Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Relaterede dokumenter
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Borgere med mere end én kronisk sygdom

NOTAT. Allerød Kommune

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Den Nationale Sundhedsprofil

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune


Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Mødesagsfremstilling

Befolkning i Slagelse Kommune

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 20. august 2014

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol Hjertesygdom Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Webtabel SR 6.1 Lav fysisk aktivitet i fritiden

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Sundhedsprofil Fysisk aktivitet. workshop 4

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

43,5 mm. Sundhedsprofil inkl. kronisk sygdom. for Gribskov Kommune ,5 mm

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Notat vedr. KRAM-profilen

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Fædres sundhed. En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed

Sundhedsprofil Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Din livsstil. påvirker dit helbred

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Transkript:

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol (storforbrug, alkohol i hjem med børn) Mad (meget usunde madvaner, sodavand) Bevægelse (fysisk inaktivitet, stillesidning, transport) Overvægt (svær overvægt, moderat overvægt) Selvvurderet helbred Stress Motivation til adfærdsændring Individorienteret forebyggelse

Dagligrygning 2013 = 15 % 2010 = 20 % 9 % Allerød og Rudersdal Mand = 17 % Kvinde = 14 % 21 % Vesterbro/Kgs. Enghave

30 % Dagligrygning 2010 2013 25 25 24 20 15 10 17 13 16 12 20 14 20 21 19 16 12 11 5 0 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80+ år

Udviklingen fra 2007 til 2013 i andelen af borgere, som ryger dagligt

Passiv rygning 3,5 % Allerød Ikkerygere, som opholder sig mindst ½ time om dagen i rum, hvor der bliver røget, eller hvor der lugter af tobaksrøg 2013 = 7,4 % 2010 = 10,4 % 12,7 % Brønshøj-Husum Mand = 8,0 % Kvinde = 6,8 %

Rygning i hjem med børn 0,2 % Lyngby-Taarbæk Borgere, som svarer at der ryges indendørs flere gange om ugen i deres hjem, hvor der bor børn under 16 år 2013 = 6 % 2010 = 12 % 12,6 % Brønshøj-Husum

Storforbrug af alkohol Et ugentligt forbrug, der overskrider højrisikogenstandsgrænsen på 14/21 genstande for kvinder og mænd 2013 = 10 % 2010 = 13 % 6 % Høje-Taastrup Mand = 12 % Kvinde = 8 % 14 % Indre By

% Storforbrug af alkohol 2010 2013 25 20 22 15 10 5 15 10 7 6 5 12 8 16 14 15 13 8 7 0 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80+ år 15/03/14

Risikabel alkoholadfærd i hjem med børn % 30 25 20 26 Borgere, som har et storforbrug af alkohol eller har tegn på alkoholafhængighed 15 19 18 10 5 0 12 Region Hovedstaden 7 7 Mand Kvinde 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 12 Opgøres for borgere under 65 år, som bor sammen med mindst ét barn under 16 år 15/03/14

Meget usunde madvaner 17 % Bornholm Meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt højt indtag af fedt - især mættet fedt 2013= 10 % 2010 = 10 % Mand = 14 % Kvinde = 7 % 6 % Frederiksberg og Gentofte Sunde madvaner: 2013 = 25 % 2010 = 28 %

Meget usunde madvaner 2013 16 % 14 15 12 10 8 6 12 8 8 10 11 13 4 2 0 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80+ år 15/03/14

Sodavand Sodavand, læskedrikke eller frugtsaft med sukker 22 % Ishøj 9 % Frederiksberg, Gentofte og Rudersdal 2013 = 14 % 2010 = 18 % Mand = 19 % Kvinde = 10 %

Fysisk inaktivitet 2013 = 32 % 2010 = 31 % Mand = 31 % Kvinde = 33 % 25 % Nørrebro og Østerbro Flere cykler eller går til og fra arbejde/ uddannelsessted 40 % Frederikssund

80 % Fysisk inaktivitet 2013 70 60 67 50 40 44 30 20 10 19 25 30 32 36 0 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80+ år 15/03/14

Stillesidning Sidde ned og slappe af, se TV, spille computer, læse mv. 20 % Gentofte 2013 = 28 % 2010 = 27 % 38 % Brøndby Mand = 29 % Kvinde = 26 % 15/03/14

Udviklingen fra 2007 til 2013 i andelen af stillesiddende borgere 15/03/14

Overvægt Borgere, som er svært overvægtige Svær overvægt: 2013 = 11 % 2010 = 11 % Mand = 11 % Kvinde = 11 % 6 % Indre By Moderat overvægt: 2013 = 30 % 2010 = 30 % 18 % Brøndby Mand = 38 % Kvinde = 24 %

Svær overvægt 2013 18 % 16 17 14 12 14 15 10 8 11 11 6 7 4 2 0 4 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80+ år 15/03/14

Udviklingen fra 2007 til 2013 i andelen af borgere, som er svært overvægtige

Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred 2013 = 13 % 2010 = 15 % Mand = 12 % Kvinde = 15 % 8 % Indre By og Gentofte 19 % Brøndby

% 40 Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred 2013 35 30 36 25 20 15 10 5 0 19 20 16 9 6 6 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80+ år 15/03/14

Højt stressniveau 2013 = 21 % 2010 = 23 % 15 % Allerød og Gentofte Mand = 17 % Kvinde = 24 % 30 % Ishøj

Højt stressniveau 2013 35 % 30 30 25 25 20 15 21 20 21 19 17 10 5 0 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80+ år 15/03/14

Motivation for adfærdsændring? Blandt borgere Som ryger dagligt, ønsker 73 % rygestop Med meget usunde madvaner, ønsker 56 % at spise sundere Som er fysisk inaktive, ønsker 71 % at være mere fysisk aktive Som er svært overvægtige, ønsker 94 % at tabe sig Med risikabel alkoholadfærd, ønsker 32 % at nedsætte deres forbrug 15/03/14

Individorienteret forebyggelse 70 % 60 60 50 40 40 Dagligrygning 30 20 23 25 30 23 Risikabel alkoholadfærd Meget usunde madvaner Fysisk inaktivitet 10 0 Har fået information om hjælp til adfærdsændring 9 4 Har taget imod tilbud om hjælp til adfærdsændring 5 7 11 15 Har fået information eller taget imod tilbud om adfærdsændring hos egen læge

Forebyggelse hos egen læge % 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80+ år 60 50 40 43 51 47 30 37 38 20 10 0 26 24 28 27 21 22 21 17 17 17 17 15 16 13 13 11 11 10 5 4 6 Rygning Alkohol Mad Bevægelse 25 19 15/03/14

Opsummering Fra 2010 til 2013: Der er markant færre, der dagligt tænder en cigaret eller drikker for meget alkohol Vi bevæger os dog stadig for lidt, og færre spiser sundt Men vi er motiverede for at ændre adfærd Forebyggelsespotentialet blandt regionens borgere er dermed stadig stort