, skal POK afspejle denne nye kontrolfrekvens, og skal samtidig stå i rimelig forhold til den resterende del af året. En evt. reduktion af POK i forhold til den aktuelle kontrolfrekvens skal foretages efter retningslinjerne i bilag 5. Et kontrolobjekt kan fx ændre kontrolfrekvens, hvis det ændrer risikogruppe som følge af ændrede aktiviteter eller produktkategorier eller hvis det ændrer kontrolniveau (skift til standard eller reduceret frekvens). 3.6 Planlagt ordinær kontrol (POK) for kontrolobjekter med sæsonåbent Kontrolobjekter med sæsonåbent er karakteriseret ved kun at være aktive en del af året, og at alle aktiviteter i kontrolobjektet ligger stille i de perioder, hvor kontrolobjektet ikke er aktivt. Hvis et kontrolobjekt fx producerer til lager i kortere perioder i løbet af året, men fx lagerfører og forhandler foder hele året, kan det ikke betragtes som et kontrolobjekt med sæsonåbent. For kontrolobjekter med sæsonåbent, kan POK i nogle tilfælde reduceres, så den står i rimelig forhold til kontrolobjektets åbningsperiode. Ved åbningsperioden forstås den samlede periode, kontrolobjektet har åbent i løbet af året. Hvis fx et kontrolobjekt har åbent fra april til september (seks måneder), 1 uge i efterårsferien og tre uger i december, vil åbningsperioden svare til ca. 7 måneder. For kontrolobjekter med sæsonåbent, der har en kontrolfrekvens på 1 eller mindre, kan POK dog ikke reduceres. For kontrolobjekter med sæsonåbent, der har en højere kontrolfrekvens, kan POK ikke reduceres til mindre end 1. Eventuel reduktion af POK i kontrolobjekter med sæsonåbent skal foretages efter retningslinjerne i bilag 5. 3.7 Planlagt ordinær kontrol (POK) ved supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i kontrolobjekter Standardfrekvensen for kontrolobjekter kan evt. nedsættes på baggrund af Fødevarestyrelsens vurdering af andre faktorer end den generelle risiko- og behovsvurdering. Forudsætningen for en eventuel individuel nedsættelse af standardfrekvens er, at der er forhold i det enkelte kontrolobjektets aktiviteter og/eller produktsortiment, der alene medfører en lav risiko for foder- og fødevaresikkerheden og for miljøet. Dette uanset, at virksomheden er indplaceret i risikogruppe særlig høj eller høj. Retningslinjer for supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet hos producenter er beskrevet i bilag 7. 4 Retningslinjer for første ordinære kontrol og kontrol efter behov 4.1 Nyetablerede registrerede kontrolobjekter I nyetablerede, registrerede kontrolobjekter, herunder flytning til nye lokaler, gennemføres første ordinære kontrol indenfor en periode, der svarer til kontrolobjektets standardfrekvens. I risikogruppe ultralav skal der som udgangspunkt ikke gennemføres ordinær kontrol med mindre, der er en konkret begrundelse. Side 6 af 10
4.2 Nyetablerede godkendte kontrolobjekter Der gælder særlige retningslinjer for nyetablerede, godkendte kontrolobjekter, som skal have et godkendelsesbesøg inden kontrolobjektet påbegynder sine aktiviteter, der kræver godkendelse, jf. foderstofhygiejneforordningen 2. 4.3 Ejerskifte Efter registrering af ejerskifte skal den første ordinære kontrol som udgangspunkt gennemføres inden for en periode, der står i rimeligt forhold til kontrolobjektets standardfrekvens. Ved ejerskifte i registrerede kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov (risikogruppen ultralav ), skal der kun gennemføres kontrol, hvis der er en konkret begrundelse. 4.4 Kontrol af kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov Kontrol i kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov (risikogruppen ultralav ) gennemføres, hvis der er en konkret begrundelse fx forbrugerklager og i forbindelse med prioriteret kontrol, kontrolkampagner mv. Desuden suppleres med stikprøvekontrol af transportører og nulpunktskontrol, i andre kontrolobjekter end transportører. 5 Kontroltyper og kontrolundertyper Af skemaet fremgår kontroltyper og kontrolundertyper på foderområdet: Kontroltype Kontrolundertype Kontrolindsats Ordinær kontrol Standard/reduceret frekvens Prioriteret-foder Stikprøvekontrol transport-foder Nulpunkt-foder Kædekontrol Basiskontrol Prioriteret kontrol Basiskontrol Basiskontrol Basiskontrol Ekstra kontrol Andet Basiskontrol Anden kontrol Andet Basiskontrol eller kampagnekontrol Kontroltyper, kontrolundertyper og kontrolindsats er nærmere beskrevet nedenfor. 5.1 Ordinær kontrol Ordinær kontrol omfatter basiskontrollen efter standard- eller reduceret frekvens (frekvenskontrollen), prioriteret kontrol, stikprøvekontrol af transportører og nulpunktskontrol. Ordinær kontrol gennemføres ved brug af en kombination af flere kontrolmetoder. Ved kontrollen tages udgangspunkt i kontrolobjektets procedurer/skriftlige egenkontrol, og kontrollen skal både omfatte kontrol af risikovurdering, procedurer, dokumentation, implementering og effekt i den udstrækning det er muligt. 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne med senere ændringer Side 7 af 10
Kontrollen gennemføres med udgangspunkt i kontrolmetoden audit kombineret med andre kontrolmetoder som fx tilsyn og overvågning, fysisk kontrol, dokumentkontrol, prøveudtagning og analyse mv. Definitioner på kontrolmetoder fremgår af Kontrolforordningerne. Ordinær kontrol i det enkelte kontrolobjekt planlægges efter retningslinjerne i kapitel 6, Kontrolplanlægning. Ordinær kontrol gennemføres normalt som uanmeldt kontrol. Kontrollen kan dog i visse tilfælde anmeldes, hvis der er en konkret mistanke om, at kontrollens formål ikke kan opfyldes uden at særlige medarbejdergrupper er til stede. Det kan fx være at kontrolobjektet har en meget kompliceret egenkontrol, eller at risikoanalysen skal kontrolleres i forbindelse med ejerskifte. Det kan desuden være nødvendigt at anmelde ordinære kontrolbesøg i f.eks. transportvirksomheder og virksomheder, hvor personalet ikke er til stede alle arbejdsdage, eller kun er til stede få timer om dagen. 5.1.1 Ordinær kontrol efter standard- og reduceret frekvens (frekvenskontrol) Frekvenskontrollen i det enkelte kontrolobjekt gennemføres som ordinær kontrol efter standardeller reduceret frekvens og fordeles jævnt over året, så kontrolobjekterne kontrolleres med passende intervaller. I kapitel 4, Retningslinjer for første ordinære kontrol og kontrol efter behov, er retningslinjer for første ordinære kontrol i et kontrolobjekt beskrevet. I kapitel 6, Kontrolplanlægning er retningslinjer for kontrolplanlægning af ordinær kontrol beskrevet. 5.1.2 Prioriteret kontrol Prioriteret kontrol er et supplement til frekvenskontrollen og gennemføres som ordinær kontrol, prioriteret-foder Udpegning af kontrolobjekter til prioriteret kontrol sker jf. bilag 2, Plan for prioriteret kontrol, foderområdet 2017. I kapitel 6, Kontrolplanlægning er beskrevet retningslinjer for kontrolplanlægning af ordinær kontrol. 5.1.3 Stikprøvekontrol af transportører Stikprøvekontrol af transportører, udføres dels som kontrol af transportvirksomheder på hjemadressen, hvor der kan fokuseres på virksomhedens risikoanalyse og dels som kontrol af transportmidler på steder, hvor kontrolobjektet er i aktivitet. Det kan fx være på landeveje (med politiets hjælp), ved havne, ved grænseovergange eller ved kontrolobjekter, hvor transportører afhenter eller leverer foder. En nærmere beskrivelse af stikprøvekontrol af transportører, herunder af kontrolpopulationen, findes i bilag 3, Stikprøvekontrol af transportører, foderområdet 2017. 5.1.4 Nulpunktskontrol Nulpunktskontrol i foderkontrolobjekter i risikogruppen ultralav ekskl. transportører er et supplement til frekvenskontrollen, og gennemføres som ordinær kontrol, nulpunkt-foder. En nærmere beskrivelse af nulpunktskontrollen, herunder af kontrolpopulationen, findes i bilag 4, Nulpunktskontrol, foderområdet 2017. Side 8 af 10
5.1.5 Kædekontrol Kædekontrol i foderkontrolobjekter udføres dels ved kontrol i kædehovedkontoret af de dele af lovgivningen, som kædehovedkontoret har ansvaret for og varetager styringen af, dels ved at øvrige emner, og implementering af procedurer udarbejdet af hovedkontoret kontrolleres ude i de enkelte kædevirksomheder. 5.2 Ekstra kontrol Som opfølgning på fx forbrugerklager, tilbagetrækningssager ol. kan der gennemføres en målrettet ekstra kontrol, hvis der ikke er planlagt en ordinær kontrol inden for rimelig tid og hvis der ikke er behov for en fuld kontrol men derimod en målrettet kontrol af emnet for fx klagen eller tilbagetrækningen. Ved denne kontrol benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante, fx audit eller fysisk kontrol. Ekstra kontrol kan ikke erstatte ordinær kontrol. 5.3 Anden kontrol De fleste planlagte kontrolopgaver kan udføres i forbindelse med ordinær kontrol. Hvis et kontrolområde imidlertid skal kontrolleres hyppigere end den aktuelle kontrolfrekvens, gennemføres den yderligere kontrol som en målrettet kontrol med kontroltypen anden kontrol. Det kan være tilfældet, hvis et kontrolområde jf. andre regler eller vejledninger skal kontrolleres hyppigere end den fastsatte kontrolfrekvens. Følgende aktiviteter udløser 1 målrettet kontrol pr. år i de år, hvor der ikke udføres en ordinær kontrol: Import fra tredjelande Eksport til tredjelande Hvis kampagnekontrol ikke gennemføres i forbindelse med den ordinære kontrol, registreres denne målrettede kampagnekontrol derfor som anden kontrol. Anden kontrol kan ikke erstatte ordinær kontrol. 6 Kontrolplanlægning Alle relevante lovgivningsområder 3 skal kontrolleres over en treårig periode. Hvis der er tale om en virksomhed omfattet af 3. partscertificeringsordningen, jf. bilag 6, skal der tages højde for certificeringsorganets auditrapporter for de af ordningen omfattede foderaktiviteter. Kontrollen af lovgivningsområderne udføres som stikprøvekontrol. Ved planlægning af kontrollen med foderkontrolobjekter skal man være opmærksom på eventuelle kontrolområder, hvor der findes særlige kontrolkrav, der skal overholdes, uanset de i denne vejledning nævnte krav til kontrolfrekvenser og kontrolplanlægning. 6.1 Planlægning af ordinær kontrol hos foderkontrolobjekter Kontrollen skal planlægges så hvert enkelt kontrolobjekt bliver kontrolleret i forhold til alle relevante lovgivningsområder inden for tre år. Ved ordinær kontrol hos foderkontrolobjekter kontrolleres som minimum, og når det er relevant: 3 Reglerne på foderområdet er inddelt i 10 lovgivningsområder, hvoraf de 3 er hygiejneområder. Lovgivningsområderne fremgår bl.a. af DIKO og kontrolrapporten. Side 9 af 10
Hver gang: - Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne. Hvert år dog hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5: - Kontrolobjektets risikoanalyse/haccp-plan (dokumenteres under Egenkontrol-HACCP) - Sporbarhed. 6.2 Kontrolplanlægning i forhold til kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov I kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov, kontrolleres de lovgivningsområder, der er relevante i forbindelse med den konkrete kontrol. Ikrafttræden Vejledningen erstatter kontrolfrekvensvejledningen for 2016 af 22. december 2016 og finder anvendelse fra den 14. februar 2017. Fødevarestyrelsen den 13. februar 2017. Kenny Larsen Side 10 af 10