uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne De frie kostskoler SOSU- skolerne Handelsskolerne Gymnasierne VUC erne De tekniske skoler Erhvervsakademierne Professionshøjskolerne Syddansk Universitet Studievalg Sydjylland og Fyn DI Organisation for erhvervslivet Dansk Erhverv Dansk Byggeri DS Håndværk & Industri Desuden bakker Ministeriet for Børn og Undervisning op om
Side 2 Effektmodel Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel Alle centrale aktører på uddannelsesområdet i Region Syddanmark er gået sammen i i bestræbelserne på at nå tre målsætninger på uddannelsesområdet: 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 50% af drengene på en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse 20% flere på en ungdomsårgang skal gennemføre naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse i forhold til 2010 Med udgangspunkt i aftalen er der sat en række projekter og aktiviteter i søen på ungdomsuddannelserne, i kommunerne og hos andre relevante aktører i regionen. For at målrette kræfterne og undersøge om der skabes effekt af den store indsats, er der blevet udviklet en effektmodel. Effektmodellen er et fælles redskab for alle parterne bag uddannelsesaftalen, så det i højere grad bliver muligt at måle effekten af den samlede indsats. Målet med effektmodellen er: At definere og skabe fælles forståelse for de værktøjer, der kan bruges i forhold til 95%-målsætningen, 50%-målsætningen og 20%-målsætningen At skabe fælles målbare indikatorer, der kan anvendes til systematisk opfølgning på fremdriften mod de tre målsætninger At vurdere og evaluere projekter ud fra objektive, målbare indikatorer At få mere målrettede og målbare tiltag hos alle parterne i Syddansk Uddannelsesaftale Den første udgave af effektmodellen udkom i 2011. Den gav en status på indsatsen i forhold til 95%-målsætningen indtil 2011. Du sidder nu med den anden udgave af effektmodellen i hånden. Heri kan du både læse resultaterne fra 2012 og se, hvordan udviklingen har været fra 2011 til 2012. Effektmodellen er desuden blevet udvidet med data, der belyser 50%-målsætningen og 20%-målsætningen. Effektmodellen rummer 10 værktøjer, som hver især vurderes til at have betydning for, om de unge enten gennemfører en ungdomsuddannelse, vælger en scienceuddannelse eller at flere drenge gennemfører en videregående uddannelse. For at måle, hvordan arbejdet skrider fremad i forhold til de 10 værktøjer, er der udvalgt 19 objektive indikatorer, som indsatsen måles på. Regional Udvikling / Strategi & Analyse Januar 2013
Side 3 Se tabeller med alle resultater fra effektmodellen på s. 51 70. Sammenfatning: Syddanmark har stadig betydelige udfordringer på uddannelsesområdet. Der er således et stykke vej til at nå målsætningen om at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det skyldes bl.a. utilstrækkelige formelle læse- og/eller matematikkundskaber fra grundskoleniveau og frafald på ungdomsuddannelsen, hvor manglende praktikpladser har stor betydning. Pigerne klarer sig bedre end drengene. Syddanmark er langt fra at nå målsætningen om at 50% af drengene skal have en videregående uddannelse. Også på dette område klarer pigerne sig betydeligt bedre. Endvidere er der lang vej til målsætningen om, at andelen, der bliver optaget på en scienceuddannelse, skal øges. Faktisk er den uændret på de erhvervsfaglige uddannelser, men faldet på de gymnasiale og de videregående uddannelser siden 2010. Region Syddanmark
Side 4 Effektmodel Uddannelsesstrategi effe tmo 10 værkt har samlet alle centrale aktører til en fælles indsats for at nå de tre målsætninger. Tanken med effektmodellen er, at den skal være et fælles redskab for aktørerne til at opnå en højere effekt, så målsætningerne kan indfries. Før ungdomsuddannelserne På ungdomsuddannelserne 1 Optimere de unges forudsætninger fra grundskole, produktionsskole og de frie kostskoler 3 Sikre nærhed til en mangfoldighed af ungdomsuddannelser 2 Optimere overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 4 Sikre et godt socialt miljø på ungdomsuddannelserne 5 Sikre inspirerende og motiverende undervisning på ungdomsuddannelserne 10 Optimere de unges forudsætninger og interesse for natur, teknik og sundhed
Side 5 dellens øjer Uden for ungdomsuddannelserne 6 Sikre attraktive praktikpladser til alle elever på de erhvervsfaglige uddannelser 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse 7 Sikre støtte til unge med faglige, sociale, personlige eller psykiske problemer 8 Sikre at de mange unge-aktører arbejder sammen om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats 50 % af drengene skal gennemføre en videregående uddannelse 9 Sikre synlige og attraktive videregående uddannelsesmuligheder for de unge efter ungdomsuddannelsen 20 % flere unge skal gennemføre en scienceuddannelse i forhold til 2010 Region Syddanmark
Side 6 Effektmodel Vidste du, at 15% af de 18-19-årige drenge i Syddanmark har utilstrækkelige formelle læse- og/eller matematikkundskaber i 2012?
Side 7 Værktøj 1 Optimere de unges forudsætninger fra grundskole, produktionsskole og de frie kostskoler Hvorfor? I grundskolen, på produktionsskoler og de frie kostskoler skal de unges faglige, personlige og sociale kompetencer styrkes, da det er vigtige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er afgørende, at skolerne tilbyder et differentieret læringsmiljø, der tilgodeser drengenes og pigernes forskellige læringsformer/behov. Produktionsskolerne og de frie kostskoler har en særlig opgave i forhold til at klæde de ikke-uddannelsesparate unge på, så de er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Værktøj 1 har to indikatorer til at måle, i hvilken udstrækning det lykkes at optimere drengenes og pigernes forudsætninger fra grundskolen. Indikator 1.1. viser, hvor mange drenge og piger der forlader grundskolen med utilstrækkelige formelle læse- og/eller matematikkundskaber. Elever med utilstrækkelige formelle kundskaber defineres her som elever, der enten har forladt grundskolen uden at aflægge alle afgangsprøver i dansk og matematik, eller som har et gennemsnit på under 2. Indikator 1.2. viser, hvor mange elever som bliver vurderet ikke-uddannelsesparate. Region Syddanmark
Side 8 Effektmodel Figur 1.1 (se i bilag) viser, at i Syddanmark har 15% af drengene og knap 10% af pigerne i alderen 18-19 år ikke de tilstrækkelige formelle læse- og/eller matematikkundskaber i 2012 svarende til i alt 3915 unge. Dette skyldes for det første, at deres gennemsnit er under 2 (4% drenge og 2% piger). For det andet skyldes det, at de ikke har aflagt en fuld afgangsprøve på en prøvepligtig skole (8% af drengene og 5% af pigerne). For en mindre dels vedkommende skyldes det endvidere, at de i 9. klasse har gået på en prøvefri friskole eller en specialskole. I enkelte kommuner er der dog en betragtelig andel, som har gået på en prøvefri friskole eller en specialskole. 2011 Andel uden fuld afgangsprøve i dansk og matematik fra prøvepligtig skole Andel med 9. kl. afgangsprøve i dansk og matematik men med et gennemsnit under 2 I forhold til 2011 er der i 2012 lidt færre, som ikke har aflagt afgangsprøve i dansk og matematik fra en prøvepligtig skole, mens andelen, der har fået et gennemsnit under 2, er uændret. Der er således sket en positiv udvikling fra 2011 til 2012. I hele landet er andelen uden de formelle læse- og/eller matematikkundskaber faldet endnu mere. Det er årsagen til, at Syddanmark trods en forbedring fortsat klarer sig relativt dårligere end resten af landet. Andel uden fuld afgangsprøve som har taget 9. kl. på specialskole mv. skole og ikke aflagt afgangsprøve Andel uden fuld afgangsprøve som har taget 9. kl. på prøvefri skole og ikke aflagt afgangsprøve Der er fortsat en udfordring i at forbedre de unges forudsætninger fra grundskolen, idet det har betydning for deres videre færden i uddannelsessystemet og dermed muligheden for, at vi kan nå målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det gør sig især gældende for drengene. Indikator 1.1a. Andelen af de 18-19-årige drenge med utilstrækkelige formelle læse- og/eller matematikkundskaber, 2011-2012 fordelt på kommune Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Andel med 9. kl. afgangsprøve i dansk og matematik men med et gennemsnit under 2 Andel uden fuld 9. kl. afgangsprøve i dansk og matematik fra prøvepligtig skole Andel uden fuld afgangsprøve som har taget 9. kl. på prøvefriskole og ikke aflagt afgangsprøve Andel uden fuld afgangsprøve som har taget 9. kl. på specialskole mv. skole og ikke aflagt afgangsprøve 2011
kl. i dansk og en med et nder 2 ld i dansk og a kole ld som har prøvefri aflagt v. skole og gangsprøve ld som har Side 9 Indikator 1.1b. Andelen af de 18-19-årige piger med utilstrækkelige formelle læse- og/eller matematikkundskaber, 2011-2012 fordelt på kommune Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet 0% 5% 10% 15% 20% Andel med 9. kl. afgangsprøve i dansk og matematik men med et gennemsnit under 2 Andel uden fuld 9. kl. afgangsprøve i dansk og matematik fra prøvepligtig skole Andel uden fuld afgangsprøve som har taget 9. kl. på prøvefriskole og ikke aflagt afgangsprøve Andel uden fuld afgangsprøve som har taget 9. kl. på specialskole mv. skole og ikke aflagt afgangsprøve 2011 Region Syddanmark
Side 10 Effektmodel Indikator 1.2. Andelen af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate, 2011-2012 Syddanmark 2012 Syddanmark 2011 Hele landet 2012 Hele landet 2011 0 % 1 % 2 % 3 % 4 % 5 % 6 % 7 % Gymnasial uddannelse Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Figuren viser, at i Syddanmark i 2012 blev godt 1% af dem, der søgte en erhvervsfaglig uddannelse, vurderet til at være ikke-uddannelsesparate, mens 6% af dem, der søgte en gymnasial uddannelse, blev vurderet til at være ikke-uddannelsesparate. Set under ét svarer det til, at knap 5% af ansøgerne (677 unge) blev erklæret ikke-uddannelsesparate. Fra 2011 til 2012 er andelen af ikke-uddannelsesparate faldet lidt for dem, der søgte en erhvervsfaglig uddannelse. Til gengæld er den steget blandt ansøgerne til de gymnasiale uddannelser. I forhold til hele landet klarer Syddanmark sig godt, og andelene af ikke-uddannelsesparate, er mindre i Syddanmark end i hele landet i både 2011 og 2012 og på både de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser. På den ene side kan det opfattes som positivt, at rigtig mange elever således erklæres uddannelsesparate til den ønskede uddannelse. På den anden side er der en markant forskel til indikator 1.1, som viser, at ca. 12% af de 18-19-årige har utilstrækkelige formelle læse- og/eller matematikkundskaber. Selvom det ikke er de samme aldersgrupper, der sammenlignes, kan man alligevel rejse spørgsmålet: Hvordan kan man være uddannelsesparat, når man har utilstrækkelige formelle læse- og/ eller matematikkundskaber? De godt 700 ikke-uddannelsesparate er blandt dem, der har søgt en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse. Men 8% af årgangen, har ikke søgt en ungdomsuddannelse (se indikator 2.1), og har derfor ikke fået en uddannelsesparathedsvurdering. Det vides derfor ikke hvor mange af dem, der ville være blevet erklæret ikkeuddannelsesparate, hvis de havde fået en vurdering. Måske har en del haft et realistisk syn på deres egne forudsætninger og har derfor netop valgt ikke at søge en ungdomsuddannelse og dermed ikke fået en parathedsvurdering. I Syddanmark er der færre ikke-uddannelsesparate end i hele landet. Gruppen af ikke-uddannelsesparate er dog så stor, at grundskolen og ungdomsuddannelsesinstitutionerne stadig har en udfordring i at få indsluset og fastholdt også denne gruppe i et uddannelsesforløb.
ial lse 2011 sfaglig lse 2011 ial lse sfaglig lse Side 11 Indikator 1.2a. Andelen af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate, 2011-2012 fordelt på kommune Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet 0 % 5 % 10 % 15 % Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse 2011 Gymnasial uddannelse 2011 I de mindre kommuner indgår kun få personer, hvorfor procenterne skal tolkes med varsomhed. Region Syddanmark
Side 12 Effektmodel Uddannelse er nøglen til at sikre vækst og fremgang. Vi skal derfor sikre, at mindst 95% af en årgang får en ungdomsuddannelse. For at dette mål kan nås inden 2015 skal regionen være en udfarende kraft for at sikre, at der både er geografisk, kapacitetsmæssig og faglig sammenhæng i uddannelsestilbuddene. Lasse Krull (C), formand for Udvalget for Regional Udvikling
Side 13 Værktøj 2 Optimere overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Hvorfor? Det er vigtigt, at de unge er godt rustet til at klare overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. God vejledning er afgørende for at sikre det bedste match mellem den unges forudsætninger og interesse og det mest relevante ungdomsuddannelsestilbud. Men andre forhold spiller også ind på, om den unge klarer overgangen med succes og får fodfæste på ungdomsuddannelsen. Værktøj 2 har to indikatorer til at måle, hvor mange elever der klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Indikator 2.1. og 2.2. er derved pejlemærker i forhold til, hvor godt rustede grundskoleeleverne er, samt hvilken støtte de får til at klare overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Indikator 2.1. viser, hvor mange elever fra grundskolens 9. og 10. klasser, som i 2012 tilmeldte sig en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen fordelt på erhvervsfaglige uddannelser og gymnasiale uddannelser. Indikator 2.2 viser, hvor mange elever, der fortsat er i uddannelsessystemet op til 1 ½ år efter tilmeldingen. I bilaget vises indikatorerne fordelt på kommuner. Region Syddanmark
Side 14 Effektmodel Indikator 2.1. Andelen af elever, der tilmeldte sig en ungdomsuddannelse, da de forlod grundskolen, 2011-2012 Syddanmark 2012 Syddanmark 2011 Hele landet 2012 Hele landet 2011 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Figuren viser, at 92% af de elever, der forlod grundskolen i Syddanmark efter 9. eller 10. klasse i 2012, tilmeldte sig en ungdomsuddannelse i marts 68% en gymnasial uddannelse og 24% en erhvervsfaglig uddannelse. Det er således lykkedes at motivere langt de fleste unge til at tilmelde sig en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen. Det betyder ikke, at resten ikke tilmelder sig en ungdomsuddannelse, men blot at de i så fald først gør det på et senere tidspunkt. Andelen i 2012 er den samme som i 2011 vedr. de gymnasiale uddannelser. Andelen til de erhvervsfaglige uddannelser er faldet lidt. I hele landet var der i 2012 ligeledes 92%, der tilmeldte sig en ungdomsuddannelse. Også her var der en tilbagegang i andelen, der søgte en erhvervsfaglig uddannelse. Det blev kun delvist opvejet af en øget andel, der søgte en gymnasial uddannelse. Der er udfordringer både med de elever, der ikke tilmelder sig en ungdomsuddannelse og med de elever, der tilmelder sig, men med utilstrækkelige formelle læse- og/eller matematikkundskaber eller ikke er uddannelsesparate. Hertil kommer udfordringerne med at fastholde de unge, så de gennemfører ungdomsuddannelsen, jvf. indikator 5.2 og 5.3.
Side 15 Indikator 2.2. Uddannelsesstatus op til 1½ år efter de unge har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse pr. 15. marts 2010 a. Tilmeldte erhvervsfaglig uddannelse b. Tilmeldte gymnasial uddannelse 5000 10000 4000 9000 3000 8000 2000 7000 1000 6000 0 Marts 2010 Oktober 2010 April 2011 Oktober 2011 5000 Marts 2010 Oktober 2010 April 2011 Oktober 2011 Tilbageværende Tilbageværende Nettotilkomne Nettotilkomne Tilbageværende Tilbageværende Nettotilkomne Nettotilkomne Den første figur viser, at af de 4.105 unge, der tilmeldte sig en erhvervsfaglig uddannelse i marts 2010, var kun 2/3 af disse i gang med en erhvervsfaglig uddannelse i oktober 2010. Derefter steg andelen lidt, så i oktober 2011 (det næste skoleår) var andelen oppe på 70%. Der var således 187, der udskød igangsættelsen af deres erhvervsfaglige uddannelse. Omvendt var der naturligvis også unge, som ikke havde tilmeldt sig en erhvervsfaglig uddannelse i 2010, der alligevel starter. Det betyder, at der netto kom ca. 600 unge til i perioden frem til oktober 2011. Den anden figur viser, at af de knap 10.000 unge, der i marts 2010 tilmeldte sig en gymnasial uddannelse, var 88% i gang med en gymnasial uddannelse i oktober 2010. Andelen var den samme i april 2011. Dvs. frafaldet sker inden eller i starten af uddannelsen. I oktober 2011 var andelen steget til 93%, dvs. mange har udskudt starten på den gymnasiale uddannelse 1 år. Til de gymnasiale uddannelser er endvidere en nettotilgang, så 547 andre var gået i gang med en gymnasial uddannelse uden i marts 2010 at have tilmeldt sig en sådan. Det er ikke nok at få de unge til at tilmelde sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. De skal også gerne vejledes hen til den rigtige uddannelse, så flere kommer i gang, og der sker færre skift. Endelig ligger der på sigt en stor udfordring med at få de unge til at gennemføre ungdomsuddannelsen. Region Syddanmark
Side 16 Effektmodel Vidste du, at 12% af de unge 15-19-årige har mere end 90 minutters transport hver vej med kollektiv trafik til en ungdomsuddannelse?
Side 17 Værktøj 3 Sikre nærhed til en mangfoldighed af ungdomsuddannelser Hvorfor? Der skal være et bredt tilbud af ungdomsuddannelser indenfor en rimelig geografisk afstand af den enkelte unge, således at alle unge har mulighed for at starte på den ønskede ungdomsuddannelse uden at få en meget lang transporttid. Det er påvist, at lang transporttid har en negativ effekt på unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse (Danske Regioner). Værktøj 3 har to indikatorer til at vise, om unge i Syddanmark har adgang til et bredt udbud af ungdomsuddannelser indenfor en rimelig transporttid med kollektiv transport. Indikator 3.1. viser antallet af unge, som har over 60 hhv. 90 minutters transporttid med kollektiv transport til den nærmeste erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelse. Indikator 3.2. viser transporttiden med kollektiv transport fra et givent område i regionen til den nærmeste erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelse. I bilaget vises indikatorerne mere detaljeret fordelt på kommuner. Region Syddanmark
Side 18 Effektmodel Indikator 3.1 Andelen af 15-19-årige med en transporttid med kollektiv trafik på over 60 hhv. 90 minutter til den nærmeste erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelse, 2012 Kommune Antal 15-19-årige Andelen med en transporttid på over 60 minutter til en erhvervsfaglig uddannelse i alt en gymnasial uddannelse i alt Andelen med en transporttid på over 90 minutter til en erhvervsfaglig uddannelse i alt en gymnasial uddannelse i alt Assens 2.271 63,8% 47,7% 27,5% 19,5% Billund 1.480 27,2% 25,1% 20,7% 21,3% Esbjerg 5.557 14,1% 11,9% 8,2% 8,0% Fanø 139 100,0% 14,4% 47,5% 5,8% Fredericia 2.240 3,8% 5,1% 1,4% 1,3% Faaborg-Midtfyn 2.898 60,9% 27,3% 25,2% 12,7% Haderslev 3.005 39,7% 26,4% 23,7% 20,7% Kerteminde 1.301 35,7% 22,8% 17,6% 10,0% Kolding 4.115 20,0% 13,9% 7,3% 7,0% Langeland 576 57,3% 57,3% 19,8% 19,8% Middelfart 1.962 11,0% 18,8% 2,5% 5,9% Nordfyns 1.544 76,7% 60,4% 34,5% 27,8% Nyborg 1.550 11,1% 8,0% 6,3% 4,4% Odense 7.604 3,5% 1,7% 2,1% 1,6% Svendborg 2.944 13,5% 12,0% 11,7% 11,0% Sønderborg 3.680 23,3% 23,3% 9,3% 9,3% Tønder 2.246 43,7% 32,0% 28,2% 23,0% Varde 2.862 42,2% 39,9% 27,7% 26,9% Vejen 2.417 24,9% 21,6% 15,3% 14,6% Vejle 5.382 25,0% 20,8% 13,1% 13,3% Ærø 344 100,0% 44,8% 100,0% 44,8% Aabenraa 3.074 26,8% 26,5% 12,7% 12,8% Syddanmark 59.191 26,7% 20,7% 14,1% 11,9% Tabellen viser, at med den givne uddannelsesstruktur har hver ottende mere end 90 minutters transport hver vej med kollektiv trafik for at nå det nærmeste gymnasium. Andelen er lidt større (hver syvende), når vi ser på tilgængeligheden til en erhvervsfaglig uddannelse. Når vi ser på en transporttid på max. 60 minutter hver vej stiger andelen, der har mere til hhv. 21% (gymnasial uddannelse) og 27% (erhvervsfaglig uddannelse). Resultatet afspejler naturligvis det færre antal uddannelsessteder mht. de erhvervsfaglige uddannelser end gymnasiale uddannelsessteder. Figurerne viser mere detaljeret hvor langt man har til den nærmeste erhvervsfaglige uddannelse eller gymnasiale uddannelse afhængigt af bopælens beliggenhed. Kun lige omkring byerne med uddannelsessteder er det muligt at nå uddannelsen med kollektiv trafik på max. 30 minutter hver vej. Det er vigtigt at sikre let tilgængelighed til uddannelserne for de unge som middel til at nå 95%-målsætningen.
Side 19 Indikator 3.2. Transporttiden med kollektiv transport til nærmeste ungdomsuddannelse a. Erhvervsfaglig uddannelse Merkantil Teknisk Social og sundhed 0-30 min. rejsetid 31-60 min. rejsetid 61-90 min. rejsetid over 90 min. rejsetid b. Gymnasial uddannelse HHX HTX STX HF 0-30 min. rejsetid 31-60 min. rejsetid 61-90 min. rejsetid over 90 min. rejsetid Region Syddanmark
Side 20 Effektmodel Vidste du, at Region Syddanmark har en uddannelsespulje på ca. 20 mio. kr. årligt til støtte af initiativer til at fremme de fælles målsætninger?
Side 21 Værktøj 4 Sikre et godt socialt miljø på ungdomsuddannelserne Hvorfor? Et meningsfuldt socialt fællesskab med gode relationer til de andre elever og lærerne er en forudsætning for, at den unge trives på ungdomsuddannelsen og har lyst til at lære nyt. Værktøj 4 har én indikator, som belyser, om der er et godt socialt miljø på ungdomsuddannelserne. Indikator 4.1. Andel af elever, der oplever et godt socialt miljø på skolen/i klassen Det har ikke været muligt at indsamle standardiserede data om det sociale miljø på uddannelsesinstitutionerne. Planen er at indhente data fra Ministeriet for Børn og Undervisnings Ressourceregnskab, men de data foreligger endnu ikke. Region Syddanmark
Side 22 Effektmodel Vidste du, at kun 73% af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser i 2011 ventes at gennemføre grundforløbet?
Side 23 Værktøj 5 Sikre inspirerende og motiverende undervisning på ungdomsuddannelserne Hvorfor? Undervisningen skal opleves motiverende, inspirerende og med passende udfordringer for den enkelte unge, idet forudsætningen for læring er, at eleven er nysgerrig, positiv og interesseret. Pædagogikken skal derfor tilrettelægges således, at den enkelte motiveres under hensyntagen til faglige og sociale forudsætninger. Værktøj 5 har tre indikatorer til at måle, om der er en inspirerende og motiverende undervisning på ungdomsuddannelserne. Dertil antages det, at en motiverende og inspirerende undervisning bidrager til at fastholde eleverne på ungdomsuddannelsen. Indikator 5.1. skal belyse, om eleverne selv oplever, at der er en inspirerende og motiverende undervisning på ungdomsuddannelserne. Indikator 5.2. måler undervisningens kvalitet ved at se på dels, hvor mange elever på de erhvervsfaglige uddannelser der ventes at gennemføre grundforløbet, og dels hvor mange der ventes at gennemføre hovedforløbet. Indikator 5.3. måler undervisningens kvalitet ved at se på, hvor mange elever der ventes at gennemføre en gymnasial uddannelse. Indikator 5.1. Andelen af elever, der oplever, at undervisningen er inspirerende og motiverende Det har ikke været muligt at indsamle standardiserede data om det sociale miljø på uddannelsesinstitutionerne. Planen er at indhente data fra Ministeriet for Børn og Undervisnings Ressourceregnskab, men de data foreligger endnu ikke. Region Syddanmark
Side 24 Effektmodel Medieproduktion Medieproduktion Merkantil Merkantil 55 % 55 % 70 % 64 % 64 % Indikator 5.2. Andelen af elever på de erhvervsfaglige uddannelser (årgang 2010 og 2011), der forventes Strøm, at styring gennemføre Strøm, og IT styring grund- og IT og hovedforløbet 85 % 70 % 85 % Sundhed, omsorg Sundhed, og pædagogik omsorg og pædagogik Figuren viser, at kun 73% af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser (årgang 2011) forventes at gennemføre et grundforløb i Syddanmark, mens 80% forventes at gennemføre et hovedforløb. Det er mindre end i 2010-årgangen, hvor andelene var hhv. 75% og 82%. højere grad motiveres af læring i praksis frem for almindelig skolegang. Tilbagegangen 47 % i 2011 47 fra % 2010 viser, at der her er en 71 % betydelig udfordring i at få langt flere til at gennemføre 87 især % grundforløbet. 87 % 76 % 71 % 76 % Sammenlignet med hele landet er andelene i Syddanmark lidt større. Det ses både for 2010- og 2011-årgan- Syddanmark Syddanmark 2011 2011 gene. Syddanmark Syddanmark 2010 2010 De erhvervsfaglige uddannelsers hovedforløb er karakteriseret ved, at de unges læring primært foregår Bil, fly og andre Bil, transportmidler fly og andre transportmidler Bil, fly og Bygge andre og transportmidler anlæg Bygge og anlæg B Bil, fly og andre Bil, transportmidler fly og andre Bil, transportmidler fly og andre transportmidler Bygge og anlæg på virksomhederne, afbrudt af kortere skoleforløb. At Bygge og anlæg Bygge og anlæg Bygnings- og Bygnings- brugerservice og Bygnings- brugerservice og Bil, fly og andre transportmidler 73 % Bygge og 73 anlæg Bygnings- og brugerservice % 75 % 75 % gennemførelsen således er højere på hovedforløbet end Bil, fly og andre på grundforløbet transportmidler kan være et udtryk Bygge for, at og eleverne anlæg i 80 % Bygnings- 80 % og brugerservice 82 % 82 % 56 56 % 59 56 % 59 % 56 % 56 % 56 % 59 % 59 59 %% 59 % 66 % 66 % 56 % 66 % 66 % Der er stor forskel på gennemførelsesprocenterne 84 % 84 84 % på de enkelte 84 % indgange 78 78 84 % 84 % 84 59 % 78 % 91 % 56 % 78 % 78 % 66 % 78 % 91 % 91 % 91 % og sportmidler andre Bil, transportmidler fly og 84 Bil, Bygge andre % fly og andre Bygge Bygge og anlæg og transportmidler anlæg Bygge Bygnings- og anlæg Bygge og Bygnings- og 78 og brugerservice % anlæg Bygge og Dyr, og brugerservice anlæg planter Bygnings- Bygnings- Dyr, og natur planter og brugerservice og 91 % og natur og Bygnings- brugerservice og Dyr, Krop brugerservice planter og natur Dyr, planter og natur Krop og stil og Mad stil til Krop mennesker og natur og stil Bygnings- transportmidler og Dyr, brugerservice brugerservice planter Dyr, og natur planter Dyr, og natur planter og natur Krop og stil Krop og stil Krop og stil Mad til mennesker Mad til mennesker Mad til men Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker % 59 56 % 70 % % 78 84 % 77 % 70 % 83 % 63 % 59 56 % 59 % 66 59 % 66 59 % 70 % 66 70 % 66 % 66 % 83 70 % 83 % 66 % 70 % 77 % 70 % 70 83 % 77 83 % 70 % 83 % % 63 % 83 63 % 63 % 78 84 78 % 78 91 78 % 77 % 91 77 91 % 91 91 % 77 77 77 91 % 77 % 77 % 77 77 % 77 % 77 % 70 % 77 % 70 % 70 % Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling r Dyr, Krop og natur planter og stil Krop Dyr, og natur Krop planter og stil og stil og natur Krop og stil Krop Mad til og til mennesker stil Mad Krop til og Medieproduktion mennesker stil Mad Medieproduktion til mennesker Mad til mennesker Mad til Merkantil Medieproduktion mennesker Merkantil Merkantil Medieproduktion Mad til Medieproduktion mennesker Medieproduktion Medieproduktion Merkantil Merkantil Merkantil Produktion Merkantil og udvikling Produktion Produktion og udvikling Produktion og udvikling 63 % 70 % 55 % 70 % 51 % 64 % 85 % 83 % % 70 55 % 70 70 83 83 % 83 % 51 % 83 % 63 83 63 % 55 % 63 55 % 63 % 63 % 7055 %% 70 % 63 % 55 % 55 % 55 % 70 % 70 % 70 % 51 % 51 % 5 % 77 64 % 85 % 83 % 77 Strøm, 77 % styring og 77 77 70 IT Sundhed, omsorg 70 og pædagogik 70 77 % 64 64 % 70 70 % Transport 85 64 % og logistik 77 % 85 % 70 % 64 % 64 % 64 % 85 % 85 % 85 % 83 % 83 % 83 % Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Medieproduktion Merkantil Merkantil Medieproduktion Merkantil Merkantil Produktion Produktion Merkantil og udvikling og udvikling Strøm, Produktion styring og udvikling og IT Produktion Strøm, Sundhed, og styring udvikling omsorg IT og pædagogik S Strøm, styring og IT Produktion Sundhed, og udvikling omsorg og pædagogik Produktion Strøm, og udvikling og styring udvikling Strøm, og IT Strøm, styring styring og IT Sundhed, og IT omsorg Sundhed, og pædagogik Sundhed,omsorg og IT og pædagogik omsorg og pædagogik Transport og og logistik Transport logistik og Transport logistik o pædagogik 47 % 71 % 48 % 47 % 87 % 71 % 76 % 48 % 83 % % 55 % 87 % 55 % 70 % 51 47 % 70 % 47 % 70 % 51 % 47 % 51 % 47 % 70 76 51 % 70 % 51 % 83 % Syddanmark 2011 Syddanmark 2010 71 % 71 % 51 % 47 % 47 % 71 % 71 % 71 % 48 % 48 % 4 % 85 64 % 85 64 % 85 % 85 83 % 85 83 % 87 % 87 83 % 83 83 % 87 76 Syddanmark 2011 Syddanmark 2010 76 83 % 87 % 87 % 87 % 76 % 76 % 76 % 83 % 83 % 83 % Hovedforløb ing Strøm, d, omsorg og Sundhed, IT styring og Strøm, pædagogik omsorg IT styring og Sundhed, pædagogik IT omsorg Sundhed, og pædagogik omsorg Sundhed, og pædagogik Transport og Transport logistik omsorg Syddanmark og og pædagogik logistik Transport Syddanmark 2011 og Transport 2011 logistik og Transport logistik Syddanmark og logistik Syddanmark 2011 2010 2010 Transport Syddanmark og logistik Syddanmark 2011 Syddanmark 2011 2011 Syddanmark Syddanmark 2010 Syddanmark 2010 Hovedforløb 2010 Grundforløb 73 % 75 % 80 % 82 % Grundforløb 73 % 75 %
Side 25 På grundforløbet er der i Syddanmark (2011-årgangen) således en spredning fra 47% på Strøm, styring og IT til 83% på Krop og stil. På hovedforløbet varierer gennemførelsesprocenterne fra 64% på Medieproduktion til 91% på Bygnings- og brugerservice. På alle uddannelsesområderne er gennemførelsesprocenten på hovedforløbet højere end på grundforløbet bortset fra Krop og stil. Sammenlignet med 2010-årgangen har der været et fald i gennemførelsesprocenterne på grundforløbet på 10 ud af 12 indgange, og på hovedforløbet har der været et fald på 8 ud af 12 områder. Indikator 5.3. Andelen af elever på de gymnasiale uddannelser (årgang 2010 og 2011), der forventes at gennemføre uddannelsen På det gymnasiale område viser figuren, at den forventede gennemførelsesprocent for de unge, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i Syddanmark i 2011, vil være 87%, hvilket er et lille fald fra 2010 (88%). Andelene i Syddanmark ligger en smule over andelene i hele landet i både 2010- og 2011-årgangene (ca. 1 procentpoint). Syddanmark 2011 Syddanmark 2010 Hele landet 2011 Hele landet 2010 60 % 65 % 70 % 75 % 80 % 85 % 90 % Stx Hf Hhx 2011 2010 2011 2010 Htx 60 % 65 % 70 % 75 % 80 % 85 % 90 % Ovenstående figur viser, at der i Syddanmark er store forskelle i den forventede gennemførelsesprocent mellem de fire gymnasiale uddannelser fra 73% på htx til 86% på stx. Det gælder både for 2010- og 2011 årgangene bortset fra et markant fald på htx fra 79% til 73%. På de gymnasiale uddannelser er der ligeledes en udfordring i at øge gennemførelsesprocenten. Region Syddanmark
Side 26 Effektmodel Vidste du, at kun 47% af eleverne i Syddanmark, som havde gennemført deres grundforløb i 2011, havde en ordinær praktikplads 6 måneder senere?
Side 27 Værktøj 6 Sikre attraktive praktikpladser til alle elever på de erhvervsfaglige uddannelser Hvorfor? Det nødvendige antal praktikpladser/skolepraktikpladser skal være til stede, således at de unge på de erhvervsfaglige uddannelser kan gennemføre hele uddannelsen. En praktikplads er en forudsætning for, at en elev, der har afsluttet grundforløbet, kan starte på hovedforløbet på en erhvervsfaglig uddannelse. Værktøj 6 har en indikator til at måle, om der er et tilstrækkeligt antal ordinære praktikpladser til rådighed for eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser i Syddanmark. Indikator 6.1. viser praktikpladssituationen 6 måneder efter, at eleverne har gennemført deres grundforløb. Region Syddanmark
6 % 38 % 38 % Effektmodel30 % 30 % 40 % 40 % 48 % 48 % 50 % 50 % 53 % 53 % 53 % 53 % Side 28 8 % 8 % Indikator 11 % 6.1. Praktikpladsstatus 11 % 6 måneder 6 efter % fuldført 6 % grundforløb, 2010-2011 3 % 3 % 13 % 13 % 1 % Syddanmark 2011 Syddanmark 2011 Syddanmark 2010 Syddanmark 2010 Syddanmark 2011 Syddanmark 2010 mark 010 2010 1 % 1 % 30 % 8 % 13 % 39 % 47 % 47 % 39 % 47 % 47 % 38 % 38 % Ordinær Ordinær aftale aftale Skolepraktik Skolepraktik Mistet Mistet aftale aftale 47 % 47 % 6 % 7 % 6 % 7 % Uden aftale Uden aftale 7 % 8 % 7 % 8 % % % 8 % Figuren viser, at kun 47% af eleverne i Syddanmark med fuldført grundforløb i 2011 havde en ordinær praktikplads i en virksomhed 6 måneder efter, de havde fuldført et grundforløb. 39% var uden praktikplads, mens 6% havde mistet deres praktikplads, og 7% var i skolepraktik. Det betyder, at over 4000 elever ikke havde en praktikpladsaftale eller havde mistet den. Praktikpladssituationen i 2011 er nogenlunde uændret i forhold til situationen i 2010. I 2010 var situationen mere gunstig i Syddanmark end i hele landet, idet 47% havde en ordinær praktikplads i Syddanmark mod 46% i hele landet. Endvidere var der 38% uden en aftale i Syddanmark mod 40% i hele landet. I 2011 er disse forskelle imidlertid udlignet. Der er store forskelle i praktikpladsstatus mellem de forskellige uddannelsesområder. Således er der i Syddanmark i 2011 kun 35% med en ordinær praktikpladsaftale 6 måneder efter gennemført grundforløb på det merkantile område, mens den tilsvarende andel er 69% på uddannelsesområdet Krop og stil. Skolepraktik anvendes i meget forskelligt omfang fra 0% inden for Bygnings- og brugerservice til 15% inden for Bygge og anlægsområdet. Problemerne med manglende aftale (uden eller mistet aftale) er særlig store inden for uddannelsesområderne Bygnings- og brugerservice (60%), Merkantil (58%) og Mad til mennesker (53%). Det er stadig en stor udfordring i Syddanmark at skaffe flere praktikpladser til de unge efter deres grundforløb, så flere kan færdiggøre deres uddannelse.
Side 29 ly Bil, fly og andre transportmidler ly ortmidler og andre transportmidler ortmidler og andre transportmidler Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygge Bil, fly og andre transportmidler Bygge og og anlæg ly ortmidler Bygge og andre transportmidler Bygge og og anlæg anlæg anlæg Bygge og anlæg Bygge Bygge og og anlæg anlæg Bygge og anlæg Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- Bygnings- og Bygnings- og b Bygnings- og og brugerservice brugerservice Bygnings- Bygnings- og og brugerservice brugerservice Bygnings- og brugerservice Bygnings- og brugerservice Bygnings- og b Bygnings- og brugerservice 21 21 % 21 % 1 % 41 41 % 43 41 % 43 % 43 43 % 43 % 43 % 43 43 43 % 7 % 7 % 15 15 % 15 % 12 % 12 12 % 12 12 3 3 12 % % % 3 % tur tur, planter og Dyr, Dyr, natur planter planter og og natur natur tur planter planter og og Dyr, natur natur Krop Krop og og stil stil planter og natur Krop og stil Dyr, planter og natur 21 % 21 21 % 21 21 21 % 7 % 7 % 7 % 57 57 % 57 % 57 % 57 57 15 % 15 15 % 15 15 15 % Krop og stil Krop Krop og og stil stil Krop Krop og og stil stil Krop Krop og stil og stil 40 40 % 40 40 % 40 40 50 50 % 50 % 50 50 % 50 % 57 50 % 57 50 50 % 57 10 10 % 10 % 10 % 10 10 0 % 0 % 0 % Mad Mad til til mennesker mennesker Mad til mennesker Mad Mad til til menne menn Mad til mennesker Mad Mad til til mennesker mennesker Mad til mennesker Mad til menn 13 13 % 13 % 13 13 % 13 % 13 13 13 % 25 % 25 25 % 25 25 25 % 8 % 8 % 8 % 8 % 8 % 11 11 % 11 % 11 11 % % 9 % 11 11 11 % 11 % 63 63 % 9 % 63 % 63 63 % 63 % 63 63 63 % 69 69 % 69 % 69 % 69 69 4 % 4 % dieproduktion Medieproduktion Medieproduktion Merkantil Merkantil dieproduktion Merkantil Merkantil Merkantil ieproduktion Medieproduktion Merkantil Merkantil Merkantil Medieproduktion Merkantil Merkantil 44 44 % 44 % 44 44 % 44 44 44 44 44 % 44 % 44 % 44 % 44 44 69 69 % 69 % 10 10 % 10 % 1 10 % 10 10 1 2 % 2 % 2 % Produktion Produktion og og Produktion og Produktion Produktion udvikling og ogo Produktion og Produktion Produktion udvikling udvikling udvikling og og Produktion udvikling udvikling Produktion og udvikling 18 % 18 18 % 18 18 18 % % 13 13 % 13 % 53 53 % 63 % 63 53 63 % 63 63 % 63 % 63 63 63 % 6 % 6 % 53 % 53 53 30 35 35 % % 35 % 30 30 % 35 35 % 30 30 35 35 30 % 35 % 35 % 53 53 % 54 53 % 54 % 54 % 30 30 % 30 % 54 54 54 7 7 6 % 6 % % 7 % 6 % 7 7 % 6 % 9 % 9 % 6 % 9 % 9 % 9 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % øm, IT IT styring Strøm, Strøm, og IT styring styring og og IT IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg pædagogik Transport og og m, styring styring og og IT IT Sundhed, omsorg omsorg og Transport og logistik og pædagogik IT Sundhed, omsorg og pædagogik pædagogik Transport Transport og og logistik Sundhed, omsorg og pædagogik logistik Sundhed, omsorg Sundhed, og pædagogik omsorg pædagogik Transport og logistik Transport Transport og og logistik logistik Strøm, styring Sundhed, og IT omsorg og Sundhed, pædagogik omsorg pædagogik Transport logistik Transport og 8 % 38 38 % 38 % 48 48 % 48 % 48 % 48 48 11 % 11 11 % 3 3 % 11 11 % 11 % 3 % danmark 2011 Syddanmark Syddanmark 2011 2011 danmark danmark 2011 2011 Syddanmark 2011 40 40 % 40 % 40 40 % 48 48 40 % 40 40 40 % 48 % 53 53 % 53 % 53 % 53 53 6 % 6 % 6 % 6 % 6 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Syddanmark Syddanmark 2010 2010 Syddanmark 2010 Syddanmark Syddanmark 2010 2010 Syddanmark 2010 Syddanmark Syddanmark 2010 2010 Syddanmark 2010 30 30 % 30 % 53 53 % 53 % 8 % 8 % 13 13 % 13 % 30 % 30 30 8 % 50 50 % 50 % 13 % 13 13 Region Syddanmark 30 30 % 30 % 50 50 50 8 % 8 % 13 13 % 13 %
Side 30 Effektmodel I 2013 er der tre temaer for uddannelsespuljen: Børn og unges egne forudsætninger 50% af drengene skal gennemføre en videregående uddannelse Science de unges kompetencer inden for natur, teknik og sundhed skal fremmes.
Side 31 Værktøj 7 Sikre støtte til unge med faglige, sociale, personlige eller psykiske problemer Hvorfor? Unge, der har forskellige problemer (faglige, sociale, personlige, psykiske), skal have støtte og professionel hjælp, så problemerne kan håndteres og den unge fastholdes på ungdomsuddannelsen. Denne gruppe af unge er meget uhomogen; både i forhold til deres faglige og personlige kundskaber samt sociale evner og psykiske sindstilstand. En del af gruppen er vurderet til at være ikke-uddannelsesparate eller ikke-uddannelsesegnede af ungdomsuddannelsesvejledere eller jobcentre. Andre i gruppen er i gang med en ungdomsuddannelse, men har f.eks. psykiske problemer eller manglende sociale færdigheder. Problemerne kan være en hindring i at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis de unge ikke får den rette hjælp. Værktøj 7 har én indikator, som er et pejlemærke i forhold til, om der er tilstrækkeligt med støtte af høj kvalitet til unge, der har faglige, sociale, personlige eller psykiske problemer. Indikator 7.1. viser, hvor mange af de fuldtidsledige mellem 16 og 29 år, der har faglige, sociale, personlige eller psykiske problemer, er sygemeldte med risikosag eller vurderes til ikke at være jobklare (placeret i matchgruppe 2 og 3). Antagelsen er, at hvis der var tilstrækkeligt med støtte til unge med problemer, så burde andelen af de ledige unge i matchgruppe 2 og 3 være minimal. Matchgruppe 1 er ledige, som både er uddannelsesparate og jobegnede. Region Syddanmark
Side 32 Effektmodel Indikator 7.1. Andelen af fuldtidsledige 16-29-årige fordelt på matchgruppe, 2010-2011 Syddanmark 2011 Syddanmark 2010 Hele landet 2011 Hele landet 2010 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % Matchgruppe Matchgruppe 3 3 3 Matchgruppe Matchgruppe Matchgruppe 2 Matchgruppe 2 2 Matchgruppe Matchgruppe 1 1 1 Figuren Figuren viser, viser, at at i i Syddanmark Syddanmark i i 2011 2011 er er næsten næsten 4% 4% af af de de fuldtidsledige fuldtidsledige i i aldersgruppen aldersgruppen 16-29 16-29 år år i i matchgruppe matchgruppe 2 og og 3. 3. Det Det er er 7400 7400 personer, personer, og og der der er er tale tale om om en en ikke ikke uvæsentlig uvæsentlig stigning stigning på på 0,5 0,5 procentpoint procentpoint siden siden 2010. 2010. Syddanmark Syddanmark står står over over for for en en betydelig betydelig udfordring udfordring i i at at få få givet givet de de ledige ledige unge unge i i matchgruppe matchgruppe 2 2 og og 3 3 den den nødvendige nødvendige støtte støtte til til at at håndtere håndtere deres deres problemer, problemer, så så de de kan kan blive blive uddannelsesuddannelsesog og jobparate. jobparate. I såvel såvel 2010 2010 som som 2011 2011 er er der der relativt relativt flere flere i i matchgruppe matchgruppe 2 og og 3 i i Syddanmark Syddanmark end end i i hele hele landet. landet.
Side 33 Indikator 7.1a. Andelen af fuldtidsledige 16-29-årige fordelt på matchgruppe og kommune, 2010-2011 Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% Matchgruppe 1 Matchgruppe 2 Matchgruppe 3 2010 I de mindre kommuner indgår kun få personer, hvorfor procenterne skal tolkes med varsomhed. Region Syddanmark
Side 34 Effektmodel Vidste du, at 79% af de 25-34-årige i Syddanmark havde en ungdomsuddannelse i 2011, mens det på landsplan var 81%?
Side 35 Værktøj 8 Sikre at de mange unge-aktører arbejder sammen om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats Hvorfor? Hvis det skal lykkes at nå 95%-målsætningen, er det vigtigt, at de mange aktører, der har en opgave og en relation til de unge, arbejder på at løse ikke blot deres egen del af opgaven, men også samarbejder med hinanden. Alle tiltag skal derfor videreformidles i forhold til de øvrige aktører, som kommer i berøring med eller har ansvaret for den enkelte unge. Derved sikres det, at der hele tiden arbejdes ud fra den eksisterende viden, og at den enkelte ikke falder ned mellem flere stole. Værktøj 8 har to indikatorer til at måle, i hvilken udstrækning det lykkes for de mange parter i, både at løse deres egen opgave samt at samarbejde om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i forhold til de unge, så de gennemfører en ungdomsuddannelse. Indikator 8.1. måler andelen af 25-34-årige mænd og kvinder, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, dvs. enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse. Indikator 8.2. måler andelen af 16 29-årige, der er på anden offentlig forsørgelse end SU. Region Syddanmark
Side 36 Effektmodel Figur 8.1 (se i bilag) viser, at i Syddanmark har 79% af de Andelen i hele landet ligger godt 2 procentpoint over 25-34-årige i 2011 mindst gennemført en ungdomsuddannelse. Der er markant forskel på andelene for hhv. mænd (76,6%) og kvinder (81,8%). I forhold til 2010 er andelen for mænd endda faldet en lille smule fra 77,0% til 76,6%, mens den er uændret for Syddanmark både for mænd og kvinder. Blandt de 25-34-årige er der i Syddanmark et efterslæb i forhold til hele landet, og det er en særlig udfordring at løfte drengenes niveau. Set i forhold til 95%-målsætningen for de yngre årgange halter kvinderne. de 25-34-årige allerede bagud. 2010 Kvinder 2010 Mænd Kvinder Mænd Indikator 8.1. Andelen af 25-34-årige mænd og kvinder, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 2010-2011 fordelt på kommune Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet 65% 70% 75% 80% 85% 90% Mænd Kvinder 2010 Mænd 2010 Kvinder I de mindre kommuner indgår kun få personer, hvorfor procenterne skal tolkes med varsomhed.
Side 37 Figur 8.2 (se i bilag) viser, at i 2011 var 12% af de 16-29-årige i Syddanmark på anden offentlig forsørgelse end SU. Det svarer til andelen i 2010. Andel 16-29 årige på anden offentlig forsørgelse end SU Der er en stor gruppe unge, som hverken er i uddannelse eller job, og som derfor er i risiko for at blive marginaliseret i samfundet. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen i Syddanmark ligger 1,5 procentpoint over andelen i hele landet. Indikator 8.2 Andelen af 16-29-årige (fuldtidspersoner) på anden offentlig forsørgelse end SU, 2010-2011 fordelt på kommune Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Hele landet Syddanmark 0% 4% 8% 12% 16% Andel 16-29-årige på anden offentlig forsørgelse end SU 2010 I de mindre kommuner indgår kun få personer, hvorfor procenterne skal tolkes med varsomhed. Region Syddanmark
Side 38 Effektmodel Vi skal have en masse varierede uddannelsestilbud i regionen, så vores unge får lyst til at uddanne sig og udnytte deres potentiale. Lasse Krull (C), formand for Udvalget for Regional Udvikling
Side 39 Værktøj 9 Sikre synlige og attraktive videregående uddannelsesmuligheder for de unge efter ungdomsuddannelsen Hvorfor? Synlige og attraktive videregående uddannelsesmuligheder kan bidrage både til at motivere unge til at tage en videregående uddannelse og til at fastholde dem i deres ungdomsuddannelse. Både piger og drenge skal derfor opleve, at de videregående uddannelser er attraktive uddannelser og er adgangsbillet til spændende job- og karrieremuligheder efterfølgende. I de sidste 10 år har pigerne i højere grad end drengene gennemført en videregående uddannelse. Der er derfor brug for at måle særskilt på, hvordan det går de to køn. Værktøj 9 har to indikatorer til at måle, om det er lykkedes at synliggøre de videregående uddannelser overfor de unge som en attraktiv vej at gå efter ungdomsuddannelsen. Indikator 9.1. viser andelen af mænd og kvinder, som er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter, at de har gennemført en ungdomsuddannelse. Indikator 9.2. viser andelen af mænd og kvinder i alderen 25-34 år, som har gennemført en videregående uddannelse. Region Syddanmark
Side 40 Effektmodel Indikator 9.1. Andelen af mænd og kvinder, der var i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter, at de gennemførte en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse, 2010-2011 Syddanmark 2011, drenge Syddanmark 2011, piger Syddanmark 2011, alle Hele landet 2011, alle Syddanmark 2010, drenge Syddanmark 2010, piger Syddanmark 2010, alle Hele landet 2010, alle 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % Gymnasial uddannelse Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse I Syddanmark var godt 7% med en erhvervsfaglig uddannelse i gang med en videregående uddannelse 27 måneder gennemførelsen af den erhvervsfaglige uddannelse. Lidt flere piger (8%) end drenge (6%) fortsatte på en videregående uddannelse. Det er en fremgang i forhold til 2010, hvor knap 6% var fortsat på en videregående uddannelse. Fremgangen skyldes udelukkende en stigning i andelen af piger, der gik i gang med en videregående uddannelse. Det var imidlertid markant færre end på landsplan for både piger (9% i hele landet mod 8% i Syddanmark) og især drenge (8% i hele landet mod 6% i Syddanmark). Figuren viser endvidere, at af dem, der gennemførte en studiekompetencegivende, gymnasial uddannelse, fortsatte 69,5% med en videregående uddannelse, men også her var det i højere grad pigerne (73%) end drengene (65%), der fortsatte på en videregående uddannelse. Det er en betydelig fremgang i forhold til 2010, hvor kun 66% var fortsat på en videregående uddannelse. Der var fremgang blandt både pigerne (3 procentpoint) og drengene (4 procentpoint). For både gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse var andelene mindre end på landsplan (74% af pigerne og 68% af drengene i 2011). Der er behov for at synliggøre de videregående uddannelsesmuligheder for de unge i Syddanmark, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Der er behov for at få flere med en gymnasial uddannelse til at fortsætte i uddannelsessystemet, da en gymnasial uddannelse ikke er erhvervskompetencegivende i sig selv.
Side 41 Mænd Kvinder Mænd 2010 Kvinder 2010 Indikator 9.1a. Andelen af mænd og kvinder, der var i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter, at de gennemførte en erhvervsfaglig uddannelse, 2010-2011 fordelt på kommune Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % Mænd Kvinder 2010 Mænd 2010 Kvinder I de mindre kommuner indgår kun få personer, hvorfor procenterne skal tolkes med varsomhed. Region Syddanmark
Side 42 Effektmodel Kvinder 2010 Mænd 2010 Kvinder Mænd Indikator 9.1b. Andelen af mænd og kvinder, der var i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter, at de gennemførte en gymnasial uddannelse, 2010-2011 fordelt på kommune Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Mænd Kvinder 2010 Mænd 2010 Kvinder I de mindre kommuner indgår kun få personer, hvorfor procenterne skal tolkes medvarsomhed.
Side 43 Indikator 9.2. Andelen af de 25-34-årige mænd og kvinder som har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, 2010-2011 Syddanmark 2011, mænd Syddanmark 2011, kvinder Syddanmark 2011, alle Hele landet 2011, alle Syddanmark 2010, mænd Syddanmark 2010, kvinder Syddanmark 2010, alle Hele landet 2010, alle 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % 40 % 45 % Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Figuren viser, at 35% af de 25-34-årige i Syddanmark har en videregående uddannelse i 2011. Der er her en meget stor forskel mellem mænd (28%) og kvinder (42%). Denne forskel skyldes især, at 28% af kvinderne har en professionsrettet, mellemlang videregående uddannelse mod kun 12% af mændene. Kvinderne har endvidere i lidt højere grad en lang videregående uddannelse end mændene, mens det omvendte er tilfældet med en kort videregående uddannelse. Andelene for kvinderne er på MVU og LVU steget lidt i forhold til 2010, mens de er faldet lidt for mændene. Den uddannelsesmæssige ulighed mellem kvinder og mænd er således steget fra 2010 til 2011. I forhold til hele landet er der meget betydelige forskelle vedr. de lange videregående uddannelser. 15% af kvinderne i hele landet har en lang videregående uddannelse mod kun 8% i Syddanmark. Blandt mændene har 13% i hele landet en lang videregående uddannelse mod 7% i Syddanmark. Der er derimod begrænset forskel mellem hele landet og Syddanmark, når vi ser på de korte og mellemlange uddannelser. Der er særlig grund til at sætte ind for at øge uddannelsesniveauet blandt mændene generelt og for både mænd og kvinders vedkommende i forhold til de lange videregående uddannelser. Her er den nationale målsætning, at 25% af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Region Syddanmark