De grønne pigespejderes Strategi 2012-2015



Relaterede dokumenter
De grønne pigespejderes Strategi

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde

International strategi for Det Danske Spejderkorps

Team med fokus på. Eksterne Relationer. Hovedbestyrelsen. Program og Aktiviteter. Lederudvikling

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene!

Nyhedsbrev. Indhold. Flammerne brænder i regionsledelsen. November 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

kvinder i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Nyhedsbrev Region Øresund

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Nyhedsbrev. Indhold. På vej mod 5000 medlemmer. Februar 2011 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Nyhedsbrev. Indhold. Region Kattegat Maj 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Håndbog for. gruppebestyrelser

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Verdensborger. Mig og mine 10 millioner veninder

Baggrundsmateriale til Spejdernes strategi-workshop. Oplæg til proces for Spejdernes Strategi

Nyhedsbrev. Indhold. Den nye regionsledelse. September 2012 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

Det Danske Spejderkorps strategiramme

Nyhedsbrev Region Øresund

Karl af Riises Udviklingsplan (revideret november 2014)

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Evaluering af strategikoncept

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

Karl af Riises Udviklingsplan (revideret januar 2014)

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Naturkommuner Giv naturen plads

Fælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018

Pigespejderordbog. Et tilbud til kvinder, der ikke ønsker at være ledere, men gerne vil være en del af korpset og være med til andre ting.

BRN. Strategi

7 faktorer - der fastholder de unge i spejderarbejdet!

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Budget og udviklingsplan

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Den Fælles Organisation

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Specialsektorens frivillighedspolitik

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Forord. På vegne af Byrådet

TIPS & TRICKS TIL AT BLIVE FLERE LEDERE. Gruppens styrker og udviklingsområder

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Børne- og Ungepolitik

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

PROJEKTLEDERUDDANNELSE

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

SLAGELSE HÅNDBOLDKLUB SPONSOR KONCEPT

Teatret Svalegangens vision og strategi for

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Kvalitet på arbejdspladsen

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Børne- og Ungepolitik

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

ELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE. Opdateret

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Bestyrelsen. Gruppens medlemstal. Samarbejdet med kommunen. Referat af generalforsamling 9. april 2019

Ordstyrerens køreplan

Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE

Skab ekstraordinære resultater. Bliv en Category of One virksomhed

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Referat fra rådsmøde

Formandens beretning

Aftale om anvendelse af overskud fra SL2017

Overenskomst Mellem. Hovedbestyrelsen

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Frivillige på bibliotekerne

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Transkript:

Strategi 2012-2015

De grønne pigespejderes strategi 2012-2015 De grønne pigespejderes strategi lægger linjerne for det fremtidige arbejde i korpset og skal bruges som arbejdsredskab for de kommende tre år både for HB, regionsledelser og grupper. Strategien fokuserer på 10 indsatsområder, som har sit udspring i vision og mission. De 10 indsatsområder tager ligeledes afsæt i forskellige trædesten og analyser, som fx De grønne pigespejdere på vej mod nye lederroller, stærke netværk og store udfordringer (Den lille sorte) og resultatet af en arbejdsproces på topledelsesmødet september 2010: Tre fokusområder for at arbejde hen imod 5000 medlemmer pr. 31.12.2011. Trædesten er dermed aktiviteter og resultater, som allerede er gennemført, som i korpset opleves som succeser og som anses som værdifulde at bygge videre på. Udarbejdelsen af De grønne pigespejderes strategi 2012-2015 er igangsat af Hovedbestyrelsen i sommeren 2011 og arbejdet har været forankret i et arbejdsudvalg under hovedbestyrelsen. Undervejs har korpsets topledelse (regionsledelser og HB) i fællesskab udviklet bidrag til arbejdet. Målet med De grønne pigespejderes strategi for 2012-2015 er, at det skal være en levende plan for hele korpset. For at involvere hele korpset i den strategiske plan er der udviklet et spil, som lanceres på delegeretmødet 2012, og som alle grupper får udleveret. Vi håber, at grupperne vil spille spillet aktivt, og via spillet opstille gruppens egne mål, der kan bidrage til opnåelse af korpsets mål i 2015. Vision De grønne pigespejdere vil være en stærk organisation, der rækker længere ud end egne medlemmer, og gør en forskel i piger og kvinders liv. Vi vil sikre kvalificerede ledere på rette poster og udgøre en attraktiv og synlig samarbejdspartner De grønne pigespejdere gør piger og kvinder i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale Mission Indhold Introduktion De grønne pigespejderes strategi 2012-2015... 2 Vision og Mission... 3 Plan over strategien... 4 Hovedkomponenter i strategien... 5 Spillet: Kernekraft - så en idé og høst en succes... 5 Indsatsområde: Styrke korpsets sammenhængskraft... 6 Indsatsområde: Sund økonomi... 7 Indsatsområde: Tilbyde pigespejdereffekt til flere piger og kvinder... 8 Indsatsområde: Tale piger og kvinders sag... 9 Indsatsområde: Tilbyde aktiviteter, der udfordrer og udvikler... 10 Indsatsområde: Attraktive fællesskaber for unge... 11 Indsatsområde: Uddannelse til alle ledere... 12 Indsatsområde: Fortsat udvikling af lederkompetencer... 13 Indsatsområde: Finde de næste ledere nu... 14 Indsatsområde: Et stærkt dansk spejderarbejde og et stærkt internationalt pigespejderarbejde gennem WAGGGS... 15 Den nyvalgte bestyrelse inviterede i 2009 regionsledelserne til en workshop med fokus på, hvordan De grønne pigespejdere kunne se ud til deres 100 års fødselsdag i 2019. Resultatet blev input til arbejdet med at formulere vision og mission, der blev lanceret på Nyborg Strand kurset november 2009. 3

Vision Indsatsområde Mål 1.1. Hvert år har mindst 60 % af korpsets enheder deltaget i et arrangement sammen med grønne pigespejdere fra andre grupper. Stærk organisation 1. De grønne pigespejdere vil styrke korpsets sammenhængskraft 2.1. Korpsets og gruppernes driftsøkonomi skal kunne hvile i sig selv. Minimum 10% af korpsets drift skal finansieres af andet end kontingent og tipsmidler. 2. De grønne pigespejdere vil have en sund økonomi 3.1. Mindst 100 piger/kvinder der ikke er medlemmer af korpset, skal have deltaget i et eller flere korpsarrangementer i perioden 2012-2015. 3. De grønne pigespejdere vil tilbyde pigespejdereffekt til flere piger og kvinder Rækker længere ud end egne medlemmer 4.1. Mindst 50 % af alle grupper skal have arbejdet med programstof der omhandler at tale pigers og kvinders sag i perioden 2012-15. 4. De grønne pigespejdere vil tale piger og kvinders sag 5.1. Mindst tre udfordrings-/engagementsmærke solgt pr. medlem under 16 år hvert år. 5. De grønne pigespejdere vil tilbyde aktiviteter, der udfordrer og udvikler Gør en forskel i pigers og kvinders liv 6.1. Mindst 70 % af de 13-20 årige medlemmer skal have en oplevelse af, at korpset har et unikt, attraktivt tilbud til deres aldersgruppe. 6. De grønne pigespejdere vil have attraktive fællesskaber for unge 7.1. Mindst 55 % af alle ledere har indenfor det første år i en ny lederfunktion gennemført en grundlæggende lederuddannelse. 7. De grønne pigespejdere vil sikre lederuddannelse til alle ledere Kvalificerede ledere på rette poster 8.1. Hvert år har mindst 55 % af alle ledere deltaget i en eller flere lederudviklingsaktiviteter. 8. De grønne pigespejdere vil tilbyde løbende udvikling af lederkompetencer 9.1. Mindst 35% af korpsets grupper skal i perioden 2012 2015 have udarbejdet en plan for at finde de næste ledere. 9. De grønne pigespejdere vil finde de næste ledere nu 10.1. Hvert år har mindst 30 % af korpsets 12-30 årige været i kontakt (kan være virtuelt) med en udenlandsk pigespejder. 10.2. Hvert år har mindst 50 % af korpsets 13+ årige deltaget i min. et fælleskorpsligt arrangement eller en fælleskorpslig uddannelse. 10. De grønne pigespejdere vil arbejde både for et stærkt dansk spejderarbejde og for et stærkt internationalt pigespejderarbejde gennem WAGGGS Udgøre en attraktiv og synlig samarbejdspartner Hovedkomponenter i Strategien 1. Vision 2. Mission 3. Ti indsatsområder 4. Elleve mål Med udgangspunkt i Vision og Mission er der defineret ti indsatsområder. De ti indsatsområder skal forstås som de områder, der har betydning for, at korpset kan leve op til Vision og Mission. Hvert af disse indsatsområder er repræsenteret med en eller flere aktuelle udfordringer, som har dannet fokus for formuleringen af målene. Kernekraft Så en ide og høst en succes På Delegeretmødet 2012 introduceres De grønne pigespejderes helt nye spil Kernekraft. Spillet tager udgangspunkt i De grønne pigespejderes strategi, de ti indsatsområder og 11 mål. Alle delegerede får prøvet spillet, så man efterfølgende kan spille det i lederpatruljen hjemme i gruppen. Fremtiden ligger nemlig foran De grønne pigespejdere. Ukendt og åben lokker den med overraskende muligheder for at give pigerne nye oplevelser, udfordringer og aktiviteter, der både giver mening for gruppens medlemmer og bakker op om korpsets strategiske mål. Kort sagt: Grønt pigespejderarbejde af allerhøjeste kvalitet! Vejen hertil er kringlet, og det kræver både sammenhold, mod og kreativitet at løse posterne undervejs. Men fortvivl ikke. Ved enden af spillet venter køreklare ideer, der kan gøre gruppen i stand til at nå det mål, I har sat jer for at arbejde med. Nye arbejdsopgaver vil dukke op - andre vil blive sorteret fra. Og ved slutningen vil nye som gamle opgaver være fordelt på en måde, som deltagerne kan være tilfredse med - ligesom der vil være hæder og ære til vinderholdet. Hver gruppe får sit eget spil. De grupper, der ikke deltager på Delegeretmøde, vil få spillet tilsendt. Læs mere på www.pigespejder.dk/kernekraft 5

styrke korpsets sammenhængskraft have en sund økonomi korpsets og gruppernes driftsøkonomi skal kunne hvile i sig selv. mindst 60 % af korpsets enheder hvert år deltager i et arrangement sammen med grønne pigespejdere fra andre grupper. Minimum 10% af korpsets drift skal finansieres af andet end kontingent og tipsmidler. Det svækker korpset, hvis der ikke er genkendelighed i den profil og identitet, der kan opleves i lokale, regionale og nationale enheder. Korpset har fortsat kulturelle øer; dvs. grupper, som sjældent eller aldrig deltager eller involverer sig i regionale eller nationale tiltag. Sammenhængskraft handler både om kultur og struktur, og udfordringen er at gøre afstanden mindre mellem grupper og korps. Som medlem af De grønne pigespejdere skal alle have oplevelsen af, at være en del af et genkendeligt fællesskab. Ved at fokusere på, at flere af korpsets medlemmer møder grønne pigespejdere fra andre grupper forventes en styrkelse af korpsets sammenhængskraft på det kulturelle område. Sommerlejr i fællesskab Kalundborg flok indbyder for tredje gang andre flokke til en fælles lejr på Nekselø Spejdercenter. Ideen opstod efter fødselsdagsstafetten, hvor Kalundborg flok mødte andre flokke, der gerne ville være med til en fælles sommerlejr. Fællesskabet omkring sommerlejren, gør arbejdet lettere og mere overskueligt for den enkelte leder, og oplevelsen dobbelt så stor. Det giver flere muligheder for fordeling af ansvar, aktiviteter og materialer, når man kan pulje evner og ressourcer. Regionsledelse besøger alle grupper Hele Øresunds regionsledelse deltog i inspirationsguide kurset under projektet Fælles ledelse fælles vej. Med afsæt i kurset tog regionsledelsen på besøg i alle regionens grupper og hjalp grupperne med at få taget temperaturen på ledergruppen. Dette sammen med et årligt lederdøgn for alle ledere i regionen, er med til at sikre et godt kendskab til gruppernes daglige liv, og grupperne kender regionsledelsen. Den umiddelbare udfordring handler om finansiering af korpset på nationalt niveau. Hidtil har korpset i grove træk været finansieret af 40% medlemskontingenter og 60% tipsmidler. Der er i 2012 sket en liberalisering af spillemarkedet i Danmark, der kan påvirke tildelingen af tipsmidler til bl.a. spejderorganisationerne. Ligeledes forventes en evaluering af loven i 2014. Det vil alt andet lige betyde en væsentlig usikkerhed om fremtidens tipsmidler. Det er derfor vigtigt for De grønne pigespejdere at tænke i alternativ finansiering. Vi skal tænke i både fundraising, sponsorater og ændrede forretningsmodeller. Servicetjek af gruppernes økonomi Korpsets grupper har meget forskellige muligheder for at få økonomisk støtte. Nogle grupper har en sund og rigelig økonomi, mens andre må vende hver en 50-øre, for at få økonomien til at hænge sammen. Et servicetjek af gruppens økonomi foretaget i grupperådet kan imidlertid vise sig gavnligt i forhold til at fremtidssikre gruppens arbejde. Tårnby gruppe solgte huset Tårnby gruppe delte et 250 m2 spejderhus med KFUM-Spejderne. De regnede sammen ud, at om 6 år ville de ikke have råd til at bo i huset længere med det medlemstal, de to grupper havde nu. De valgte derfor at sælge huset til kommunen, der hjalp dem med at finde et nyt sted, der var mindre og billigere. Gruppens økonomi hænger nu sammen. Eriksminde gruppe satte kontigentet op Grupperådet i Eriksminde gruppe tog i 2008 en principbeslutning om, at medlemskontingentet mindst skulle dække korpsafgiften og gruppens udgift til spejderhuset. Gruppens økonomi hænger nu sammen, og de vælger selv at deres formue skal gå til ekstraordinære aktiviteter. I 2011 kom 8% af korpsets indtægter ikke fra kontigent og tipsmidler. I 2010 var tallet 12 %. 7

tilbyde pigespejdereffekt til flere piger og kvinder mindst 100 piger/kvinder, der ikke er medlemmer af korpset, skal have deltaget i et eller flere korpsarrangementer i perioden 2012-2015. tale piger og kvinders sag mindst 50 % af alle grupper skal have arbejdet med programstof, der omhandler at tale piger og kvinders sag i perioden 2012-15. Gennem medlemskab og aktiviteter hos De grønne pigespejdere giver vi piger/kvinder pigespejdereffekt. Det styrker og giver mod til at indgå i samfundslivet. Samfundet har brug for flere piger og kvinder, der besidder pigespejdereffekt. De grønne pigespejdere vil derfor invitere flere og andre piger/kvinder til at deltage i De grønne pigespejderes aktiviteter, også piger og kvinde, der ikke er medlemmer. Andre grupper af piger og kvinder bidrager også til pigespejdereffekt og De grønne pigespejdere vil skabe strategiske samarbejder med disse, hvor et gensidigt samarbejde vil være til gavn for begge parter. Ved at invitere flere piger og kvinder med i et samarbejde eller deltage i vore aktiviteter, kan det give flere medlemmer, men det er ikke er målet i sig selv. Pigespejdereffekt skal forstås som en kombination af livsduelighed, evnen til at træffe gode valg for sit liv samt modet til at blande sig i det omkringliggende samfund. Mødre (gen)opdager vore værdier Region Vadehav startede spejderåret 2011/12 med et Kick-off arrangement med deltagelse af bland andre 16 mødre. Hvad får jeres piger ud af at være medlem hos De grønne pigespejdere? var overskriften for en eftermiddag sammen med Formand Birgitte Eriksen. Alle mødre gav udtryk for stor respekt for vores arbejde for at give deres piger pigespejdereffekt. Mor og datter skulle sammen lave en rap. Her et eksempel: Vi er grønne pigespejder Det er os der samarbejder Og skulle du gå kold Hjælper vores sammenhold Vi bli r bare ved og ved Og høster livsduelighed Vi gør en forskel Du sku prøve det selv Veninder kan også være voksne Connie Nielsen fra regionsledelsen i Kattegat har flere gange haft sin veninde Helle med til Højspændingsarrangementer, med det resultat, at Helle efter mere end 20 års pause igen er blevet medlem i De grønne pigespejdere, og på Pigespejdereventen i pinsen 2011 købte hun sig en uniform. Hun er nu medlem i den lokale gruppe og deltager sammen med resten af gruppen til sommer i Spejdernes Lejr. Hun har ingen lederfunktion, men er med pga. det veninde fællesskab og de oplevelser, det kan give at være grøn pigespejder. Alle piger og kvinder har ret til et værdigt liv uden undertrykkelse og med lige rettigheder både i hjemmet og i samfundet. FN skønner at 60% af piger og kvinder i verden udsættes for vold mindst én gang i deres livstid. I Europa er tallet 45%. Disse tal fortæller, at undertrykkelse af piger og kvinder findes alle steder også i Danmark! Stop the Violence er et WAGGGS materiale, som De grønne pigespejdere i dette forår er med til at udvikle, for dermed at medvirke til, at dette punkt også kommer på dagsordenen i Danmark. De grønne pigespejdere arbejder i øjeblikket på en række engagementsmærker, der skal supplere udfordringsmærkerne med mærker, hvor der lægges vægt på pigernes værdimæssige- og samfundsmæssige udvikling. Engagementsmærker og WAGGGS-materiale skal være med til at hjælpe piger og kvinder til at sætte grænser for sig selv og andre, samt gøre dem i stand til at tale piger og kvinders sag. International Day of the Girl child FN har i december 2011 officielt vedtaget oprettelsen af Pigernes Internationale Dag den 11. oktober. De grønne pigespejdere har via Pigespejdernes Fællesråd Danmark forud for vedtagelsen opfordret danske EU-politikere til at støtte op. Girltalk.dk Girltalk.dk er en non-profit organisation, som arbejder for at give mere taletid til piger gennem ung til ung metoden. Repræsentanter fra Girltalk.dk gav oplæg for deltagerne på unglederkurset i efterårsferien 2011 på Spejderbakken. Deltagerne hørte blandt andet om, hvad det er for problemstillinger, som pigerne, der henvender sig til Girltalk.dk, slås med. At tale pigers og kvinders sag handler om at vise en tydelig holdning i ord og handling, når det kommer til særlige pige og kvinde anliggender især hvad angår ligestilling og undertrykkelse. 9

tilbyde aktiviteter, der udfordrer og udvikler have attraktive fællesskaber for unge der hvert år sælges mindst tre udfordrings-/engagementsmærker pr. medlem under 16 år. mindst 70 % af de 13-20 årige medlemmer skal have en oplevelse af, at korpset har et unikt, attraktivt tilbud til deres aldersgruppe. De grønne pigespejdere vil være kendte i og udenfor organisationen for at tilbyde seje og udfordrende aktiviteter for piger, der giver dem mulighed for at udforske og udvikle deres fulde potentiale. Der er de senere år blevet udgivet en række udfordringsmærker, som i 2012 vil blive suppleret med en ny type engagementsmærker. Aktiviteterne i udfordringsmærkerne og engagementsmærkerne bidrager til kvaliteten i spejderarbejdet lokalt. Kendskab og brug af mærkerne skal være udbredt i hele organisationen. For at sikre mærkernes aktualitet, skal nye mærker til stadighed udvikles og udvides, så de altid afspejler en organisation, der er på forkant med sin samtid. Lederkursus i udfordringsmærker Det er nok de færreste ledere, der har prøvet at lave aktiviteter med ildkugler. For at give lederne i region Skagerak større mod på nogle af de nye aktiviteter i udfordringsmærkerne, og for at udbrede kendskab til udfordringsmærker til både smutter og spejdere, blev der afholdt kursus for lederne. Fælles udfordringsweekend Det er altid sjovere at være mange sammen, når en udfordring skal klares. Derfor inviterede Region Østersø alle spejdere i regionen til en weekend, hvor de kunne gennemføre selve udfordringerne i forbindelse med udfordringsmærkerne Hikegak og Mulm og Mørke. I perioden 1.11.10-1.11.11 er der solgt 2078 udfordringsmærker, hvilket svarer til 1,2 mærke pr. medlem i alderen 10-16 år. I de senere år har det været en succes, at skabe tilbud, der giver mulighed for, at unge mødes på tværs af grupper på hhv. regionalt eller nationalt plan. Mange unge giver udtryk for, at disse arrangementer er med til at: give dem nye ideer til arbejdet hjemme i gruppen udvide deres kendskab til unge i andre dele af korpset udvikle dem i et sjovt og trygt fællesskab fastholde deres medlemskab. Fra en tidligere undersøgelse blandt unge ved vi, at deltagelse i kurser medvirker til, at de fastholder interessen i spejderarbejdet i længere tid. De grønne pigespejdere vil gerne være rammen om flere unges udvikling og samtidig fastholde de unges interesse og dermed sikre morgendagens ledere. Udfordringer for unge i Region Østersø Region Østersø har besluttet at afholde et årligt udfordrende arrangement for unge, for at tilbyde et attraktivt tilbud og for at skabe netværk på tværs af grupper. I 2011 blev det til en spændende tur på Kragerup Gods Go High adventurebane, og i 2012 blev de unge inviteret på vandrertur på Söderåsen i Sverige i påsken. Regionstur til Norge 80 unge og ledere fra region Skagerak tog sommeren 2010 afsted på lejr i Norge. Det har styrket fællesskabet blandt de unge på tværs af grupper, og flere af de unge glæder sig til Spejdernes lejr 2012, hvor de skal mødes på lejr igen. Med et større kendskab til de unge i regionen har der været større mulighed for at trække de unge mere ind i regionens arbejde. De unge slog til på PIL-øst Lejrledelsen på Pil-øst besluttede at inddrage 25 unge i arbejdsgrupperne. Lejren blev planlagt på fælles arbejdsdage for alle arbejdsgrupper sammen, så transport ikke var et problem for de unge. Udover selve planlægningsarbejdet var der også program for de unge alene, bl.a. om ansvaret ved at være rollemodel for pigerne på lejren. For at skabe fællesskab blandt de unge på tværs af arbejdsgrupperne, blev der tilknyttet en unge koordinator, der fx sørgede for program for de unge om aftenen på lejren. De unge oplevede at blive taget alvorligt, og at de indgik på lige fod med de mere erfarne i arbejdet. 11

sikre lederuddannelse til alle ledere tilbyde løbende udvikling af lederkompetencer mindst 55 % af alle ledere indenfor det første år i en ny lederfunktion har gennemført en grundlæggende lederuddannelse. mindst 55 % af alle ledere hvert år har deltaget i en eller flere lederudviklingsaktiviteter. Det kan være en udfordring at påtage sig nye opgaver, det gælder også at påtage sig en ny lederfunktion i korpset. Det må være en endnu større udfordring at være ny ung/voksen i korpset og samtidig påtage sig en lederopgave. Der er oftest god hjælp at hente hos den person, der tidligere har haft opgaven. Især hvis den nye person beder om hjælp. De grønne pigespejdere vil imidlertid være stedet, der tilbyder målrettet uddannelse til (nye) ledere med nye funktioner. Den grundlæggende uddannelse skal være med til at sikre, at nye ledere kender til De grønne pigespejdere og korpsets værdigrundlag og give dem grundlæggende viden om ledelse, der gør dem i stand til at udfylde deres nye rolle. Eksempel Køkkenbordskurser For år tilbage opstod begrebet Køkkenbordskurser. Det var kurser, hvor en træner kunne samle en gruppe ledere omkring et køkkenbord en aften. Emnet for kurset var ligeledes meget fleksiblet, for emnet var altid dét, som deltagerne mente, de havde brug for lige nu, udfra et konkret behov. Trænerne på disse kurser var trænerne i regionernes uddannelsesteams. At være leder hos De grønne pigespejdere er et personligt, aktivt tilvalg, der både beriger og forpligter. Ledere skal derfor løbende udvikle sig, så de kan håndtere de udfordringer, de møder, og så de agerer i overensstemmelse korpsets strategi og værdigrundlag. Blandt de grundlæggende principper for læring i spejderarbejdet er learning-by-doing og peer-learning (lære af og med hinanden). Dette gælder også, når man skal udvikle sine lederkompetencer. Udvikling af lederkompetencer kan ske gennem løbende uddannelse, men også gennem deltagelse i andre aktiviteter som mentorordninger og jobrokader. Ledere i Skagerak fik også muligheden I erkendelse af at ikke alle enhedsledere deltager i korpsets kurser, inviterede Regionsledelsen i Skagerak alle ledere til et kursus med introduktion til nye undersøgelser om kvalitet i spejderarbejdet, frafald m.v. og gav samtidig inspiration til ledernes videre arbejde derhjemme. Ildsjæleprojekter Ildsjæleprojektet blev igangsat i september 2010. Alle blev inviteret til at være med. Den eneste betingelse var, at man skulle prioritere sit spejderarbejde til, at korpset skulle få flere medlemmer pr. 31. dec. 2011. Ved at holde fokus på, at man skulle priotere sine spejderopgaver i forhold til ildsjæleprojektet gjorde at mange fik øget opmærksomhed på det strategiske mål. Værktøjkassen På hjemmesiden findes allerede en samling af aktivitetesmaterialer til lederudvikling. Dels er der en samling til brug for regionsledelser, som også med fordel kan anvendes af gruppens ledere, dels er der en samling af materialer under projektet Fælles ledelse fælles vej. 13

finde de næste ledere nu mindst 35% af korpsets grupper i perioden 2012 2015 skal have udarbejdet en plan for at finde de næste ledere. arbejde både for et stærkt dansk spejderarbejde og for et stærkt internationalt pigespejderarbejde gennem WAGGGS mindst 30 % af korpsets 12-30 årige hvert år har været i kontakt (kan være virtuelt) med en udenlandsk pigespejder. De grønne pigespejdere har brug for velkvalificerede ledere på alle poster nu og i fremtiden. Fremtiden afhænger af, om vi er dygtige til at spotte talenterne og sikre uddannelse af mange nye potentielle lederkandidater til alle typer poster i vores organisation. Det handler også om at skabe omsætning i lederposterne. Det skaber dels dynamik og vitalitet at skifte ledere en gang imellem, og dels virker det mindre skræmmende at sige ja til en lederpost, hvis ikke forgængeren har skabt præcedens for at skulle bestride posten i 15 år. Det er et stykke arbejde, som vi skal have bevidstgjort lederpatruljer overalt i organisationen om, så flere får muligheden for at udvikle sig, og lederopgaverne ikke bare er en sur pligt. På engelsk har man et udtryk, der hedder succession planning. Der findes ikke noget rigtig godt dansk ord, men det handler om, hvem der kan overtage posten efter én selv. Hattemøde i Sct.Jakob gruppe Èn gang om året holder Sct. Jakob gruppe hattemøde med alle ledere i gruppen. Her skriver man samtlige lederopgaver og -funktioner op på en stor tavle, så de er synlige for alle. Herefter starter den store ønskeleg, hvor alle sætter post-it sedler på de opgaver, som de gerne vil løse det kommende år. Her det muligt at tage hensyn til de travle, de unge der skal til eksamen, dem som gerne vil gøre en ekstra indsats og dem man gerne vil frigøre til at indgå i regions- og korpsarbejdet. Gladsaxe har en plan Gladsaxe gruppe består af to fusionerede grupper tilbage i 2009. I forbindelse med fusionsarbejdet ville man skabe en ny kultur i gruppen og blandt andet have fokus på, at den nye gruppe skulle sikres ledere mange år fremover. På den baggrund har gruppen lavet en plan for de unge, for at fastholde deres interesse og for at udvikle deres talenter. Også de voksne indgår i planen, for at sikre løbende udvikling af lederkompetencer og for at sikre dygtige ledere på de rette poster. mindst 50 % af korpsets 13+ årige hvert år har deltaget i min. et fælleskorpsligt arrangement eller en fælleskorpslig uddannelse. Udfordringerne Dansk spejderarbejde Spejderarbejdet i Danmark har brug for at fremstå stærkt og samlet, for at kunne vise omverdenen, at vi samarbejder og har det meste til fælles. Igennem et fortsat godt samarbejde med de andre danske spejderorganisationer, vil De grønne pigespejdere være med til at skabe de bedste vilkår for et stærkt dansk spejderarbejde, herunder et stærkt grønt pigespejderarbejde. Internationalt pigespejderarbejde WAGGGS har 10 mio. medlemmer på verdensplan. Gennem WAGGGS ønsker De grønne pigespejdere at styrke samarbejdet med pigespejdere verden over på en måde, som giver mening for de udenlandske pigespejdere såvel som for danske grønne pigespejdere. De grønne pigespejdere ønsker gennem aktiv deltagelse i WAGGGS-projekter at række længere ud. Spejdernes lejr 2012 På Spejdernes lejr skal vi alle bo i kvarterer sammen med de andre spejdere fra vores lokalområde. Allerede her i planlægningsfasen har det givet anledning til gode samarbejder på tværs af korps, som det forventes vil forsætte efter lejren. BUS-arrangementer i Ålborg Børne- og ungdomsorganisationerne under BUS i Ålborg kommune har et godt samarbejde, der betyder store arrangementer, hvor deltagerne møder deres venner i andre organisationer. I 2011 blev der afholdt DUKAZOO - et arrangement for børn med overnatning i Ålborg ZOO. I 2012 har der være afholdt et tilsvarende stort senior/lederevent med 300 deltagere. Global Action Theme (GAT) WAGGGS har udarbejdet et aktivitetsmateriale, der omhandler FN s 2015 målsætninger. GATmaterialet blev I 2009 oversat til dansk og ligger på hjemmesiden. Der har været afholdt GAT-kursus på korpsplan og materialet har været anvendt i en række grupper. Deltagelse på COP14, COP15 og COP16 De grønne pigespejdere var repræsenteret på de to første konferencer ved Julie Fink fra Region Kattegat og den sidste ved Kristina Nowak Marker fra Region Storebælt, der begge har deltaget som medlemmer af WAGGGS delegation på konferencerne. 15

Arsenalvej 10 1436 København K www.pigespejder.dk