ULD FRØ MEDICIN EG MARK RØDDER REGN VEJKANT TÆNDSTIKKER G REGNORM TIL LÆREREN FORÅR FINGER BLAD FIBER PESTICIDER SOMMERFUG S GULERØDDER DYRKNING BUSK BJERGE GRÆS DRIVHUS ÆBLER DNING LANDMAND NATUR/TEKNIK SKOV FUGL MARK HAVRE TOMATER MIDER SPA R GRANTRÆ SOMMER VULKANER ILT BLOMKÅL LERJORD HØJMOSE NDING MARK PESTICIDER SOMMERFUGL BREGNER FREDNING SKE KNING BUSK BJERGE FOR GRÆS 1. DRIVHUS KLASSE ÆBLER KRONBLAD SUKKER KOV FUGL MARK HAVRE TOMATER MIDER SPADE PAPIR TRÆER D DNING GRANTRÆ SOMMER VANDPLANTER ILT BLOMKÅL LERJORD TER JORD GRO INDHOLD HVEDE EFTERÅR VAND FRUGT URTER GRENE E MULD MSTER RUG LØVFÆLDENDE NATUR VINTER BARK KUNSTGØDNING REGNER R FREDNING SKELET NÅLE BESTØVNING TRÆGRÆNSEN RÆN AKS NBLAD SUKKER STÆNGEL ILT FORURENING RUGBRØD RØD PÆRE GØD PAPIR TRÆER Natur/Teknik DINOSAUR i begynderundervisningen GRUNDVAND... MUSKLER Side STRÅFORKORTER 2-5 25 E KARTOFLER NATURPARK RK GRØFTEKANTER BØGESKOV MULDJORD Mål- og evalueringsark....side 6-8 ELET NÅLE BESTØVNING TRÆGRÆNSEN BUSK AKS GULERØDDER STÆNGEL Dyr ILT omkring FORURENING dig... RENING RUGBRØD RØD PÆRE GØDNING Side 9-24 LANDMAND SAUR GRUNDVAND MUSKLER PLANTER JORD GRO HVEDE EFTERÅR EGN VEJKANT Hr. Sørensens TÆNDSTIKKER værksted KER... BLOMSTER RUG LØVFÆLDENDE Side 25-36 NATUR PESTICIDER SOMMERFUGL BREGNER R FREDNING SKELET NÅLE BE Din krop... Side 37-54 GE GRÆS DRIVHUS ÆBLER KRONBLAD SUKKER STÆNGEL ILT FOR AVRE TOMATER Planter... MIDER SPADE PAPIR TRÆER DINOSAUR Side 55-71 GRUNDVAND KÅL LERJORD HØJMOSE KARTOFLER NATURPARK GRØFTEKANTER EGNER FREDNING SKELET NÅLE BESTØVNING TRÆGRÆNSEN BUSK R KRONBLAD SUKKER STÆNGEL ILT FORURENING RUGBRØD PÆRE DE PAPIR PIR TRÆER DINOSAUR GRUNDVAND MUSKLER STRÅFORKOR OMKÅL LERJORD TRÆGRÆNSEN AKS SKOV FUGL MARK GULERØD RTER GRENE MULD FRØ MEDICIN EG MARK RØDDER REGN VEJKAN KUNSTGØDNING REGNORM FORÅR FINGER BLAD FIBER PESTICIDER RÆNSEN AKS GULERØDDER DYRKNING BUSK BJERGE GRÆS DRIV ØD PÆRE GØDNING LANDMAND SKOV FUGL MARK HAVRE TOMA STRÅFORKORTER GRANTRÆ SOMMER VANDPLANTER ILT BLOMKÅ SKOV MULDJORD VANDING MARK PESTICIDER SOMMERFUGL BREG S GULERØDDER DYRKNING BUSK BJERGE GRÆS DRIVHUS ÆBLER DNING LANDMAND SKOV FUGL MARK HAVRE TOMATER MIDER SPA GRO HVEDE EFTERÅR VAND FRUGT URTER GRENE MULD FRØ MED G LØVFÆLDENDE NATUR VINTER BARK KUNSTGØDNING REGNORM EDNING SKELET NÅLE BESTØVNING TRÆGRÆNSEN AKS GULERØD KKER STÆNGEL ILT FORURENING RUGBRØD PÆRE GØDNING LAND ER DINOSAUR GRUNDVAND MUSKLER STRÅFORKORTER GRANTRÆ ATURPARK GRØFTEKANTER BØGESKOV MULDJORD VANDING MARK ØVNING TRÆGRÆNSEN BUSK AKS GULERØDDER DYRKNING BUSK FORURENING RUGBRØD PÆRE GØDNING LANDMAND SKOV FUG NDVAND MUSKLER STRÅFORKORTER BARK KUNSTGØDNING GRAN AKS SKOV FUGL MARK GULERØDDER DYRKNING PLANTER JORD N EG MARK RØDDER REGN VEJKANT TÆNDSTIKKER BLOMSTER RUG NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 3 ÅR FINGER BLAD FIBER PESTICIDER SOMMERFUGL BREGNER FRED Til gen ning
TIL LÆREREN Natur/teknik i begynderundervisningen Faget natur/teknik er et oplagt udgangspunkt for arbejdet med eleverne i indskolingen. Faget er praktisk eksperimentelt og tager sit udgangspunkt i konkrete oplevelser og arbejdet med konkrete materialer. Derfor skal eleverne gennem arbejdet med dette system arbejde med alle sanser og både se og høre, røre og gøre. Med afsæt i disse oplevelser/elevernes egne erfaringer undersøges fænomener fra elevernes hverdag, hvad enten de tager afsæt i det nære i form af emner som fx magnetisme, flyde/synke, planter og frø, skolens nærområde, eller de tager udgangspunkt i det fjerne som fx sol, måne og stjerner eller Afrikas vilde dyr. Fordybelsen i arbejdet inviterer både til sproglig opmærksomhed og til arbejdet med talforståelse, når eleverne skal bearbejde / sætte ord på deres undersøgelser. Hermed er der også lagt op til et tæt fagligt samarbejde med fagene dansk og matematik. Et arbejde med afsæt i en funktionel tværfaglighedsforghedsforståelse. Dvs. at indholds- og kundskabsområsomrder fra fagene spiller sammen med afsæt ie en fælles fordybelse i et tema. Natur/teknik-systemet: Natur/teknik for lægger op til en faglig velfunderet og spændende undervisning med udgangspunkt i elevernes hverdag. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne erne i en naturvidenskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener som fx, hvad det egentlig er en solsort gør, når vi siger, at denne sidder ude på foderbrættet og puster sig op. Netop arbejdet med hverdagssprog og naturvidenskabelige forklaringer på fænomener står centralt i systemet. Brugen af faglige begreber og deres forklaringsværdi er et centralt element i natur/teknikundervisningen. Faglig læsning er derfor også et centralt element i systemet. Evaluering er et andet centralt element i systemet. Med afsæt i faglige begreber tæt knyttet til emnet får lærer og elever mulighed for at undersøge den forståelse og det faglige udbytte, eleverne har opnået. Det kan være / Til gennemsyn ikke gennem en struktureret samtale med fokus på faglige begreber, arbejdet med modeller eller ved at udfylde svarark enten på papir pir eller elektronisk. Natur/teknik for er det nye solide system til faget natur/teknik, k, der udfordrer både elever og lærere i folkeskolens begynderundervisning og senere e på mellemtrinnet. Serien sammentænker er en række nye læremidler og teknologier som fx Smart Boards og netbaserede materialer som fx web-tv og spil. Til systemet t knytter sig en håndbog til læreren Lærerens håndbog. Denne er bygget op over elementerne Godt i gang, Værd at vide, Aktiviteter og Evaluering og guider læreren en gennem arbejdet med emnet. Herudover kan der hentes supplerende materialer r på den tilknyttede nettjeneste, hvor de enkelte temaer perspektiveres og suppleres med yderligere materiale i form af fx den gode historie, supplerende aktiviteter og baggrundsviden både til læreren og eleven. Natur/teknik for er skrevet og bearbejdet af erfarne undervisere med afsæt i deres egne gennemprøvede undervisningsforløb. til undervisning Om differentiering Faget natur/tekniks undersøgende og eksperimenterende karakter giver rig mulighed for at udfordre den enkelte elev. Derfor vil en stor del af undervisningen også være organiseret i mindre grupper i form af værksteder eller som individuelt arbejde med mulighed for at differentiere i forhold til den enkelte elevs faglige niveau. En vigtig forudsætning for, at dette kan lykkes, er, at springet mellem det, eleven allerede ved, og det nye, eleven skal tilegne sig, ikke er for stort. Stiller man for store krav til eleven, vil det oftest medføre, at eleven meget hurtigt står af. Stiller man omvendt for små faglige udfordringer til eleverne, vil dette ofte resultere i, at eleverne vil kede sig og dermed heller ikke opnår et optimalt udbytte af undervisningen. 2 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
TIL LÆREREN Til Om værkstedsundervisning Værkstedsundervisningen står helt centralt som arbejdsform i natur/teknikundervisningens første år. Værksteder gør det muligt for eleven at overskue og fordybe sig i afgrænsede problemstillinger, som knytter sig til temaet. Det kan fx være, når eleverne arbejder med massefylde som fagligt begreb ved at lave simple flyde-synke -forsøg. Organiseringen i værksteder indebærer også den fordel, at man ikke skal have en ubegrænset mængde af materialer til sin rådighed. Har man kun fem termometre, så kan disse med fordel placeres i et værksted, så alle de elever, der arbejder i dette, kan gøre sig erfaringer med temperaturmåling. Et andet værksted kan så være en fordybelse i bearbejdningen af de data, som man har hentet i termometer -værkstedet. I et tredje værksted kan eleverne arbejde med en faglig fordybelse i form af læsning af tekster, der med et fagligt udgangspunkt beskæftiger sig med temperatur og temperaturmåling. Og et sidste fjerde værksted kunne bringe elevernes egne ideer på banen i et undersøg selv -værksted. På denne måde kan man som lærer også skaffe sig mulighed for at koncentrere sig om de værksteder, der kræver ekstra opmærksomhed. Det er vigtigt, at eleverne involveres i både opbygningen af samt valg af værksteder. er. Det betyder ikke, at det er eleverne, der selv skal lave værkstederne, men værkstederne bliver til med afsæt i den indledende nde samtale, læreren har med klassen om temaet. Her ud fra opbygger læreren så de værksteder, som bedst tilgodeser elevernes undren, og som er væsentlige for at kunne ne forstå og afdække temaets centrale faglige problemstillinger. / Natur/Teknik - en udfordring til alle elever ever Faget natur/teknik giver med sit praktisk eksperimentelle erimentelle afsæt mulighed for at kunne udfordre alle elever på hvert deres niveau. Differentiering entier er derfor et nøglebegreb i undervisningen. Dette indebærer, at man som lærer må medtænke pædagogiske begreber som undervisningsdifferentiering, elevmedbestemmelse og evaluering. Både den løbende interne evaluering og en afsluttende summativ evaluering. gennemsyn Arbejdet med et nyt tema kræver altså en nøje planlægning af arbejdet med klassen i alle forløbets faser. Starten på forløbet kan være en samtale med eleverne om et fænomen, de alle har oplevet, fx tordenvejr. Det kan også være en fælles oplevelse i form af et besøg i en grusgrav. Ud fra denne fælles oplevelse og den samtale, læreren har med eleverne om denne, kan spørgsmålene fx være: Hvad ved I om temaet, Hvad vil I gerne vide?, Hvad har undret jer. Herefter drejer samtalen sig om, hvordan klassen nu kan fordybe sig i temaet; hvilke aktiviteter vil være egnede, ede, hvilket læsestof kan inddrages, og hvilke undervisningsformer vil være oplagte. Fastlæggelse af kravene til elevernes arbejde med temaet er en anden vigtig faktor. Hvilket produkt skal arbejdet munde ud i? Skal det være en konstruktion i form af en bro, en lille artikel til skolebladet eller en fælles database over Smådyr fra skolens område? Endelig bør formidlingen af elevernes arbejde også være fastlagt, Hvordan får jeg fortalt andre om det, jeg har lært? Til slut skal der samles op på forløbet, og eleverne skal have præciseret, hvilke faglige elementer arbejdet har indeholdt. Denne evaluering kan ske i form af en fælles opsamling på klassen, men kan også ske i form af, at eleverne fx arbejder med begrebskort indeholdende temaets vigtigste faglige begreber. Også tidsfaktoren er vigtig. Hvor lang tid skal forløbet vare? Hvor længe skal man arbejde i et værksted? Hvor meget tid skal afsættes til undervisningens forskellige faser: Opstart/forundring, den faglige fordybelse, udarbejdelse af et produkt fx en model af solsystemet, formidlingen/præsentationen af produktet og endelig evalueringen. til ikke undervisning Evaluering Dokumentation er et vigtigt element i undervisningen. Her kan man sammen med eleverne eller alene fastholde fagligheden i arbejdet i natur/teknikundervisningen. Men for at kunne evaluere må man også opstille mål,som man kan evaluere på. Disse mål tager deres afsæt i trin- og slutmål suppleret med lærerens egne mål for undervisningen og bør følge klassens arbejde året igennem. Det er vigtigt, at eleverne også er bevidste om disse mål. De følgende sider er et forslag til en skabelon, læreren kan anvende sammen med ele- NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 3
til læreren verne. Den udfyldte skabelon bør præsenteres for eleverne før, under og efter et tema og kan dermed løbende justeres. Når temaet er slut, kan arkene med fordel gemmes, så de fx kan danne udgangspunkt for fx en skole-hjemsamtale eller overdrages til en ny underviser ved et lærerskifte. Mål og evalueringsark Det følgende er et eksempel på, hvordan du kan bruge mål- og evalueringsarket. Susanne er lærer i 1. B. Hun vil gerne arbejde med temaet I hr. Sørensens værksted. Hun vælger at tage afsæt i følgende trinmål: "sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning." Ud fra disse formulerer Susanne følgende mål for sin undervisning: Faglige mål/faglige begreber: r: faglige begreber og ord: ikke-metaller som fx glas, træ og plast. Herudover er Susanne meget opmærksom på de før-faglige begreber. Før-faglige begreber er ord og begreber, der ikke har en klar faglig tilknytning. Det er hjælpebegreber som fx højre og venstre, ovenpå og ved siden af. Ord, der alle er vigtige, for at kunne forstå og for at kunne bruge dem, når man skal beskrive, hvor en genstand som et søm lig- ger placeret i forhold til andre hverdagsting i en skotøjsæske. Flyde og synke er to andre vigtige før-faglige begreber, som eleverne må kende for at kunne forudsige, hvad der sker, hvis man fx lægger en korkprop ned i en vaskebalje med vand. / Til gennemsyn ikke Eleverne skal kunne anvende følgende før-faglige begreber: Flyde, synke, ovenpå, inde i, under, bag ved, ved siden af, højre og venstre. Desuden formulerer Susanne en række sociale mål for klassen: Eleverne skal blive bedre til at lytte og kunne modtage en kollektiv besked. De skal også blive bedre til at samarbejde to og to. Endelig overvejer Susanne, hvordan hun vil evaluere forløbet med eleverne, erne, dels hvordan det faglige udbytte skal evalueres, og dels hvordan det sociale udbytte skal evalueres. Susanne vælger at evaluere det faglige udbytte gennem en række små forsøg, hvor eleverne skal forudsige, hvad der sker, når hun kommer en bestemt ting i et fad med vand. Udover at forudsige resultatet skal eleverne også begrunde/fortælle, hvorfor de tror, det sker. Herudover skal eleverne også kunne beskrive en tings placering i forhold til en skotøjsæske og dermed anvende begreberne ovenpå, inde i, under, bag ved, ved siden af, højre og venstre. til undervisning Det sociale udbytte vil Susanne evaluere gennem en samtale med eleverne om deres oplevelse af arbejdet i værkstederne: Hvilke værksteder har du/i arbejdet i? værksteder? Efter evalueringen skrev Susanne følgende om arbejdet med temaet og i hvor høj grad hun syntes, at eleverne havde opfyldt målene for temaet: Arbejdet i værksteder forløb rigtig godt for de fleste elever. Jeg skal dog huske at være mere opmærksom på, at drengene og pigerne har en noget forskellig tilgang til arbejdet i værksteder. Måske skal jeg overveje at lave rene pige- og drengegrupper næste gang. Det gik faktisk fint med at lytte efter en kollektiv besked, og langt de fleste af børnene arbejdede også rigtig godt sammen, men husk at Søren og Hamid absolut ikke skal arbejde sammen igen. 4 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
til læreren Med hensyn til de faglige mål så er børnene rigtig gode til at forudsige, om noget vil flyde eller synke, og de har også rigtig godt fat i begrebet stofegenskab, men begrebet massefylde er for abstrakt for dem, og det må jeg tage op igen senere. Langt de fleste af eleverne var også sikre i brugen af ordene: Flyde, synke, ovenpå, inde i, under, bag ved, ved siden af, højre og venstre, men især nogle af de to-sprogede elever havde problemer med at bruge de før-faglige begreber. Arkene kan også anvendes som mål- og evalueringsark for den enkelte elev. Her kan de tones, så de passer til lige netop denne elev. Helle fra 1. A er måske rigtig god til at fastholde resultaterne fra de forsøg, der laves, men ofte ender hun som sekretæren i de grupper, hvor hun arbejder. Hun skal så blive bedre til selv at udføre eksperimenterne. Hamid derimod er rigtig god til at eksperimentere med de materialer, der skal bruges, når han laver aktiviteter, men han får sjældent fastholdt sine resultater. Han skal så arbejde med at blive bedre til at fastholde/dokumentere resultaterne evt. i form af noter, tegninger eller et digitalt foto. Til gennemsyn / ikke til undervisning NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 5
mål- og evalueringsark ing Klasse/år: fagligt tema trinmål Forløbsperiode: Underviser: forløb: specielt med focus på: centrale færdighedsområder Arbejdsmåder og tankegange formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser opleve og gøre iagttagelser som grundlag for enkle undersøgelser og eksperimenter anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler ordne resultater og erfaringer på forskellige måder Til gennemsyn syn / ikke ke til undervisning ni formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog I II III 6 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
mål- og evalueringsark Til centrale e kundskabsområder perspektiv Natur naturens mangfoldighed - både den levende og ikkelevende sammenligne naturtyper lokalt, nationalt og globalt menneskets brug og udnyttelse af naturen Den nære omverden Teknik sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen undersøge ændringer af stoffer og materialer fra daglig- dagen undersøge hverdagsfænome- ner gne beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet kende udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året kunne beskrive en plante ved rod, stængel, blad og blomst kende naturområder samspillet mellem menneske, natur og den teknologiske udvikling og bæredygtig udvikling apparater og installationer fra elevernes hverdag tekniske anlæg fx fabrikker og rensningsanlæg trinmål specielt med focus på: Livsbetingelser livsbetingelser for mennesker, dyr og planter tilpasninger til forskellige levesteder både i lokalområdet og i de fjernere egne; klodens og livets udvikling kende menneskets sanser og enkle regler for sundhed forskellige årstider og vigtige begivenheder i naturen undersøge enkle forhold vedrørende vejr vigtige funktioner og steder i lokalområdet kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne Den fjerne omverden kende til kategorier af dyr dyr i medier og reklamer udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele Levevilkår levevilkår ud fra eksempler på materielle og ikke-materielle forhold fra hverdagen. egne levevilkår evilkår i forhold til sker andre steder i verden sammenhænge mel- lem levevilkår, livs- stil og menneskets sundhed menne- udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden kende signaturer for land, sø, hav og bjerg ved brug af atlas og kort årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat l gennemsyn yn / ikke ke til undervisning Menneskets samspil med naturen tage hensyn til planter, dyr og natur ressourcer, der indgår i dagligdagen NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 7
trinmål 1 Tema 2 3 4 5 6 7 Forløbets tema: Trinmål Indholdet vælges med afsæt i følgende fællels måls kundskabsområder: Faglige mål/faglige begreber Eleverne skal have kendskab til følgende vigtige faglige ord og begreber: r: Arbejdsmåder og tankegange Eleverne skal arbejde med: Sociale mål Eleverne skal blive bedre til: Evaluering Forløbet evalueres på følgende måde: Reflektioner Sådan forløb arbejdet med temaet: Til gennemsyn em syn / ikke kke til undervisning nin ngg 8 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
dyr omkring dig grundbog side 4-5 Dyr omkring dig OM TEMAET DYR OMKRING DIG Målet med arbejdet med dette tema er, at eleverne opnår en forståelse for, at der findes mange forskellige slags smådyr, og at disse kan inddeles i familier på baggrund af fælles træk. Eleverne skal også lære navne på de almindeligste smådyr,samt hvor man finder dem, og hvordan man kan fange og iagttage dem. Grundbog side 4 5 Læringsmål At eleverne får viden om: smådyr insekter, snegle, orme og andre små dyr per og orme. Temaet består af opslagene: Dyr omkring dig. Fang selv dyr. Undersøg selv dyr Til gennemsyn n / ikke til Side 4-5 Side 6-7 Sid ide 8-9 Lav et godt levested. Side 10-11 11 Godt i gang Opslaget skal danne udgangspunkt for en indledende e samtale om, hvordan man inddeler smådyr i ordener som insekter, snegle, edderkopper og orme. Desuden at man kan underinddele dele disse ordener, fx insekterne, i grupperne biller, bier, sommerfugle osv. Det er ikke så vigtigt, at eleverne kan forstå denne inddeling endnu, men de skal få en forståelse for, at der findes mange forskellige smådyr, og at nogle af disse er i familie med hinanden. Se sammen med eleverne på opslaget. Tal med dem om, hvilke dyr de kender, og hvor de har set dem. Tal også med dem om karakteristika ved de smådyr, som er vist på opslaget. Hvad kan eleverne se? Hvordan ligner dyrene hinanden? Hvilke forskelle er der på dyrene? Tal også med eleverne om, hvor vi finder de forskellige smådyr. Nogle lever i jorden, nogle mellem de visne blade på jorden, andre lever på træer og buske, og nogle flyver rundt i luften. undervisning NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 9
dyr omkring dig grundbog side 4-5 Gå så ud med eleverne og kig på de forskellige smådyr, I kan finde tæt på og ved skolen. Husk at medbringe et digitalkamera eller en mobiltelefon med kamera til at fastholde jeres iagttagelser på turen. Overfør billederne til computeren, så I kan tale videre om de enkelte dyr, når I kommer tilbage. Sæt billederne ind i et dokument og vis det evt. på smart boardet. På denne måde kan I lave jeres eget lille billedgalleri over smådyr omkring skolen. Værd at vide Dyr inddeles rent taksonomisk på følgende måde: Rige fortæller, om vi befinder os i dyre eller planteriget. Række fortæller, om det er hvirveldyr eller hvirvelløse dyr. Klasse fortæller, hvilken dyreklasse der er tale om fx pattedyr eller insekter. Orden fortæller, om dyret fx er planteæder eller rovdyr. Først når vi kommer til det næste niveau Familie, som fx bjørnens familie, når vi et niveau, hvor man kan begynde at se selve dyret for sig. Næste niveau, Slægt fortæller om, hvilken gren af bjørnens familie man befinder sig i. Endelig kommer vi så til sidste niveau, Art, der fortæller helt nøj- agtigt, hvilken art af bjørne der er tale om. Nu er det ikke meningen, at eleverne i 1. klasse skal lære denne form for klassifikation, atio men de skal blive bevidste om, at der findes forskellige niveauer inden for inddelingen af dyr i familier, og at en gråand fx er i familie med en skallesluger betyder, at de to arter har nogle fælles træk, der knytter dem til samme familie. Arbejdet med dette tema er altså den første spæde indføring i evolutionsteorien. / Til gennemsyn ikke Aktivitetsark 1. Dyr jeg kender Arbejdet med dette ark skal give eleverne mulighed for at tegne nogle af de smådyr, som de kender. Tal med eleverne om de dyr, de tegner. Hæng tegningerne op i klassen. Aktivitetsark 2. Her bor dyret Lad eleverne tegne det sted, hvor de mener dyret lever. Eleverne kan eventuelt elt tegne flere forskellige dyr ind på samme levested. til undervisning 10 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
dyr omkring dig grundbog side 4-5 aktivitetsark 1 Dyr jeg kender Tegn et dyr, du kender. Til gennemsyn / ikke til undervisningnin FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 11
dyr omkring dig grundbog side 4-5 2 aktivitetsark Her bor dyret Tegn, hvor dyrene lever. msyn / ikke til undervisningng 12 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
dyr omkring dig grundbog side 6-7 Fang selv dyr Læringsmål At eleverne får viden om: fange smådyr med, og hvordan man bruger dem lede efter dyr. Til gennemsyn / ikke Værd at vide Indfangning af dyr til iagttagelse i undervisningen er en vigtig del af arbejdet i natur/teknik. Det er derfor også vigtigt, at eleverne har ordentligt udstyr til dette arbejde til rådighed. Mange fælder og fangstredskaber som fx diverse indfangningsnet kan fremstilles af enkle materialer, men det er også vigtigt, at eleverne lærer at håndtere og kende forskel på rigtige nettyper som fx slagnet til fangst af insekter i vegetation eller sigtenet til fangst af små vandinsekter mm. Men først skal dyrene jo fanges. Her er det vigtigt at tale med børnene om, hvordan man skal opføre sig i naturen ikke mindst, hvis man vil iagttage dyrene i deres naturlige omgivelser. Mange børn bliver ofte skuffede over, hvor få dyr der umiddelbart ser ud til at være på en given biotop, men ved at tale med børnene om, at dyrene jo opfatter os som potentielle fjender, der kunne finde på at æde dem, er det muligt at rette deres opmærksom- Godt i gang Tal først med eleverne om, hvordan man kan fange smådyr. Lad eleverne komme med deres bud på, hvor og hvordan de kan fange smådyr. Se dernæst på opslaget Fang selv dyr og tal med eleverne om, hvilke ting man kan bruge, og hvor og hvordan de forskellige indfangngningsmetoder bruges. På opslaget er der vist, hvordan man bruger insektnet og slagnet til at fange smådyr med. Endvidere er der vist simple fældetyper som snublefælde og gemmefælde. mefælde Når dyrene er fanget, skal de selvfølgelig opbevares, så man kan undersøge dem nærmere. Vis eleverne forskellige e ting til at opbevare dyrene i, fx plastterrarier, terrarier, syltetøjsglas og diverse små plastbeholdere. Husk også at tale med eleverne om, hvordan man behandler de indfange dyr. Lav så de fælder, som I vil bruge, og gør klar til at sætte dem ud. Brug aktivitetsarkene. Tal med eleverne om, hvor det er godt at placere fælderne og gå så ud og sæt dem op. Husk at fælderne skal tilses dagligt. Hvilke dyr gik i de forskellige fælder? Hvilke andre dyr fangede I, og hvor fangede I dem? til undervisning NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 13
dyr omkring dig grundbog side 6-7 hed mod at færdes stille i naturen. Endvidere er det vigtigt at tale med eleverne om, at man færdes hensigtsmæssigt i naturen og ikke brækker grene af træer og buske eller flår planter op af jorden med rod. Man må færdes mange steder frit i naturen, men nogle steder kræver det tilladelse af lodsejeren for at færdes på matriklen. Vil du gerne vide mere om, hvilke regler der gælder for færden i naturen, kan du på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: www. skovognatur.dk/udgivelser/foldere/naturen_ maa_gerne.htm finde en publikation, der fortæller om rettigheder og pligter i forbindelse med færden i Danmarks natur. Aktivitetsark 3. Dyrefælder Arket viser eleverne, hvordan man kan lave simple fælder til at fange dyrene i. Eleverne kan også lave deres egne fælder af andre materialer end de viste. Aktivitetsark 4. På dyrejagt Dette ark er ment som en hjælp til eleverne, everne, erne, når de skal finde ud af, hvor de vil placere deres fælder. Bed fx eleverne om at tænke som et lille dyr. Hvor er der rart at være? Hvor kan jeg bedst være uden, at større dyr får øje på mig og æder mig? osv. Tal med eleverne om placeringen af fælderne. Mange dyr foretrækker skjul og mørke rum at gemme sig i, og fælderne kan derfor med fordel placeres under buske og træer. Til gennemsyn / ikke til undervisning 14 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
dyr omkring dig grundbog side 6-7 fang selv dyr aktivitetsark 3 Dyrefælder Se på tegningerne. Lav dine egne fælder. FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 15
dyr omkring dig grundbog side 6-7 4 aktivitetsark fang selv dyr På dyrejagt På tegningerne kan du se forskellige dyrefælder til insekter. Tal i klassen om, hvor det er godt at sætte fælder op. T g 16 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
dyr omkring dig grundbog side 8-11 Undersøg selv dyr Lav et godt levested Læringsmål At eleverne får viden om: smådyr stereolup at de kan kendes ud fra bestemte karakteristika som fx antal ben. Til gennemsynn / ikke til Godt i gang Eleverne har nu gennem arbejdet med de første opslag fået et godt indtryk af, hvor de forskellige smådyr kan findes. De har lavet fælder og fanget dem. For at kunne holde dyrene i klassen og arbejde med dem i flere dage er det nødvendigt at indrette levesteder til dem. Lad eleverne indrette disse levesteder vha. beskrivelserne på aktivitetsarkene. Nu skal de undersøge og beskrive dem. Før de går i gang, er det en god ide at tale med eleverne om, hvad et dyr egentlig består af. Tag et foto af en bille og vis det for eleverne. Med afsæt i fotoet af billen fokuseres es der nu på, hvilke kropsdele billen består af. Du kan fx sammenligne det med et foto o af en edderkop. Hvor mange ben har billen? Hvor mange har edderkoppen? Sammen nmed eleverne skriver man heref- ter navne på de forskellige kropsdele. Så skal eleverne lære at bruge de mest almindelige redskaber som stereolup, kammerlup og andre forstørrelsesredskaber. Især brugen af stereoluppen kræver lidt tålmodighed. Lad eleverne begynde på den mindste forstørrelse, det er oftest fuldt tilstrækkeligt. Det er en helt ny verden, der her åbner sig for eleverne. At se en edderkop eller en ørentvist i 10 gange forstørrelse er en fantastisk oplevelse for både børn og voksne. Eleverne skal også lære at håndtere dyrene, så de ikke lider overlast. Det nemmeste er at bruge en plastske til at fange dem med og så komme dem i en petriskål med låg. Man kan selvfølgelig også komme dyret direkte i en kammerlup og så iagttage det i denne. Dyr som regnorm og snegl kan eleverne iagttage direkte i en sorteringsbakke eller blot i et syltetøjsglas. Eleverne skal nu vælge og tegne mindst 2 dyr hver. Efterhånden som de bliver færdige, hænges tegningerne op på en opslagstavle. Tal så vidt muligt med eleverne om de tegninger, de har lavet. Lav herefter selv nogle store kort med overskrifterne: Ingen ben, 6 ben, 8 ben og Mange ben. Klassen hjælpes nu ad med at sortere dyrene efter dette kriterium. Herefter kan man så tale med eleverne om, hvordan dyrene i de respektive grupper ellers ligner hinanden. Til insektgruppen (dem med de 6 ben) kan man lave forskellige undervisning NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 17
dyr omkring dig grundbog side 8-11 nye overskrifter som: Biller, bier, hvepse, sommerfugle osv. Når man har sorteret færdig, kan man tage en snor. Denne snor er en kan være/ kan have / er en -snor. Nu vælger man et af dyrene, fx en mariehøne. Herefter spørger man eleverne: Hvor mange ben har en mariehøne? Når eleverne har foreslået et antal ben, holder man herefter snoren fra tegningen til beskrivelsen/begrebet. Herefter går man videre Hvad er en mariehøne? Eleverne skal så foreslå, hvad en mariehøne kan være. Efterhånden som man sammen med eleverne får bygget beskrivelsen op, sætter man tegning og beskrivelse/begreber sammen, og på denne måde får man opbygget en beskrivelse / en lille taksonomi for dyret. Værd at vide Håndtering af de indfangne dyr er et vigtigt aspekt at diskutere med eleverne. Når man opstiller fælder og fanger dyrene, har man også pligt til jævnligt at tilse dem, så dyrene ikke lider overlast. Dette er et vigtigt princip at lære børnene. Også håndteringen af dyrene, når man har fanget dem, er det vigtigt at tale med eleverne om. Dyrene skal behandles es med respekt, og man skal lære eleverne, at dyrene er levende organismer, som bør behandles ordentligt. Når man holder dyrene i fangenskab, er det også vigtigt, at man kun holder dyrene så længe, man ønsker at iagttage dem. Herefter skal de sættes tilbage i naturen igen. Gerne på samme sted, hvor de blev fanget. Nogle dyr er lettere tere at holde gennem længere tid end andre. Regnorme og bænkebidere kan holdes gennem længere tid, blot man husker at give dem føde i form af henfaldne blade fra skovbunden, samt at man med en vandforstøver jævnligt tilfører fugtighed til terrariet rariet eller syltetøjsglasset. At kunne iagttage dyrene gennem et forstørrelsesglas er en stor oplevelse for de fleste børn. En kammerlup giver eleverne mulighed for rat iagttage dyrene nøjere. Husk at hjælpe eleverne til at fokusere på vigtige dele af kropsbygningen som fx: Hvor mange ben har dyret? Stereoluppen er en anden mulighed. Den forstørrer typisk fra 10-40 gange, en forstørrelse som børnene godt kan forholde sig til, men undgå at bruge et mikroskop. Det forstørrer alt for meget, er alt for svært at indstille og forudsætter et abstraktionsniveau, som eleverne i denne aldersklasse endnu ikke har. / Til gennemsyn ikke Derimod kan eleverne have meget glæde af at bruge et billigt plastikmikroskop kaldet Digital Blue. Det tilsluttes en computer. Det kræver ingen forudsætninger for at kunne bruge mikroskopet. Endvidere kan eleverne tage billeder og videosekvenser af deres dyr. Via storskærmsprojektor giver dette billige mikroskop mulighed for, at alle elever kan se dyret. Man kan således også samtale på klas- sen om, hvad man ser. Aktivitetsark 5. Se på dyr Dette aktivitetsark viser eleverne erne noget af det udstyr, man kan bruge til at iagttage dyrene med, samt hvordan man kan håndtere dyrene, så de ikke lider overlast. Aktivitetsark 6. Mit eget dyr På dette ark skal eleverne tegne det dyr, de har valgt. Det er vigtigt, at eleverne tegner så detaljeret så muligt. Disse ark hænges efterfølgende op på opslagstavlen eller scannes ind og bruges til sorteringsaktiviteten. til undervisning Aktivitetsark 7. Lille Peter Edderkop På dette aktivitetsark kan eleverne se, hvordan de kan indrette et godt levested til edderkopper. Aktivitetsark 8. Et sommerfuglebo På dette aktivitetsark kan eleverne se, hvordan de kan indrette et godt levested til sommerfugles larver. Aktivitetsark 9. Et ormebo På dette aktivitetsark kan eleverne se, hvordan de kan indrette et godt levested til regnorme. Aktivitetsark 10. Et billebo På dette aktivitetsark kan eleverne se, hvordan de kan indrette et godt levested til biller, ørentvister og bænkebidere. Vær opmærksom på, at bunddækket kun skal være lidt fugtigt. Der må ikke være synligt vådt, for så begynder materialerne at rådne. 18 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
dyr omkring dig grundbog side 8-11 undersøg selv dyr/lav et godt levested aktivitetsark 5 Se på dyr Se på tegningen, hvordan du kan iagttage dine dyr. Se, hvordan du skal håndtere dine dyr. T FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 19
dyr omkring dig grundbog side 8-11 6 aktivitetsark undersøg selv dyr/lav et godt levested Mit eget dyr Tegn, hvordan dine dyr ser ud. Du må gerne tegne flere dyr. T 20 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
dyr omkring dig grundbog side 8-11 undersøg selv dyr/lav et godt levested aktivitetsark 7 Lille Peter edderkop Se godt på tegningerne og lav så et godt levested til dine edderkopper. Til g g FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 21
dyr omkring dig grundbog side 8-11 8 aktivitetsark undersøg selv dyr/lav et godt levested Et sommerfuglebo Se godt på tegningerne og lav så et godt levested til dine sommerfuglelarver. T 22 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
dyr omkring dig grundbog side 8-11 undersøg selv dyr/lav et godt levested aktivitetsark 9 Et ormebo Se godt på tegningerne og lav så et godt levested til dine regnorm. nne g FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 23
dyr omkring dig grundbog side 8-11 10 aktivitetsark undersøg selv dyr/lav et godt levested Et billebo Se godt på tegningerne og lav så et godt levested til dine biller, ørentvister og bænkebidere. 24 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
Hr. Sørensens værksted grundbog side 12-13 Hr. Sørensens værksted Læringsmål At eleverne får viden om: kan beskrive og sortere tingene. Til gennemsyn / ikke Godt i gang Ideen med arbejdet i hr. Sørensens værksted er, at der dels skabes et univers, som eleverne kan identificere sig med og dels, at de med afsæt i praktisk undersøgende og eksperimentelt arbejde får sat ord og begreber på det arbejde, de udfører. I hr. Sørensens værksted arbejder eleverne med den første grundlæggende indføring i stoffer og stofegenskaber. Herudover indføres eleverne i naturvidenskabelige e undersøgelsesmetoder gennem arbejdet med sortering efter både givne og egne kriterier. Lad fx eleverne finde alle runde ting, alle le firkantede ting, alle røde ting osv. Begynd med at lade eleverne gå på opdagelse i opslaget. Tal med dem om, hvilke ting de kender, og hvad man evt. kan bruge dem til. Har du plads til det i lokalet, vil det være oplagt at indrette Hr. Sørensens værksted i et hjørne af klassen. En gammel stigereol, en lille kommode eller et skab fyldt med alver- dens småting, og du er allerede godt i gang. En anden mulighed kan være at lade eleverne selv lave deres egne rodekasser med alverdens småting. til undervisning Værd at v ide Alle stoffer har bestemte egenskaber. Vha. disse egenskaber kan stofferne adskilles fra hinanden. Vigtige stofegenskaber er: magnetisme, elektrisk ledningsevne, metalglans, farve, varmeledningsevne, massefylde, smeltepunkt, kogepunkt, opløselighed. I dette emne fokuseres der primært på farve, metalglans, magnetisme og massefylde. Disse kriterier bruges til at sortere efter. Sortering efter bestemte objektive kriterier er en vigtig naturvidenskabelig arbejdsmetode, og det er derfor afgørende, at eleverne bliver bevidste om, at det er en metode, som er meget anvendt i forskningen. Det er også vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, at sorteringskriterier må være objektive. Subjektive kriterier, som at en genstand er pæn, dur ikke, idet opfattelsen af, hvad der er pænt eller ikke, afhænger af de øjne, der ser. Et godt objektivt sorteringskriterium vil altid bevirke, at andre vil kunne sortere efter samme kriterium og komme frem til samme sorteringsresultat. NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 25
Hr. Sørensens værksted grundbog side 12-13 Aktivitetsark 11. Hvad er det? I denne aktivitet er der fokus på arbejdet med begreber, som kan bruges til at beskrive en genstand. Det kan være begreber som hård og blød, varm eller kold, rundt eller kantet osv. Lad eleverne arbejde sammen 2 og 2. Hver elev skal have sin egen pose til at gemme tingene i. Begynd aktiviteten med at udlevere posen med indholdet, som er afbilledet på arket. Eleverne skal herefter stikke hånden ned i den og føle på genstandene i den. Eleverne må ikke sige navnet på genstanden, men beskrive, hvordan den føles. Du vælger nu en genstand, som du begynder at beskrive. Det kan fx være sømmet. Den ting, som jeg rører ved nu, er spids i den ene ende. Den er rund i den anden ende, og hvis jeg ruller den mellem fingrene, har den kanter. Når eleverne så har følt på de forskellige genstande, vælger de den ting, de mener passer til beskrivelsen og gemmer den i hånden. De tager så hånden op af posen, hvorefter du tæller til 3, og eleverne må så åbne hånden og se, om de har fundet den genstand, som du har beskrevet for dem. Aktivitetsark 12. Find hr. Skjold I denne aktivitet er der fokus på arbejdet med begreber, eleverne kan bruge til at beskrive en genstands placering. Det er begreberne: højre, venstre, ovenpå, ved siden af, under, over, bagved. Lad eleverne lave deres egen skildpadde efter forlægget, og lad dem så placere skildpadden forskellige steder i forhold til en stol eller et bord. Eleverne arbejder sammen 2 og 2. Den ene e elev vælger en placering til hr. Skjold fx under stolen. Han skal nu fortælle den anden n elev, hvor hr. Skjold er placeret. Den anden elev placerer nu sin hr. Skjold i forhold til sin egen stol. Herefter sammenligner eleverne, om de har placeret hr. Skjold samme sted. Herefter kan eleverne lege gemmeleg med hr. Skjold rundt omkring i lokalet. Den ene eplacerer skildpadden et sted i lokalet og skal herefter fortælle den anden elev, hvor skildpadden er placeret. / Til gennemsyn ikke Aktivitetsark 13. Sorter selv ting Til denne aktivitet vil det være en fordel, hvis hver elev har sin egen rodekasse. Lad eleverne sammen med deres forældre fylde den med småting hjemmefra. Med afsæt i denne rodekasse skal eleverne så sortere ting fra kassen. I begyndelsen kan du give dem et kriterium som fx farve: Find alle de ting i din kasse, som er gule. Når det er gjort, kan du tale med eleverne, om man kan sortere de gule ting i flere grupper. Lad eleverne erne komme med forslag og sortér så efter disse. se. Vær især opmærksom på, at kriterierne e er objektive. til undervisning 26 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
Hr. Sørensens værksted grundbog side 12-13 aktivitetsark 11 Hvad er det? Hvad gemmer der sig i posen? Stik hånden ned i posen og føl på en ting. Fortæl din kammerat, hvordan den føles. Du må ikke fortælle, hvad det er du føler på. Til g ndervisning FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 27
Hr. Sørensens værksted grundbog side 12-13 12 aktivitetsark Find hr. Skjold Fortæl, hvor hr. Skjold er. Du kan også klippe kortene ud. Træk et kort og placer hr. Skjold der, hvor kortet fortæller han skal være. T de 28 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
Hr. Sørensens værksted grundbog side 12-13 aktivitetsark 13 Sorter selv ting Sorter tingene i din rodekasse. Find selv ud af, hvordan du vil sortere tingene. Lad en kammerat gætte, hvordan du har sorteret dine ting. FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 29
Hr. Sørensens værksted grundbog side 14-15 Hr. Sørensens værksted Læringsmål At eleverne får viden om: tøj hvad det bruges til. Til gennemsyn / ikke Godt i gang Se sammen med eleverne på opslaget og tal med dem om, hvilke forskellige slags værktøj de kender. Tal også med eleverne om, hvad man kan bruge værktøjet til. Har I et værksted i indskolingsafdelingen, er dette et oplagt sted at arbejde med denne aktivitet. tet. Arbejd herefter med aktivitetsarkene, og lad eleverne selv lave forskellige ting af træ som foreslået i aktivitetsark. Værd at vide Formålet med dette e opslag er, at eleverne skal lære forskelligt værktøj at kende. Desuden skal de lære at bruge enkelte værktøjer som hammer og sav. Men vær opmærksom på de risici, dette te kan indebære. I publikationen Når klokken ken ringer fra Brancheforeningen kan du læse om de gældende regler for elevers arbejde med fx håndværktøj som boremaski- ner mm. Du finder publikationen på arbejdsmiljøsekretariatets hjemmeside Arbejsmiljøweb på adressen: www.arbejdsmiljoeweb.dk. Søg på "Når klokken ringer". til undervisning Aktivitetsark 14. Hvad er det? Eleverne skal gennem arbejdet med dette aktivitetsark finde og fortælle om forskelligt værktøj, samt hvad det kan anvendes til. Aktivitetsark 15. Hvad passer sammen? Gennem arbejdet med dette aktivitetsark skal eleverne få en forståelse for, hvilken type skruetrækker der skal bruges til hvilken type skruer afhængigt af kærvens type. Der arbejdes med tre typer af kærv, lige kærv, stjerneformet kærv samt torxkærv. 30 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
Hr. Sørensens værksted grundbog side 14-15 aktivitetsark 14 Hvad er det? Se på tegningen. Hvilket værkstøj kender du. Hvad bruges værktøjet til? Hvem kan bruge værktøjet? til undervis FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 31
Hr. Sørensens værksted grundbog side 14-15 15 aktivitetsark Hvad passer sammen? Se godt på tegningerne. Hvad passer sammen? Lav en streg mellem ting der passer sammen. gennemsyn / il undervisning 32 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
Hr. Sørensens værksted grundbog side 16-17 Hr. Sørensens værksted Læringsmål At eleverne får viden om: deres massefylde kan beskrive og sortere ting. gennemsyn / ikke Godt i gang Begynd arbejdet med at tale med eleverne om hr. Sørensens problem. Hr. Sørensen skal ud at fiske, men kan ikke finde sit flåd og må derfor lave sig et nyt. Lad eleverne gå på opdagelse i opslaget og give deres bud på, hvad hr. Sørensen evt. kan bruge. For at afgøre, hvorvidt de forskellige ting kan bruges, må de afprøves i et fad med vand. Lad herefter eleverne erne e finde og afprøve alle mulige forskellige ting. Det er vigtigt, at eleverne forsøger at forudsige, hvad der sker, når de putter tingen i vand. Er der tid, kan du forsøge at udfordre eleverne og finde ud af, om der er ting, der både kan flyde og synke. Tag fx en kapsel og spørg eleverne, hvad der vil ske, hvis du lægger den ned i skålen med vand. Læg den i, så den synker, og spørg så eleverne, everne, om de kan få den til at flyde. Du kan også tage et stykke stanniol og lægge det forsigtigt tpå vandoverfladen. Krøl det derefter efter sammen og spørg eleverne om, hvad der mon så vil ske. til undervisning Værd at vide Forholdet mellem en genstands overflade og dens massefylde er svær for eleverne at forstå, og det er da heller ikke meningen, at de skal forstå dette på et forklaringsplan, men det er meningen, at eleverne skal undres over fænomenet på fænomenplanet. Det er også vigtigt at pointere, at der i aktiviteterne er brugt vand som referenceramme. Vand har en massefylde på 1 g/cm 3, og det betyder, at ting, der har en massefylde større en 1 g/ cm 3, vil synke, medens ting med en massefylde mindre end 1 g/cm 3 vil flyde. Vil man forundre eleverne yderligere, kan man lave en saltvandsopløsning og lade dem afprøve deres flyde/synkeforsøg igen. Her vil de finde ud af, at nogle af de ting, der tidligere sank, nu vil flyde, idet de vil have en massefylde, der ligger mellem vands og saltvandsopløsningens. NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 33
Hr. Sørensens værksted grundbog side 16-17 Overfladespænding er et andet fænomen, man kan vise eleverne. Med forsigtighed kan du lægge en nål ovenpå vandoverfladen, og den vil på trods af, at dens massefylde er større end 1, kunne flyde. En vandedderkop udnytter overfaldespændingen, når den løber henover overfladen på jagt efter vandinsekter. Forklaringen på overfladespændingen er, at vands fysiske opbygning bevirker, at de enkelte vandmolekyler placerer sig på en sådan måde i forhold til hinanden, at de populært sagt hænger sammen og derfor danner en elastisk hinde. Dette skyldes, at vand er en dipol. Det vil sige, at det enkelte vandmolekyle har to modsat ladede ender, en positiv, der består af de to brintatomer og en negativ, der består af et iltatom. (H 2 O) Man kan bryde denne overfladespænding ved at dryppe blot en enkelt dråbe opvaskemiddel på vandoverfladen, hvorefter nålen vil synke med det samme. Aktivitetsark 16. Flyde eller synke? Gennem arbejdet med dette aktivitetsark skal eleverne få en indsigt i de forskellige tings evne til at flyde, henholdsvis synke i vand. Det er vigtigt, at eleverne trækker på deres forhåndsviden og forsøger at gætte, hvad der vil ske, når de kommer tingen i vandfadet. Aktivitetsark 17. Min egen prop Eleverne skal gennem arbejdet med denne aktivitet forsøge selv at lave deres eget flåd /fiskeprop. Lad eleverne eksperimentere sig frem til deres eget flåd/fiskeprop. Kork er et rigtig godt materiale at bruge, idet eleverne nemt kan bearbejde/formgive det med sandpapir. Det er en god ide at fastgøre sandpapiret til nogle store træklodser og så lade eleverne slibe korken på disse. Til gennemsyn / ikke til undervisning 34 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
Hr. Sørensens værksted grundbog side 16-17 aktivitetsark 16 Flyde eller synke? Se på tegningen. Hvad kan flyde? Hvad kan synke? Gæt først og prøv så! Tegn selv andre ting som du vil prøve. Til genn nn syn / ikke til undervisning FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 35
Hr. Sørensens værksted grundbog side 16-17 17 aktivitetsark Min egen prop Hjælp hr. Sørensen. Find ting som kan bruges til din egen prop. Den skal kunne flyde. Du kan måske bruge nogle af tingene på tegningen. Du må også gerne finde andre ting, der kan bruges. til 36 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
din krop grundbog side 18-19 Til Din krop OM TEMAET De tre opslag skal give eleverne den første forståelse af menneskekroppen. I denne bog gennemgås kroppen her for- stået som optakt til emnet skelettet og musklerne. I de følgende bøger i systemet vil andre dele af kroppen blive gennemgået. Overordnet skal eleverne i Natur/Teknik for 1. klasse få viden om og kendskab til: DIN KROP - KROPPEN SKELETTET - MUSKLERNE der Læringsmål At give eleverne viden om: samme måde genn ik - perimentere med deres egen krop. Det anbefales om muligt at inddrag rage sko - lens skelet og torso i arbejdet med dette afsnit. Temaet består af opslagene: Din krop. Side 4-5 Dit skelet. Dine muskler å nn/ ikke Side 6-7 Side 8-9 Kom godt i gang Opslaget danner udgangspunkt for en klassesamtale om bl.a. menneskers forskellighed med hensyn til hudfarve, hårfarve, størrelse, kropsbygning, alder m.v. Det vil være naturligt at tage verdenskortet frem og vise de steder i verden, hvorfra landets nydanskere kommer. Det vil også være en god ide at finde lande/områder, som har en overvejende "sort" befolkning, overvejende "hvid" befolkning osv. En klassesamtale om raceproblemer rundt omkring i verden vil her være naturlig. Eleverne medbringer forskellige blade/aviser, som de kan klippe i og lave collager med forskellige temaer: ældre mennesker, unge, hårfarve, hudfarve osv. Lad eleverne selv finde de overordnede temaer, og lad så resten af klassen gætte, hvilket tema som grupperne har sat fokus på. ning NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 37
din krop grundbog side 18-19 Værd at vide Om krøller Asiater, inuit og amerikanske indianere har glatte hovedhår. Årsagen til det er, at de enkelte hår har et cirkelrundt tværsnit, som det ses på tegningen. Europæere har almindeligvis bølgende hår med ovalt snit, og aboriginere har krøllede hår med elliptisk eller nyreformet snit. I stereolup kan eleverne iagttage fænomenet. Aktivitetsark 18. Klassens højde Aktivitetsarkene giver mulighed for at måle samtlige elevers højde og sammenligne målene som et fælles klassearbejde. Det vil være en god ide, at læreren på forhånd har skrevet elevernes navne ind i skemaet. Diskuter evt. årsagen til forskellighed i højden. Aktivitetsark 19. Klassens vægt Samme fremgangsmåde som aktivitetsark 18. Aktivitetsark 20 Kroppens dele Læs evt. navnene på de forskellige dele i lesskab. fæl- Aktivitetsark 21 Vendespil kroppens dele Kopier aktivitetsarkene på karton, og klip ud. Til gennemsyn / ikke til undervisning 38 NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
din krop grundbog side 18-19 aktivitetsark 18 Klassens højde Materialer: Målebånd/lineal, skema Navn 100 102 104 106 108 110 112 114 116 118 120 122 124 126 128 130 cm Til gennemsyn ems / ikke til undervisning ni FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 39
din krop grundbog side 18-19 19 aktivitetsark Klassens vægt Materialer: Vægt, skema Navn 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 kg Til gennemsyn ems / ikke til undervisning ni g 40 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
din krop grundbog side 18-19 aktivitetsark 20 Kroppens dele Kig på tegningen, og skriv navnene på kroppens dele. ke ke til undervisning ning ng FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 41
din krop grundbog side 18-19 21 aktivitetsark Ti g 42 FORLAGET MELONI NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE
din krop grundbog side 20-21 Dit skelet Læringsmål At eleverne får viden om gennemsyn / ikke Kom godt i gang Som indledning til arbejdet med skelettet skal eleverne vise på sig selv de vigtigste knogler og led. Lad dem endvidere komme med forslag til, hvor de forskellige ledtyper er placeret i kroppen. Brug deres egen krop til at demonstrere og vise leddene. Diskuter, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at de forskellige led er placeret, som de er. Til illustration heraf vil det være nyttigt at inddrage skolens skelet i undervisningen. Andre samtaletemaer, maer, som opslaget lægger op til, er: hule til undervisning Inden eleverne skal prøve at udpege forskellige knogler, kan man i klassen snakke om, hvorfor hånden med tommelfinger og de øvrige fire fingre danner et fremragende griberedskab. Vis og demonstrer alle de bevægelser, en hånd kan lave. Sammenlign menneskehånden med andre dyrs specialiserede hænder, fx muldvarpe, pingviner, aber. Det vil også være oplagt at tale om skelettets styrke, og hvad der fx sker, når fx en arm eller et ben brækker. Man kan evt. få en sundhedsplejerske/sygeplejerske til at fortælle om brækkede knogler og lægge en gipsbandage på en af eleverne. Et andet samtaletema er skelettets mange beskyttende funktioner, fx omkring rygmarven og hjernen. NATUR/TEKNIK FOR 1. KLASSE 43