Møde den: 6. december 2013 Møde i AU Forum for Uddannelse REFERAT Til stede: Mette Thunø, Peder Østergaard, Marianne Ping Huang, Lars Kiel Bertelsen, Heidi Klokker og Britt Seiding, Maria Volf Lindhardt Fraværende: Thomas Vosegaard, Tom Vindbæk Madsen, Berit Eika, Unni From, Gitte Sommer Harrits, Malou Juelskjær, Gitte Eriksen, Michael Kristensen, Eva Viala, Jørgen Albæk Jensen, Anne Mette Mørcke, Lars Larsen og Mathias Rav Sekretariat: Camilla Rahbek, Gitte Stavad, Christian Ramsing og Anja Vingum Sandholt Dagsorden 1. Velkomst v/mette Thunø 2. Institutionsakkreditering 3. Ansvarlig forskningspraksis 4. Fremdriftsreformen 5. Afrunding og næste møde AU Strategi Anja Vingum Sandholt Fuldmægtig Dato: 16. december 2013 Ref: asg REFERAT Side 1/3 1. Velkomst v/mette Thunø Mette Thunø bød velkommen til mødet. På det seneste møde den 29. oktober 2013, drøftede medlemmerne af AU Forum for Uddannelse pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere. De anbefalinger som medlemmerne kom med, er inddraget i det videre arbejde med institutionsakkreditering. På dagordenen til dagens møde er der tre temaer; institutionsakkreditering, ansvarlig forskningspraksis og fremdriftsreformen. I 2015 skal Aarhus Universitet institutionsakkrediteres, og arbejdet er i fuld gang. Til at lede universitetet frem mod akkrediteringen er Maria Christina Sørensen ansat som programleder pr. 1. december 2013. Der er lige nu et programforslag om ansvarlig forskningspraksis i høring på hele AU. Efter høringsrunden behandles alle input i talentbåndet i februar 2014. Talentbåndet ønsker, at alle bånd, fora, medarbejdere og studerende deltager i debatten, hvorfor prodekan Ole Steen Nielsen fra Health kommer og introducerer programoplægget. Sidste punkt på dagsordenen er fremdriftsreformen. Fremdriftsreformen kommer til at spille en stor i de kommende år, og vil få betydning for både de studerende, det videnskabelige personale og administrationen. AU Strategi Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Aarhus C Tlf.: 87150000 Fax: 87150201 E-mail: led@au.dk http://www.au.dk/strategi
2. Institutionsakkreditering Prodekan Peder Østergaard fortalte om det omfattende forberedelsesarbejde med institutionsakkrediteringen, som er i fuld gang. Processen frem mod en institutionsakkreditering ses i fire faser. 1. Den forberedende fase 2. Dokumentation 3. Afrapportering 4. Afgørelse og opfølgning Side 2/3 Det er afgørende, at det forberedende arbejde er så godt og grundigt, at akkrediteringen opnås i 2015. I forbindelse med den forberedende fase har der været afholdt møde mellem AU og akkrediteringsinstitutionen ACE om AU s ønsker. I forhold til dokumentation arbejdes der efter følgende tre kriterier: Kriterium 1 Omhandler etablering af en kvalitetssikringspolitik og opfølgning herpå. Kvalitetspolitikken har 5 delområder, som er konkrete parametre. Kriterium 2 Handler om forankring på ledelsesniveau om organisering og ansvarsfordeling i kvalitetssikringsarbejdet. Kriterium 3-5 Skal sikre, at alle uddannelser har tilstrækkelig videngrundlag, det rette faglige niveau og indhold samt relevans i forhold til arbejdsmarkedet. Frem til programlederen blev ansat har Peder Østergaard ageret gruppeleder for arbejdet. Arbejdet har fokus på, at der skal være fællesnævnere, men med respekt for hovedområdernes forskelligheder. I dokumentationsfasen skal der udarbejdes en selvevalueringsrapport. Selvevalueringsrapporten er ikke tænkt som en kontrolfunktion, da der skal være udviklingsmuligheder. AU er godt i gang med arbejdet. I det videre arbejde er det vigtigt, at der ikke udtænkes for mange indikatorer, som institutlederne efterfølgende skal håndtere. Indikatorerne skal gerne følge standarderne. En af de væsentligste udfordringer for institutionsakkrediteringsarbejdet bliver dog fremdriftsreformen. De indikatorer universiteterne ifølge vejledningen skal forholde sig til, er: Udbud af uddannelser Undervisningsaktiviteter Videngrundlag/forskningsdækning Frafald
Beskæftigelse Gennemførelsestid Internationalisering Side 3/3 På spørgsmål om hvor meget de studerende og studienævnene bliver involveret, svarede Peder Østergaard, at det kommende år i høj grad kommer til at handle om involvering. Det er de studerende og underviserne, der er i fokus. Det bliver en omfattende ledelsesmæssig opgave. I forhold til frafald blev det nævnt, at når frafald er over en vis grænse, så vises tallene i gult og rødt. Herefter går information til ledelsen og institutlederne. Det er dog vigtigt, at informationen også kommer ud til studienævnene. Det skal kunne følges, hvad der sker, når frafald lyser rødt på en uddannelse, og hvilke handlinger der iværksættes som følge heraf. Mette Thunø fandt, at det er vigtigt, at der i 2014 bliver etableret en fælles praksis for at få hørt alle studienævn og studerende. Ovennævnte indikatorer er minimumskrav, som alle universiteterne bliver målt på. Opgaven består i, at universiteterne overfor ACE kan dokumentere og sikre kvaliteten. Mette Thunø forventer, at ACE kommer til at benchmarke universiteterne mod hinanden. Det er derfor vigtigt, at ledelsen får miljøerne til at arbejde med spørgsmålene. Der var forslag om at føje studienævnene til listen over indikatorer, og det affødte samtidig et spørgsmål om, hvorvidt man vil kunne måle på dette. Hertil svarede Peder Østergaard, at der vil komme indikatorer, der ikke kan prioriteres og måles, men det er stadig vigtigt, at der også arbejdes med disse indikatorer. Det blev påpeget, at datakvalitet ift. studienævnene er en udfordring. Det opleves nogle gange, at studentertallene og frafaldstallene ikke er gode nok. Efter forslag om at finde uddannelser der matcher hinanden, så disse uddannelser i fællesskab kan udtænke fælles løsninger, opfordrede Mette Thunø alle forums medlemmer til at sende temaer til Peder Østergaard. 3. Ansvarlig forskningspraksis Talentbåndet har sendt et udspil om god videnskabelig praksis fra Health i høring. Målet med oplægget ved prodekan Ole Steen Nielsen, Health er derfor at formidle udspillet ud i alle miljøer. Uddannelsesbåndet sender også et skriftligt høringssvar til talentbåndet. Prodekan Ole Steen Nielsen har siddet med i arbejdsgruppen for god videnskabelig praksis på Health, som er kommet med et udspil om god videnskabelig praksis. Udspillet er sendt bredt i høring på universitetet. Ole Steen Nielsen er også blevet medlem af Udvalget vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) inden for sundhedsvidenskabelig forskning.
Der er et stigende fokus på god videnskabelig praksis på Aarhus Universitet, i Danmark og i verden i øvrigt. Praksisudvalget ved Aarhus Universitet behandler årligt 1-1½ sag, men problemet er formentlig langt større. Målet er derfor på sigt at få retningslinjerne udrullet på hele Aarhus Universitet. Der er endvidere et stigende behov for klare retningslinjer, da udenlandske samarbejdspartnere i højere grad efterspørger det. Side 4/3 Udrulning på hele universitetet er et langt sejt træk, som kræver tålmodighed. I det videre arbejde med etablering af en fælles politik på hele Aarhus Universitet skal der være generelle regler, men også regler der tager højde for hovedområdernes forskelligheder. I forbindelse med udrulningen skal der afholdes obligatorisk undervisning på alle niveauer. Det er også et krav fra visse internationale fonde. Talentbåndet ønsker at høre uddannelsesbåndet og AU Forum for Uddannelse, hvilke uddannelsesinitiativer der vil være hensigtsmæssige. Eksempelvis: Fordele og ulemper ved obligatorisk undervisning for Bachelor og kandidatstuderende Ph.d.-studerende Ansatte Undervisning på tværs af hovedområder Hvilke elementer bør indgå i undervisningen (teori, case mv.) Webbaseret program e-læring Forslaget fra Health medfører etableringen af en helt ny enhed for forskningsintegritet, som skal erstatte det nuværende praksisudvalg. På hvert af hovedområderne skal der udpeges en rådgiver, som indgår i en rådgivergruppe, som forskere og øvrige kan kontakte i forbindelse med mistanke om brud på god videnskabelig praksis. Ved siden af rådgivergruppen nedsættes Udvalget for Ansvarlig Forskningspraksis. Udvalget består af 4 personer, som assisteres af 2 særligt kompetente forskere fra hvert hovedområde. De studerende mente, at der på de fleste uddannelser allerede bliver undervist i metode og videnskabsetik. Der var forslag om at spørge studienævnene om, hvor der allerede findes undervisning om disse emner. Faglig integritet bør være en integreret del af uddannelserne. Peder Østergaard var enig i, at det bør være en integreret del af uddannelserne, men nævnte at der i eksamenssnydssager er stor variation i forholdet mellem antallet af danske og udenlandske studerende, der begår eksamenssnyd. På de uddannelser hvor der ikke undervises i god videnskabelig praksis, finder han derfor, at der bør startes på bachelorniveau.
Der var forslag om at være mere eksplicit og tydeliggøre den nuværende undervisning, så de studerende bliver bevidste om, at der undervises i dette igennem metodefag, og så de studerende ikke er i tvivl om, hvad målet med undervisningen er. Herudover bør der være en hjemmeside, hvor studerende kan orientere sig i forbindelse med udarbejdelse af opgaver. Side 5/3 Integritet i undervisningen blev også fundet vigtig af hensyn til, at de studerende nu med fremdriftsreformen skal gennemføre studierne hurtigere end tidligere. De studerende anbefalede, at hvis rådgivergruppen ikke kan benyttes af de studerende, skulle der være en studenterombudsmand. Rådgivergruppen er imidlertid tænkt som rådgivere for både ansatte og studerende. Mette Thunø slog fast, at det er vigtigt, at rådgivergruppen er for alle, så der ikke er flere instanser. 4. Fremdriftsreformen Rammerne for fremdriftsreformen blev indledt allerede i april 2013, hvor der blev lavet en politisk aftale om SU-reformen. Målet var at få de studerende hurtigere igennem bundet op på 60/25 % målsætningerne. I juni 2013 blev universitetsloven og SUloven vedtaget. Den nuværende høring vedrører udmøntning af reglerne i bekendtgørelser. Fremdriftsreformen har følgende otte temaer: 1. tilmelding til fag og prøve hvert studieår svarende til 60 ECTS-point 2. bedre merit ved studieophold 3. bedre merit ved studieskift 4. afskaffelse af supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse 5. mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser (midlertidig indskrivning) 6. mulighed for skærpelse af førstårsprøvekravene 7. mulighed for indførelse af studiestartsprøven 8. mulighed for vinteroptag De første fire temaer træder i kraft i løbet af 2014, mens de sidste fire temaer er muligheder, som universiteterne kan anvende efter ønske. Mette Thunø og Peder Østergaard har haft foretræde for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser (FIV). Målet var at gøre udvalget opmærksom på de udfordringer, der følger med at få tilmeldt alle studerende til fag og prøver. Udvalget virkede umiddelbart lydhør, men der er ikke kommet nogen udmelding endnu. Inden 2020 skal universiteterne have nedbragt studietiden med 4,3 måneder i forhold til studietiden i 2012. Hvis der ikke opnås fremdrift i uddannelserne, vil det få
økonomiske konsekvenser for universiteterne. Der bliver overført penge fra taxameteret til færdiggørelsesbonussen. Aarhus Universitet risikerer derfor at blive ramt økonomisk, hvis målene om nedbragt studietid ikke indfries. Side 6/3 Nedenstående synspunkter blev fremført: Reformen risikerer at medføre øget frafald, da svage studerende bliver pressede. Det er afgørende, hvordan fremdrift måles. Er det kun alumner eller gælder det også fremdrift under uddannelsesforløbet? Tallene i 2013 og 2014 forventes at være dårlige, da de studerende, der har været i gang i lang tid, vil forsøge at blive færdige. Der er store tekniske og administrative udfordringer forbundet med reformen. Administrationen har arbejdet intensivt på at implementere kravene de seneste måneder, men de er massivt udfordret, da AU har ca. 43.000 studerende og 20.000 prøver om året, hvor der er mange faktorer, der skal tages højde for. Herudover vil der komme et øget antal dispensationsansøgninger, som skal behandles. Alle studieordninger skal gennemgås og omformuleres inden 1. marts 2014. Uddannelsesbåndet ønsker at drøfte med AU Forum for Uddannelse, hvad der konkret forhindrer manglende progression i uddannelserne, og hvad der kan understøtte hurtigere gennemførsel. Det blev nævnt, at flere kandidatuddannelser er bygget op omkring valgfag, hvor fagene ikke udbydes hvert år. De studerende venter derfor gerne for at få det fag, de ønsker. Hvis fagene skal udbydes oftere, vil det medføre øgede udgifter, men der må ikke slækkes på kvaliteten. Det blev foreslået, at valgfagene gøres mere struktureret. Valgfagene kan eventuelt komprimeres til workshops. Et andet synspunkt i forhold til valgfag var, at det samfundsmæssigt ikke er hensigtsmæssigt, at alle har samme fagsammensætning. Det er derfor vigtigt, at der fortsat er valgfag. En anden mulighed er, at der indføres obligatorisk praktik. Hvis der i højere grad indføres praktikordninger, er det vigtigt, at disse kvalitetssikres. Herudover blev der foreslået større udbud af udvekslingsaftaler og fag på sommerskoler.
I forhold til sommerskoler er det problematisk, hvis de studerende automatisk tilmeldes til eksamener på årsbasis, da der så ikke vil være ledige ECTSpoint til at tage fag på sommerskoler. Side 7/3 Sommerskoler skal ses i kombination med det øvrige uddannelsesforløb. Det blev også foreslået, at der bør være mere fokus på studiestarten og struktureret rekruttering. Samtidig er det vigtigt at have fokus på sagsbehandlingstiden for dispensationsansøgninger. Afgørelser kommer ofte så sent, at det koster et semester. Der er tale om tunge økonomiske incitamenter. Universitetsledelsen tager deres del af ansvaret, men det er vigtigt, at processerne kommer ned i studienævnene for at gøre dem mere vedkommende. Studieordninger er forskellige, og det skal de fortsætte med at være. Mette Thunø påpegede, at universiteterne er her for at give de studerende en uddannelse og ikke for at skubbe dem ud igen. Afslutningsvis blev der spurgt til, om det kan få disciplinære konsekvenser for de studerende, der ikke oplyser om tidligere studiemæssige aktiviteter, som der er pligt til i bekendtgørelsen. Studieadministrationen meddelte, at de havde overvejet problemstillingen, men der er ikke truffet nogen beslutning. 5. Afrunding og næste møde Mette Thunø rundede mødet af. Der er nu taget hul på diskussionerne om fremdriftsreformen i AU Forum for Uddannelse. Universitetsledelsen afventer forligskredsens udmelding, og om foretrædet for FIVudvalget formår at ændre dele af beslutningerne. Bekendtgørelserne forventes meldt ud i ugen op til jul. Universitetsledelsen opstiller ikke krav til studienævnene, men udsender et katalog med forslag til mulige indikatorer. Det bør derfor allerede nu overvejes, hvordan diskussionerne skal tages i studienævnene. Der skal arbejdes med fremdriftsreformen gennem hele 2014, hvorfor det bliver et fast punkt på dagordenerne til AU Forum for Uddannelses møder i 2014, konkluderede Mette Thunø. Næste møde i AU Forum for Uddannelse afholdes den 20. februar 2014 kl. 12.30-15.30.