Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja



Relaterede dokumenter
Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Hvad er drivhusgasser

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Gentofte og fjernvarmen

Grundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

1. Er jorden blevet varmere?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

USA Kina Side 2 af 12

Baggrundsmateriale noter til ppt1

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Klima i tal og grafik

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

ISTID OG DYRS TILPASNING

1. Er Jorden blevet varmere?

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Den globale opvarmning. Projektopgave Halgaardskole 6.A. Martin Lauritsen & Noah Miller Sunesen

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til klasse af Marie Kilsgaard Møller

Grøn energi i hjemmet

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

Vejr. Matematik trin 1. avu


Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Dansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Klimaforandringer 2009

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

Energioptimering af boliger

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Verdens første brintby

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Klimastrategi Politiske målsætninger

1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2.

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

BØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

inspirerende undervisning

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

Mundtlig eksamen i Geografi C

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Transkript:

Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition... 3 Teori... 3 Historisk... 3 Hvad er global opvarmning... 4 Drivhuseffekten... 4 Kyoto Aftalen... 5 COP Møderne... 5 Det truede dyreliv... 6 Isbjørnen... 6 Andre... 6 Plankton... 6 Konsekvenserne... 7 Hvad kan vi gøre... 7 Dataindsamling... 8 Konklusion... 9 Perspektivering... 10 Litteraturliste... 11 Bøger... 11 WWW.... 11 1

Problemformulering Overemne: Sammenstød Delemne: Vores problemformulering: Kan vi stoppe den globale opvarmning? 2

Hvorfor har vi valgt dette emne? Vi har valgt at skrive om global opvarmning fordi: Vi undrer os over hvad global opvarmning er, hvordan vi kan stoppe det, om der er global opvarmning, og går det ud over dyr. Og fordi at vi syntes alle tre at det lød spændene. Afgrænsning Vi har valgt at fokusere på hvad vi kan gøre for at stoppe den globale opvarmning, og hvad der sker vi ikke gør noget. Definition er et samlet begreb for at temperaturen på jorden stiger, højst sandsynligt på grund af den øgede mængde CO 2 i luften. Solstrålerne trænger lettere igennem ozon laget, og opvarmer jorden. Solpletter er pletter på solen der er ca. 4000 grader koldere end resten af solen, og de køler dermed solen og dens stråler ned. Teori Grunden til at global opvarmning opstod er ikke 100 % sikkert, nogle mener at den er menneskeskabt. De mener at grunden til den globale opvarmning er at vi med tiden har fået mere og mere brug for biler, flyvemaskiner og alt muligt andet som udleder en masse CO 2 og andre drivhusgasser. Andre mener at det dels er pga. af antallet af solpletter på solen. Jo færre solpletter der er på solen desto varmere er der på jorden. Historisk Før i tiden vidste man ikke at der var global opvarmning, så da var ingen bekymringer om det. Den globale opvarmning har først fået sit gennembrud i de seneste hundrede år. Men alligevel har videnskabsmænd forsket i global opvarmning siden 1800 tallet. 3

Hvad er global opvarmning Global opvarmning er et udtryk for at det bliver varmere her på jorden. I de seneste hundrede år er temperaturen her på jorden steget med 0,74 grader, det lyder ikke af meget, men meteorologer og klimaforskere mener at det kan få store konsekvenser for livet her på jorden. Drivhuseffekten Den udvikling klimaforskerne er mest bange for er drivhuseffekten. Drivhuseffekten betragtes af mange som en altødelæggende naturkatastrofe hvor temperaturen stiger så meget at alt liv udryddes og at der er hungersnød over det hele, men det bliver aldrig så vildt. Drivhusgasserne er de gasser som kan reflektere varme som CO 2, metan, Lattergas, CFC gasser og Ozon. Gasserne reflekterer en del af den varme som jorden udsender. Egentligt er vi meget afhængige af drivhusgasserne, for hvis de ikke var her ville jordens gennemsnits temperatur være faldet med 33 grader, og så var der nok ikke mere liv tilbage på jorden. Problemet ved drivhusgasserne er at menneskerne har øget mængden af gasser, det betyder at temperaturen stiger. Det er specielt CO 2 vi udleder mere af, fordi at vi brænder mere kul, olie og gas, derfor er udledningen af CO 2 steget med 30 %. Vi bruger tydeligt mes CO 2 på det område der hedder energiforsyning. Her under kan man se et skema over menneskers CO 2 udledning. Affald og spildevand 2,8 % Energiforsyning 25,9 % Beboelses- og Erhvervsejendomme 7,9 % Industri 19,4 % Skovbrug 17,4 % Landbrug 13,5 % Transport 13,1 Vandamp er helt klart den største synder hvad drivhusgasserne udgør, med hele 98 % er den, den største drivhusgas. Der er også blevet sat storfokus på luftforureningen, som kommer fra for eksempel biler, busser osv. Men f.eks. har luften i London ikke været så ren som i dag siden 1600 tallet. Affald er heller ikke et stort problem alt danskernes affald ville kunne ligge på en losseplads 4

der kun ville fylde 5,6 % af Mors (Kilde Bjørn Lomborg: Verdens Sande Tilstand). Drivhuseffekten har fået sit navn fordi effekten er ligesom effekten i et drivhus hvor temperaturen kommer ind af vinduerne men varmen reflekteres samtidig tilbage af glasset sår temperaturen stiger. Faktisk skulle man tro at global opvarmning er noget helt nyt, men siden 1800 tallet har forskere beskæftiget sig med drivhuseffekten og den globale opvarmning. Men selv om temperaturen stiger er der stadig koldere end der var i f.eks. jægerstenalderen. Kyoto Aftalen Kyoto aftalen er en aftale der skal beskytte vores klima. Kyoto aftalen blev indgået den 11. december i Kyoto efter massivt pres fra WWF og Greenpeace. Kyoto ligger i Japan og derfor hedder aftalen Kyoto aftalen. Kyoto aftalen går ud på at alle de lande der er med i den skal reducere deres CO 2 udslip. Siden 2008 er 183 lande kommet med i Kyoto aftalen og det betyder at de bliver slæbt for retten hvis de ikke reducerer deres CO 2 udslip. Nogle kritiserer Kyoto aftalen, fordi at den ikke siger noget om at Kina skal reducere deres CO 2 udslip, fordi da den blev oprettet var Kina stadig et U-land. Danmark tiltrådte Kyoto aftalen sammen med resten af EU i 2002. EU har bundet sig til at reducere deres CO 2 udslip med 8 %, mens Danmark og Tyskland skal reducere udslippet med 2,1 % fordi vi har et højt CO 2 udslips tal per indbygger. COP Møderne COP er de møder FN s klimakomission afholder for at prøve at finde en afløser for den nuværende Kyoto aftale. Man vil lave en ny aftale fordi at USA har afvist den gamle. COP15 er ikke navnet på en ny amerikansk krimiserie. Det er det 15. møde om FN s klimakomission og foregår 30. november til 11. september 2009 i København. Her skal Danmark som værtsnation stå i sin prøve i det store klimadiplomati. For det er ikke let at lave bindene klimaaftaler mellem forskellige lande. Udviklingslandene mener at de rige lande burde gå forrest med besparelserne, for de sviner mest. Og USA vil kun være med hvis Kina og Indien nedsætter deres udslip betydeligt. Og så er der lige olieindustrien, bilfabrikanterne og de lande der lever af olie, kul og naturgas! I den japanske by Kyoto blev en række lande enige om Kyoto aftalen, der regulerer verdenens CO 2 udledning. Kyoto aftalen udløb i 2009, så derfor er man i gang med at konstruere en ny aftale (Kilde: COP15.DK) 5

Det truede dyreliv Isbjørnen Isbjørnen er en meget truet dyreart, den er også den mest kendte af alle dyrearter der er truet af den globale opvarmning. Alle ved at isbjørnen er truet fordi indlandsisen smelter, så den ikke kan komme ud og jage efter sæler. Når isbjørnen er ude at jage, fanger den sæler om sommeren, så den kan blive rigtig fed før den går i vinterhi, og de har endda været jaget, så tallet er faldtet endnu mere! De fleste isbjørne får som regel 2 unger hvert kuld, og de føder først hvert 3 år, Andre Selvom isbjørnen er meget truet skal vi ikke lade os narre, faktisk er halvdelen af alle arter på jorden truet i fremtiden! Om hundrede år vil temperaturen være steget med 3 grader, det lyder ikke af meget, men det er det! Alle verdenens koralhave vil uddø, regnskove vil tørre ud! Og de to steder er de mest dyrerige steder på planeten! Alle kender Nemo klovne fisken (uddød) isbjørnen (uddød) faktisk alle de fisk der lever i koralhavende! Og der lever flere milliarder fisk i koralhavende. også dyrene på den golde og kolde tundra er i fare, sneen og kulden der altid har været der forsvinder mere og mere og ruinere deres levevis, og for at gøre det hele værre laver den smeltende tundra et kæmpe udslip af Metan gas som flyver op og hænger i atmosfæren og forurener endnu mere! Så det bliver bare værre og værre Næsten lige meget hvad vi gør! Det samme sker i rismarkerne i Kina og Japan. Men der er jo også nogle dyr der ville være glade for lidt mere solskin men vi skal stadig ikke lade os narre! Varmere vejr er dårligt meget dårligt! Plankton Et af de værste tilfælde er plankton! Hvis vejret bliver varmere opstår der en ny art for plankton og alle de gamle dør ud, den nye art er 36 gange så hurtig og mindre den kan bevæge sig 60 gange dens kroplængde på 1 sekund, og så skulle man måske tro at når ja det er jo bare plankton men nej plankton er det første led i fødekæden i alle verdens have! Hvis plankton bliver sværere at fange bliver der færre fisk der fanger den og færre fisk der fanger den OSV. Til sidst er der næsten ikke flere tilbage, det er faktisk også fra døde plankton vi for olie, men det bliver først et problem meget meget længere ude i fremtiden hvis det er et problem den dag. Også vores allerede truede blåhval uddør sikkert 6

Konsekvenserne Den globale opvarmning har også konsekvenser for jorden. Vi kan risikere store oversvømmelser, flere storme og meget. Vi ødelægger alt for mange skove og forurener havet med olieudslip. Det er rigtig skidt da træer, planter og især planteplankton reducere mængden kuldioxid i atmosfæren og begrænser omfanget af drivhuseffekten. Planteplankton fjerner mere kuldioxid fra atmosfæren end alle træer og planter tilsammen. Desværre ophober der sig mere og mere kulstof i havene og det gør havvandet surt og så kan planteplanktonet ikke overleve. Hvad kan vi gøre Vi skal genbruge noget mere. Vi skal køre i mere miljøvenlige biler som el-biler, eller bare køre med en konstant hastighed i stedet for at gasse op, og bremse ned hele tiden, og så skal tage cyklen eller busserne noget oftere. Vi skal også huske at spare på strømmen, ved f.eks. at slukke lyset når vi går ud af et rum, slukke tv et, computeren osv. HELT, og huske at slukke på kontakten, og tage opladerstikket ud hvis mobilen er færdig med at oplade. Vi skal have vindmøller som ikke bare producere energi men også holder på energien og så skal alle huse få monteret solceller på taget. 7

Dataindsamling Vi har: Lavt et interview www.globalopvarmning.dk www.globalopvarmning.com www.projectzero.dk www.klimapyramiden.dk da.wikipedia.org/wiki/global_opvarmning www.lomborg.com 8

Konklusion Vi har fundet ud af at vi selv kan medvirke til at bremse den globale opvarmning. Vi kan nok aldrig stoppe den globale opvarmning helt, i hvert fald ikke inden for den nærmeste fremtid, da den globale opvarmning ikke er 100 % menneskeskabt. Vi kan bremse den ved at spare på strømmen, køre i miljøvenlige biler, tage bussen og meget andet. Det er et rigtigt godt skridt på vejen mod bremsningen af den globale opvarmning. Så vi kan konkludere at, nej, vi kan ikke stoppe den globale opvarmning men vi kan minimere den en hel del hvis vi alle arbejder sammen om det. 9

Perspektivering Dengang havde vi ikke så meget brug for biler, fordi man kun besøgte dem der boede i nærheden af sig selv, og man tog sjældent på ferie. Nu kan vi næsten ikke leve uden bilerne. Alt for mange børn bliver kørt i skole. Dengang gik alle i skole. Vi flyver på ferie i flyvemaskiner der forurener af h****** til. Dengang var flyet ikke særlig udbredt. 10

Litteraturliste Bøger Bjørn Lomborg Verdens Sande Tilstand Glenn Murphy Ilse Lærke Kristensen Kloden Sveder WWW. www.globalopvarmning.dk www.globalopvarmning.com www.projectzero.dk www.klimapyramiden.dk da.wikipedia.org/wiki/global_opvarmning www.lomborg.com 11