Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse
5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer af landsforeningen Danske Forsamlingshuse. Som en del af projekt Nye tider for de danske forsamlingshuse har der været et ønske om at formulere en række koncepter for drift af forsamlingshuse i Danmark. Med afsæt i den måde Landsforeningen Danske Forsamlingshuses medlemshuse drives kan forsamlingshusene i Danmark overordnet set inddeles i 5 kategorier. Disse er følgende: 1. Stille huse 2. Nøglehuse (kun udlejning) 3. Landsbykulturhuse (udlejning og kulturelle aktiviteter) 4. Professionelt festhuse (vært / forpagter) 5. Multisamlingshuse (åbent hus med servicetilbud og eventuelt læring) I dette dokument vil disse fem kategorier blive konceptuelt beskrevet ud fra følgende karakteristika: Organisering og herunder bestyrelsens politiske tæft Samarbejde Markedsføring / synlighed Endelig vil hver af de fem kategorier blive beskrevet via SWOT værktøjet. 2
Stille huse Et stille hus er ofte et ældre hus. Huset består typisk af én stor sal. Køkkenet er i ringe stand. Det kan være nedslidt og trængende til vedligehold, ligesom denne type huse ofte er dårligt isolerede og derfor dyre i drift. Stille huse er ofte i så dårlig en stand, at det ikke kan udlejes. Derfor er deres brug ofte begrænset til nogle få aktiviteter i løbet af sommer halvåret. Organiseringen Stille huse er prægede af bestyrelser, der ikke er særlige aktive og har få møder. Der sker ingen udvikling i huset, og bestyrelsens fokus er på overlevelse. Samarbejde Stille huse og deres bestyrelser er ikke udadvendt. Markedsføring / synlighed Stille huse har ingen eller meget få aktiviteter. Derfor er de meget lidt synlige. De spiller en meget lille rolle. Eksempler 3
SWOT Fordele: Overskuelig øknomi Kræver lille indsats af bestyrelse Ulemper: Huset er presset på økonomien Huset bidrager ikke til dynamik i lokalområdet Bestyrelsen har tabt pusten Huset forfalder Muligheder: Det kan kun gå en vej Redning af huset kan bidrage til øget engagement i lokalområdet Trusler Huset lukker Nøglehuse Nøglehuse er ofte velholdte huse, der har én stor sal og en eller to mindre rum. Køkkenet er vedligeholdt og måske renoveret fornyeligt. Nøglehuse udlejer huset til private fester, ligesom lokale foreninger kan leje sig ind. Mange steder gælder der særlige rater og måske endda særaftaler om fri afbenyttelse i forhold til lokale foreninger. Kendetegnende for Nøglehuse er, at de udelukkende har fokus på drift af huset og således ikke selv afholder sociale/kulturelle arrangementer. Nøglehusene kan sagtens have et udbud af sociale og kulturelle aktiviteter, men de bliver arrangeret af andre foreninger i lokalsamfundet. Organiseringen Nøglehuse har ofte en stærk bestyrelse, der er rigtig gode til at drive et forsamlingshus. De er klar over, at forsamlingshuset økonomi hænger sammen med, at de holder huset i en god stand og sikrer at køkkenet lever op til gældende standarder. 4
Samarbejde Nøglehuse kan samarbejde med en eksterne leverandører omkring mad og rengøring i huset. Andre huse står selv for rengøring og peger ikke på bestemte madleverandører. Markedsføring / synlighed Nøglehuse markedsfører deres huse lokalt via opslag, annoncering og mund til mund markedsføring. Flere og flere Nøglehuse markedsfører sig også via egen hjemmeside. I hvor høj grad et Nøglehus spiller en aktiv rolle i forhold til dynamikken i et lokalsamfund hænger sammen med vægtningen mellem udlejningen til fester og udlejningen til lokale/åbne kulturelle og sociale arrangementer. Eksempler: SWOT Fordele: Der kan skabes en god økonomi omkring huset Der er grobund for udviklingsmuligheder Huset er fleksibelt Ulemper: Det kræver en engageret bestyrelse Huset er lukket i løbet af dagen Hvis ikke huset tilbyder egne aktiviteter bidrager huset ikke til dynamikken i lokalsamfundet Muligheder: Huset kan tilbyde kulturelle arrangementer Huset kan indlede samarbejde med andre foreninger om udvikling af huset Trusler Huset mister sit lokale identitet 5
Landsbykulturhus Et landsbykulturhus er et forsamlingshus med et mere moderne snit. Typisk har huset én stor sal, en række mindre mødelokaler og et velfungerende køkken. Husene er nyrenoverede og flere har fået tilbygninger og udvidelser hen af vejen. Bygningernes stand er up to date. Landsbykulturhuse tilbyder udlejning og de arrangerer egne sociale og kulturelle arrangementer. Denne type af huse tænker meget i udvikling af nye aktiviteter og arrangementer. Huset bruges af en bred kreds af brugere, ligesom den typiske henvender sig til alle aldre. Organiseringen Landsbykulturhuse har ofte yngre personer siddende i bestyrelsen. I nogle lokalområder har man slået forsamlingshusets bestyrelse sammen med borgerforeningen for at opnå synergi. Bestyrelsen er meget aktiv i forhold til at udvikle og tiltrække nye brugere. Bestyrelsen er i en dialog med lokalpolitikere vedrørende husets rolle, udvikling og økonomi. Samarbejde Landsbykulturhuse er udadvendte. De søger samarbejde med andre forsamlingshuse og kulturinstitutioner for at opnå synergi og indhente inspiration. Det kan også være konkrete samarbejder om udbud af arrangementer. Markedsføring / synlighed Landsbykulturhuse er meget synlige i lokalsamfundet. De har ofte opbygget en database med interesserede til deres arrangementer, udsender nyhedsbreve og indbydelser til større arrangementer. Landsbykulturhuse spiller en meget vigtig rolle i lokalsamfundet. Eksempler Landsbycenter Vind, Holstebrovej 20, Vind, 7500 Holstebro www.vindsiden.dk/kultur/landsbycenter vind Hørby Forsamlingshus, Løgstørvej 80, Hørby, 9500 Hobro 6
SWOT Fordele: Huset er dynamisk i lokalsamfundet Huset er åbent for alle brugergrupper Bestyrelsen er meget udviklingsorienteret Tør hvor andre holder igen Ulemper: Huset kræver en meget engageret bestyrelse Kræver risikovillig kapital ti at afprøve nye aktiviteter Muligheder: Huset kan bidrage til en styrket identitet i lokalområdet Huset fungerer som generator for nye tiltag Trusler Kræfterne i bestyrelsen slipper op Professionelt festhus De professionelle festhuse er karakteriseret ved flotte renoverede lokaler, der danner fine rammer om en god fest. Køkkenet er topmoderne og drevet professionelt af vært eller forpagter. De professionelle festhuse med vært eller forpagter retter sig mod private fester segmentet, ligesom der tilbydes lokaler på konferencelignende vilkår. Organiseringen Bestyrelsen har fokus på driften af huset og herunder kontraktlige forhold med værten eller forpagteren. Udadtil vil det være værten eller forpagteren der tegner huset. Samarbejde Professionelle festhuse kan i kraft af værten eller forpagteren samarbejde med relevante interessenter, men det er afhængig af forpagteren eller værten. Nogle værter indgår således aftaler om levering af mad ud af huset i mange forskellige sammenhænge. 7
Markedsføring / synlighed Markedsføringen er afhængig af forpagteren eller værtens engagement. Der vil således være huse, der er meget synlig som virksomhed ud over lokalområdet, mens andre lader sig begrænse til lokalområdet. De professionelle huse kan spille en vigtig rolle som lokal virksomhed. Professionelt drevet huse kan eksempelvis medføre øget arbejdspladser. Nogle huse har en aftale om at de lokale skal kunne benytte huset i en eller anden udstrækning, mens værten i andre huse er mere enerådig. Eksempler SWOT Fordele: Professionelt drevet Værten / forpagteren står med ansvaret Bedre økonomi Professionel PR Ulemper: Bestyrelsen har ikke fuldt indsigt i driften Lokale møder kan blive dyrere at afholde Muligheder: Udvide servicen til andre forsamlingshuse og eventuelt til kommunale institutioner Trusler Multisamlingshus Et Multisamlingshus er et hus med mange forskellige faciliteter, hvilket kræver mange forskelligartede rum. Huset er, hvis det bygger på et eksisterende forsamlingshus, udbygget for at modsvarer de behov der stilles 8
fra brugerne. Huset vil er up to date i forhold til renovering og huset tilbyder de nyeste faciliteter indenfor IT. Multisamlingshusene er de nye samlingssteder, der tilbyder mange forskellige tilbud. Det kan både være servicetilbud som erstatning for nedlagte butikker og services private som offentlige, det kunne være særlige faciliteter som eksempelvis værksteder, redskaber osv. Derudover kunne Multisamlingshusene danne ramme for læring og kompentenceudvikling i landdistrikterne i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Organiseringen Bestyrelsen bag et Multisamlingshus er en engageret bestyrelse, der har en vision med huset. Bestyrelsen, der sandsynligvis består af såvel unge som ældre, arbejder målrettet på at realisere visionen og engagerer sig i huset udvikling. Bestyrelsen er i en dialog med lokalpolitikere vedrørende husets rolle, udvikling og økonomi. Samarbejde Multisamlingshuse samarbejde med alle der er interesseret. Huset opsøger samarbejdspartnere til at supplere husets tilbud. Markedsføring / synlighed Et Multisamlingshus er meget synlig i lokalsamfundet. Huset har sandsynligvis arbejdet med branding i en eller anden udstrækning og markedsfører huset som et progressivt og dynamisk hus at besøge. Huset spiller en afgørende rolle for lokalsamfundet. Det er her man mødes, går til fritidsaktiviteter, servicerer sig inden for eksempelvis bank, udlevering af apotekermedicin, Kommunens Borgerservice osv. Eksempler 9
SWOT Fordele: Huset byder på "tabte" servicefunktioner Huset skaber en kobling mellem byen og andre aktiviteter i lokalområdet Ulemper: Fordrer stort engagement og professionalitet af bestyrelsen Mange interessenter = stor koordinering og mange til at bestemme Muligheder: Trusler 10