IMMIGRANTMUSEET MOSEGAARDEN KØBMANDSMUSEET CORNELEN KULTURHUSET 12 JANUAR-JUNI 2013

IMMIGRANTMUSEET MOSEGAARDEN KØBMANDSMUSEET CORNELEN KULTURHUSET 12 JANUAR-JUNI 2013

Velkommen til Furesø Museer Furesø Museer er et statsanerkendt museum og det forpligter. Kulturstyrelsen har de sidste ti år gennemført en række udredninger, analyser og undersøgelser indenfor museumsområdet i Danmark. Alle med det sigte at kortlægge status og understøtte en udvikling af kvalitet og bidrage til at sætte standarder for de statsanerkendte museer. Alt dette og meget mere indgik i den omfattende kvalitetsvurderingsproces, Furesø Museer gennemgik i sidste halvdel af 2012. I skrivende stund har museet modtaget Kulturstyrelsens samlede vurdering: "Furesø Museer er et veldrevet museum, der arbejder målrettet og struktureret efter overordnede strategiske målsætninger for sin virksomhed. Museet har efter fusionen i 2007 arbejdet intensivt med en større omstrukturering, som har resulteret i en afgørende indsats i forhold til museets registrering, bevaring og formidling. Den primære udfordring for museet er at producere forskning. Museet har et tæt og velfungerende samarbejde med Furesø Kommune og en stor opbakning fra både kommunen og de lokale brugere." Og vi har den glæde, at vi i det kommende år kan styrke museumsarbejdet igennem et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet. Museets medarbejdere og mange frivillige har en stor andel i Kulturstyrelsens anerkendelse. Det samme gør sig gældende for alle jer besøgende, der bidrager, bruger og værner om museet. I giver os lyst til fortsat udvikling og samarbejde. Jeg ønsker god læselyst. Cathrine Kyø Hermansen Museums- og arkivchef 2 Købmandsmuseet Cornelen Immigrantmuseet, Farum Kulturhus Mosegaarden

Hvor kommer du fra? - Nyt undervisningsmateriale om indvandring Af Pia Lund Poulsen projektmedarbejder, Immigrantmuseet Immigrantmuseet er i gang med at udvikle et undervisningsforløb målrettet mellemtrinet i grundskolen. Formålet med undervisningsforløbet er at gå i dialog med eleverne i forhold til indvandringens kulturhistorie og tilbyde en ny anderledes undervisningsform, der går på tværs af flere fag. Han kunne se, at de Som immigrant er jeg blevet god til manglede brød. Derfor at tilpasse mig. Det har jeg lært af gik han i gang med at min familie. Da min farfar kom til Rusland fra Polen, kiggede han sig om- bygge et bageri. kring i de nye omgivelser. Han kunne se, at de manglede brød. Derfor gik han i gang med at bygge et bageri. På den måde faldt han til i de nye omgivelser. Sådan fortæller den argentinske kunstner Marcelo Lerer. Rundt om ham sidder eleverne fra to 6. klasser i en rundkreds på gulvet og lytter. Der er tændt stearinlys og atmosfæren er anderledes intim end en almindelig undervisningstime på Sophienborg skolen i Hillerød. Eleverne undervises i at arbejde med historiefortælling under temaet Hvor kommer du fra? Kunstnere med immigrantbaggrund Marcelo er en af de kunstnere, der samarbejder med Immigrantmuseet i udviklingen af undervisningsforløbet Hvor kommer du fra? I det færdige materiale kommer eleverne til at møde en række professionelle kunstnere, som har det til fælles, at de er født et andet sted i verden, og af forskellige grunde er rejst til Danmark, hvor de bor nu. De arbejder med deres egen historie, og udtrykker sig på forskellige måder. Gennem deres personlige historier kan de inspirere eleverne til at fortælle hvor de kommer fra i en kunstnerisk udtryksform. Kunstnerne personificerer historien og introducerer eleverne til emner som flygtninge, arbejdsindvandring og adoption. Kunst kan fortælle Der er ofte store følelser forbundet med emnet immigration. Eleverne lærer i forløbet hvordan man med kunst, i form af fotografi, historier, video og collage, kan formidle følelser og erfaringer som håb, frygt eller glæde. Samtidig stiller kunstnerne ofte spørgsmålstegn ved den konventionelle måde at fortolke historien på. Derved åbnes også rum til refleksion, forundring og eftertænksomhed. Undervisningsmaterialet Hvor kommer du fra? er støttet af Kulturstyrelsens formidlingspulje. Materialet vil være tilgængeligt på www.immigrantmuseet.dk i løbet af foråret 2013. Følelser har mange kunstneriske udtryk. Collager er et af dem. Foto: Amir Zainorin 3

De danske tyskere Af Gunhild Schou-Bojesen praktikant og stud.mag. i religionshistorie Indvandrere fra Tyskland udgør den næststørste gruppe af indvandrere i Danmark. I webudstillingen De Danske Deutschen sætter praktikant Gunhild Schou-Bojesen fokus på den seneste tyske indvandring. Udstillingen er skabt på baggrund af en række interviews med tyskere, der er flyttet til Danmark inden for de sidste 20 år. I De Danske Deutschen fortæller tyske indvandrere med deres egne ord om deres oplevelser af at bosætte sig i Danmark. Udstillingen undersøger kulturelle forskelle og ligheder mellem Tyskland og Danmark. Hvilke udfordringer møder en tysk indvandrer i Danmark? Hvad er egentlig særligt Udstillingen er skabt på baggrund af 14 interviews med tyske indvandrere bosat i hovedstadsområdet. dansk og hvad er særligt tysk? Udstillingen er skabt på baggrund af 14 interviews med tyske indvandrere bosat i hovedstadsområdet. Interviewene indgår nu i Immigrantmuseets samling af livshistorier. Ud over at undersøge kulturelle forskelle, har interviewene et sekundært perspektiv, nemlig at belyse, hvilken rolle religion har spillet for indvandrerne i deres opvækst og spiller for dem i dag i deres voksne liv i Danmark. Nicole blev gift i Danmark med danske Mikkel den 9. juni 2012. Ukendt fotograf Kirke og kæreste For Sabine spiller religion en stor rolle. Hun voksede op i Østtyskland, men flygtede siden med sin familie til Vesttyskland. I Danmark bidrager fællesskabet i den tyske Sankt Petri Kirke til, at hun føler sig velkommen som tysker i Danmark. Selv om hun taler flydende dansk og også føler sig dansk, er barndommens religion alligevel tæt knyttet til Sabines På arbejdspladsen har det taget flere år at komme rigtig ind i kollegernes fællesskab. modersmål. Derfor er det vigtigt at kunne gå til tysk gudstjeneste. På arbejdspladsen har det taget flere år at komme rigtig ind i kollegernes fællesskab. Men da Sabine fik en dansk kæreste, blev det pludselig nemmere at blive inviteret med til kollegernes sociale arrangementer i fritiden. Mange af de interviewede personer nævner, at det er svært at blive venner med danskere. De unge, voksne danskere med børn har så travlt i hverdagen og har knap nok tid til andre end den nærmeste familie og deres gamle barndomsvenner. Måske ville det være det samme for en dansker, der flyttede til Tyskland? Kirsten, som flyttede til Danmark med sin danske mand i 2003, bemærker, at hun hurtigt selv fik travlt med hverdag og familieliv. Der var jo svigerfamilien og andre forældre fra mødregruppen og sønnens børnehave. Som én af de interviewede bemærker, så er tyskere nok lige så forskellige som danskerne. Der er stor forskel på tyske traditioner i de forskellige tyske delstater. Generelt er der mange ateister i det tidligere Østtyskland og mange protestanter i Øst- og Nordtyskland, mens det sydlige Tyskland er katolsk præget. Det betyder selvfølgelig meget for hvilke traditioner, tyskerne tager med sig til Danmark. Men nogle forskelle er helt gennemgående. 4

Pølseret og æggejagt Vi har ikke så mange faste traditioner, siger Gisela. Der er for eksempel ingen fast tradition om julemiddagen. Ofte spiser man fondue eller pølseret juleaften i Tyskland, eller and men aldrig flæskesteg. Den store middag er nærmere 1. eller 2. juledag med familien. Og man pynter i hvert fald ikke op med nisser. Påsken byder på æggejagt i haven eller en park, hvor børnene leder efter de påskeæg af chokolade eller marcipan, som påskeharen har gemt. Mortensaften, på tysk Martins Tag, holder mange fast i. Den bliver fejret med lanterneoptog gennem gaderne. De fleste interviewpersoner Først efter VM i Tyskland i 2006 blev det almindeligt at flage med det tyske flag til fodboldkampe. med børn holder fast i deres tradition på Sankt Nikolaus dag, 6. december: Aftenen inden sætter børnene deres sko frem. Næste dag har Sankt Nikolaus været forbi og lagt lidt godter i skoene. Mange af de interviewede kommenterer, at danskernes forhold til Dannebrog er helt særligt. Først efter VM i Tyskland i 2006 blev det almindeligt at flage med det tyske flag til fodboldkampe. Man bruger ikke flaget, når man fejrer fødselsdag eller pynter juletræ. I Tyskland forbindes et flag hurtigt med højrenationalisme, mens det i Danmark stadig snarere er knyttet til Morten Korch-idyl og fødselsdagsfest. Fra Klaus-Eckard Reiss' bryllup i starten af 1960 erne. Klaus mødte sin kone i 1960 erne. Ukendt fotograf. Tekst. Ifølge Danmarks Statistik var der med udgangen af 2012 28.842 førstegenerationsindvandrere af tysk herkomst i Danmark. 9.067 af disse har allerede fået dansk statsborgerskab. Det er straks sværere at angive betydningen af den tyske indvandring til Danmark. Den strækker sig fra de tyske købmænds påvirkning af kultur og teknik i middelalderen over den tyske elite i regeringsapparatet under Enevælden og den massive indflydelse på kunst og videnskab, til nutidens indvandrere, som vælger at slå sig ned i Danmark på grund af arbejde eller kærlighed. Eller uddannelse. De fleste vender hjem igen, men nogle falder godt til i Danmark og bliver boende. I løbet af de sidste ti år er den tyske befolkning i Danmark øget med 6.066 personer. 5

Fra arkivskab til rådhusbygning Af Ellen Elisabeth Jensen museumsinspektør I dag er placeringen af det kommende rådhus for Furesø Kommune et varmt emne i de lokale aviser. Hvordan skal det se ud? Og hvor skal det ligge? Tag på Mosegaarden og få historien om den tidligere kommunale administration. I mange år bestod sognekommunernes administration ganske enkelt af nogle protokoller og kasser med dokumenter, der stod hjemme hos sogneforstanderskabets eller sognerådets formand. Når man betalte skat, vejmanden fik sin løn og aldersrentenyderen fik sin aldersrente foregik det hele i sognerådsformandens, og senere kommunekassererens, dagligstue. Først senere kom der et egentligt kommunekontor, og vi skal helt op i nyere tid, før der er tale om et rådhus. I den nye permanente udstilling på Mosegaarden vises bl.a. det skab, som blev anskaffet i 1905 til arkivskab for Værløse sogneråd, lavet af den lokale snedker, Jens Hjulmand i Kr. Værløse. hjælp fra et aftalt overfald. Uheldigvis kom kortene ikke tilbage efter krigen, da det hus, de var opbevaret i, blev brændt af inden 5. maj 1945. På Farum kommunekontor fjernede medlemmer fra en ikke lokal modstandsgruppe hele folkeregisteret i september 1944. Farum Kommunes kasse På Mosegaarden kan man også opleve Farum Kommunes kasse. Indtil Farum kommuneskole blev bygget og der blev indrettet kommunekontor med indbygget boks på skolen, blev kommunens kontanter opbevaret i en meget solid pengekasse. Kassen, der sandsynligvis er fra anden halvdel af 1800 tallet, indeholdt ifølge kommunens regnskaber i april 1920 kr. 2.441,69. Akvarellen, der skildrer det aftalte hold-up på kommunekontoret i Farum, er malet af grønlandsmaleren Emanuel A. Petersen. Privateje. Fingeret hold-up En af de 21 gode historier fra udstillingen Fortællinger fra Furesø har overskriften et fingeret hold-up. Også den hører med til historien om de tidligere kommunekontorer i Furesø. På Farum kommunekontor fjernede medlemmer fra en ikke lokal modstandsgruppe hele folkeregisteret i september 1944. Der var blevet udstedt mange falske legitimationskort til folk, som var gået under jorden i området, og tyskerne var tæt på at opdage det. Derfor måtte folkeregisteret forsvinde med Furesø Museer modtager gerne læsernes forslag til nye historier, der kan indgå i udstillingen Fortællinger fra Furesø. Skriv til os på museerne@furesoe.dk 6 I udstillingen på Mosegaarden fortælles også, at Villa Alf, Kålundsvej 15, fungerede som kommunekontor fra 1921-1924. Herefter kom kommunekontoret i Farum til at ligge på Frederiksborgvej. Foto: Furesø Museer.

Immigrantmuseets skoletjeneste: debat og reflektion sko. Undervisningstilbuddet lægger op til gode diskussioner om, hvad der er vigtigt for det enkelte barn: mobiltelefonen, billedet af bedstemor, passet, computeren eller hårtørreren. Af Freja Gry Børsting museumsinspektør Immigrantmuseets undervisningstilbud lægger op til at skoleelever arbejder med forskellige aspekter af immigration, kulturmøde, integration osv. Udgangspunktet er gennem historiske eksempler at sætte elevernes viden og holdninger i spil i forbindelse med bl.a. behandling af flygtninge, racisme, ghettodannelse, arbejdsforhold, globalisering etc. Immigrantmuseet har en mængde tilbud til skoleklasser bestående af rundvisninger og diskussionsoplæg. Temaerne er bl.a. De fremmede og Hvad er en immigrant? Ligeledes er der et debatspil om integrationsstrategier til brug for klasser i udskolingen med titlen Velkommen Her? Tilbuddene kan enten indgå som del af en temauge eller som forløb i sig selv. Foto: Immigrantmuseet Må jeg få min Nintendo med? Ét af museets undervisningstilbud, Pak din kuffert!, henvender sig især til børnehavebørn og elever i 0.-3. klasse. Tilbuddet inviterer børnene til en snak om, hvad det vil sige at rejse, at flytte sig, og hvad man medbringer, når man flytter til et andet land end der, hvor man er født. Børnene bliver bedt om at vælge bare fire ting af mange, som de kan pakke i deres kuffert og tage med til det nye land. For nogle børn kan det være svært at forestille sig eksempelvis en krigssituation, hvor der ganske enkelt ikke er tid til at pakke en kuffert inden afgang. Eller situationer, hvor rejseforholdene byder, at der ikke er plads i kufferten til Nintendoen eller mere end ét par Film for 4. klasser I undervisningen af 4.-6. klasses elever samarbejder Immigrantmuseet netop nu med en række kunstnere om et kunstforløb med udvalgte skoleklasser, se side 3. Immigrantmuseet samarbejder også med Salaam Film og Dialog om filmforevisninger og foredrag for eleverne på mellemtrinnet. I løbet af det sidste år har museet således bl.a. kunne tilbyde 4.-klasser at se en film om et adoptivbarn fra Peru, om en flygtningepige fra Somalia, og om den unge irakiske dreng Younis, der stikker af fra det asylcenter, han bor på med sin familie. Efter filmene sætter miniforedrag om kulturelle forskelle, krig og levevilkår gang i de spørgelystne publikummer. Filmforevisning og foredrag er populært blandt de 10-13-årige. Efter filmene sætter miniforedrag om kulturelle forskelle, krig og levevilkår gang i de spørgelystne publikummer. Spørgsmål og svar for de større børn Til de ældste skolelever har museets udviklet et debatspil, hvor eleverne, ved at svare på spørgsmål som eksempelvis Du bliver inviteret til iransk nytårsfest af din kollega. Hvad svarer du?, kan finde ud af, hvilken integrationsstrategi, integration, multikulturalisme, assimilering eller segregering, de selv går ind for. Spillet kobles som regel på en rundvisning i museet, så eleverne har mulighed for at sætte spillets temaer i historisk kontekst, og spillets opbygning lægger op til, at eleverne i grupper af 4-5 diskuterer problemstillingerne i dybden. Skoleelevernes forskellige baggrunde, koblet med spillets krav om at spillerne skal sætte sig i bl.a. arbejdsgiveren eller samfundets sted, skaber gode diskussioner om værdier, lovgivning, 7 Fortsættes næste side...

...Fortsat fra forrige side. sprog, etc. Disse diskussioner kan elever og lærere tage med tilbage til skolen og arbejde videre med i samfundsfag, historie og skriftlige opgaver. Du bliver inviteret til iransk nytårsfest af din kollega. Hvad svarer du? Immigrantmuseets permanente udstilling, der fortæller historien om 500 års indvandring til Danmark, bruges aktivt i undervisningen af alle klassetrin. Udstillingen rummer historier om en lang række forskellige varianter indenfor temaet indvandring. Når eleverne vises rundt i udstillingen og præsenteres for indvandringens mange aspekter, opstår refleksion og debatlyst som eleverne både bruger på museet, men også tager med sig videre i skoletasken. Integration: at gøre dele til en helhed Multikulturalisme: at forskellige kulturer eller etniske grupper er til stede i samme samfund på samme tid Assimilation: tilpasning til eller optagelse i noget allerede eksisterende Segregering: Filmen The Indian er en dramatisk fortælling om drengen Koos, der er adopteret fra Peru. Da hans adoptivforældre annoncerer, at de venter et biologisk barn, bliver Koos kastet ud i en identitetskrise, for hvilken plads kommer han nu til at få i familien? Filmen er populær blandt skolebørn på mellemtrinnet. Foto: Delphis Film. 8 opdelig i adskilte enheder Foto: Thinkstock

Børnene bliver bedt om at vælge bare fire ting af mange, som de kan pakke i deres kuffert og tage med til det nye land. På www.immigrantmuseet.dk kan man følge museets arbejde med udvikling af skolemateriale. Museet modtager gerne forslag til undervisningsforløb. Undervisningstilbuddet er gratis for børnehaver og skoleklasser og kan bookes ved at skrive til Immigrantmuseet på museerne@furesoe.dk. Børnehavebørn udvælger ting, de ville tage med sig, hvis de skulle flytte til et andet land. Foto: Immigrantmuseet 9

Museet skal da have en Furesøkanon Af Helle S. Larsen og Katrine Jessen Red. Ellen Elisabeth Jensen Efter 24 år som leder af Furesø Museers skoletjeneste er Helle S. Larsen gået på pension. I et interview fortæller hun om et beundringsværdigt arbejde i lokalhistoriens og børnenes tjeneste, og om hendes vision for skoletjenesten, der fremover varetages af Katrine Jessen. I Helle Larsens øjne er lokalhistorie et meget vigtigt fag. For det første er det med til at forankre børnene i lokalområdet, give dem tilknytning og identitet. Føler de sig som en del af lokalsamfundet, er de også med til at værne om det og engagerer sig nemmere i det. Lokalhistorien hjælper med til at gøre dem til medborgere. Ved at gøre stedet, hvor man bor og vokser op til udgangspunkt, gøres den enkelte persons eget medlemskab til historien håndgribelig. Man går lige oven i forfædrenes fodspor, og andre vil komme til at træde i ens egne fodspor. Man kan røre ved historien, man kan sanse den. Og forankres det så yderligere af den gode, individuelle fortælling, ja så bliver historien levende. Den brænder sig fast. For det andet styrker lokalhistorien børnenes historiebevidsthed. Ved at de kan færdes lige der, hvor Føler de sig som en del af lokalsamfundet, er de også med til at værne om det og engagerer sig nemmere i det. kæde. Historien er ikke noget, der ligger langt væk geografisk eller kronologisk. Den er ikke længere væk, end at de selv hele noget skete, får de en klarere bevidsthed om, at de er et led i en lang, lang Har du et bud på, hvad indholdet af en Furesøkanon skal være, vil Furesø Museer gerne høre det. Skriv til museerne@furesoe.dk tiden er en del af den. Her var mennesker før os, og der kommer også nogen bagefter. For det tredje giver lokalhistorien øjne at se med, der også kan bruges andre steder. Har man lært at betragte og aflæse sit lokalområde, har man fået nogle redskaber, der kan bruges overalt. Helle Larsen har altid betragtet natur-og byrummet som sit formidlingsrum. Derfor har man igennem årene også kunnet møde Helle med en flok elever på mange forskellige lokaliteter rundt omkring i Farum og Værløse - i alt slags vejr. Foto: Furesø Museer. Ved at de kan færdes lige der, hvor noget skete, får de en klarere bevidsthed om, at de er et led i en lang, lang kæde. Den gode historie er det bærende element Når Helle Larsen kigger tilbage, kan hun godt se, at den tid, hun startede i, var stenalderen, når man tænker på formidlingsmæssige muligheder. Man havde ikke computer i de første år. Internettet var ikke på banen, så det var stencils, fotokopier og personlig formidling. I Helles øjne er indpakningen af budskabet ikke så vigtigt. Det er budskabet, altså den gode historie, der er det bærende element. Som årene gik, tegnede der sig to kernepunkter, som formidlingen simpelt hen skal bygges op om, når det drejer sig om lokalhistorie: den gode historie og stedet skal være udgangspunktet. Altså, eleven skal ud og selv stå lige der, hvor det foregik. Fra personlig til digital lærerkontakt I de første år havde læreren tid til at gå mere på opdagelse i, hvad lokalhistorien kunne bruges til. Der var endda en årrække, hvor skoletjenesten holdt mange lærerkurser, der var ganske velbesøgte, og hvor man prøvede at presse lokalhistorien ind i rigtig mange fag. Helle Larsens personlige påstand er jo, at der ikke findes det fag, som ikke kan inddrage lokalhistorien. I dag er det ikke så meget den personlige kontakt til lærerne, der tæller som indgang. Nu bruger alle de unge lærere hjemmesiden til at danne sig overblik over tilbuddene, så det er her, man skal være skarp. 10

Fremtidens skoletjeneste er fx en Furesøkanon Efter 24 år som skoletjenestemedarbejder har Helle Larsen fortsat visioner for det arbejde, hun nu har lagt bag sig. Hun synes, at museets skoletjeneste fremover skal spille ud med en Furesøkanon. Museet skal kunne komme til skolerne og sige: Her er den vifte af historier - bundet op på konkrete levn i form af steder, genstande, arkivalier - som alle elever skal have mødt i deres skoletid her i kommunen. Hun synes også, at skoletjenesten fremover skal blive ved med at have den gode historie og besøg på stedet i centrum. Betragt forsat kommunens natur- og byrum som formidlingsrummet. Når stedet bliver kombineret med den gode historie, er fascinationskraften voldsom, lyder det fra Helle Larsen. Kernepunkterne i Helle Larsens formidling har været den gode historie, fortalt på stedet, hvor den oprindeligt skete. Foto: Furesø Museer Når stedet bliver kombineret med den gode historie, er fascinationskraften voldsom. Skoletjenesten blev grundlagt i august 1988. Det år frigav Folketinget en pulje på 400 mill. kr. til udviklingsarbejder i folkeskolen. Projekter, der inddrog lokalsamfundet i skolen, ville blive tilgodeset. Det nyoprettede arkiv i Farum søgte om midler til at oprette en skoletjeneste i forbindelse med et lokalarkiv. Man kendte skoletjenester fra museer, men ikke fra arkiver, så det var nyt. 11

Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Adresser på udstillingssteder: Mosegaarden Skovgårds Allé 37, 3500 Værløse Åbent tirsdag - fredag kl. 11-16, søndag kl. 13-16 Lukket alle helligdage i foråret og søndage i juli 2013. Administration: Kulturhuset Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Tlf. 7235 6100 www.furesoemuseer.dk www.immigrantmuseet.dk Immigrantmuseet Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Åbent tirsdag - lørdag kl. 10-16 Lukket alle helligdage i foråret 2013. Furesø Museer Nyt udkommer 2 gange årligt. Redaktion: Cathrine Kyø Hermansen (ansv.) og Ellen Elisabeth Jensen Købmandsmuseet Cornelen Stavnsholtvej 186, 3520 Farum Åbent første og sidste søndag i måneden kl. 13-16 Lukket januar, juli og august. Adresse på arkiver: Furesø Arkiver Lokalarkiv, læsesal og stadsarkiv Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Åbent mandag - torsdag kl. 11-16 (Læsesalen kun med ekspedition til kl. 15) Redaktionen er afsluttet 1. januar 2013. Næste nr. udkommer juli 2013. Design, sats, tryk og produktion: Bendt Wikke Marketing A/S Oplag: 2.000 stk. ISSN 1902-5114 Forsidefoto: Colourbox