ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst]
Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:... 4 Sådan gør du:... 4 Den svævende isklump... 5 Du skal bruge:... 5 Sådan gør du:... 5 Derfor 'svæver' isklumpen:... 5 Lav din egen is... 6 Hvad?... 6 Hvordan?... 6 Hvorfor?... 6
Forsøg med Is (alle forsøg kommer fra Experimentairets hjemmeside: https://www.experimentarium.dk/forsiden/sjovt-nok-klogere/eksperimenter/) Prøv at løfte irriterende isterninger Vinteren er over os, og isen lægger sig på veje og fortov. Derfor bliver der smidt salt, så isen smelter. Meget apropos kan du løfte dine egne isterninger, men det er ikke ligetil Hvad? En eller flere isterninger. En dyb tallerken med lidt vand. En sytråd gerne tyk. Fint salt. Hvordan? 1. Læg isterningen i skålen. 2. Prøv først at løfte isterningen med tråden. Det går ikke. 3. Læg nu tråden hen over isterningen. Drys salt over tråden og vent tålmodigt et par minutter. 4. Hiv nu fat i snoren og prøv at løfte isklumpen. Hvad sker der? Hvorfor? Saltvand har et lavere frysepunkt end postevand. Når man tilsætter et fast stof som salt til en frysende væske, sænker man frysepunktet. Derfor smelter isen omkring tråden, så snart du har drysset salt på den. Tråden synker ned i isklumpen, og fryser til sidst fast, så du kan løfte isklumpen. Om vinteren bliver der smidt salt på veje og fortov, så isen smelter. I nogle lande bruger man grus i stedet for salt, og det virker faktisk lige så godt.
Tåge De fleste kender tåge fra foråret eller efteråret, men nu kan du lave tåge når som helst. Du skal bruge: Et syltetøjsglas eller en vase Varmt vand (ikke for varmt) En si Isterninger Tændstikker (husk at spørge en voksen om hjælp) Sådan gør du: Syltetøjsglasset fyldes med varmt vand. Vent et øjeblik og hæld så det meste ud. Der skal være ca. 2 cm varmt vand tilbage i glasset. Tænd en tændstik og lad den brænde lidt og put den så ned i vandet Sæt sien over glasset. Fyld sien med isterningerne. Det virker bedst, hvis du knuser isterningerne lidt først Herefter når varmen fra vandet og kulden fra isen mødes - kan du se tågen vokse frem i glasset
Den svævende isklump Kan man fiske en isklump op af et glas vand med en helt almindelig snor og få den til at svæve? Det lyder umuligt, men det kan faktisk godt lade sig gøre. Du skal bruge: En isklump Et glas vand Et stykke tørresnor eller lignende Salt Sådan gør du: Fyld glasset med vand helt op til kanten Læg isklumpen i vandet. Den skal flyde ved kanten af glasset Prøv at lægge snoren henover glassets kant, så den rører isklumpen Tag fat i begge ender af snoren og løft den forsigtigt op Følger isklumpen med og svæver? Nej, vel? Drys nu lidt salt på isklumpen og læg snoren henover glasset igen Drys også lidt salt på snoren, og vent ca. 3 minutter Løft nu snoren op på samme måde som før og se, hvad der sker: Isklumpen svæver! Derfor 'svæver' isklumpen: Saltet opløser lidt af isklumpen, og der dannes bittesmå vandpytter på toppen. Efter lidt tid fryser vandet imidlertid til igen, og snoren hægter sig fast. Du kan se det samme fænomen på vejene om vinteren, hvor vi salter for at de ikke skal blive glatte. Men en enkelt gang salt holder ikke hele vinteren: Når temperaturen falder, fx om natten, fryser vandet på vejene til igen, og vi kan starte forfra
Lav din egen is Hvis du har glemt at købe is til X-factor, kan du lave din egen på få minutter. Hvad? 5 deciliter mælk eller fløde. 60 gram sukker. Vaniljeessens eller vaniljesukker. En lille og en stor frysepose (den lille skal kunne være i den store). 200 gram salt. 1 kilo knuste isterninger. Et par vanter. Hvordan? Bland mælk eller fløde med sukker og vanilje i den lille frysepose og luk den. Fyld den store frysepose med knust is og salt og bland det godt sammen. Kom den lille frysepose ned i den store, luk den store pose og ryst det hele i 5 minutter. Tag vanterne på, hvis det bliver for koldt. Nu har du lavet din egen is! Hvorfor? Blandingen af is og salt har en lavere frysetemperatur end rent vand, der fryser ved nul grader. Når vandet i isen opløser saltet, trækker det varme ud af isen, som bliver kølet endnu mere ned. Den kolde blanding fryser iscremen, så den får den helt rigtige iskonsistens.