Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til et samfund, kendetegnet ved etnisk og kulturel mangfoldighed. En del af disse personer er nu blevet ældre og er dermed i en periode af deres liv, hvortil de på lige fod med etniske danskere har behov for en tryg og meningsfuld ældretilværelse. Hermed og som resultat af ovenstående, er det åbenlyst, at der i fremtiden vil komme nye udfordringer og problemstillinger, som må adresseres både i primær- og sekundær sektoren. Det udarbejdede arbejdspapir har til formål at klarlægge disse udfordringer og problemstillinger, og det primære fokus er på sundhed i relation til etniske minoriteter, eventuel ulighed i sundhed samt en beskrivelse af mulige løsningsforslag. Arbejdspapiret har herudover til formål at reducerer kompleksiteten i forhold til dette emne, og give læseren en overordnet forståelse i relation til dette. Hertil vil de fremførte udfordringer, problemstillinger og argumenter være baseret på evidensbaseret forskning og dermed sikre bedst mulig validitet og brugbare værktøjer, i relation til sundhedsfremmende og sygdomsforebyggede tiltag blandt etniske minoriteter. Generel sundhed blandt etniske minoriteter: Grundlæggende er det vigtigt at understrege, at gruppen af etniske minoriteter ikke er homogen, men derimod ligeså mangfoldig, som gruppen af etniske danskere i relation til sprog, kultur og religion. Dog har gruppen af etniske minoriteter også en del fællestræk, der gør dem mere udsatte end etniske danske ældre, og disse fællestræk vil vi i det følgende forsøge at belyse.
Danske studier viser, at etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande både har dårlige fysisk og psykisk sundhedstilstand, end etniske danskere og at de hertil døjer mere med kroniske livsstilssygdomme såsom hjerte-kar sygdomme, diabetes type II samt lungesygdomme. En del af denne forskel kan henføres socioøkonomiske forhold, hvilket også er tilfældet for gruppen af etniske danskere. De ringere socioøkonomiske forhold dækker over det faktum, at etniske minoriteter gennemsnitligt har lavere beskæftigelsesgrad, lavere uddannelsesniveau samt mindre formue end etniske danskere. Særligt den ældre del af de etniske minoriteter, har betragtelig større risiko for, at ende i gruppen af fattige og udsatte ældre. Herudover spiller kulturel sygdomsopfattelse også en rolle og studier viser således også, at etniske minoriteter i mindre omfang benytter sig af og har kendskab til, kommunale sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende tilbud henledt sundhed, pleje og omsorg. Med ovenstående i mente kan vi således forsøge at belyse de udfordringer og problemstillinger, der er i relation til denne gruppe af ældre, og ikke mindst klarlægge hvordan vi, som sundhedspersonale, imødekommer og løser disse problemstillinger. Livsstilssygdomme sundhedsfremmende tiltag henledt etniske minoriteter: Livstilssygdomme kan defineres som værende sygdomme, der har sammenhæng med måden hvorpå vi, som individer, lever. De forskellige tilstande er typisk lang tid om at udvikle sig, men når først sygdommene er diagnosticeret, så er disse ofte irreversible og dermed kroniske. Dog er det i høj grad muligt, at forebygge eller forsinke disse tilstande såfremt livsstilen lægges om jf. KRAM. Der har gennem årene været flere sundhedsfremmende tiltag henledt etniske minoriteter. I forhold til kost, har flere kommuner iværksat madklubber samt kostvejledning, der tager udgangspunkt i sunde kostvaner samt praktisk madlavning med afsæt i de etniske minoriteters egen madkultur. Formålet er således at vejlede og informere omkring de tiltag man kan iværksætte i forhold til egen sundhed. Ved at
inddrage de etniske minoriteters madkultur, sikres inddragelse og motivation samt gensidig anerkendelse af kulturelle forskelle i relation til kost. I forhold til motion har kommunerne iværksat tiltag, der skal motivere til øget fysisk aktivitet blandt etniske minoriteter. Her er der blevet etableret motionsklubber og motionshold, hvortil der i nogle tilfælde tages hensyn til kulturelle forskelle i forhold til f.eks. kønsopdeling. Mange af disse tilbud har været henledt børn og kvinder og har således til formål, at sikre at etniske kvinder ikke udelukkes fra deltagelse i motionstilbud. Etniske minoriteter ryger mere end etniske danskere og dermed har flere kommuner også haft fokus på dette område og har i relation til begge grupper iværksat rygestopskursuser, med gratis vejledning og eventuel betaling af rygestops hjælpemidler såsom nikotinplastrer. Etniske minoriteter har dog ikke deltaget i samme omfang som etniske danskere, og dermed bør man således forsøge at klarlægge, hvorfor dette er tilfældet og dertil sikre, at tilbuddet i højere grad også benyttes af de etniske minoriteter. Ser vi på alkohol i relation til sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag, har der fra kommunernes side ikke været mange tilbud. Dette skyldes formentligt, at etniske minoriteter har en helt anden alkohol kultur end etniske danskere. Få tilbud har dog været rettet til etniske minoriteter, hvortil fokus kombinerer alkoholvejledning i relation til psykiske sygdomme, idet den mentale sundhedstilstand også er mere udfordret i forhold til etniske danskere. Kommunerne har herudover iværksat omfattende tilbud i relation til netværk og bred sundhedsformidling, og forsøger gennem disse tilbud, at styrke netværksdannelsen samt deltagelse i foreningslivet, primært for kvindelige etniske minoriteter. Herigennem søger kommunerne, at øge det generelle kendskab til det danske sundhedssystem på længere sigt.
I forhold til kroniske sygdomme er der fra kommunernes side iværksat flere projekter og tilbud, der målrettet har fokus på patientuddannelse og vejledning i de forskellige livsstilssygdomme. Ofte er der til disse tilbud tilknyttet fagpersonale, der har indgående kendskab til de problemstillinger og udfordringer, der er særlige for gruppen af etniske minoriteter. Generelt har hovedparten af de forskellige tilbud fokus på KRAM og dette er netop begrundet i den evidensbaserede forskning, der påpeger disse indsatsområder som værende de mest hensigtsmæssige og effektfulde i relation til gruppen af etniske minoriteter. Etniske minoriteters møde med det danske sundhedssystem: Hvordan etniske minoriteter opfatter og oplever mødet med det danske sundhedssystem spiller også en afgørende rolle i relation til den generelle ulighed i sundheden, i forhold til etniske danskere. Undersøgelser viser, at etniske danskere oplever kommunikativ- og social utryghed i forhold til mødet med det danske sundhedssystem. Typisk er der tale om sprogbarrierer og manglede kulturel viden, fra sundhedspersonalet, der således forhindre etableringen af et ligeværdigt forhold mellem patienten/borgeren og sundhedspersonalet. Manglede forståelse for kulturelle forskelle medfører ofte manglede tillid og direkte frygt, hvilket ikke er befordrede for et optimalt og værdigt sygepleje forløb/samarbejde med borgeren. Hertil umuliggør det etableringen af en tryg og tillidsfuld relation mellem patient/borger og sundhedspersonalet. Denne manglede tillid kan medføre, at gruppen af etniske danskere ikke i samme grad benytter sig af f.eks. praktiserende læge, hjemmepleje samt sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Generelt er der evidens for, at etniske danskere i sundhedssystemet opfattes som værende tidskrævende, besværlige og problematiske patienter/borgere, og at sundhedspersonalet har en uheldig tendens til at smide håndklædet i ringen meget
hurtigt, hvis og såfremt der opstår misforståelse, problemer eller konflikter. Herunder så er der også evidens for, at diskrimination og direkte racistisk adfærd forekommer, og dette vidner således om manglede viden parterne imellem jf. borger/sundhedspersonale. Med ovenstående i mente, er det altafgørende, at vi som sundhedspersonale erhverver os viden omkring kulturelle forskelle, både i relation til livsopfattelse, livsgrundlag samt sygdomsopfattelse. Herigennem gøres det muligt, at tilrettelægge en pleje for den ældre med anden etnisk baggrund, der er individuelt tilpasset og tager hensyn til eventuelle kulturforskelle. Sammenfatning og refleksion: I de kommende år, vil det danske sundhedssystem, stå overfor en ny gruppe af patienter/borgere med anden kulturel baggrund. Dette udfordrer sundhedssystemet og derved sundhedspersonalet, i relation til kravet om øget fokus på kulturelle forskelle, og ikke mindst konsekvenserne deraf. Gennemsnitligt er den fysiske og mentale sundhedstilstand for etniske minoriteter ringere, end for etniske danskere. Dette skyldes bland andet socioøkonomiske faktorer, foruden kulturel sygdomsopfattelse. Dertil kommer at etniske minoriteter i mindre grad benytter sig af og har kendskab til kommunale sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende tilbud, henledt sundhed, pleje og omsorg. Flere danske kommuner har i relation til disse udfordringer og problematikker iværksat sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tilbud, der målrettes mod etniske minoriteter. Formålet med disse tilbud er at tilrettelægge dem således, at der tages hensyn til de kulturelle forskelle, der normalt kunne være en hindring for deltagelse. I forhold til vores virke som social- og sundhedsassistenter, er det vigtigt, at vi erkender, at kulturelle forskelle og fordomme spiller en afgørende rolle i mødet med
patienten/borgeren. En tillidsfuld og ligeværdig relation bygger på gensidig respekt, forståelse og anerkendelse for hinandens forskelligheder. Ældre med anden etnisk baggrund, har krav på samme værdige og meningsfulde alderdom, hvilket vi som fagprofessionelle skal være med til at sikre, gennem fokus på mennesket snarere end dennes kulturelle baggrund.