Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Hvilket opnås gennem udgangspunktet i de 4 centrale kundskabs og færdighedsområder Den nære omverden Den fjerne omverden Menneskets samspil med naturen Arbejdsmåder og tankegange. Materialer NaTek4 lærervejledning + kopimappe Natek4 elevbog + arbejdsbog Hjemmelavede materialer De småfagbøger (frabiblioteket) www.skovognaturstyrelsen.dk www.trae.dk www.dmi.dk Esajasskolen: Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/11 Helene Dyssegaard Jensen HDJ 1
Om arbejdsgangen Meget arbejde foregår undersøgende og eksperimenterende Eleverne arbejder ofte i par eller mindre grupper og primært ud fra åbne spørgsmål Hver lektion starter med en gennemgang af det der skal arbejdes med, og sluttes med en opfølgning på de undersøgelser eleverne har lavet Nye begreber og fænomener vil blive taget op løbende og vil blive repeteret Enkle gang vil der være fælles forsøg for hele klassen Vi vil ofte arbejde med IT i undervisningen Om evaluering Flere emner vil være meget projektorienterede. Hensigten er at eleverne slev er med til at evaluere deres læring. Ved mange forsøg, vil eleverne i samspil med læreren kunne evaluere processen. Der vil hermed være fokus på den formative evaluering. Hvert emne vil dog afslutte med en form for summative evaluering. Dette kan ske gennem samtale og dialog mellem lærer og elever, mens den formative evaluering mere kommer til utryk gennem forsøgene. Den formative evaluering vil også være en hjælp til at niveausætte og differentiere emnet. Evaluering kan fx. ske i gennem samtale/dialog, den enkelte elev skriver lidt om, hvad der er lært. klassesamtale: Hvordan kan vi forklare andre hvad vi har lært At sætte ord på det lærte stof. Det er vigtigt at eleven selv får sat ord på det lærte, så eleven bliver klar over at de ved noget som de ikke vidste før. Det kan også ske gennem leg eller gennem et produceret produkt. Progression Natek er bygget op med spiralprogressioon for øje. Flere af emnerne er allerede berørt i 3. klasse, men her bliver det fremlagt på nyt niveau. At jeg selv har haft dem i 3. klasse vil derfor være en fordel for både differentieringen men også progressionen. Esajasskolen: Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/11 Helene Dyssegaard Jensen HDJ 2
Årsplanen er vejledende, men jeg forbeholder mig ret til at ændre både tidspunkt og indhold, hvis jeg finder det hensigtsmæssigt i forhold til klassens faglige udvikling. Ugeplan for skoleåret: UGE Fagligt fokus Indhold Delmål Målet med det enkelte forløb er at eleverne: 33 36 Sol og solenergi Hvad er solen for en størrelse? Kan man undvære solen? Vi skal ud og se på solens virkning. Eleverne skal prøve forskellige solfangere af. Vi bygger egen solfanger. - Får begyndende indsigt i energibegrebets brede anvendelighed. - Får erfaringer med energioverførelser med tilknytning til solenergi. - Får fornemmelse for energioverførsel, 37 41 Vand- og vindenergi Med fokus på vindenergi Vi arbejder med vinden som energikilde. Vi skal bl.a. lave 3forskellige vindmålere. Vi skal snakke om vindstyrke og eleverne skal ud fra DMIs hjemmeside lære lidt om vindforhold og vejrudsigt. Vi snakker om vandenergi Hvad kender eleverne til det? Hvordan har man brugt det gennem historien. ( Elværker der drives af vand) - Får begyndende indsigt i energibegrebets brede anvendelighed. - Får erfaringer med energioverførelser med tilknytning til vandenergi og vindenergi. - Får fornemmelse for energioverførsel, - Lærer lidt om at afkode en vejrudsigt Afslutningsvis samler vi op på hele emnet om energikilder. Fokus vil være på energioverførsel, 42 EFTERÅRSFERIE 43 46 Luft og Ånding Klimaforløb Eleverne skal ved forsøg forstå af luft har en massefylde. Vi vil bruge en del tid på ilt og kuldioxid. Derefter vil vi bruge tid på et klimaforløb. Der vil være en fortløber til emnet: At spire og gro og samtidig giveeleverne mulighed for at arbejde med miljø osv. - Får en at begynde indsigt i, at der findes forskellige luftarter - For indsigt i udvalgte luftarters bestemte, karakteristiske egenskaber. - Lærer om kuldioxid - Eleverne opnår viden om ilt-kuldioxidvekselvirkningen mellem dyr og planter samt om ånding. 47 51 Broer og mekanik Vi skal sammen bygge modeller og enkle apparater. Eleverne skal lave enkelte konstruktioner med sugerør og piberensere. - Får indsigt i nogle grundlæggende mekaniske principper. - Prøve og anvender principper ved forskellige konstruktioner. - Ud fra kendte konstruktioner skal eleverne forsøge at bygge egne Esajasskolen: Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/11 Helene Dyssegaard Jensen HDJ 3
Eleverne skal kunne give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik konstruktioner. - Eleverne skal få en fornemmelse for hvad der holder, hvorfor det holder, og hvad der ikke holder som konstruktion. Uge 52 53 JULEFERIE 1 4 Atlas Eleverne skal lære at aflæse et kort, ikke kun i forhold til målestoksforhold, men også højdemålere, bjergkæder osv.. dvs. de skal forstå hvordan man bygger et kort op i dag og hvad man kan bruge kortet til. Meget af det har vi arbejdet med i 3. kl. Den nære omverden udvides gradvist. Eleverne skal også arbejde mere indgående med lande, byer og landskabsformer i 5 6 + 8 9 Sund mad Europa. Vi arbejder med sund mad ud fra elevernes madpakker og egne madvaner. Indhold vil omhandle: madpyramide, de syv kostråd, hvad er sundhed energiindhold, fedt, proteiner, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Derudover vil jeg lægge særligt fokus på tilsætningsstoffer og at læse varedeklationen. Da jeg finder dette særdeles vigtigt og spændende i dag. - Kende til forskellige korttyper - Lære at anvende navneregister, signaturforkalring og målestok. - Stifte bekendtskab med længde og breddekredse - Eleverne skal kende til indhold i og opbygningen af deres atlas. - Udbygger deres kendskab til Danmark, samt Norge, Sverige og Finland. - Bliver mere bevidste om vigtigheden af at spise sundt og varieret. - Gennem samtale og praktiske aktiviteter skal de blive bedre i stand til at vælge en fornuftig kostsammensætning. - Kende til madpyramidens opbygning og indhold, samt de 7 kostråd. - Skal have en basisviden om energiindhold, fedt, proteiner, kulhydrater, vitaminer og mineraler - Kende til varedeklation. Uge 7 VINTERFERIE 10 13 Lyd og toner Vi arbejder med lydens særegenhed. Kan lyd mon måles? Vi måler frekvensen forskellige steder på skolen. Vi arbejder videre med lydens hastighed. Derefter arbejder vi med menneskets og dyrenes lyde, med fokus på hvordan lyden frembringes. - Få kendskab til forskellige former for lydfrembringelse. - Lærer om menneskers og dyrs hørelse. - Kende til stemmelæbernes funktion. - Lære om lydens egenskaber, udbredelsesformer. - Lave forsøg med støj (støjmåler) Uge 14 15 18 Den hvide verden Antarktis og Aktis PÅSKEFERIE I 3. klasse arbejdede vi meget med Danmark. Derudover har eleverne tidligere haft et atlaskursus. Dette forløb bygger oven på. - Gennem arbejde med satelitfotos, forskellige korttyper og tabeller opnår en første, grundlæggende viden om jordens opbygning, fordeling af Esajasskolen: Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/11 Helene Dyssegaard Jensen HDJ 4
Vi ser på jordens opbygning. Hvor meget vand er der? Hvilket slags klima er der de forskellige steder på jorden? Vi har særligt fokus på de aktiske områder. Vi slutter af med at arbejde med Grønland så konkret som muligt, hvilket vil give elverne mulighed for at identificere sig med børn på egen alder og sammenligne levevilkår. havområder samt om klimaet forskellige steder på jorden. - Med særligt fokus på det aktiske område, skal eleverne opnå indsigt i, hvilke livsbetingelser dette giver for planter, dyr og mennesker. - Arbejde med globalt og regionalt navnestof med hovedvægten lagt på Grønland. - Kende til Danmark og Grønlands forhold. 19 22 Se det spire og gro Så er det blevet forår. Vi skal udenfor og finde frø og grønne planter. Eleverne skal ud fra egne fund lære om plantens indhold. Herudfra skal eleverne lære om fotosyntese, livscyklus og tilpasning. Dette forløb bygger videre på forløbet om luft og ånding samt 3. kl. forløb om fugle og foderbræt, hvor vi så på fuglefrø. 23-25 Et særligt land Eleverne skal i grupper arbejde med et valgfrit land. De skal låne bøger på biblioteket og skaffe sig oplysninger på nettet om landet. Det hele skal ende med en fremlæggelse. Ideen er at eleverne kan bruge mange af de emner vi har gennemgået i løbet afåret. Eleverne skal bruge deres viden g selv finde oplysninger. Derudover er tanken også at forløbet skal være en opfølgning på: "Fagligt læsekursus" i dansk - Gennem praktisk arbejde med frø og grønne planter opnår indsigt i og får erfaring med, hvordan planter er bygget og fungerer. - Lærer om begreberne: livscyklus, tilpasning og fotosyntese. - Får udbygget den viden om iltkuldioxid-vekselvirkning mellem planter og dyr, som de har fået ved arbejdet i emnet: luft og ånding. - Få erfaring med at arbejde selvstændigt og selv finde relevant faglitteratur. - Eleverne skal få erfaring med at navigere rundt og finde relevante oplysninger. - Skal kunne give grundlæggende oplysninger om landet som fx. størrelse, indbyggere, kendetegn, kendte bygninger, dyr, klima, levevilkår osv. Esajasskolen: Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/11 Helene Dyssegaard Jensen HDJ 5