Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Midt Klinik for Psykotiske Lidelser Søndersøparken 2A 8800 Regionspsykiatrien Midt er en del af Region Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse. Klinikken er et ambulant tilbud til psykisk syge, og har samme ledelse som den tilsvarende klinik i Skive. Vi bor i selvstændige lokaler på psykiatriens område i nr 2A Læs mere om Psykiatri og Social i RM på: www.rm.dk/psykiatri+og+social Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Klinikken er tværfagligt sammensat af læger, psykologer, sekretærer, ergoterapeuter samt sygeplejersker. Klinikken er opdelt i tre teams. Et for psykose, herunder OPUS, et for dom og misbrug og et for ADHD. Der afholdes en konference om ugen i hvert team. Her er der mulighed for tværfaglig sparring omkring patienter, og hvis der er behov for at justere/ændre i behandlingsplanen gøres dette. Af andre samarbejdspartnere kan nævnes praktiserende læger, mobilteam og klinik for intensiv behandling samt kommunes socialpsykiatri, sagsbehandlere, hjemmeplejen, familieafdelingen, jobkonsulenter og misbrugscenteret. Ved indlæggelse/ udskrivelse ved psykiatrisk eller somatisk behov samarbejder vi med henholdsvis Psykiatrisk hospital Søndersøparken eller Regionshospital og de praktiserende læger. Der kan arrangeres netværksmøder med bostøtter og i særlige tilfælde også sagsbehandler fra kommunen omkring patients funktionsniveau og behov for støtte. Ved doms patienter er der efter loven og dommen tilrettelagte møder med kriminalforsorgen. Hvis patienterne har brug for at få taget blodprøver, så samarbejder vi med biokemisk afdeling eller praktiserende læge. Ved medicinjustering eller medicin administration samarbejdes med hjemmesygeplejen, sygeplejeklinikken, praktiserende læge og apoteket. Desuden vægtes samarbejdet med patientens pårørende/netværket meget højt. Patientkategorier/borgerkategorier Målgruppen går aldersmæssigt fra 18 68 år. Patienter med påbegyndt ungdomspsykiatrisk behandling overgår først til behandling i klinikkerne når de fylder 21 år. Det er tilknyttet ca. 400 patienter til teamet i. Patienterne henvises fra praktiserende læge/speciallæger samt fra sengeafdelingerne. Klinikken behandler følgende diagnoser fordelt i de tre teams: Side 1 af 9
Psykoseteamet: - Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser, organiske psykoser samt skizoaffektive psykoser. - Psykiske udviklingsforstyrrelser (eks. asperger, autisme). Dom og Misbrug Patienter fra de to andre teams som derudover enten har dom til behandling eller en misbrugsdiagnose ud over psykiatrisk diagnose. ADHD-teamet: - ADHD - komorbiditet Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov, der kan være som følge af psykotiske lidelser, udviklingsforstyrrelser, affektive lidelser og dobbeltdiagnoser i form af psykiatrisk lidelse og samtidigt misbrug. Problemerne kan være: erkende og lære at leve med en kronisk sygdom social isolation psykotiske oplevelser Medicinsvigt manglende sygdomsindsigt og forståelse minimal fysisk aktivitet og forhøjet BMI, metabolisk syndrom skadeligt forbrug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer stemningssvingninger selvskadende adfærd nedsat funktionsniveau efter langvarig sygemelding nedsat funktionsniveau på grund af progression af sygdommen kognitive vanskeligheder der eksempelvis viser sig ved manglende evne til at planlægge en dagligdag og opretholde en døgnrytme, hvor almindelige, praktiske dagligdags opgaver indgår. Desuden problemer med opmærksomhed koncentration, hukommelse og tidsopfattelse Typiske kliniske sygeplejeopgaver Kliniske sygeplejeopgaver kan i klinikken studeres ud fra sygeplejerskens virksomhedsområder. For sygeplejestuderende på modul 12 retter det faglige indhold sig mod hele sygeplejerskens virksomhedsområde, men udover at udføre- og formidle sygepleje, så er der særlig fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Generelt kan siges, at sygeplejersken i Klinik for Psykotiske lidelser arbejder meget selvstændig, tilrettelægger og leder selv eget arbejde med patienter. Sygeplejersken fungerer som kontaktperson, og er dermed den gennemgående og koordinerende person i patientens behandlingsforløb lige fra start til slut. Side 2 af 9
Sygeplejersken deltager i den første indledende samtale, og medvirker derved med udredning af patientens patologi og identificering af pleje- og behandlingstilbud. I samarbejde med patient og læge udarbejder sygeplejersken en behandlingsplan for den enkelte patient, og er med til at sikre, at behandlingsplanen overholdes, udføres og udvikles. Sygeplejersken observerer, afdækker ressourcer og inddrager kollegaer og/eller relevante instanser, hvis der opstår nye behov, eller hvis behandlingen ikke fungerer optimalt. Sygeplejersken koordinere og planlægger, så patienten sikres et sammenhængende forløb. Sygeplejersken indkalder og deltager i de tværfaglige behandlingskonferencer, hvor relevante samarbejdspartnere inddrages. Sygeplejersken medvirker til at varetage patientsikkerhed, som sigter mod at skabe et mere sikkert sundhedsvæsen for patienterne. Sygeplejersken vurderer kontinuerligt patientens aktuelle tilstand og ud fra dette planlægges og gives støttende samtaler. Sygeplejersken tilbyder/leder undervisning i egen sygdom - psykoedukation både individuelt og i grupper for at lære, forstå og mestre egen sygdom. Sygeplejersken tilbyder støttende samtaler med udgangspunkt i kognitiv miljøterapi om, hvordan patienten kan planlægge og mestre sin dagligdag. Samarbejdet med de pårørende (både børn og voksne) prioriteres højt, og de tilbydes samtale med henblik på at bibringe dem forståelse/viden om patientens sygdom samt formidling af deres og vores observationer. Sygeplejersken er ansvarlig for observation og videre formidling af virkning/bivirkning samt behov for ændring af den medicinske behandling. Sygeplejersken medvirker til, at patienten motiveres til at fastholde behandlingen. Dette sker via forhandling og genforhandling, hvor relationen med patienten er det bærende. Sygeplejersken arbejder helhedsorienteret, og der er stor opmærksomhed på eventuelle følgesygdomme til patientens primære lidelse. Sygeplejersken anvender tilgængelige metoder og vurderingsredskaber i den kliniske sygepleje. Det drejer sig eksempelvis om Screening og rating scales, som anvendes ved udredning, diagnostik og måling af behandlingseffekt. Samt den nationale indikator projekt (NIP), som anvendes ved Skizofreni. Sygeplejersken har fokus på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats der er eksempelvis et særlig fokus på Kram faktorer, Selvmordsscreening og patientsikkerhed. Sygeplejersken dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i Midt- EPJ Sygeplejersken forholder sig kritisk analyserende og reflekterende til arbejdsgange og anvendte metoder i den daglige sygeplejepraksis i teamet Sygeplejersken deltager i implementering af og inddrager kliniske retningslinjer og kvalitetsstandarder Typiske patientforløb/borgerforløb Alle henvisninger sendes til PCV, som er psykiatriens Centrale Visitation i Region Midtjylland. Herfra bookes tid til 1. samtale i TVU hvor der foretages journaloptagelse og vurdering. Efterfølgende visiteres patienter til den klinik/det team der vurderes egnet til at varetage patientens problematikker. Side 3 af 9
Patienten opfordres til at tage en pårørende med til første samtale. I samarbejde med patienten/pårørende udarbejdes der en plan for behandlingsforløbet. Derefter er det behandlerens opgave at gennemføre behandlingen med inddragelse af relevante samarbejdsparter. Hver patient har således et individuelt tilrettelagt forløb. Alle patienter bookes i pakkeforløb. Metoder i klinisk praksis Der arbejdes problemløsende med sygeplejeprocessen Der arbejdes med kliniske interview/samtale overvejende ud fra en hermeneutisk tilgang og hvor didaktiske metoder inddrages. Refleksion og erfaringsudveksling under behandlingskonferencer og planlagt supervision. Kram Sundhedsfremmende og forebyggende samtaler med patienten omkring (KRAM) kost, rygning, alkohol og motion. Screening og rating scales anvendes ved udredning og diagnostik og måling af behandlingseffekt. Der udarbejdes behandlingsplaner for den enkelte patient. Via behandler/kontaktpersonsordningen skabes en tæt relation mellem patient og fagperson Pårørendesamarbejdet vægtes højt EPJ og journalskrivning er vigtige redskaber, der anvendes som dokumentation af sygeplejen. Der benyttes standarder og kliniske retningslinjer med fokus på kvalitetssikring. Der afholdes tværfaglige behandlingskonferencer, hvor relevante tværfaglige samarbejdspartnere inddrages. Patienter og pårørende tilbydes psykoedukation både individuelt og i gruppe Der kan tilbydes psykologsamtaleforløb med fokus på diagnosen Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der arbejdes til stadighed med flere forskellige udviklingsområder. I øjeblikket er specielt fokus på: At implementere standarder og kliniske retningslinjer fra e-dok. At udvikle behandlingsplanen til et redskab, der kan dokumentere de enkelte faggruppers ansvar for patientens behandling og samtidig være et redskab der sikrer information om patienten ved overgange til indlæggelse og udskrivelse Fortsat implementering og udvikling i forhold til anvendelse af MIDT EPJ Det nationale indikator projekt (NIP) anvendes ved Skizofreni. Et særligt fokus på kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Udvikling af sygeplejerskens funktion i relation til subakut vurdering og øget samarbejde med praktiserende læger. Projekt i forhold til nedbringelse af tvang Projekt ligestillet støtte NADAanvendelse i klinisk praksis At arbejde med patientforløb i udrednings- og behandlingspakker Side 4 af 9
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinere det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til fast- og planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb den studerende indgår i. Det tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ medvejledere/daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeret på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen med velkomsthilsen. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Den kliniske undervisning vil oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne. Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglig klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 12 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver Side 5 af 9
medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIAs evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Side 6 af 9
Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 12. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet over for samarbejdet med studerende og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende og midt i en læreproces. Planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der to planlagte studieaktiviteter. Den ene studieaktivitet retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde, og er en individuel eller gruppebaseret undersøgelse med efterfølgende fremlæggelse. Den anden studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion, som er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder, underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen samt medstuderende der deltager i seminar. Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. På de afdelinger, hvor de kliniske vejledere har en fast vejledningsdag, forventer vi, at den studerende er tilstede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har orienteret sig i praktikportalen. at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i individuel klinisk studieplan inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt individuel eller gruppebaseret vejledning og refleksion Side 7 af 9
at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 12 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 12, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer kopi af evaluerings skema til den kliniske vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske og Cand. Cur., med primært fokus på psykiatrisk sygepleje. Vi har derudover ansat sygeplejersker, der er meget kvalificeret til at påtage sig vejlederopgaven. Deriblandt er der flere sygeplejersker der enten har Cand. Cur., specialuddannelse i psykiatri, klinisk vejledermodul og/eller diplom uddannelse. Andre sygeplejersker har andre kvalificerede og relevante uddannelser inden for psykiatrien og desuden mangeårig psykiatrisk erfaring. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Samlet pensum for den kliniske undervisning er 450 750 sider, heraf opgiver den studerende 90 150 sider som selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i individuel klinisk studieplan senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i individuel klinisk studieplan. Pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende har været studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 12. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis hun kan dokumentere studieaktivitet, som er forudsætning for at deltage i prøven. Den studerende kan ikke selv melde retmæssigt fra. Hvis forudsætninger for deltagelse i prøven ikke er opfyldt skal studievejleder involveres. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på 90 150 sider Kriterier for de to planlagte studieaktiviteter og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag i modulbeskrivelsen, modul 12. Side 8 af 9
Udarbejdet af: Klinik for Psykotiske lidelser, oktober 2016 Klinisk vejleder: Ditte Hammerum Olesen Leder: Anna Kirstine Goul Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: november 2016 Side 9 af 9