INDHOLD INTERN RAPPORT TIL FORENINGEN COPENHAGEN COOKING COPENHAGEN Udformet af Copenhagen Cooking sekretariatet COOKING Statusrapport, november 2014
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Copenhagen Cookings nuværende vision og mission... 3 Konklusioner... 4 Kernekompetencer... 4 Marked og konkurrence... 5 Udfordringer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Udviklingspotentiale... 7 Scenarie: nye målsætninger... 9 Baggrund: Copenhagen Cooking 2005-2014... 10 KONCEPT... 10 KOMMUNIKATION... 13 Identitet... 13 Målgruppe... 13 Trykte materialer... 13 Annoncering: Politiken, Facebook... 13 Web og sociale medier... 14 Presse... 15 ORGANISATION... 17 Sekretariatet... 17 Ressourcefordeling... 17 Tilknytning til Wonderful Copenhagen... 17 Foreningen Copenhagen Cooking... 18 Netværk og partnere... 18 ØKONOMI... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indtægter... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Udgifter... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. DET EKSISTERENDE MARKED... 20
Indledning Madfestivalen Copenhagen Cooking blev grundlagt i 2005 af Wonderful Copenhagen, og har siden været i en rivende udvikling. Fra at være den lille, ny i klassen har festivalen de senere år oplevet en markant vækst, og i 2013 rundede Copenhagen Cooking et rekordstort antal deltagere på 200.000 med både en sommer- og vinterudgave. I rapporten giver sekretariatet en status på festivalens koncept, kommunikation, organisation og budget og kommer med de første udviklingsmuligheder for et fremtidigt scenarie for festivalen. Rapport giver en baggrundsviden om, hvad festivalen kommer fra og hvordan den har udviklet sig. Informationer er hentet ind i det omfang de har været tilgængelige. Ikke alle steder er det relevant at gå tilbage til 2005, og har heller ikke altid været muligt at fremskaffe info. En status på PR 2010-2014 vedlægges som selvstændig rapport; den er udformet af Wonderful Copenhagen kommunikationsafdeling.
Copenhagen Cookings nuværende vision og mission Vision Copenhagen Cooking fejrer mangfoldigheden i den nordiske madkultur. Festivalen skal være Nordens mest toneangivende madfestival, og det skal realiseres gennem markedsføring af madarrangementer af høj kvalitet både nationalt og internationalt. Mission Copenhagen Cooking afholder to årlige begivenheder: Vinterudgaven i hele februar og sommerudgaven de sidste 10 dage i august. Copenhagen Cooking vil løbende udvikle sin position som den mest toneangivende madfestival i Norden ved at initiere og skabe rammerne for både folkelige, involverende og eksperimenterende arrangementer.
Konklusioner Kernekompetencer Copenhagen Cooking var i starten den lille, særlige madfestival med en underspillet agenda, men har over en årrække udviklet sig til at være en veletableret festival, der vinder stor anerkendelse hos aktører, gæster og politikere. Festivalen står derfor med et godt potentiale til at tage det næste skridt med en selvstændiggørelse fra Wonderful Copenhagen, og samtidig forny sin position som flagskib for København som kreativ, tolerant og politisk bevidst metropol. Følgende kernekompetencer kendetegner Copenhagen Cooking i dag og giver festivalen mulighed for at forny sig med en nytænkende programprofil: Årligt outsource-program_ aktører i hele hovedstaden byder ind med et bredt udvalg af arrangementer, der spænder over gastronomiske særarrangementer på restauranter og steder der normalt ikke anvendes til spiseoplevelser til markeder, værdibaserede initiativer og crossover initiativer med kulturinstitutioner og kulturfestivaler. Festivalen præsenterer madkultur og gastronomi i sin bredeste form. International platform_ markedsføringsplatform for hovedstadens gastronomiske aktører med internationalt fokus i form af international kommunikation, PR og turismeprofil via Wonderful Copenhagen, en international Street Food Festival, enkelte besøg af internationale kokke og et engelsksproget program. Stor men lille_ sommerudgaven af Copenhagen Cooking har de sidste tre år haft ca. 100.000 besøgende, hvilket gør festivalen til en af de største kulturbegivenheder i København. Festivalens program er typisk sammensat af enkelte større begivenheder med 5.000 25.000 besøgende og derudover en mangfoldighed af events med 50 gæster eller derunder. Festivalens events finder sted overalt i København, og er en mangfoldighed af enkeltstående, intime events med hver sin profil og publikum. Unik festival _ Copenhagen Cooking har hele området i og omkring København som ramme, og indtager bl.a. Københavns byrum, restauranter, bygninger, havne mv. Den er som festival utraditionel i og med den ikke har et særligt festivalområde, en begivenhed eller tradition, den er kendetegnet ved. Den er uformel og inkluderer madaktører på alle niveauer i branchen. Under festivalens paraply udvikles events, og flere af disse events er typisk udtryk for tendenser, som fx det nuværende fokus på bæredygtighed. Der er samtidig skabt en række traditioner, hvor forskellige aktører hvert år afholder en bestemt event. Festivalen er desuden kendetegnet ved en række alternative events, hvor kunst, musik, performance og film fungerer i en cross-over oplevelse med smagning og spiseoplevelsen som afsæt og omdrejningspunkt. Kommunikationsplatform for mange_ festivalens PR-arbejde har i en årrække haft et nationalt og internationalt fokus, særligt via mediesamarbejde med Politiken samt en visuelt stærk plakat og en underspillet kommunikation af tematikker og tendenser. Med mange enkeltstående begivenheder er opgaven, at skabe en sammenhængende historie og at medvirke til at skabe festivalstemning.
Marked og konkurrence Udbuddet af madbegivenheder er enormt. Nye initiativer, samarbejder og projekter af høj kvalitet og med evner til at samle mange mennesker skyder frem. Det nationale og internationale marked for mad-events har udviklet sig markant de senere år. Det internationale landskab for madfestivaler er domineret af Taste-festivalerne og Melbourne Food & Wine Festival. Under niveauet for de helt store findes en lang række festivaler, der fejrer råvarer, festivaler centreret om en festivalplads og flere kreative initiativer som Jamie Olivers Big Feast og Food Film Festival i New York. Det nationale landskab for madbegivenheder er domineret af en lang række forskellige aktører. Det er restauranter og eventafviklere, kulturinstitutioner, medier mm. som afvikler gastronomiske events. Fx Food Festival, Food Fair, Meyers Festival, Dining Week, Golden Days, CPH DOX, Roskilde Festival, Madkulturen, Arla mm. Alle events er domineret af at oplevelses- og eventdimensionen er stærk. I Danmark er Copenhagen Cooking den største danske madfestival. I Norge og Sverige fortæller Smaka på Stockholm om 350.000 gæster og Mats. Angiver 250.000 gæster. Under de helt store madfestivaler ligger flere typer af madrelaterede begivenheder: Madmesser Kulturfestivaller med fokus på mad Branchebegivenheder (kokkekonkurrencer mm.) Events - både enkeltstående og tilbagevendende Kommercielle og politiske aktører Kernen for Copenhagen Cooking er den unikke begivenhed. Derfor inkluderer festivalen alle slags begivenheder under sin paraply; i mindre grad de tilbagevendende, faglige arrangementer som kokkekonkurrencer og prisuddelinger. Det er også relevant at sammenligne Copenhagen Cooking med kulturfestivalerne Copenhagen Jazz Festival, Kulturnatten og Golden Days. Det er begge festivaler, hvor et sekretariat afvikler egne arrangementer og samtidig markedsfører en lang række initiativer på lignende vis som Copenhagen Cooking. Sammenlignet med kulturfestivaler i København hører Copenhagen Cooking blandt de 5-6 største festivaler og er tilsvarende blandt de festivaler, der modtager den største støtte fra Københavns Kommune. Ambitionen for Copenhagen Cooking må være at sikre sin position som madfestival og markant at skille sig ud fra andre madbegivenheder, bl.a. ved at dyrke sine kernekompetencer som uformel, stor men lille, og samtidig mere strategisk at melde ind på en ansvarlig og bæredygtig profil og kommunikere et klart DNA fremadrettet.
Tilsvarende har Copenhagen Cooking over en årrække set mod Melbourne Food & Wine Festival. Copenhagen Cooking kan helt sikkert hente inspiration her, men har også en række fordele ved at sammenligne sig med andre festivaler.
Udviklingspotentiale Koncept: At Copenhagen Cooking tager initiativ til at formidle holdninger og perspektiver på gastronomi og samfundet og at disse initiativer kommer fra og udvikles i samspil med restauranter, kokke, madaktører, organisationer og kulturinstitutioner. Arbejdsgrupper, advisory board eller netværk inkluderes til at skabe nye fælles samarbejder, projekter og temaer. At Copenhagen Cooking markerer sig som en festival med holdning og ansvar over for bæredygtighed, madspil mm. At festivalen stiller krav til at være udviklende og diskuterende - et nyt tema hvert år skaber fornyelse og sætter fokus. At Copenhagen Cookings opgave er at arrangere en årlig festival (tidspunkt skal afklares). Der vil være satellitevents i løbet af året med relation til årets kommende festival. Forskellige scenarier skal afsøges: Festivalen får et program tilrettelagt via forskellige koncepter der sikrer, at festivalen fortsat er en platform for madoplevelser, der appellerer til det brede publikum. Eksempelvis med inspiration fra Sonar i Barcelona, der er opdelt i et official og off program. Official finansieres i partnerskab med store aktører, fx COOP, Arla mm. Events under denne kategori kvalitetsstemples af festivalen fx med økologimærket. Off godkender festivalen kun via online tilmeldingsmodul. Kommunikation: Ny kommunikationsstrategi med styrket digital profil - gerne i dialog med Wonderful Copenhagens kommunikationsafdeling og et eksternt bureau. Presseomtalen har en markant overvægt i onlinemedierne hvert år, som enten tæller lige over eller lige under halvdelen af alle typer af presseklip. Presse- og kommunikationsindsatsen kan især skærpes på den kvalitative indsats, så vi på sigt målretter indsatsen i stedet for at ramme så bredt og stort som muligt. Det vil sige, der på et strategisk grundlag skal besluttes hvilke medier Copenhagen Cooking skal satse på og med hvilken slags omtale (eventomtaler, brandhistorier, etc.), men også at prøve nye tendenser Kokke og producenter bliver i højere grad en del af fortællingen omkring Copenhagen Cooking, og et rum historiemæssigt og visuelt. Kommunikationsprojekter over de næste år, hvor festivalens historier kommer ud før, under og efter og bliver tæt forbundet med programudviklingen. Brug af film, fotos og historier, der bidrager til at forlænge festivalens levetid.
Online kommunikation udvikles bl.a. med et website, hvor indhold og viden bliver tilgængeligt og relevant for flere. Udvikling af platform for medlemmer af foreningen, der aktivt bidrager med arrangementer. Udvikling af et ambassadørnetværk der er medvirkende til at sætte en indholdsmæssig dagsorden, så det sikres, at branchen også høres og dermed er med i udviklingen af festivalen. Et fornyet samarbejde med Københavns Kommune om pakker til turister samt madkulturevents i forbindelse med kommunens nye initiativer.
Scenarie: nye målsætninger Copenhagen Cooking har udviklet sig markant over årerne uden at der er sket en veltilrettelagt strategisk fornyelse, hvilket betyde at der er en række opmærksomhedspunkter for den videre udvikling; både i festivalens DNA men også i forhold til marked- og konkurrencesituation. Nye målsætninger for festivalen bør inkludere styrker fra den eksisterende festival og integrere nye elementer med henblik på at sikre vækst og fornyelse. Festivalen skal fortsat være flagskib for København. Et første bud er at inkludere talentudvikling, netværk og fornyelse af festivalen med ansvarlighed og en bæredygtig profil: Copenhagen Cooking er et flagskib for København som kreativ, innovativ og mangfoldig gastronomisk metropol. Copenhagen Cooking har en bevidst og ansvarlig bæredygtig profil. Copenhagen Cooking udvikler en brancheplatform, hvor kokke, madaktører og fødevarebranchen eksperimenterer og skaber i fællesskab. Copenhagen Cooking understøtter talentudvikling i den københavnske gastroscene. Copenhagen Cooking skaber unikke begivenheder, der er udviklet særligt til festivalens program. Copenhagen Cooking understøtter det internationale potentiale i Københavns gastronomiske miljø med markedsføring og initiativer. Copenhagen Cooking har tilrejsende internationale kokke og gæster til festivalen.
Baggrund: Copenhagen Cooking 2005-2014 KONCEPT Copenhagen Cooking er en open source festival hvilket betyder, at festivalprogrammet primært sammensættes via aktiviteter fra aktører. Alle kan deltage såfremt de byder ind med unikke gastronomiske arrangementer, der ikke foregår på andre tidspunkter på året. Copenhagen Cookings sekretariat projektleder egne events; Åbningen af Copenhagen Cooking (2011), Nordic Taste (2011), Cooking Kids (2013), Smag Verden (2010). Copenhagen Cooking er non-profit evt. overskud går til program det efterfølgende år. Det er gratis at deltage med begivenheder i festivalens program. Copenhagen Cooking har en samlet markedsføringsplatform bestående af PR, website, trykt program, annoncer mm. Festivalen finder sted de sidste 10 dage i august og i hele februar. Fra 2015 forsvinder Wondercool, og Copenhagen Cooking mister den markedsføringsplatform og paraply vinterudgaven har været en del af. Festivalprogrammet er i de senere år kurateret via tematikker og kategorier.
Antal arrangementer i % Deltagerantal er opgjort ved at sekretariatet indhenter tal for alle aktører. Deltagerantal er altså anslåede tal. Det er antal deltagere, ikke unikke deltagere som opgøres. Siden 2013 har Copenhagen Cooking via Billetto fået opgørelse over antal solgte billetter. I 2014 har festivalen stillet krav til at alle aktører skal sætte billetter til salg via Copenhagen Cookings billetleverandør. Det betyder at festivalen kan opgøre sine deltagere i to kategorier: antal solgte billetter og events uden entré. Der er ikke lavet analyser, hvor der er spurgt til hvorvidt gæster deltager i en særlig event under Copenhagen Cooking eller om de er der af andre årsager. Sommerfestivalen blev afviklet første gang i 2005 med 25 arrangementer og cirka 5000 besøgende. Vinterfestivalen blev afviklet første gang i 2010 under event-paraplyen Wondercool i hele februar. Som det fremgår af grafen ovenfor, er der en reduktion af deltagerantallet i 2014 i forhold til 2013. Det skyldes bl.a. at Smag Verden blev reduceret til én dag, at madmessen Food Fair, der kun afholdes hvert andet år, ikke blev afviklet i 2014 samt at samarbejdet med Dining Week afsluttedes i 2013. Antal events og indhold er i høj grad afhængig af aktørers input. Festivalens events er en mangfoldig gruppe af restaurantoplevelser, workshops, markeder, messer og særlige kuraterede events. Tendenser og aktører med forskellige interesser har over årerne præget programmet. Nedprioritering af Taste of Copenhagen samt afslutning af samarbejdet med Dining Week betyder, at restauranter i mindre grad er en del af programmet. Sommerfestivalen er præget af udendørsarrangementer, mens vinterfestivalen i højere grad er præget af samarbejder med andre kulturinstitutioner. 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Fordelingen af arrangementer set i forhold til størrelsen. Inddelt efter årstal. 2012 2013/W 2013/S 2014/W 2014/S Årstal 1-150 deltagere 151-500 deltagere 501-1000 deltagere 1001-5000 deltagere <5001 deltagere
Fordelingen af arrangementer set i forhold til deres størrelse i årene 2012-2014 viser, at Copenhagen Cooking i høj grad består af mange små events og enkelte store begivenheder. Mere end halvdelen af festivalens program består af små arrangementer, og denne tendens er mere udtalt i vinterudgaverne. Diagrammet viser desuden en markant stigning i antallet af små arrangementer med et deltagerantal på 1-150. Festivalens volumenarrangementer med 1000 deltagere eller derover udgør i gennemsnit 5% af det samlede program. Store deltagerantal generes typisk af markeder og messer, mens oplevelser fokuseret omkring den individuelle spiseoplevelse har et mindre besøgstal.
KOMMUNIKATION Festivalen har gennem 10 år markeret sig som veletableret madfestival med en markedsføringsplatform bestående af et trykt og online program, annoncer, markedsføring i byens rum, website og sociale medier. Identitet Festivalen har valgt fra år til år at fokusere på temaer, sub-temaer, signaturbilleder, særlige begivenhedstyper mm. til at skabe festivalens identitet. En søgning på google.dk/trends viser fx at Copenhagen Cooking Festival er mere populært end Copenhagen Cooking. Målgruppe Festivalen er appellerer til et bredt publikum, og har ikke kun en eller få afgrænsede målgrupper. Der er stor forskel på, hvem festivalen henvender sig til både alders- og typemæssigt. Overordnet set kan målgruppen inddeles to; det smalle segment, der primært består ad dedikerede foodies, samt et bredere segment. En yderligere målgruppe er det internationale publikum, som mestendels består af turister, der i forvejen er i København. Der er ikke lavet kendskabsanalyser af festivalen, men der er foretaget følgende mindre analyser: Smag Verden (2012 og 2013), Gastro-segment i Sverige og Norge i 2013 og online medier i 2013. Trykte materialer Trykt og online program, plakater, streamers, flyers, invitationer, banner og infostandere. Festivalen har haft et omfattende trykt program på op til 80-100 sider. Programmet er fra 2014 reduceret til en 16siders flyer, da vi dels har ønsket af gøre programmet mere overskueligt, dels har haft en strategi om at flytte opmærksomheden til det digitale program. Programmet har et oplag på 15.000 og distribueres til aktører, cafeer og biblioteker mm. i København. Over en årrække har der været reklameret på plakatsøjler i byens rum, hvilket er blevet reduceret de sidste år. Program, plakater og stickers distribueres til de deltagende aktører. De senere år er der en mindre efterspørgsel på fysisk materiale. Annoncering: Politiken, Facebook Copenhagen Cooking har siden 2012 haft en medieaftale med Politiken, der bl.a. indeholder en aftale om annoncering i avisen. Copenhagen Cooking afholder en udgift på 100.000 kr. årligt i forbindelse med aftalen.
Aftalen omfatter: annoncering i Politiken, på lysaviser og online, et særtillæg i Spis og Bo, hovedsponsorat på Nordic Taste samt pris og efterfølgende artikel i forbindelse med eventen. Derudover har festivalen de seneste år benyttet annoncering via Facebook. I 2013 bidrog Wonderful Copenhagen med midler til annoncering af Copenhagen Cooking North Festival i New York. Web og sociale medier Festivalens hjemmeside er primært aktiv i og op til festivalperioden, og sidens bærende funktion er programmet. Programmet offentliggøres cirka halvanden måned før festivalperioden, og der kommer løbende nye events til i hele perioden. Indhold fra sociale medier hives ind på hjemmesiden, og uden for festivalperioden aktiveres siden via opslag på Facebook og Instagram. Hjemmesiden er desuden ikke optimeret til mobilsite. Der arbejdes med relateret indhold på sitet via de sociale medier. Der er arbejdet med at lave optimering af billetsalg sammen med Billetto. Festivalen benytter en række sociale medier, hvoraf facebook er den mest aktive. De sociale medier blev i 2013 optimeret via et EU-projekt. Siden opdateres og vedligeholdes af kommunikationsafdelingen i Wonderful Copenhagen, og sekretariatet byder ind med events, historier mm. Festivalens sociale medie-platforme blev optimeret i 2013 via et EUprojekt under Wonderful Copenhagen. Grafen viser en støt stigende udvikling i nye følgere på Facebook for henholdsvis 2012, 2013 og 2014. Antallet af nye følgere stiger nævneværdigt, når sommerfestivalen tager sin begyndelse, hvor indsatsen på Facebook også intensiveres.
Herover ses hvordan Facebook-sidens følgere er fordelt på alder, køn og geografi per dags dato. Der er tydelig overvægt af danskere og især københavnere i gruppen, som hovedsageligt er kvinder mellem 24 og 34 år. Den demografiske fordeling af sidens følgere er ikke nødvendigvis overlappende med festivalens kernemålgruppe, men nærmere et udtryk for en gruppe af madinteresserede (foodie-segmentet), der gerne vil holde sig ajour med festivalen, men i lige så høj grad ønsker nyheder og små, gode madhistorier i deres Facebook-feed. Instagram har i dag 1788 følgere af @copenhagencooking og 1709 billeder er tagget med #copenhagencooking. Presse Følgende er uddrag af konklusionerne fra rapport udarbejdet af Wonderful Copenhagens kommunikationsafdeling- Rapport er vedlagt.
Copenhagen Cooking har et stabilt greb om medierne på både dansk og international basis med mange hundrede artikler hvert år og et flot samlet reach. Presseomtalen består af alt fra foromtaler af festivalen over mere dybdegående interviews omkring festivalens visioner til TV-indslag og omtale af -events. Presseomtalen er hvert år spredt over en bred række af medietyper: lokale, regionale, landsdækkende og vertikale. Det tegner i sig selv en bred omtale af festivalen, der har fået fat i journalisterne især de mad-interesserede og ikke mindst københavnerjournalisterne. Presseomtalen har en tydelig overvægt i onlinemedierne hvert år, som enten tæller lige over eller lige under halvdelen af alle typer af presseklip. Internationalt er der en hovedvægt på de nordiske nærmarkeder og England. Udviklingen i antallet af presseklip er målt over tid. Målingen er udelukkende kvantitativ og tager ikke udgangspunkt i typen af medie og ej heller det totale reach. NOTE: Bemærk, at årets (2014) dækning målt kvantitativt bliver lavere, når vinterudgaven af Copenhagen Cooking annulleres. Vinterudgaven har sammen med Københavns kulturmåned Wondercool (som heller ikke bliver en realitet i år) de sidste par trukket en del omtale i de sidste måneder af året til Cooking.
ORGANISATION Copenhagen Cooking er i dag en forening med bestyrelse og en daglig ledelse. Den daglige ledelse referer til bestyrelse i forhold til ledelse og har til huse i Wonderful Copenhagen, hvor sekretariat referer til Event og Kultur og har et tæt samarbejde med flere afdelinger, listet herunder. Foreningen Copenhagen Cooking Wonderful Copenhagen Bestyrelse Event og Kultur (CC tilknyttet organisatorisk) Festivalchef Kommunikation (PR, sociale medier) Festivalsekretariat Administration (regnskab, it, kontor mm.) Sekretariatet Sekretariatet har siden 2011 bestået af to fuldtidsansatte, en festivalchef og en projektleder. Der udvides med en til to praktikanter i perioder. Siden 2014 endvidere brug af en lille gruppe frivillige. Festivalen har haft flere projektledere / festivalledere; udskiftning ca. hvert tredje år. Sekretariatets kompetencer er inden for event- og projektledelse. Sekretariatets primære fokusområder er programlægning, eventafvikling og markedsføring. Tilknytning til Wonderful Copenhagen Copenhagen Cooking er oprettet i 2005 som et projekt i afdelingen Eventures under Wonderful Copenhagen. Fra og med oktober 2014 er sekretariatet placeret under Culture & Events. Den daglige administration i form af lønomkostninger, regnskab, distribution mm. foretages af Wonderful Copenhagen.
Wonderful Copenhagen bidrager med kommunikation i forbindelse med afvikling af festivalen. Den kommunikationsansvarlige står for PR, herunder koordinering og kontakt med pressen, pressemeddelelser, sociale medier (Facebook) og indtastning af programtekster. Der er løbende møder mellem sekretariat og kommunikationsafdelingen, og i månederne op til festivalen er der være ugentlige statusmøder. I forbindelse med et EU-projekt i 2013 har kommunikationsafdelingen udviklet hjemmeside, app og brug af sociale medier. Den videre udvikling påhviler sekretariatet/ foreningen. Foreningen Copenhagen Cooking I 2011 blev det besluttet at oprette Copenhagen Cooking som selvstændig forening med en bestyrelse. I 2011 var bestyrelsesposterne besat af aktører fra erhvervslivet uden for branchen, og i december 2013 blev der etableret en ny bestyrelse med medlemmer fra branchen. Bestyrelsen består i november 2014 af følgende medlemmer: o Stine Lolk, Tivoli (indtil februar 2015). Bestyrelsesformand. o Søren Anker Ladefoged, Admiral Hotel o Trine Krebs, Frugtformidlingen o Peter Kreiner, noma o Ulrich Aamundsen, Wonderful Copenhagen o Elisabeth Skylare, Skylare & Co o Timme Vladimir, Timm Vladimirs Køkken o Mikkel Sander, Roskilde Festival H.K.H. Prinsesse Marie er permanent protektor for Copenhagen Cooking (2010). (Det betyder af en 5-årig periode). Netværk og partnere Aktører kan inddeles i restauranter, eventafviklere, organisationer mm. Ud af de mange aktører er der ikke en samlet, stringent profil, som de kan kategoriseres under. Aktørerne har altså både forskellige økonomiske forudsætninger samt forskellige forudsætninger for at afvikle events. I 2013 og 2014 var der hhv. 70 og 80 aktører, der afholdte festivalens i alt 150 begivenheder. Herunder peges på en række aktører, som er med til at tegne festivalen; med store, nytænkende, kreative eller visionære begivenheder, med særligt engagement, PR eller på anden måde kan ses som ambassadører for festivalen:
Kategori Restauranter Mad-aktører Kokke & personligheder Aktører med anden profil udover at være arrangør af madevent Medier Aktører Bib Gourmand søren k marv & ben Bror Michelin noma Relæ Kokkeriet AOC Konvers I m a KOmbo Nordiske Vinbønder Nikolaj Kunsthal Timm Vladimirs Køkken MAD Torvehallerne Aarstiderne Høstmarkederne Claus Meyer Mette Martinussen Rasmus Kofoed Bo Lindegaard Christian Puglisi Chili-Claus Adam Price Timm Vladimir Bella Center Københavns Kommune CPH Lufthavn Arla Carlsberg Hotel- & Restaurantskolen Comedy Festival Irma Politiken Ditte Ingemann, thefoodproject.dk International presse Mad+Medier AOK Rub & Stub GRØD Strangas Dessert Boutique Restaurationen Tholstrup-restauranterne Tivolis restauranter Bojesen Mielcke & Hurtigkarl Hotel Saxkjøbing Restaurant Skov B.A.R. (Skåne) Manfreds SALT Street Food aktører Rosforth & Rosforth Copenhagen Street Food Restaurant Day Byhøst Stop Spild af mad TagTomat Expo Viva Food Rasmus Bo Bojesen Mette Helbæk H.K.H. Prinsesse Marie Københavns borgmestre Selina Juul Bestyrelsen Kulturinstitutionerne By & Havn Fisketorvet Golden Days PB43 GRO Økologisk Landsforening Sladder Livsstil Godmorgen Danmark TV2Lorry
DET EKSISTERENDE MARKED Den gastronomiske scene i Danmark har gennemgået en markant udvikling de seneste år hjulpet godt på vej af den nordiske bølge, der har fået bred mediebevågenhed både nationalt og internationalt. Særligt de seneste 5 år er der kommet et øget fokus på gastronomi og events, og det betydet, at markant flere aktører store som små - afvikler madbegivenheder hele året rundt. Samtidig ser vi, at en flere og flere kulturfestivaler begynder at fokusere på mad, der fungerer som en slags løftestang for resten af eventen. Dertil kommer initiativer som Torvehallerne og Street Food, der afvikler egne events og tiltrækker et stort publikum hele året rundt. Fællesnævneren for de mange initiativer er, at de har afsæt i den gastronomiske udvikling, Danmark og resten af Norden har gennemgået. Landskabet af madfestivaler og begivenheder er således tæt, og geografisk er begivenhederne er spredt ud over hele landet. Hvor det før var centeret omkring København og de større byer ser vi nu, at restauranter med højt niveau, lokale markeder og mindre madrelaterede begivenheder dukker op mange steder i landet. Feltet af madbegivenheder spænder bredt lige fra små, lokale markeder og restaurantfestivaler over begivenheder med fokus på udvalgte råvarer og madevents. Det betyder, at det er vanskeligt at identificere parametre, som Copenhagen Cooking kan benchmarke med. Interessen for mad og madrelaterede begivenheder er stor både fa publikums og mediernes side, og de mange events er generelt velbesøgte. Begivenhederne varierer således i størrelse fra under 100 gæster til mere end 110.000 gæster (Copenhagen Cooking, summeredition 2014). En oversigt over madbegivenhedernes besøgstal kan fås hos sekretariatet. Overordnet set identificerer vi 6 forskellige typer af madrelaterede begivenheder: Madfestivaller Madmesser Kulturfestivaller med fokus på mad Branchebegivenheder Events - både enkeltstående og tilbagevendende Kommercielle og politiske aktører MADFESTIVALER Kategorien af madfestivaler dækker over begivenheder, der strækker sig over flere dage, og hvor gastronomi og fødevarer er omdrejningspunktet. Madfestivalerne er begivenheder, der strækker sig over flere dage med gastronomi og fødevarer som omdrejningspunkt. Målgruppen spænder bredt fra gastronørder og foodies over børnefamilier og den kvalitetsorienterede forbruger, og besøgstallet varierer fra nogle tusinde til 110.000.
En uddybende oversigt kan fås hos sekretariatet. Festivalerne adskiller sig overordnet set på følgende parametre: Koncept_ flere af festivalerne har et klassisk setup, hvor en plads danner rammen om begivenheden, der også indeholder producentmarked, workshops, talks mm. Over for det klassiske setup er festivalerne med events fordelt på venues rundt i byen eller i landet. Netværk_ en del af festivalerne har et stort netværk i branchen, hvor kendte kokke og Michelinrestauranter byder ind med oplæg, events mm. Non-profit vs. kommerciel: de seneste år er der vokset en række kommercielle initiativer såsom Meyers Madfestival og Copenhagen Dining Week frem. De kommercielle initiativer Festivalplads eller ude i byens rum: Flere af festivalerne har en festivalplads, som skaber et samlet oplevelsesrum for gæsten og bidrager til en oplevelse af et samlet koncept. Det betyder samtidig, oplevelsen ikke forudsætter et kendskab til et større program, fordi oplevelserne er tilgængelige på en samlet plads. Nedenfor ses en oversigt over de største, nordiske madfestivaler. Copenhagen Cooking: open-source festival hvor aktører i hele København byder ind med et bredt udvalg af arrangementer der spænder fra markeder, restaurantbesøg og værdibaserede initiativer til kogeskoler, gourmetbegivenheder og samarbejde med kulturinstitutioner. Besøgstal: 110.000 (2014). Copenhagen Dining Week: restaurantfestival med fokus på gourmetmad til spotpris, hvor restauranter spredt over hele hovedstaden tilbereder en treretters menu, som kan købes for 200 kr. På programmet er bl.a. en række af byens Michelin- og bib gourmand-restauranter. Bag festivalen står Copenhagen Food og San Pellegrino. Besøgstal: 70.000 (2014).
Food Festival: betegner sig selv som et folkeligt og professionelt samlingspunkt. Festivalen blev afholdt første gang i 2011, og er på få blevet en markant madfestival med stor opmærksomhed fra både medier og branchen. Har som vision at udbrede kendskabet til danske råvarer, og har fokus på videndeling, madoplevelser og publikuminddragelse. Der er deltagelse af både mindre og større producenter, fødevareorganisationer og prominente kokke. Besøgstal: 30.000 (2014). Oyster Trophy Week: festival med fokus på en enkelt råvare - østers. Arrangementerne foregår i hele landet, og spænder bredt fra events med fokus på formidling og oplysning til gastronomiske indslag og konkurrencer. Der er 32 events på programmet, og bag festivalen står 3 jyske regioner, foreningen Danmarks Fiskehandlere og FOOD (Food Organisation of Denmark). Festivalen drives af Konvers. Besøgstal: Ukendt. Meyers Madfestival: afviklet for første gang i 2014. Et skarpt koncept hvor Meyer som afsender afholder en bred vifte af arrangementer fra restaurantbesøg til workshops, folkekøkken og markeder. Der er 40 events på programmet, og besøgstallet er ukendt. Nordiske madfestivaler Både Sverige og Norge har en række madfestivaler, der formelt set har en størrelse, der markant overstiger de danske madfestivaler. Smaka på Stockholm (SE): Sveriges største madfestival, der afholdes i en park i centrale Stockholm. Pladsen er temainddelt i 7 forskellige koncepter, der byder på street food, restauranter fra byen, producentmarked, madlavningsskolder med kendte kokke og en musikscene. Besøgstal: 550.000.
Skånes matfestival (SE): fokus på skånske råvarer og produkter fra jord til bord. Har som mission at fremme Skåne som gastronimisk region, og er mødeplads for både branche og madinteresserede. Besøgstal: 8.500. Glad Mat (NO): Afholdes på en plads i indre Stavanger med deltagelse af op mod 100 producenter. Klassisk madfestival med foredrag, kogeskoler, markeder, demos mm. Besøgstal: 250.000. Matstreif (NO): En klassisk madfestival med fokus på norske råvarer og norsk madkultur. Besøgstal: 250.000. Fødevaremesser I Danmark findes der overordnet to store fødevaremesser, hhv. Copenhagen Food Fair og Food Expo. Messerne henvender sig primært til fagfolk, og fungerer som mødeplads for producent og indkøber. En lang række af de største fødevareproducenter deltager på messerne, og de har således et stærkt netværk i den fødevareproducerende branche. I de seneste år er messerne begyndt at fokusere mere på gæstens oplevelse, blandt andet har CPH Food Fair lavet et nyt hal-layout med fokus på sammenhæng og overskuelighed for den enkelte besøgende. Resultatet er, at Kulturfestivaler I de senere år er der sket en udvikling inden for kulturfestivalerne, hvor gastronomien er trådt i forgrunden og fungerer som løftestang for de øvrige begivenheder. Særligt Roskilde Festival har med deres ambitiøse madstrategi formået at skabe et koncept, der får betydelig medieomtale og fungerer som trækplaster for den øvrige festival. Også gadefesten Distortion har med deres koncept Københavnermiddag brugt gastronomien som kommunikationsplatform og samlepunkt for eventen. Sekretariatet ser et stort potentiale i at indgå partnerskaber og udarbejde crossover-events i samarbejde med diverse kulturinstitutioner. Herunder ses et overblik over andre kulturfestivaler i København, hvoraf Copenhagen Cooking i antal deltagere hører blandt de største:
Tal er indhentet af sekretariatet hvor de er offentligt tilgængelige. Branchebegivenheder Under kategorien brancheevents hører diverse kokkekonkurrencer såsom Årets Ret og Sol over Gudhjem samt netværkspriser såsom Mad+medier-prisen. I de senere år er der dels kommet en række nye brancheevents såsom Årets Svineret og konkurrencen Sol over Gudhjem, dels er der kommet øget mediedækning af de enkelte begivenheder. Begivenhederne formår således at tiltrække både mediebevågenhed og publikumsinteresse. Derudover har de større brancheevents deltagelse fra nogle af landets bedste kokke. Der er således stort potentiale i at indgå diverse partnerskaber, få eksponering via råvaresponsorat og få lagt konkurrencerne ind under Cookings program. Events enkeltstående og tilbagevendende Denne kategori indeholder både enkeltstående og tilbagevendende events, der har mad og gastronomi som omdrejningspunkt. Der findes både en lang række private initiativer med vinsmagninger, folkekøkkener mm., og derudover en række organiserede initiativer som Byhøst og Stop Spild af Mad.
Kommercielle og politiske aktører Kommercielle aktører som Arla og Coop er i stigende grad begyndt at afholde events og andre madrelaterede initiativer, og ligeså er diverse politiske interesseorganisationer såsom Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Ambitionen for Copenhagen Cooking Må være at sikre sin position som madfestival og markant at skille sig ud fra andre madbegivenheder, bl.a. ved at dyrke sine kernekompetencer som uformel, stor men lille, og samtidig mere strategisk at melde ind på en ansvarlig og bæredygtig profil og kommunikere et klart DNA fremadrettet. Copenhagen Cooking har udviklet sig markant over årerne uden at der er sket en veltilrettelagt strategisk fornyelse, hvilket betyde at der er en række opmærksomhedspunkter for den videre udvikling; både i festivalens DNA men også i forhold til marked- og konkurrencesituation. Nye målsætninger for festivalen bør inkludere styrker fra den eksisterende festival og integrere nye elementer med henblik på at sikre vækst og fornyelse. Festivalen skal fortsat være flagskib for København.