PsykiatriNyt Indhold Leder Politisk fokus på psykiatrien...side 2 Nedbringelse af tvang Kurven er knækket på PC Hvidovreænder ben...side 3 Patientstyrede indlæggelser Patienterne indlægger sig selv...side 6 PS Kort Nyt...Side 8 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller 3864 0014 Ill.: Philip Drago Jørgensen, Region Hovedstadens Psykiatri, mv. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på www.psykiatri-regionh.dk
Leder Politisk fokus på psykiatrien Der er gang i den politiske arena op til årsskiftet. Vi har netop fået nyt regionsråd. Den nye regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen, har i sin valgkamp lovet at forbedre de psykiatriske tilbud til borgerne i Region Hovedstaden, bl.a. ved at nedbringe anvendelsen af tvang, fokusere på nye behandlingsformer og skabe sammenhæng i behandlingen for mennesker med dobbeltdiagnose, dvs. mennesker, som både har en psykisk sygdom og et misbrug. Direktør Martin Lund De politiske ønsker og aftaler ligger helt i tråd med den retning, vi har arbejdet i de sidste år i Region Hovedstadens Psykiatri, og som vi forfølger de kommende år. Og forleden indgik regeringen både finanslovsaftale og aftale om satspuljemidler med forskellige partier. Der er blevet afsat penge til bl.a. ambulante akutteam, til at skabe sammenhæng i regionernes og kommunernes indsats for mennesker med psykisk sygdom og til at arbejde med nedbringelse af tvang i psykiatrien. De politiske ønsker og aftaler ligger helt i tråd med den retning, vi har arbejdet i de sidste år i Region Hovedstadens Psykiatri, og som vi forfølger de kommende år. For et par uger siden var alle centerledelser og direktionen samlet til virksomhedskonference. Vi drøftede de indsatsområder, der skal være vores fælles ledestjerne i 2014. I de kommende år skal vi behandle flere, bedre. Det betyder, at vi skal kunne give flere patienter adgang til behandling. Det sker bl.a. når vi indfører én måneds udrednings- og behandlingsret. Det betyder også, at vi alle skal bidrage, og behandle flere patienter end vi gør i dag. Indsatsområderne i 2014 skal ruste os til opgaven. Lean og forbedringskultur er et vigtigt redskab ligesom vi fortsat skal have fokus på en mere recoveryorienteret tilgang til patienter og behandling, sammenhæng i patientforløb, dialog og involvering og ikke mindst, nedbringelse af bæltefikseringer. Indsatserne hænger tæt sammen. I dette nummer af PsykiatriNyt kan du bl.a. læse om, hvordan de lukkede afsnit på Psykiatrisk Center Hvidovre har knækket kurven i anvendelse af bæltefikseringer, bl.a. gennem lean, mere involvering af patienterne i nye aktiviteter og kompetenceudvikling af personalet. Martin Lund, direktør 2
- Sammen med patienterne har vi valgt at tilrettelægge aktiviteter, som giver mening for dem og for behandlingen, dvs. aktiviteter, der understøtter den enkelte patients recoveryproces. Det er madlavning, motion, musik, tegning, gåture. Karen Jurlander Afdelingssygeplejerske, PC Hvidovre Nedbringelse af tvang Kurven er knækket på PC Hvidovre På Psykiatrisk Center Hvidovres to intensive døgnafsnit har der i et år været fokus på at nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer. Nye aktiviteter, som tilrettelægges sammen med patienterne, har i kombination med lean-redskaber, resulteret i, at kurven nu er knækket. Af Anita Santarelli, kommunikationskonsulent Afdelingssygeplejersker Karen Jurlander og Lars Peter Ladefoged Jensen valgte at slå to fluer med ét smæk, da man på Psykiatrisk Center Hvidovre samtidig skulle indføre lean og deltage i Gennembrudsprojektet for nedbringelse af tvang. - Det lå lige for at vælge bæltefikseringer som primær indsats, da vi indførte målstyring og tavlemøder. Vi har meget klare nøgletal for anvendelsen af bæltefikseringer og de egner sig rigtigt godt til den ugentlige opfølgning på tavlemøder med hele personalet, fortæller Lars Peter Ladefoged Jensen. 144 bæltefikseringer De to intensive døgnafsnit er normeret til hver 11 patienter, og står for stort set alle bæltefikseringer på PC Hvidovre. Målet var at nedbringe antallet med 20 % i 2013. Det betyder, at afsnittene maksimalt må anvende bæltefikseringer 144 gange i år. Og det mål når man: - Vi arbejder med en ugentlig max-grænse. De første måneder af året lå vi over, men i juni knækkede vi kurven og nu kan vi se, at vores indsatser virker, siger Karen Jurlander. Vifte af faktorer giver resultater Der er sat ind på en række fronter, for at nedbringe bæltefikseringer. To elementer, der prøves af i forbindelse med Gennembrudsprojektet, er flere og andre aktiviteter på afsnittene, samt systematisk brug af kriseplaner. - Sammen med patienterne har vi valgt at tilrettelægge aktiviteter, som giver mening for dem og for behandlingen, dvs. aktiviteter, som understøtter den enkelte patients recoveryproces. Det er madlavning, motion, musik, tegning, gåture. En af de mest populære aktiviteter er helt klart bagning. Og vi sysler fortsat med at udvikle aktiviteter sammen med patienterne. Samtale er svært for mange, fordi de har uro. De har brug for noget, hvor de bruger kroppen, fortæller Karen Jurlander. - Og så arbejder vi sammen med patienterne om at forebygge situationer, der kan ende i tvang. Vi laver kriseplaner med den enkelte patient, som skal forebygge 3
- Hvis en patient afvises flere gange i løbet af en halv time, så kan det eskalere og blive voldsomt. Derfor er det vigtigt, at personalet hele tiden er tilgængeligt og ikke bruger for lang tid på at tale med hinanden - selvom god overlevering fra dagvagt til aftenvagt er meget vigtigt. angst og aggression: Hvad får dig ned og hvad kan forhindre, at du bliver så vred, at du reagerer voldsomt? Det lyder banalt, men patienterne er jo eksperter i deres egen adfærd, fortæller Lars Peter Ladefoged Jensen. Personalet får også styrket deres kompetencer til at håndtere voldsomme patienter, så det så vidt muligt ikke bliver nødvendigt at bæltefiksere. Over en periode på to år har alle medarbejdere en kursusdag hver måned, hvor der undervises i tvang, recovery, psykopatologi og kognitiv miljøterapi, og hvor der er træning i psykofysiske greb. Systematisk efterevaluering Når det på trods af de forebyggende tiltag alligevel ender med en bæltefiksering, undersøger personalet systematisk, hvad der ledte frem til fikseringen. Hvad skete der præcis, og kunne det have været undgået? De to afsnitsledelser og den enkelte patients kontaktperson gennemgår den enkelte bæltefiksering trin for trin. - Vi foretager et review eller en second opinion på hinandens handlinger og beslutninger. Det kan virke lidt grænseoverskridende i starten, at skulle evaluere hinanden på den måde. Men vi gør det efter et fast skema, som betyder, at der kun er fokus på at lære og blive bedre til at undgå tvang, fortæller Karen Jurlander. Lars Peter Ladefoged Jensen Afdelingssygeplejerske PC Hvidovre Evalueringen viser også særlige mønstre i anvendelsen af bæltefikseringer. På det ene afsnit er der fx markant flest bæltefikseringer i tidsrummet 16-19. Derfor undersøger ledelsen, hvad der sker i forbindelse med vagtskiftet, og der gøres forsøg med at give mere ro til, at dagvagten aflægger rapport, så det sker hurtigt så opmærksomheden ikke tages fra patienterne unødigt længe. - Hvis en patient afvises flere gange i løbet af en halv time, så kan det eskalere og blive voldsomt. Derfor er det vigtigt, at personalet hele tiden er tilgængeligt og ikke bruger for lang tid på at tale med hinanden selvom god overlevering fra dagvagt til aftenvagt er meget vigtigt, siger Lars Peter Ladefoged Jensen. Det er hele kulturen, der skal ændres Karen Jurlander og Lars Peter Ladefoged Jensens hovedmål er at skabe en kulturændring, hvor bæltefiksering altid er sidste udvej. - Vi er meget inspireret af psykiatrien i England, hvor bæltefikseringer ikke er lovlige. De har så en række værktøjer, vi ikke har, fx seclusion rooms. Men vi kan lære meget af deres tilgang og behandling af patienterne. Patienterne skal have længere line, vi skal kunne rumme deres adfærd på en anden måde, end vi hidtil har gjort. Fx ved at have et rum, hvor vi kan være sammen med den urolige patient. Et, som hverken er patientens egen stue eller et fællesrum. Et sted, hvor der er mere fokuseret på ro og et tilpas niveau af stimuli. Samtidig skal vi have et miljø på afsnittet, som minder så meget som muligt om en hverdag. Patienterne skal selv kunne lave sig en kop kaffe, uden at spørge om lov. Nogle patienter er 4
- Lean hjælper os med at holde fast og evaluere. På den måde kan vi forhåbentlig både styrke og bevare den kulturændring, som vi er i gang med. Karen Jurlander Afdelingssygeplejerske PC Hvidovre her kun en dag, andre meget længe de mister færdigheder og føler sig frihedsberøvede, når de hele tiden bremses i noget så simpelt. De skal ofte udskyde deres behov, hvilket i sig selv kan føre til aggression og i sidste ende tvang, siger Karen Jurlander. Fokus skal fastholdes, ellers stiger tallet igen Karen Jurlander deltog også i Gennembrudsprojektet, da det kørte for nogle år siden. Dengang blev anvendelsen af bæltefikseringer nedbragt med 60 %. Så hun ved, at en fokuseret indsats virker. Men det er en stor udfordring at bevare fokus i en hverdag, hvor der konstant stilles nye krav og sker ændringer. Hun betragter lean-redskaberne de ugentlige møder om nøgletallene og analysen af, hvorfor tallene ser ud som de gør for at være et godt vedligeholdelsesværktøj, som man ikke havde før. - Lean hjælper os med at holde fast og evaluere. På den måde kan vi forhåbentlig både styrke og bevare den kulturændring, som vi er i gang med, siger hun. Vil du læse mere om de konkrete aktiviteter og Gennembrudsprojektet? Karen Jurlander og Lars Peter Ladefoged Jensen har samlet en oversigt over de aktiviteter, der er indført på afsnittene i forbindelse med Gennembrudsprojektet og som har været med til at nedbringe antallet af bæltefikseringer. Læs mere om dem og Gennembrudsprojektet i øvrigt på PsykIntra>Viden og værktøjer>tværgående projekter>gennembrudsprojektet Vil du vide mere om, hvordan de gør i England? I november afholdt Region Hovedstadens Psykiatri en konference for 180 medarbejdere om behandlingen i akutpsykiatri, hvor bl.a. eksperter fra Maudsley deltog. Arrangementet blev sat i stand efter overlægerne Annick Parnas og Lykke Petersen fra PC Hvidovre havde været på studietur til Maudsley. På www.slam.nhs.uk kan du læse mere om det psykiatriske hospital Maudsley i London. Karen Jurlander og Lars Peter Ladefoged Jensen foran målstyringstavlen 5
Patientstyrede indlæggelser Patienterne indlægger sig selv Region Hovedstadens Psykiatri etablerer syv brugerstyrede senge. Fremover vil udvalgte patienter kunne indlægge sig selv efter behov. Derfor har vi valgt at kalde ordningen patientstyrede indlæggelser. Projektet starter den 1. december 2013, kører i fire år og finansieres med 16,6 mio.kr. fra regeringens satspuljemidler. En af de store og vigtige fordele er, at patienten selv vurderer og bestemmer, hvornår han har brug for at være indlagt - og selvbestemmelse kan være første skridt i retning af et vendepunkt i et sygdomsforløb. Selvbestemmelse og frivillighed er afgørende elementer i patientinddrageslse, mindre tvang og mere reocveryorientering. Af Anne Rosenquist, specialkonsulent, Økonomi- og planlægningsafdeling Tilbuddet om at kunne indlægge sig selv er tiltænkt mennesker med svær psykisk sygdom, som i forvejen følges tæt i ambulant psykiatrisk tilbud, f.eks. et OPteam, og som tidligere har været tilknyttet det sengeafsnit som indgår i projektet. Patienten indgår en skriftlig kontrakt for et år af gangen. Kontrakten fungerer som visitation til indlæggelserne. Det betyder, at patienten blot ringer til afsnittet og melder sin ankomst. Er der plads, indlægger patienten sig selv, uden at skulle henvende sig i akutmodtagelsen og visiteres til indlæggelse først. Gode erfaringer fra Norge De norske patienter oplever, at de i højere grad har medbestemmelse over eget behandlingsforløb. De har fået en større forståelse af deres sygdom og en bedre føling med, hvornår sygdommen bryder ud. - Vi håber at kunne opnå samme gode resultater med et tilsvarende tilbud i vores regi, siger Kristen Kistrup, centerchef på Psykiatrisk Center Frederiksberg og projektleder for patientstyrede indlæggelser i Region Hovedstadens Psykiatri. Hvad er fordelene ved patientstyrede indlæggelser? En af de store og vigtige fordele er, at patienten selv vurderer og bestemmer, hvornår han har brug for at være indlagt og selvbestemmelse kan være første skridt i retningen af et vendepunkt i et sygdomsforløb. Selvbestemmelse og frivillighed er afgørende elementer i patientinddragelse, mindre tvang og mere recoveryorientering. Samtidig kommer patienten hurtigere ind i rolige og kendte omgivelser, og selvom patientsikkerheden stadig skal være i fokus, så er der i instrukser og vejledninger beskrevet, hvordan læger og plejepersonale kan nøjes med at tale med patienten om det allermest nødvendige. Hvad er det nye i konceptet? Tre afsnit får brugerstyrede senge. Det kan blive en udfordring for personalet at nøjes med at tale med patienten om det mest nødvendige, og i højere grad end ved vanlige indlæggelser stole på patientens og kollegaernes vurderinger. Patienten medbringer selv sin medicin, opbevarer den i en aflåst boks på stuen og administrerer selv medicinen under hele indlæggelsen. Hvis patientens tilstand forværres, hvis en længerevarende indlæggelse eller overflytning til et andet tilbud bliver nødvendig, overgår patienten til almindelig indlæggelse. Det betyder bl.a. at psykiatriloven kan træde i kraft, hvis betingelserne for dette er opfyldt. De forhold er beskrevet i kontrakten. Når patienten indgår kontrakten, bliver han og eventuelle pårørende sat grundigt ind i betingelserne og rammerne for patientstyrede indlæggelser. Selvom patienten har indgået kontrakt til patientstyret indlæggelse kan patienten stadig indlægges på vanlig vis. 6
Her bliver sengepladserne oprettet Psykiatrisk Center Frederiksberg, åbent afsnit F3B, etablerer 2 pladser Psykiatrisk Center Glostrup, åbent afsnit 74/75, etablerer 2 pladser Psykiatrisk Center Nordsjælland, afsnit 22 21 etablerer 3 pladser. Resultater fra Norge og fra somatikken Erfaringer fra Norge, som har haft brukerstyrte plasser siden 2005, viser, at indlæggelsesfrekvensen blev øget, men den samlede indlæggelsestid faldt med 33 %. Desuden faldt den samlende tid for tvangsindlæggelser med 50 % og gennemsnitligt benyttede patinterne pladsen 5 gange årligt i gennemsnitligt 2,5 døgn. En patientstyret indlæggelse i psykiatrien kan sammenlignes med stående indlæggelser i somatikken, hvor konceptet har fungeret godt i mange år. Indlæggelsens formål i psykiatrien er ro, hvile, støtte og struktur med sigte på at tage en forværring i opløbet. Hvem kan indlægge sig? Målgruppen er patienter med svær psykisk sygdom, mangeårigt sygdomsforløb bag sig, flere indlæggelser årligt, ofte med brug af tvang, medicinsvigt, vanskeligheder med at benytte ambulante tilbud, lav mestringsevne og spinkelt netværk. Patienten kan være indlagt i op til 5 døgn og kan udskrive sig selv når dette ønskes. Ligesom ved indlæggelsesstart, taler patienten med læge og plejepersonale om det mest nødvendige ved udskrivelse. 7
PS Kort Nyt Bedre søgninger i OPUS 14 nye notattyper tages i brug i OPUS fra og med den 14. januar 2014. Alle vil gerne have relevante data, når de søger i OPUS. Men det, man søger frem, bliver kun så godt, som det man lægger ind. Husk det, når de nye notattyper implementeres! Med de nye notattyper har vi mulighed for at blive mere strukturerede i den måde, vi skriver på og i måden, vi lægger ting i OPUS. Det gælder på tværs af psykiatrien og på tværs af de øvrige hospitaler i regionen. I forbindelse med implementeringen sker der også ændringer i MIRSK, så diktattyperne understøtter de nye notattyper. Undervisere fra Kvalitets- og Udviklingsafdelingen kommer ud og underviser alle, der bruger OPUS, i brugen af de nye notattyper. Undervisningen foregår på centrene og starter i slutningen af november. Brug for mere info? Kontakt Mikkel Strøm i Kvalitets- og Udviklingsafdelingen mikkel.stroem@regionh.dk Har du et etisk dilemma? Få det drøftet i Klinisk Etisk Komite Alle medarbejdere kan kontakte Klinisk Etisk Komité med et etisk dilemma fra den daglige, kliniske praksis. Det kan være en etisk vanskelig situation, som en enkelt medarbejder har stået med, eller hvor flere i en personalegruppe har haft en oplevelse af, at de etiske forhold var særligt svære at håndtere. I Klinisk Etisk Komite arbejder medlemmerne med forskellige etiske modeller til at belyse situationen og dermed kan perspektivet på den konkrete situation blive bredere og mere nuanceret. Målet er, at medarbejderne i hele RHP kan opnå en øget viden om de etiske overvejelser og være bedre rustet til at håndtere de vanskelige situationer. Med drøftelserne i Klinisk Etisk Komite kan vi arbejde på, at dilemmaerne ikke kun er den enkelte medarbejders, men i højere grad bliver en fælles, løbende drøftelse. Ring eller skriv til Helle Hartmann-Madsen i Sekretariats- og kommunikationsafdelingen på tlf. 2945 4666 eller helle.hartmann-madsen@regionh.dk Internt Survey med Region Hovedstadens surveyorkorps Den 11.-12. december får PC Ballerup, PC Glostup, PC Hvidovre og PC Frederiksberg besøg af repræsentanter fra Region Hovedstadens surveyorkorps. Surveyerne vil foretage interviews og se på, hvordan der arbejdes med kvalitetsforbedringer. Der vil især være fokus på: Udvalgte nye standarder i DDKM version 2. Patientsikkerhedskritiske standarder. Kontinuitet i overflytninger/overgange. De to nationale indsatsområder (tryksår og ECT). Standarder om tvang og selvmordsforebyggelse. Indholdet i besøget er traditionelle afdelingsbesøg kombineret med tracers med afsæt i ovenstående emner. Formålet er at undersøge og give ledere og personale feedback på arbejdet med kvalitetsstandarderne, og hvor der er brug for en særlig indsats. Den viden og læring, der opnås ved besøget vil blive delt på alle centre i Region Hovedstadens Psykiatri. I april 2015 vil Region Hovedstadens Psykiatri igen få besøg af DDKM, når 8
hospitalet for anden gang søger akkreditering. Start til februar: 1-årig kognitiv grunduddannelse for tværfagligt voksenpsykiatrisk personale Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi udbyder nu igen en 1-årig kognitiv uddannelse for tværfagligt klinisk personale i voksenpsykiatrien med start til februar 2014. På uddannelsen vil du lære at arbejde målorienteret med de kognitive adfærdsterapeutiske grundprincipper, inkl.: gennemføre adfærdsobservation indsamle og analysere data lægge behandlingsplaner samarbejde omkring behandlingsprogrammer gennemføre ændringer af tanker, følelser og adfærd anvende forstærkning og udslukning i kontakten omstrukturere kognitivt og øge selvværd kommunikere klart og behandlingsorienteret håndtere negative følelser forstå psykiske tilstande kognitivt. Mere information og tilmelding via plan2learn (søg efter 2014 ). Bostedet Orion: Mere selvstændighed og plads Et længe næret ønske er blevet opfyldt: 12 beboere på Planetstien 1 har fået egen indgang til deres lejligheder fremfor udgang til en lang fælles gang. Den lange gang var bekvem i forhold til tørskoet færden til fællesfaciliteter, men også med til at signalere institution frem for selvstændig bolig. Med ombygningen skal beboerne nu ud i det fri for at komme til cafeen eller besøge hinanden, og medarbejderne skal ligesom de skal til beboerne på Planetstien 2 huske overtøj, når de besøger en beboer. Adgangen til hjælp også om natten er ikke ændret, men beboeren og medarbejderen skal i højere grad aftale hjælpen indbyrdes. Før opsøgte personalet beboeren, hvis fx døren til gangen stod åben. Den forskel er med til at understøtte bevægelsen hen mod et mere selvstændigt liv og viser, hvordan fysiske rammer kan være et aktiv i rehabiliteringsindsatsen. Ombygningen betyder samtidig, at det hidtidige gangareal er blevet inddraget i lejlighederne, så hver beboer får en ekstra entré/vindfang på ca. 11 m² til fx depot, cykelparkering, havestue, atelier eller hvad man nu kunne tænke sig. Orion er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og ligger i Hillerød. Det er et specialiseret bo- og rehabiliteringstilbud med plads til 38 mennesker med psykisk lidelse med komplekse problemstillinger. Se mere på www.psykiatri-regionh.dk/ orion Husk dette nummer: 1813 Fra nytår indfører Region Hovedstaden et nyt akuttilbud til borgerne. Fremover skal du nemlig altid ringe til Akuttelefonen 1813, når du er blevet syg eller er kommet til skade og har brug for hjælp. På 1813 kan sundhedspersonalet døgnet rundt hjælpe dig og sikre, at du får det rigtige akuttilbud. F.eks. kan en sygeplejerske eller læge hjælpe dig på stedet med råd og vejledning, de kan sende en læge hjem til dig eller de kan henvise dig til en bestemt akutmodtagelse og oplyse ventetid. Samtidig bliver 1813 den ny indgang til lægehjælp, når den almindelige læge holder lukket. Regionen samler nemlig lægevagtens opgaver, der hidtil blev løftet af de privatpraktiserende læger, med det øvrige akutsystem. 1813 kan oplyse, hvor ventetiden er kortest. Som en ny service får du også oplyst, hvornår du kan forvente at blive behandlet eller undersøgt. Så kan du vente hjemme, hvis der er ventetid. Møder du fremover uanmeldt op på en akutmod- 9
tagelse eller akutklinik, får du naturligvis stadig hjælp efter behov. Men du må typisk vente lidt længere, end hvis du først havde ringet til 1813. Du skal ringe 1813, hvis du er kommet til skade eller blevet pludselig syg. Du skal fortsat ringe 112 ved livstruende akut sygdom og skade. Digitale indkaldelser Region Hovedstaden starter før resten af landet Som det nok er kommet de fleste for øre, skal alle borgere i Danmark have en digital postkasse fra 1. november 2014. Den etableres via www.borger.dk. Region Hovedstaden vil begynde at sende indkaldelser til patienter digitalt før resten af landet. Derfor sættes der nu gang i en stor informationskampagne, der skal få borgere til at oprette digitale postkasser. Hovedbudskaberne i kampagnen er: 1) Tilmeld jer Digital Post for at få indkaldelser fra hospitalet digitalt 2) Husk at tømme jeres digitale postkasse dagligt for ikke at gå glip af vigtig post 3) I kan tilmelde en e-mail, så I får besked, når der er ny post i jeres digitale postkasse. Der vil blive udarbejdet et faktaark, så du som medarbejder får information, du kan videreformidle til patienter og pårørende. Kampagnen går i gang i løbet af januar. Status på Digital Udgående Post i Psykiatrien Seneste melding fra IMT er, at hospitalerne, herunder Region Hovedstadens Psykiatri, går i luften med Digital Udgående Post fra april-maj 2014. Den endelige dato og rækkefølge for implementeringen er endnu ikke fastlagt. Undervisningen af DUP-bilagsadministratorer er i gang og IMT har meddelt, at der vil blive yderligere undervisning og introduktion til de nye DUP-arbejdsgange, når vi kommer nærmere driftsstarten. På de psykiatriske centre er der løbende uklarheder og udfordringer i forhold de fremtidige digitale indkaldelser. På Kristineberg arbejdes der på at undersøge og løse problemerne. Sidder du med spørgsmål til DUP, hører vi meget gerne fra dig - jo før jo bedre. Du er velkommen til at kontakte kvalitetskonsulent Lise Marie Olsen, mobil: 21 67 09 92, mail: lise.marie.olsen.01@regionh.dk Hvis du har spørgsmål omkring skabeloner i X-media til brug for DUP, så kontakt web-administrator og X-media superbruger Jesper Kvorning, tlf. 38 64 00 23, mail: jesper.kvorning@regionh.dk Læs mere om DUP på Regi>It- og Medico>It-projekter>DUP NemSMS skal bruges mere Region Hovedstaden har afsat en pulje penge til at styrke brugen af NemSMS. NemSMS er en service, hvor borgeren automatisk modtager en påmindelse om sin aftale på hospitalet via SMS. Servicen kan kun anvendes i enheder og afsnit, der booker patienter via GS!Åben. Borgeren skal tilmelde sig NemSMS på borger.dk, og tilkendegive, at de ønsker at modtage SMS-påmindelser fra Region Hovedstaden. Patienter har også mulighed for at få hjælp til tilmelding når de er på hospitalet. PC Amager, PC Nordsjælland og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har søgt og fået puljemidler til projektet. Pengene vil bl.a. blive brug til en studentermedhjælper, som kan hjælpe patienter med at tilmelde sig NemSMS. 10
Der er sendt information til alle centre om muligheden for at bestille informationsark, som omhandler både NemSMS og Digital Post. Det anbefales, at informationsarket vedlægges alle indkaldelsesbreve. Informationsark er gratis og kan bestilles i Reflex. De afsnit, der ikke anvender booking i GS!Åben, og hvor NemSMS derfor ikke er relevant, vil kunne rekvirere et informationsark udelukkende om Digital Post. Dette er dog først klar i starten af 2014. Ny vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Anne Hertz tiltræder som vicedirektør pr. 1. december 2013. Anne har været konstitueret i stillingen siden årsskiftet og direktionen er glade for at kunne fortsætte det gode samarbejde. Anne er uddannet cand.scient.pol. med en master i Management Development og har stor ledelseserfaring inden for sundheds- og hospitalsverdenen. Nyt undervisningsmateriale om anvendelse af tvang Psykiatriens undervisningsmappe om anvendelse af tvang er blevet udvidet med fire nye film. Med de nye film, nye inspirationsark og journalpapirer er der grobund for endnu flere gode refleksioner og diskussioner i undervisningen. De fire spritnye film om voldsom bæltefiksering, brøset og eftersamtale samt en mere detaljeret film om psykofysiske greb, viser opdigtede, men realistiske situationer fra hverdagen på et psykiatrisk center. De nye film supplerer de eksisterende film om tvangsindlæggelse, akut beroligende middel og bæltefiksering. Sammen med det øvrige undervisningsmateriale giver filmene et solidt afsæt til at diskutere anvendelsen af tvang i de enkelte afsnit i psykiatrien. Psykiatrien har en klar vision om at nedbringe tvang, men anerkender samtidig, at der nogle gange er brug for at anvende tvang som led i behandlingen. Jo bedre personalet er klædt på til at håndtere sådanne alvorlige situationer, jo bedre og mere skånsomt vil det være for patienterne. Udover en dvd med syv film rummer undervisningsmappen seks inspirationsark og forslag til drøftelse i plenum, en folder om anvendelse af tvang i psykiatrien, en vejledning til underviseren og fiktivt journalmateriale til inspiration. Film og undervisningsmateriale er udarbejdet i tæt samarbejde mellem klinisk personale, jurister og kommunikationsmedarbejdere. Den nye version af materialet er klar til undervisningsbrug. Se filmene og det øvrige materiale på hjemmesiden: www.psykiatri-regionh.dk/film+om+tvang Sygeplejesymposium 16. januar 2014 Kom til en spændende dag med andre sygeplejersker i Region Hovedstaden Psykiatri. Sygeplejesymposiet byder på to temaer. Det ene tema er tvang i psykiatrien og det andet er samarbejdet med patienten og pårørende. Dagen igennem vil veksle mellem oplæg, workshops og mulighed for network. Tilmeldingen via Plan2learn. Nu kan du booke feriehusene i Feriefonden for 2014 Den 1. november åbnede booking for 2014 af feriehuse i Region Hovedstadens Feriefond. Man kan ikke booke feriehusene i ugerne 27 33 og uge 42. Her trækkes der lod om at få lov at leje, og du skal tilmelde dig lodtrækningen. Der er kommet flere udenlandske boliger, senest en lejlighed i Athen. Læs mere på PsykIntra>Personale>Fritid Psyk-MED har drøftet lean og mødekultur Psyk-MED- udvalget drøftede mødekultur og lean på deres årlige seminar i september 2013. På seminarets første dag var temaet mødekultur. Deltagerne blev ført igennem en opdagelse og afprøvning af facilitering som redskab til gode møder, og der blev 11
udarbejdet en guideline for samarbejdet og dialogen i Psyk-MED-regi. Andendagen handlede om lean. Direktør Martin Lund og lean-chef Jens Normand gav en status på arbejdet med systematiske løbende forbedringer, og Britt Christensen, fællestillidsrepræsentant for FOA, næstformand i Psyk-MED, & Anne-Rose Wang, centerchef, fortalte om deres erfaringer med lean-arbejdet fra henholdsvis PC Nordsjælland og BUC, afdeling Bispebjerg. Sundhedsplatformen leveres af Epic 500 klinikere fra bl.a. Region Hovedstadens Psykiatri har været med til at stille krav til den kommende it-løsning Sundhedsplatformen. Nu er leverandøren valgt - det bliver Epic, der skal levere varen. Der var spænding til det sidste, da de to regioner Hovedstaden og Sjælland skulle udpege en leverandør til den fælles Sundhedsplatform. Alle tre tilbudsgivere Cerner, Epic og IBM har tydeligt vist, at de kan levere professionelle sundhedsit-systemer, der understøtter kompleks og højtspecialiseret patientbehandling samt mange brugere. I et tæt udskilningsløb mellem de tre tilbudsgivere har regionerne peget på Epics løsning som det system, der ud fra 1.600 opstillede kriterier passer bedst til kravene til den nye sundhedsplatform. Læs mere på PsykIntra>Nyheder. Penge til forskere i RHP TrygFonden har valgt at støtte fire forskningsprojekter i Region Hovedstadens Psykiatri. Overlæge ph.d. Claudio Csillag, Psykiatrisk Ambulatorium på Psykiatrisk Center Nordsjælland, har modtaget 2.956.504 kr. Med donationen kan Psykiatrisk Center Nordsjælland undersøge, om undervisning af pårørende til patienter, der er blevet behandlet for depression, kan forebygge tilbagefald. Psykoedukationen forventes at kunne lindre depression og modvirke tilbagefald. Helt konkret vil undervisningen bestå af en række møder, hvor problemstillinger som fx symptomer, diagnose, årsag til depression og stress, modstandskraft samt medicin diskuteres på baggrund af bl.a. hjemmeopgaver. Projektet vil yderligere undersøge, om undervisningen har en positiv effekt på de pårørendes syn på patienten. Overlæge, ph.d. Jessica Carlsson Lohmann, Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri på Psykiatrisk Center Ballerup, har modtaget 4.000.000 kr. Med donationen undersøges effekten af to behandlingsformer mod kroniske smerter, posttraumatisk belastningsreaktion og depression hos traumatiserede flygtninge i Danmark. Resultaterne kan vise vejen til direkte anvendelige og bæredygtige muligheder for denne gruppe mennesker. I Danmark lever der i dag over 100.000 flygtninge og 40.000 familiesammenførte mennesker mellem 30 og 50 pct. skønnes at have symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion. Der er tale om relativt billige behandlingsmetoder, som allerede i tidligere pilotstudier har vist sig at være realistiske at gennemføre. Det er ph.d.-studerende Maja Nordbrandt, der gennemfører projektet. Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov, Psykiatrisk Center København, har modtaget i alt 6.000.000 til to forskellige projekter. 5.000.000 kr. går til et projekt, der skal videreudvikle og teste effekten af en indsats, der kan styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet for mennesker med psykiske lidelser. Mentale helbredsproblemer står i dag for en stor del af det samlede sygefravær og en stigende andel af førtidspensioneringer. Derudover vurderer man, at de direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger i Danmark beløber sig til 55 mia. kr. Studiet skal helt konkret undersøge effekten af en indsats til mennesker med svære sindslidelser. I Indsatsen indgår bl.a. en skræddersyet jobprofil og jobplan samt træning i kognitive og social færdigheder. 1.000.000 kr. skal bruges til at undersøge den langsigtede effekt af behandlinger for skizofreni og andre alvorlige sindslidelser. Målet er at hjælpe de omkring 25.000 danskere, som har en 12
alvorlig psykisk lidelse. Inden for de seneste år har flere videnskabelige undersøgelser vist, at op mod 60 pct. i denne gruppe kan komme helt eller delvist fri af sygdommen med den rette behandling, dvs. opnå klinisk recovery. En af de psykosociale indsatser, der arbejder målrettet på at få patienterne fri af sygdommen, er det såkaldte IMR-kursus Illness Management and Recovery. Indsatsen har potentiale til at blive taget i brug i den danske distriktspsykiatri og træner bl.a. deltagerne i at udvikle mestringsstrategier, som gør dem bedre i stand til at håndtere deres psykiske lidelse. Forskningsleder Merete Nordentoft, Forskningsenheden på Psykiatrisk Center København, har modtaget 959.189 kr. til at kortlægge opvæksten hos børn af forældre med svær psykisk sygdom. Målet med projektet er at give samfundet et ordentligt udgangspunkt for at kunne yde disse børn og deres familier den bedst mulige støtte og identificere områder, hvor den nuværende sociale og sundhedsmæssige indsats kan blive bedre. Der er tale om en meget udsat gruppe børn, der oplever stor utryghed under opvæksten, og som skal tilpasse sig forældrenes svingende psykiske tilstande. På baggrund af omfattende registermateriale vil studiet fokusere på, hvor og hos hvem børnene vokser op, og hvilke forhold der gør det mere eller mindre sandsynligt, at barnet bliver anbragt uden for hjemmet. Projektet vil også se på, hvordan kommuner reagerer på underretninger om børnenes trivsel. Håbet med projektet er, at det også gør det muligt at måle effekterne af de forskellige indsatser eller manglen på samme. Resultatet af analysearbejdet munder ud i en rapport, som skal formidles til kommuner, patientforeninger, psykiatrien, studerende på social- og sundhedsuddannelser samt humanitære organisationer, der arbejder med børns vilkår. Specialistuddannelse i klinisk sexologi Sexologisk Klinik på Psykiatrisk Center København udbyder nu for anden gang et to-årigt uddannelsesforløb til specialist i klinisk sexologi. Uddannelsen er sammensat af teoriundervisning, klinisk arbejde, supervision, egenudvikling, opgaveskrivning, peergruppe og selvstudier. Uddannelsesansvarlig er lektor i klinisk sexologi ved Københavns Universitet, overlæge Ellids Kristensen, der sammen med psykolog, specialist i klinisk sexologi, ph.d. Åshild Skogerbø, Stavanger Universitetssykehus, Norge også er kursusleder på uddannelsen. Uddannelsen retter sig mod læger og psykologer. Undtagelsesvis kan andre med en længerevarende sundhedsuddannelse komme i betragtning. Undervisningen starter den 18. februar 2014. Der er ansøgningsfrist den 3. januar 2014. Interesserede ansøgere skal indsende en begrundet ansøgning med curriculum vitae, og må påregne indkaldelse til interview forud for optagelse. Ansøgningsskema samt yderligere information kan rekvireres hos overlæge Ellids Kristensen: Tlf. 38 64 71 50. Mail: ellids.kristensen@regionh.dk Film fra temadag for social- og sundhedsassistenter Hvis du gik glip af årets temadag om sosu-assistentens kerneopgaver og kompetenceudvikling, så fortvivl ikke - på PsykIntra>Nyheder kan du se en film fra temadagen. Temadagens formål var at kigge lidt ind i fremtiden og drøfte, hvad den betyder for social- og sundhedsassistenterne. Både i forhold til opgaver og behovet for kompetenceudvikling. 13