Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3



Relaterede dokumenter
Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Læseplan for faget biologi

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Læreplan for faget biologi

Avnø udeskole og science

Fysik/kemi Fælles Mål

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Undervisningsplan for natur/teknik

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Fysik/kemi. Måloversigt

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Biologi Fælles Mål 2019

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS)

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

UVMs Læseplan for faget Geografi

Del- og slutmål for faget geografi.

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Årsplan for 6.klasse i natek

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Kompetencemål for Biologi

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan 4. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget:

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Matematik på Humlebæk lille Skole

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Geografi Fælles Mål 2019

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Klassetrinmål: 1. klasse:

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Natur/Teknologi Kompetencemål

Undervisningsplan for matematik

LÆSEPLAN FOR BIOLOGI OG GEOGRAFI

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Årsplan i biologi klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse

MATEMATIK. Formål for faget

Ahi. Fællesmål. efter 9.kl

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Fælles Mål Natur/teknik. Faghæfte 13

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Evaluering af matematik undervisning

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Delmål og slutmål; synoptisk

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Transkript:

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Emneoversigt... 3 Geografi/biologi:... 6 Beskrivelse... 6 Mulig emneoversigt:... 7 Del- og slutmål:... 10 Fysik/kemi... 13 Beskrivelse... 13 Del- og slutmål... 13 Emneoversigt... 13

Det naturvidenskabelige område Definition De naturvidenskabelige fag rummer matematik, fysik/kemi og geografi/biologi (dette fag træder i stedet for natur og teknik). Matematikundervisningen er fastlagt på alle klassetrin. Fysik/kemi er fastlagt i skemaet fra overbygningen og geo/bio fra mellemtrinnet. Natur og teknik dækkes gennem en årlig emneuge for alle skolens elever. Flere naturfaglige emner gennemgås ligeledes i temauger året igennem. Formål Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne bliver i stand til at forstå sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold, så de derved udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, opnås indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge, og der udvikles tanker, sprog og begreber, der er med til at øge deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne iagttage og lave eksperimenter, der skal medvirke til at udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til at samarbejde. Eleverne skal ved hjælp af forskellige arbejdsmetoder og udtryksformer opnå tillid til egne muligheder for at udvikle erkendelse, nysgerrighed, fantasi og lyst til at lære. Undervisningen skal fremme elevernes selvstændige stillingstagen og ansvarlighed overfor problemer der vedrører miljø og levevilkår, og samspillet mellem menneske og natur. Undervisningen skal fremme glæden ved at beskæftige sig med natur og teknik, matematik, geografi, biologi, fysik og kemi.

Matematik Beskrivelse Matematikundervisningen skal gøre eleverne i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i situationer der vedrører deres dagligdag, fritid, uddannelse, arbejde og samfundsliv. Dette indebærer at eleverne må udvikle færdigheder og viden der gør dem i stand til at forstå, udøve, anvende og vurdere matematikken i de mange forskellige elementer af deres hverdag. Del- og slutmål Kompetenceområder Delmål indskoling Delmål mellemtrin Slutmål overbygning Matematiske Eleven kan handle Eleven kan handle med overblik i Eleven kan handle med kompetencer hensigtsmæssigt i situationer sammensatte situationer med dømmekraft i komplekse Tal og algebra Geometri og måling Statestik og sandsynlighed med matematik Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal Eleven kan anvende geometriske begreber og måle. Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål. Eleven kan udføre egne statistiske undersøgelser og bestemme statistiske sandsynligheder situationer med matematik Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser. Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål Eleven kan vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighed. Emneoversigt Kompetencer Indskoling (0-3. kl. Mellemtrin Overbygning Matematiske kompetencer *Anvende simpelt matematisk sprog *Valg af regningsart *Udregningsmetoder (hovedregning, overslag og skriftlige metoder). *Hjælpemidler *Mundtlighed *Symbolsprog *Problemløsning

Tal og algebra *+ og *Positionssystem *De naturlige tal *Klokken *Koordinatsystem (positiv x-akse) *Simple brøker (halv, kvart) *Anvende matematik i dagligdagen. *Gange og division *Hele tal (negative tal) *Brøker *Procent *Decimaltal *Tekstopgaver *Simple ligninger *Simpel reduktion *Funktioner *Tabeltræning *Rationelle tal *Ligninger *Uligheder *Reduktion *Funktioner *Potens *Kvadrat/kubikrødder *Formler *Økonomi (valuta, skat, løn, moms, renter m.m.) Geometri og måling *Cirkel, trekant, firkant *Mønstre *Arealberegning *Rumfangsberegning (kasse, cylinder) *Konstruktion *Målestoksforhold *Spejling *Vinkler *Pythagoras *Simpel area *Omkreds *Mål (meter og centimeter *Flytninger (drejning, spejling, parallelforskydning) *Tegning *Figurer *Trigonometri

*Isometrisk tegning (prikpapir) Statistik og sandsynlighed *Simple undersøgelser om chance. *Tabeller og diagrammer *Sandsynlighed *Statistik *Sandsynlighedsregning *Chance *Kombinatorik *Simpel kombinatorik

Geografi/biologi: Beskrivelse Der undervises i geografi/biologi på mellemtrinet og overbygningen. Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om naturen, verden, mennesket og samspillet herimellem, som har værdi i det daglige liv. Det handler om at give eleverne en forståelse af deres omverden både den nære og den fjerne. Faget geografi og biologi består af netop disse to store emner. I undervisningen arbejdes der skiftevis mellem de to områder, men de steder, hvor der er overlapninger, arbejdes der tværfagligt. Dette er specielt gældende på mellemtrinnet, hvor der arbejdes mere helhedsorienteret med de to områder, set i forhold til overbygningen, hvor geografi og biologi mere behandles som to separate områder. I området geografi er formålet med undervisningen i, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. I området biologi er formålet med undervisningen, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. En- og flercellede organismer, planter, svampe, dyr, herunder mennesker, i samspil med hinanden og med den uorganiske natur udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor lyst, nysgerrighed og fortrolighed får plads til at udvikle sig, kombineres med biologiske teorier og forklaringer. Arbejdet omfatter også problemstillinger, der giver stof til at overveje, hvordan vi kan forholde os til natur og miljø, bæredygtig udvikling, medmennesker, fostre og fremtidige generationer. Eleverne arbejder med egne og andres opfattelser af ansvarlighed og engagement.

Mulig emneoversigt: Den nære omverden Den fjerne omverden Menneskets samspil med naturen Arbejdsmåder og tankegange Mellemtrin materialer og stoffer og deres egenskaber samt mulige anvendelse vigtige sammenhænge mellem planter, dyr og deres levesteder forskelle mellem det levende og det ikke-levende arbejde med organsystemer i kroppen, fx blodkredsløbet begrundelser for valg, der har betydning for egen sundhed egne observationer af vejret og sammenligning med en vejrudsigt arbejde med karakteristiske træk ved lokalområdet og dets udvikling. planter og dyr og deres livsbetingelser forskellige steder på Jorden samt eksempler på deres tilpasning dertil mennesker og deres levevilkår forskellige steder på Jorden regionale og globale mønstre i fordeling af land og hav, landskabstyper, klimazoner og plantebælter samt vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele hovedtræk af Jordens og livets udvikling samt forhold, der har betydning for livets udvikling, især variation og naturlig udvælgelse solsystemets opbygning og bevægelser heri. regler for færden i naturen naturanvendelse og naturbevarelse ressourcer, der har betydning for planter og dyrs livsbetingelser samt menneskers levevilkår anvendelse af teknologi, og hvordan denne indvirker på planter, dyr og menneskers miljøproblemer, lokalt og globalt, og eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. stille spørgsmål ud fra egne overvejelser/ refleksioner/ undren/idéer og fremsætte hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere enkle undersøgelser med relevant udstyr designe og bygge apparater og modeller efter egne idéer opsamle, bearbejde og formidle resultater af undersøgelser og eksperimenter på mange forskellige måder. Regionale og globale mønstre Overbygning arbejde med naturgeografiske mønstre i sammenhæng med enkeltstående fænomener analyse af menneskers bosættelse

Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og levevilkår De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse sammenhængen mellem industrilokalisering, økonomi og bæredygtighed. geologiske ændringer forskellige steder på Jorden klima og klimaændringer isens dannelse af landskaber naturens muligheder for levevilkår forskellige steder på Jorden. konsekvenser af byvækst og befolkningsudviklingen konsekvenser af globalisering forståelse af betydningen af forskellige erhverv og levevilkår forskellige kulturers levevilkår og værdier konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre samt spørgsmål om bæredygtighed konflikter og politisk bestemte konfliktløsninger. organismers forhold til føde, vand, oxygen, lys, temperatur tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige levesteder og levevilkår enkel klassifikation af udvalgte grupper og deres livscyklus udvikling og ændring i økosystemer fotosyntese, respiration, græsnings- og nedbryderfødekæder, stofkredsløb og energistrøm dyre- og plantecellers bygning og funktion sammenhængen mellem DNA, gener og proteiner naturvidenskabelig teori om Jordens dannelse og livets opståen artsdannelse, livets udvikling og biologiske mangfoldighed enkeltorganismer, sammenhænge og sammenligninger med andre naturområder. sammenhænge mellem kroppens funktioner, livsstil og levevilkår fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer udvalgte forebyggelses- og helbredelsesmetoder aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer samt deres årsager og betydning interessemodsætninger i forbindelse med udnyttelse af naturressourcer forskellige erhvervs udnyttelse af naturen set i forhold til en bæredygtig udvikling forskellige natursyn. menneskets produktive og rekreative udnyttelse af naturområder produktion ved hjælp af enzymer og forædlede organismer produktion ved hjælp af gensplejsede organismer udvalgsavl og genteknologi i plante- og dyreproduktion muligheder for at ændre på menneskers - fødte såvel som ufødtes - arveanlæg i både krops- og kønsceller

Arbejdsmåder og tankegange eksempler på de moderne bioteknologiers anvendelse på mennesker - med vægt på visioner og begrænsninger samt etiske problemer brugen af DNA-analyser og kortlægning af menneskers arveanlæg biologiske modeller og deres forklaringsværdi i forhold til de systemer, de beskriver. begrunde egne problemstillinger om geografiske forhold analysere og se mulige konsekvenser af udnyttelse af naturen bruge kort og globus i det selvstændige arbejde bruge måleinstrumenter formålstjenligt anvende og bearbejde data og fremstille grafiske afbildninger og udforme tekster ved hjælp af bl.a. elektroniske medier i forbindelse med undersøgelser og ved analyse af statistiske oplysninger. iagttage og beskrive den levende natur samt formulere enkle, konkrete biologiske problemstillinger foreslå og gennemføre undersøgelser og eksperimenter, der kan understøtte eller afkræfte deres hypoteser vælge og anvende laboratorie- og feltudstyr samt it-baserede hjælpemidler planlægge og gennemføre feltbiologiske undersøgelser i lokalområdet eller på længere ekskursioner vurdere problemer inden for fx miljø, sundhed, bioteknologi og naturforvaltning skelne mellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål vurdere biologifagligt indhold i forhold til forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder bearbejde og formidle naturoplevelser, tanker om miljøproblemer eller bioteknologiske visioner på forskellige måder, eventuelt i tværfagligt samarbejde.

Del- og slutmål: Den nære omverden Den fjerne omverden Menneskets samspil med naturen Mellemtrin beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende og det ikke levende beskrive planter og dyr samt forklare deres funktioner, livsbetingelser og samspil med omgivelserne beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse, samt anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed gøre rede for fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne kende og beskrive lokalområdet, bl.a. ved brug af kort og kunne anvende viden herom i andre sammenhænge. finde ligheder og forskelle mellem levevilkår og livsbetingelser for planter, dyr og mennesker i det nære og det fjerne forholde sig kritisk til informationer om naturfaglige forhold fra medierne redegøre for dyr, planter og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på Jorden anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre beskrive og sammenligne vigtige regioner og lande i vores egen og andre verdensdele sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og Jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet anvende hovedtræk af Jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed. færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuld måde kende til forskellige natursyn og beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil kende begrebet bæredygtighed og kunne redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og mennesker vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt.

Arbejdsmåder og tankegange formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter vælge og anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven samt organisere forløbet, når det foregår individuelt eller i grupper ordne og vurdere data konkludere ud fra iagttagelser, undersøgelser, datasøgning, dataopsamling, faglig læsning og interview både på skolens område og uden for dette formidle resultater af egne og andres data på flere forskellige måder formidle fagligt stof, modeller og teorier med relevant fagsprog forholde sig kritisk til informationer på nettet. Regionale og globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og levevilkår Overbygning give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening. beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed. kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold.

De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse. beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur. undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen. undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort herunder digitale kort og satellitbilleder samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i naturog kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse anvende et hensigtsmæssigt fagsprog formidle resultatet af arbejdet med biologiske problemstillinger skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

Fysik/kemi Beskrivelse På Vedsted Friskole undervises der i fysik/kemi i overbygningen. Undervisningens overordnede mål er at den enkelte elev videreudvikler de naturfaglige kompetencer, som eleven har tilegnet sig fra den naturfaglige undervisning på tidligere klassetrin. Gennem teori og arbejde med eksperimenter er målet at eleven lærer om fysisk/kemiske forhold. Det tilstræbes desuden at eleven kan anvende sin viden, når denne stilles overfor problemstillinger, med fysisk/kemisk indhold. På Vedsted Friskole tænkes undervisningen i fysik/kemi ind som et delelement af den samlede undervisning i naturfagene i udskolingen. Det tilstræbes at lave tværfaglige naturfagsundervisningsprojekter flere gange i undervisningsforløbet. Del- og slutmål Kompetenceområder Slutmål efter 9. klasse Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undervisningen i fysik/kemi Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering Kommunikation Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Emneoversigt Kompetenceområder Emner og mål i 7.-9. kl. Undersøgelse - Opstille eksperimenter - Indsamle og vurdere data og konkludere på disse - Undersøge udvalgte grundstoffers egenskaber - Viden om carbon og nitrogens kredsløb

- Lyd, lys og farver - Stråling - Elektricitet og magnetisme - Elektroniske kredsløb - Energiforsyning - Universet - Vands kredsløb - Jordens ressourcer - Atmosfæriske fænomener - Fødevareproduktion - Næringsstoffer og tilsætningsstoffer - Råstoffer og produktionsprocesser Modellering - Grundstoffer - Kemiske symboler og reaktionsskemaer - Stofkredsløb - Atomers opbygning - Ioniserende stråling - Ustabile atomers henfald - Elektriske kredsløb - Energiomsætning (naturgivne som menneskeskabte) - Solsystemet, galakser og universets udvikling

- Vands kredsløb og Jordens energistrømme - Jordens magnetfelt, vejrsystem og klima - Forsynings-, rensnings og forbrændingsanlæg - Teknologiske processer i landbrug og industri Perspektivering - Naturfaglige problemstillinger lokalt og globalt - Interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling - Fotosyntese - Forbrænding, betydning for atmosfæren - Klima - Klimaændringer og vejrfænomener - Lyd og lys - Ioniserende stråling - Kernekraft fission - Energiomsætning ved produktion og forbrug - Jordens opbygning og bevægelse - Teknologisk udvikling i landbrug og industri - Teknologisk bæredygtighed Kommunikation - Formidling af naturfag - Argumenterer for naturfaglige påstande - Vurderer naturfaglig argumentation - Præciserer med fagord og begreber