G e n e r a l f o r s a m l i n g s r e f e r a t



Relaterede dokumenter
Ejerforeningen Willemoesgade 32-36, 2100 København Ø

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

Referat - ordinær generalforsamling for E/F Frøbels Alle 1-7/Ewaldsensvej 8-12

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

G e n e r a l f o r s a m l i n g s r e f e r a t

Referat af generalforsamling i grundejerforeningen Sognefogedgård onsdag d. 3. marts 2004.

År 2005, den 24. maj, kl afholdtes ordinær generalforsamling i Gårdlavet Fjenneslevgaard i beboerlokalet i Arkonagade 2-4.

BUDGETGENERALFORSAMLINGSREFERAT

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Vigerslev Have

Advokat Per Therkildsen Ejendomsadministration I/S * Buddingevej 289 * 2860 Søborg

Referat af ordinær generalforsamling april 2013

A/B Kongelysvej 18-26

Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

År 2008, tirsdag den 5. maj, kl , blev der afholdt ordinær generalforsamling i. E/F Nordlyset

E J E N D O M S A D M I N I S T R A T I O N A / S. Referat

Referat af budgetgeneralforsamling november 2006

GENERALFORSAMLINGSREFERAT

Kalleruphuse Grundejerforening

BUDGETGENERALFORSAMLINGSREFERAT

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

Med disse bemærkninger blev regnskabet vedtaget med 63 stemmer for (254/260) og en imod (4/260).

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

År 2013, tirsdag den 23. april, kl.19.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i. E/F Kajkanten

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I E/F BREMERGÅRDEN

Ejerforeningen Drejøgade 35

Generalforsamlingen indledtes med at holde 1 minuts stilhed for at ære Arne Haargaard og Frede Edske, som vi mistede i det forgangne år.

GENERALFORSAMLINGSREFERAT I EJERFORENINGEN MØLDALSPARKEN

punkt 1- Valg af dirigent, referent og stemmetællere:

ORDINÆRE GENERALFORSAMLING FOR E/F VALBYGÅRDSVEJ 76, 76 A & 76 B.

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

BUDGETGENERALFORSAMLINGSREFERAT

A/B Chr. Svendsensgården Referat af ordinær generalforsamling 2014

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

Ejerforeningen Skodsborg Solgård. Referat af ordinær generalforsamling Mandag den 22. oktober 2007 Skodsborg Kurhotel

Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Amagerbrogade /Øresundsvej 2

År 2019, onsdag den 20 marts, afholdtes ordinær generalforsamling i ejerlejlighedsforeningen

Andelsboligforeningen Hampeland

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Blidahlund & Esperancegården

Referat af afdelingsmøde i Afdeling Vestergården 1 Vestergården 1

Referat af Grundejerforeningens 36. ordinære generalforsamling I Egely Onsdag den 28. marts Kl

E/F Herlev Vang GENERALFORSAMLINGSREFERAT

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Klokkekilden Onsdag d. 17. maj 2017 kl i Slagslunde Forsamlingshus.

År 2012, mandag den 29. oktober kl afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

E/F Enghavehus Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 11. marts 2010

Dette giver et fremmøde på 3110/ pr. fordelingstal svarende til 23,86

Ejerforeningen Dommervænget 4-14

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012.

Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Fredenslund

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling

Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken

Referat fra bestyrelsesmøde før ordinær generalforsamling Mandag d. 20. Februar 2017.

Referat af afdelingsmøde den 12. september 2011

Referat af ordinær generalforsamling i E/F Andebakkegaarden

Referat af ordinær generalforsamling i. E/F Victor Bendix Gade Afholdt torsdag den 27. februar 2014 kl

- - Dato: REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING. 23 apr Bestyrelsens forslag til tilsidesættelse af kr ,- til vedligeholdelse

V/ FORMAND JAKOB FRANDSEN, VALBYGÅRDSVEJ 76 A, ST.TH., 2500 VALBY - TLF Valby, den

Hans J. Nielsen bød velkommen til generalforsamlingen og erklærede denne for åbnet.

År 2009, mandag den 27. april, kl , blev der afholdt ordinær generalforsamling i. E/F Nordlyset

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Amagerbrogade 173 m.fl.

Referat af ordinær generalforsamling

3. Aflæggelse af bestyrelsens skriftlige årsberetning for det seneste år.

Grundejerforeningen Søndergård Nord Måløv.

Referat af ordinær generalforsamling Afholdt den 19. april 2018 Ejerforeningen Marselis Boulevard 38-40

A/B POSTGÅRDEN GENERALFORSAMLINGSREFERAT 2010

VANDRØR (STIGESTRENGE), FALDSTAMMER M.V. 2) Bestyrelsen fremsætter på baggrund af gennemgang ved 2 orienteringsmøder følgende

EF Grønningen 7-9 / Hammerensgade 8

A/B SANKT JØRGENS GAARD

Derefter var der lidt tid til, at han kunne besvare spørgsmål fra de fremmødte beboer, der var ivirg spørgelyst blandt de fremmødte.

Referat af ordinært afdelingsmøde Onsdag d 13. maj 2015

Transkript:

G e n e r a l f o r s a m l i n g s r e f e r a t År 2007 den 18. april kl. 19,00 afholdtes ordinær generalforsamling i EJERFORENINGEN FRUGTVANGEN i Kulturhuset salen, Flodvej 68. Formand Helge Dyregaard bød velkommen. 53 lejligheder var repræsenteret med et samlet fordelingstal på 4.580 ud af 23.290. Punkt 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog advokat John Jantzen som dirigent, og John Jantzen blev valgt som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Punkt 2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virke i det forløbne år. Formanden Helge Dyregaard aflagde beretning. Der henvises til skriftlig beretning, der er vedhæftet nærværende protokollat som bilag. Til beretningen var følgende bemærkninger: Bjørn Lundquist, lejlighed 214, spurgte om foreningen nu var på plads varmemæssigt efter udskiftning af radiatorer samt etablering af ekstra varmeveksler. Sven Andersen meddelte, at radiatorudskiftningen samt den nu indsatte ekstra varmeveksler medførte, at brugsvandet kunne hæves til 65 0 samtidig med at returvandstemperaturen kunne holdes nede på 39-41 0. Der mangler alene noget efterisolering af slanger m.v. Fremover kan ejerne gå på nettet og se returtemperaturen på de enkelte blokke. Preben Skovbjerg, lejlighed 36, forespurgte om Kommunen har en storskraldsordning foreningen kan gøre brug af. Sven Andersen meddelte, at foreningen har fravalgt storskraldsordning, idet Kommunen ikke fjerner alt affald og den nuværende storskraldsordning vil afføde uforholdsmæssig stort arbejde for de ansatte i Frugtvangen. Arne Kristensen meddelte, at foreningen skulle have et møde med Kommunen vedrørende storskraldspørgsmålet i næste uge, for drøftelse af eventuelle ændrede vilkår for afhentning af storskrald. Beretningen blev herefter taget til efterretning. Punkt 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. Revisor Boye Petersen gennemgik regnskabet og fremhævede de væsentligste punkter heri. Annette Lykke Madsen, lejlighed 139, spurgte til en specifikation af diverse post på ca. kr. 82.000,00. Revisor Boye Petersen meddelte, at der var tale om flere sider af små beløb. Han havde specifikationer i regnskaberne ned til kr. 5 6.000,00. Regnskabet blev herefter bragt til afstemning og enstemmigt vedtaget.

Punkt 4. Forslag fra bestyrelsen. Bestyrelsen havde fremlagt 2 forslag. a) Forslag om ny procedure ved udskiftning af vandmålere. Arne Kristensen meddelte, at foreningen ikke altid fik tallene på de gamle vandmålere, når de blev udskiftet til nye vandmålere. Unøjagtigheder i faktisk vandforbrug hos den enkelte, ville belaste de øvrige i ejerforeningen og bestyrelsen foreslog derfor, at samtlige fremtidige målerskift skulle ske ved henvendelse til ejendomskontoret, der herefter ville rekvirere foreningens VVS mand til udskiftning og plombering af måler. På forespørgelse blev det tilkendegivet, at man ville forsøge at indhente en standardpris på målerudskiftning og en sådan måtte antages at være billigere end ved individuel udskiftning, idet den pågældende VVS mand får en samlet større kunde. På forespørgelse blev det endvidere tilkendegivet, at der ville blive udarbejdet en standardpris tillagt et gebyr ved eventuel forgæves fremmøde, idet VVS manden naturligvis på forhånd skulle aftale mødetidspunkt med den pågældende ejerlejlighedsejer. Foreningen forbeholdt sig dog ret til at opkræve medgåede omkostninger. Bestyrelsens forslag blev bragt til afstemning. Der var 1 der stemte imod, medens resten stemte for. Forslaget var herefter vedtaget, hvilket indebærer, at der ved enhver fremtidig udskiftning af måler, skal rettes henvendelse til viceværten/ejendomskontoret. b) Bestyrelsen havde endvidere fremlagt forslag til administration af P-kældre, samt ny husorden. Mette Kielberg, lejlighed 21, havde ligeledes fremsat forslag vedrørende P-kældre og eftersom Mette Kielbergs forslag på flere punkter var mere vidtgående end ejerforeningens blev det besluttet, at tage dette på dagsordenen før bestyrelsens forslag vedrørende P-kældre. Mette Kielbergs forslag er delt i 4 punkter: ad 1) ad 2) ad 3) ad 4) Parkering må kun forekomme i de dertil afmærkede båse. Der var bred enighed om dette, der blev enstemmigt vedtaget. Parkering af trailere må kun forekomme på den dertil indrettede plads til campingvogne. Efter en bred debat om dette spørgsmål, bragte dirigenten dette til skriftlig afstemning. 25 lejligheder med et samlet fordelingstal på 2.141 stemte for forslaget, medens 23 lejligheder med et samlet fordelingstal på 2.007 stemte imod og 2 lejlighed med fordelingstal på 160 undlod at stemme. Dirigenten kunne herefter konstaterede at forslagets punkt 2 var vedtaget. Det er kun beboere i den enkelte blok, der må bruge parkeringsarealet såfremt den nummererede parkeringsplads ikke er udlejet til anden bruger. Forslagsstilleren trak forslagets punkt 3. Bilreparation må ikke foregå i parkeringskælderen.

Der var flere, der fandt forslaget for restriktivt og det blev anført, at generne ved støjende adfærd allerede var reguleret i husordenen. På den baggrund trak forslagsstilleren forslagets punkt 4. Bestyrelsen anmodede herefter om en kort pause for korrektion af bestyrelsens forslag 2, vedrørende administration af kældre, således at dette ikke kolliderede med den netop vedtagne forslag, fremsat af Mette Kielberg. Efter en kort suspension af generalforsamlingen, blev denne genoptaget og linie l3 og 14 i forslaget blev ændret til: Parkering i parkeringskældre udenfor anvist/lejet plads er ikke tilladt. P-pladser må kun benyttes til indregistrerede motorkøretøjer, såfremt anden aftale ikke er truffet med bestyrelsen. Foreningens enheder er undtagen. Efter en debat, hvor det blev præciseret, at parkeringskældrene er fællesarealer, at alle ejerlejligheder har krav på èn parkeringsplads, at ingen ejerlejlighedsejer kan leje sin plads ud, at alle p-pladser skal anvendes til parkering af indregistrerede motorkøretøjer og ikke anvendes som oplagsplads, at eventuelle lejeindtægter vedrørende foreningens udlejning af p-pladser tilgår ejerforeningen, blev bestyrelsens forslag 2 vedrørende administration af p-kældre bragt til afstemning. Det blev vedtaget med samtlige stemmer undtagen 4, der stemte imod. Ovennævnte vedtagelse indarbejdes i forretningsordenen. Punkt 5. Forslag fra medlemmer. a) Preben Skovbjerg, lejlighed 36, havde fremsat forslag om sikring af områdets store træer og ændret beskæring. Preben Skovbjerg trak den del af forslaget, der vedrørte ændret beskæring, idet han støttede et senere fremsat forslag fra Pia Sørensen, lejlighed 102. Det konkrete forslag var formuleret således: Generalforsamlingen pålægger den til enhver tid siddende bestyrelse at bevare friarealerne i om omkring bebyggelsen grønne. I det omfang det er tvingende nødvendigt at fjerne træer og buske, skal der genbeplantes i samme kvalitet og omfang Der udspandt sig herefter en debat om principperne samt begrebet: i samme kvalitet og omfang. Det var forslagsstillerens opfattelse, at man ikke bare kunne fælde et træ og plante et lille som erstatning. Man måtte være bevidst om, at det kostede penge at udskifte træer. Der kunne ikke gives en egentlig økonomisk grænse. Forslaget blev herefter bragt til afstemning og vedtaget med overvejende majoritet. b) Åse Ringberg, lejlighed 116 havde fremsat forslag om ændrede afstemningsregler, formandens beretning m.v. Åse Ringberg fik mulighed for at motivere sit forslag, bestående af 5 punkter, der imidlertid nærmest skulle betragtes som en hensigtserklæring, og således ikke bragt til afstemning. (Med Åse Ringbergs accept). c) Forslag om opsætning af skydeporte. Jens Rasmussen, lejlighed 47 havde fremsat forslag om opsætning af skydeporte og motiverede dette. Der var flere, der støttede forslagsstilleren grundet omfattende hærværk og indbrud i biler. Arne Kristensen tilkendegav, at det ikke var første gang at spørgsmålet var rejst. For flere år siden havde bestyrelsen indhentet tilbud på ca. kr. 700.000. Man skal være

opmærksom på, at der også skal være hegn i åbningerne mellem græs og parkeringskældre, hvis man skal undgå uvedkommende til parkeringskældrene. Sven Andersen kunne ikke anbefale forslaget og anbefalede, at man selv isatte alarm i sin bil. Forslaget blev bragt til afstemning og vedtaget, således at det pålægges bestyrelsen at undersøge mulighederne at indhente tilbud på lukning af p-kældre og indhente finansieringsforslag til fremsættelse på generalforsamling d) Pia Sørensen, lejlighed 102 havde stillet forslag om at sende gårdmændene på et beskæringskursus samt at få udarbejdet en langsigtet plejeplan for området, så beplantningen kan blive rettet op i løbet af de næste par år. Pia Sørensen motiverede sit forslag og meddelte, at hun selv var uddannet anlægsgartner og gerne ville stille sig og sin viden til rådighed for foreningen. Forslaget blev bragt til afstemning og vedtaget med overvejende majoritet. Punkt 6. Valg kasserer. Arne Kristensen var villig til genvalg. Han blev valgt med akklamation. Punkt 7. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter. Sven Kruse Andersen var villig til genvalg. Han blev valgt som bestyrelsesmedlem med akklamation. Valg af suppleanter: Celal Sayir var villig til genvalg. Han blev valgt som suppleant med akklamation. Pia Sørensen, lejlighed 102, blev forslået som bestyrelsessuppleant og valgt som bestyrelsessuppleant. Punkt 8. Valg af administrator. Advokat John Jantzen blev foreslået, og genvalgt med akklamation. Punkt 9. Valg af revisor og revisorsuppleanter. Deloitte ved Boye Petersen blev foreslået og genvalgt. Der valgtes ikke revisorsuppleant. Punkt 10. Eventuelt. Der blev klaget over cykelstativerne i kælderen. De var i så dårlig stand, at folk satte cyklerne op ad væggen. Der blev spurgt om hvornår tagrenderne skulle udskiftes og over hvor lang tid dette ville strække sig. Formanden meddelte, at han havde rykket for en opstartsdato. Arbejdet skulle have været i gang lige efter påske. For at undgå stilladser i sommeren, foreslog Preben Skovbjerg, at arbejdet blev

udsat til slutningen af oktober. Sven Andersen meddelte, at bestyrelsen havde prøvet dette før, men at det medførte en længere udførselstid på grund af vejrlig. Arbejdet skulle udføres i de tørre måneder. Foreningen ønskede arbejdet udført6 billigst muligt, entreprenøren har derfor fået en hvis frihed til at udføre arbejdet, når det passede bedst i hans planer. Arne Kristensen tilføjede, at bestyrelsen før havde prøvet en opstart med tagrender i oktober, med den virkning at stilladserne stod hele vinteren. Generalforsamlingen blev herefter afsluttet kl. 21.30. Som dirigent: John Jantzen Som referent: Margit Jantzen