Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet MacMann Berg. Uddannelsen giver mulighed for senere adgang til kompetencegivende Certificate, Diplom eller Master of Science grad i systemisk ledelse og organisationsstudier med 60-180 ECTS-point.
Side 2 af 7 Indhold 1. Proceskonsulentuddannelse som strategisk satsning...3 2. Uddannelsesudbydere DUF og MacMann Berg...3 3. Uddannelsesforløbet indehold og opbygning...4 4. Uddannelsens formål...4 5. Uddannelsens opbygning...5 6. Indholdet på de enkelte moduler...5 7. Forberedelse inden uddannelsesstart...6 8. Uddannelsesbevis og kompetencegivende ECTS-point...7 9. Vil du vide mere?...7
Side 3 af 7 1. Proceskonsulentuddannelse som strategisk satsning Vi ser ideen med en målrettet og længerevarende konsulentuddannelse, som en vigtig brik for de frivillige organisationers fortsatte udvikling. De ansatte konsulenter er med deres organisatoriske placering nogle af de centrale forandringsaktører og kulturskabere. De ansatte i en frivillig organisation udgør samtidig en stor økonomisk investering for de enkelte organisationer, der gør det væsentligt, at de ansattes ressourcer og kompetencer anvendes bedst muligt. Målrettet i forhold til de mange frivillige medlemmer, og strategisk i forhold til organisationernes overordnede formål, værdigrundlag og strategiplaner. Uddannelsesforløbet er derfor rettet mod denne målgruppe med dens særlige opgaver, og vi vil meget gerne sætte al vores ekspertise i spil for at dette uddannelsestiltag kan skabe den bedst mulige læring og effekt i deltagernes respektive organisationer. Det har vi, MacMann Berg, nemlig rigtig god erfaring med. Vi ser endvidere de ansatte organisationskonsulenter som fagligt dygtige og engagerede ressourcepersoner, der ikke mangler traditionelle kursustilbud eller teoretisk tunge forløb. Derimod ser vi store potentialer i at fokusere på organisationens relationer, kultur, sprog og kommunikation, og den betydning det har for ledelsens og konsulentens muligheder for at (sam-)skabe fortsat meningsfuld udvikling og forandring i organisationerne sammen med de frivillige medlemmer. Siden februar 2004 har MacMann Berg gennemført tre uddannelsesforløb i DUF-regi, og med små justeringer er dette et nyt tilsvarende fjerde forløb. Mange positive tilbagemeldinger undervejs har bekræftet vores tanker og erfaringer om at forløbet er skruet sammen, så det giver mening og mulighed for stor læring og effekt i praksis for ledere og konsulenter i den frivillige foreningsverden. 2. Uddannelsesudbydere DUF og MacMann Berg Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og konsulentfirmaet MacMann Berg. DUF er paraplyorganisation for flere end 70 frivillige landsdækkende organisationer, hvoraf flere har ansatte konsulenter, der har til opgave at hjælpe de frivillige lokale enheder eller på anden måde være med til skabe organisatorisk udvikling. DUF udbyder i forvejen en række kurser for medlemsorganisationerne, men dette tilbud adskiller sig markant i forhold til de øvrige kursustilbud, ved at være et længere forløb med de fordybelsesmuligheder og koblinger mellem teori og praksis det giver. Se www.duf.dk, hvis du vil vide mere. MacMann Berg arbejder som konsulentfirma med ledelses- og organisationsudvikling ud fra et systemisk og forskningsbaseret grundlag. Den teoretiske forankring kombineret med mange års ledelses- og organisationserfaring også fra den frivillige foreningsverden på topledelsesniveau giver gode forudsætninger for at arbejde med organisatoriske udviklings- og forandringsprocesser. I såvel teori som praksis. MacMann Berg samarbejder bl.a. med University of Bedfordshire i England omkring kompetencegivende systemiske leder- og konsulentuddannelser med ECTS-point. Gennemfører du fx denne grundlæggende proceskonsulentuddannelse vi du kunne kombinere den med 6-dages suppleringsuddannelse og dermed opnå en Certificategrad med 60 ECTS-point. Certificategraden kan du efterfølgende udbygge med endnu et år og opnå en Diplomgrad i systemisk ledelse og organisationsstudier. Diplomgraden kan endelig suppleres med et sidste år, hvorved du kan opnå en Master of Science i systemisk ledelse. Alle konsulenter hos MacMann Berg har flere års praktisk ledelses- og konsulenterfaring, da vi ser evnen til at koble teori og praksis som en afgørende kompetence, der kan være med til at udvikle den organisatoriske praksis, og dermed skabe værdi i den enkelte organisation. Se www.macmannberg.dk, hvis du vil vide mere. DUF står for alt det praktiske i forbindelse med afholdelsen af uddannelsen. Herunder at stille egnede undervisningslokaler og faciliteter til rådighed samt stå for administration, økonomi og forplejning.
Side 4 af 7 MacMann Berg vil til gengæld stå for undervisningen via egne erfarne konsulenter og undervisere. Som udgangspunkt kan et hold bestå af op til 21 deltagere. 3. Uddannelsesforløbet indehold og opbygning Før uddannelsen starter skal du afholde et møde med din overordnede leder eller bestyrelse, for at afklare og tydeliggøre de ønskede organisatoriske effekter kombineret med din egen optagethed. Mellem de fire 2- dages moduler vil der blive afholdt netværksgruppemøder af en dags varighed. Netværksmøderne bruges til gensidig faglig teoretisk og praktisk sparring, bearbejdning af litteraturen, samt træning af praksis. De fire moduler gennemføres alle som internater, på Houens Odde Spejdercenter ved Kolding, for at give bedst mulig tid og rum for læring, jf. erfaringer fra tidligere forløb. Denne gang er der desuden tilføjet en opfølgningsdag for optimal efterfølgende implementering, ligesom tidspunkterne for netværksgruppemøder allerede er fastlagt jf. nedenstående plan. 20.-21. oktober 2009 1. modul, start kl. 10:00 dag 1, slut kl. 16:00 dag 2 10. november 2009 Netværksdag 24.-25. november 2009 2. modul, start kl. 10:00 dag 1, slut kl. 16:00 dag 2 16. december 2009 Netværksdag 5.-6. januar 2010 3. modul, start kl. 10:00 dag 1, slut kl. 16:00 dag 2 2. februar 2010 Netværksdag 24.-25. februar 2010 4. modul, start kl. 10:00 dag 1, slut kl. 16:00 dag 2 26. maj 2010 Opfølgningsdag, kl. 10:00-16:00 På første modul etableres netværksgrupper. Grupperne vil dels udgøre et læringsforum på de enkelte moduler, dels fungere som et aktivt lærings- og sparringsrum for deltagerne mellem modulerne, fx til bearbejdning af baggrundslitteratur. På den måde er netværksgrupperne en aktiv og integreret del af det samlede uddannelsesforløb. Datoerne er fastlagt på forhånd jf. ovenstående plan. Uddannelsesforløbet strækker sig over i alt seks måneder. Alle moduler gennemføres på hverdage i tidsrummet fra kl. 10 den første dag med slut kl. 16 dag 2 på den enkelte moduler. Der vil være mulighed for at tilkøbe supplerende individuel coaching til uddannelsen for endnu stærkere og målrettet implementering og ledelses-/konsulentsparring - hør nærmere ved uddannelsesstart eller kontakt MacMann Berg. 4. Uddannelsens formål Formålet med proceskonsulentuddannelsen er: At kvalificere og udvikle deltagernes kompetencer og praktiske færdigheder i at arbejde med aktive kommunikations- og refleksionsprocesser i egen praksis i forhold til ledelses- og organisationsudvikling. Uddannelsen sætter fokus på konsulenten, der som sprog- og kulturskabere, skal skabe forandringer i egen organisation. Forløbet er derfor tilrettelagt, så det giver den enkelte deltager de bedst mulige betingelser for at udvikle og træne sine kommunikative færdigheder. Koblingen mellem teori og praksis, og refleksionen derimellem, står derfor helt central i uddannelsen.
Side 5 af 7 5. Uddannelsens opbygning Uddannelsesforløbet vil være bygget op omkring en række grundlæggende temaer indenfor systemisk teori og praksis i forhold til ledelse- og organisationsudvikling. Disse temaer danner rammerne for de enkelte moduler og den teori og de praktiske øvelser der sættes i spil. De grundlæggende teoretiske elementer i forløbet er inspireret af systemteorien, hvor bl.a. Gregory Bateson, Humberto Maturana, Peter Lang, Karl Tomm, David Cooperrider, Vernon Cronen og Gianfranco Cecchin m.fl. er centrale bidragydere. Vi har ikke et på forhånd fastlagt pensum, men tror på at de bedste læringsbetingelser skabes i et samspil med deltagerne og den ansvarlige underviser. På den måde ser vi uddannelsen som en personlig dannelsesrejse, der har til formål at skabe værdi i de enkelte organisationer. I praksisdelen vil procesledelse, medarbejderudvikling, vidensdeling, storytelling og storymaking, coaching og kontekstforståelse være i fokus. Teorien vil danne grundlag for en forståelse af hensigtsmæssige handlinger i forhold til eget praksisfelt. Der vil derfor gennem hele forløbet være en meget tæt kobling mellem teori samt praktiske øvelser og drøftelser. Fokus i arbejdet med de systemiske ideer vil være Appreciative Inquiry den værdsættende og anerkendende dialog og tilgang. Undervisningen gennemføres med en fordeling på ca. 1/3 systemisk teori og 2/3 øvelser i metoder og praktiske værktøjer. På den måde vil vi træne deltagerne i dialogbaserede arbejdsformer, fx gennem en introduktion til spørgsmålstyper og systemteoretiske betragtninger til brug i forbindelse med coaching, gruppesamtaler, mødeledelse, målstyring, værdiprocesser, konflikthåndtering og trivsel. Endelig vil vi kontinuerligt inddrage deltagernes praksis i uddannelsesforløbet - planlagt og spontant. Deltagerne vil før hvert modul blive bedt om at læse udvalgt litteratur i relation til modulets tema. Litteraturen vil bære præg af, at vi i MacMann Berg ser sproget (herunder evnen til at stille spørgsmål, lytte og udvise nysgerrighed), som et af de vigtigste arbejdsredskaber i forhold til at skabe en anerkendende og udviklende organisationskultur. 6. Indholdet på de enkelte moduler Modul 1: Den refleksive praktiker (2-dages internat) På modul 1 vil systemteoriens grundelementer blive præsenteret og der vil blive sat fokus på en afklaring af den enkeltes udviklingsønsker - jf. aftalen med deltagerens overordnede leder i egen organisation. Omdrejningspunktet vil bl.a. være begreberne autopoiesis, kontekst, neutralitet, læring og refleksion, ligesom der vil blive arbejdet med Appreciative Inquiry i såvel teori som praksis. Herudover vil vi arbejde med forskellige spørgsmålstyper, der kan kvalificere deltagernes praksis. Det teoretiske og praktiske arbejde vil knytte an til den canadiske familieterapeut Karl Tomm spørgsmålstyper og MacMann Bergs videreudvikling i en organisatorisk sammenhæng. Deltagernes rolle som proceskonsulent vil danne udgangspunkt for træning i og udvikling af dialog- og interviewkompetencer. Både den teoretiske og praktiske del vil tage sit afsæt i bogen: Appreciative Inquiry en konstruktiv metode til positive forandringer, og en artikel af Karl Tomm: Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? På modulet vil der desuden blive etableret netværksgrupper, som er gennemgående i hele forløbet.
Side 6 af 7 Modul 2: Lederpositioner, metapositioner og møder (2-dages internat) På modul 2 vil fokus være på egen og medarbejdernes personlige faglige udvikling, bl.a. gennem en præcisering og praktisk arbejde med forskellige ledelsespositioner. En præcisering der bl.a. bringes i spil i forhold til en række forskellige organisatoriske samtaler og organisationens generelle og eksisterende mødevirksomhed. På modulet vil det teoretiske indhold blive knyttet til Maturanas domæneteori og Karl Tomms definition af forskellige spørgsmålstyper fra modul 1. Litteraturen til modul to vil bl.a. være uddrag fra bogen: Systemisk ledelse. Modul 3: Håndtering af modsætninger, koordination af mening (2-dages internat) På modul 3 vil vi fokusere på kompetenceudvikling og vidensdeling i organisationen. I teori og praksis vil vi arbejde med team- og gruppeudvikling, bl.a. gennem gruppesamtaler og reflekterende teams, som konkrete og effektive værktøjer til gruppeudvikling, vidensdeling og koordination af mening og handling i organisationen. Konsulentens rolle som procesleder vil være i centrum. Der arbejdes med både små og store grupper. Som konsulent står vi ofte overfor vanskelige og svære samtaler eller at skulle håndtere modsætninger. Hvad med anerkendelsen, når der opstår modsætninger og konflikter? Fokus på håndtering af de besværlige sider i det organisatoriske arbejde. Med Appreciative Inquiry som tilgang vil vi arbejde med forskellighed som en ressource til at afklare, hvad der skal bevares, og hvad der skal udvikles. Endelig vil vi præsentere Cronen & Pearces CMM-teori (Coordinated Management of Meaning), som suppleret med Maturanas ideer om forskellige domæner, kan hjælpe til at sætte fastlåste situationer i et nyt sprogligt lys og koordinere organisationsmedlemmernes mange meninger og handlinger. Litteratur vil bl.a. være uddrag fra MacMann Berg: Systemisk ledelse og Cronen: CMM - en brugers guide til teorien samt uddrag fra: Appreciative Inquiry - en konstruktiv metode til positive forandringer. Modul 4: Visions- og strategiudvikling syntese af øvrige moduler (2-dages internat) På modul 4 vi vil arbejde med visioner, værdier og strategier som rammesætter for ledelses- og konsulentarbejdet. Der bliver sat yderligere fokus på Batesons kontekstbegreb og på mulighederne i at koordinere meninger og handlinger i en given kontekst. Feedforward- og feedbackprocesser vil blive præsenteret som et systemisk ledelsesredskab og backcasting modellen som strategisk værktøj. På dette sidste modul vil holdet og underviseren desuden lave en praktisk og teoretisk syntese over forløbet. Fokus vil være anvendelsesmuligheder af det lærte i forhold til deltagernes ledelses- og konsulentopgaver. Deltagerne fremlægger læringen gennem egne tilrettelagte praktiske øvelser og teoretiske oplæg. Litteratur vil bl.a. være uddrag fra MacMann Berg: Systemisk ledelse (udkommer efterår 2004), og uddrag af Appreciative Inquiry - en konstruktiv metode til positive forandringer. Opfølgningsdag Til at sikre en fortsat implementering og anvendelse af uddannelsens tænkning og praksis mødes vi ca. to måneder efter uddannelsens officielle afslutning, for at samle op på de indhøstede erfaringer og i et fremadrettet sigte understøtte en videre brug af uddannelsens tanker og praksisser 7. Forberedelse inden uddannelsesstart Før første modul afstemmer deltageren og dennes overordnede leder forventningerne til forløbet. Denne drøftelse munder ud i en aftale om de områder deltageren skal fokusere på under uddannelsesforløbet. Disse fokusområder kan typisk indeholde en målsætning for både en personlig og en organisatorisk udviklingsdel.
Side 7 af 7 8. Uddannelsesbevis og kompetencegivende ECTS-point MacMann Berg udsteder et uddannelsesbevis, hvor uddannelsens teoretiske og praktiske indhold er beskrevet. Herudover giver en gennemført leder- og konsulentuddannelse adgang til MacMann Bergs kompetencegivende systemiske suppleringsuddannelse, hvor du vil kunne opnå en Certificategrad inkl. 60 ECTS-point fordi vi har et tæt samarbejde med University of Bedfordshire. Certificategraden kan efterfølgende udbygges til en Diplomgrad (120 ECTS-point) eller en Master of Science grad (180 ECTSpoint). 9. Vil du vide mere? Kontakt os gerne for yderligere oplysninger, referencer til tidligere deltagere på MacMann Bergs uddannelsesforløb eller blot for en uddybende samtale. MacMann Berg Karetmagergaarden Graven 25B 8000 Århus C 86 76 13 44 20 81 08 74 tj@macmannberg.dk www.macmannberg.dk Thomas Johansen, lærer, cand. pæd. pæd. og MSc in Systemic Leadership and Organisation Studies. Systemisk ledelses- og organisationsudvikler, partner i MacMann Berg, underviser på Diploma og Master of Science uddannelser. Tidligere ansat i FDF som konsulent, landslejrchef og generalsekretær, samt forskningsmedarbejder på Learning Lab Denmark.