Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse



Relaterede dokumenter
Betalingsprincipper. Digegruppemøde 3. april Velkommen

Kystsikring Halsskov Betalingsprincipper

Højvandssikring af området ved Næsby Strand. 5. oktober Merete Hvid Dalnæs

Tak for sidst God energi!

Referat fra Informationsmøde om dige ved Næsby Strand

Højvandssikring af området ved Næsby Strand. 7. maj Merete Hvid Dalnæs

Højvandssikring af Halsskov. Område oktober Merete Hvid Dalnæs

Højvandsikring af område 3 - Halskov

Velkommen Tak for sidst

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen

Kystsikring Halsskov Ideer og visioner

Højvandssikring af Halsskov. 3. oktober Merete Hvid Dalnæs

Referat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand. Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Højvandssikring af Halsskov. Område 3. Velkommen. Korsør Kulturhus den 23. maj kl

Højvandsbeskyttelse af Korsør

Helhedsorienteret kystplanlægning

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018

Kystsikring ved Grønninghoved, Binderup og Bjert

Spørgsmål og svar fra orienteringsmødet og interessetilkendegivelsen

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

En 100 års-hændelse i Korsør svarer til 153 cm ifølge Kystdirektoratets statiske middeltidsvandstande. Ny statistik er dog på vej.

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup

Oversendelse af klager til Transportministeriet

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

Kystsikring i Dalby Huse. Informationsmøde 12. marts 2017

Mødenotat fra beredskabsmøde for arbejdsgrupper, digegrupper og digelag i Slagelse Kommune

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.

REFERAT. Skal vi sikre Køge mod stormflod? Borgermøde den 9. juni Program: 1. Velkomst ved Mette Jorsø, Formand for Teknik og Miljøudvalget

Spørgsmål og svar fra informationsmødet om digeprojektet for Område 2

Velkommen til møde om kystbeskyttelse Ordstyrer: Trine Holmberg, direktør Velkommen Thomas Lykke Pedersen, borgmester

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør (sikkerhedsniveau, overordnet digeforløb, højder og placering, økonomi) Den videre proces

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat

Velkommen til borgermøde

HALSSKOV STRANDPARK. En del af Nordens Venedig

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør

Mødenotat orienteringsmøde om digeprojektet ved Næsby Strand

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 T: D: Sortemosevej 19 F:

11. Kystplan, konklusion

Enø Stormflodssikring

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Digesagen ved Næsby Strand

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016

Emne: Højvandssikring i Mosvig/Binderup bugten

DAGSORDEN Landvindingslaget Raaby-Tørring Enge

Anlægsprogram. Højvandssikring Binderup- Grønninghoved 5. FEBRUAR 2019

Emne: Kystsikringsprojekt i Binderup/Grønninghoved

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

Kystbeskyttelse udfordringer i praksis

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klima tilpasning på Fanø

Rapport Strategi og scenarier for højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydele. 9. november 2012

Principper for bidragsfordelings-modeller for kystbeskyttelse ifm kap. 1a proces

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri.

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Notat: Hovedtræk fra borgermøde ved Hou Nordstrand den 17. maj 2013 kl

Hvis er ansvaret og hvem skal betale?

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Stormrådet AFGØRELSE FRA STORMRÅDET. Skadelidte: Skadessted: Forsikringsselskab:

Klagerne. J.nr UL/bib. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Ole S. Jensen Munkholmvej Holbæk

2. Gennemgang og drøftelse af tids- og handleplan med henblik på optimering

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist

Forslag. Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Bidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse

REDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE

NOTAT. (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 130) Stormflodssikring af Jyllinge Nordmark

Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Forslag til skitseprojekt Digeområde 1, Digegruppen s valgte løsning

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

Havvand på land. Klimaportalens værktøj til screening af konsekvenser af havstigning. Morten Beha Pedersen

Enø Stormflodssikring

Højvandsbeskyttelse af Digeområde 2

VEDTÆGT FOR RØRVIG DIGELAG

Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn

Beskyt din ejendom mod stormflod

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Møde i udviklingsgruppen for kystsikring den 21. maj 2019

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Bent Reimers Gartnerstræde Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Marianne Jakobsen

Kap. 1 a sager efter kystbeskyttelsesloven

Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg

AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET. AFVISNING af klage i sag om godkendelse af vedtægter for Næsby Strand Digelag i Slagelse Kommune

Stormrådets afgørelse Stormrådet har besluttet, at du får delvis medhold i din klage, således at gøres opmærksom på den uhensigtsmæssige behandling

Transkript:

Kystsikring Halsskov Informationsmøde for interessekendegivelse Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse Dagens program 12:00 Velkomst - Hvorfor er vi her i dag? 12:05 Hvad er der sket? Hvor er vi nu? Hvad skal der ske? 12:20 Forslag til løsninger v/niras 12:35 Ejendomsmægler v/home 12:45 Digegruppen om betalingsprincipper 13:00 Mulighed for at stille spørgsmål 13:45 Afslutning, Digegruppen går i Lærerværelset

Digegrupper Område 1: kl. 10.00-12.00 (ca. 120 deltagere) Område 2: kl. 12.00-14.00 (ca. 60 deltagere) Område 3: kl. 14.00 16.00 (ca.15 deltagere) Tema Om digegruppernes foreløbige forslag skal fremmes eller ej. Grundejere havde til dette informationsmøde mulighed for at afgive deres interessetilkendegivelse. Program Projektleder Merete Hvid Dalnæs fra Slagelse Kommune bød alle velkommen og præsenterede dagens program. Merete pointerede, at dagens møde ikke skulle omhandle Halsskov Strandpark eller den politiske beslutning, at det er grundejernes ansvar at sikre sig mod oversvømmelse fra havet. Herefter visualiserede Merete, hvordan Korsør vil se ud, når vandet stiger henholdsvis fra 1,7 til 2,1 meter. Første punkt på dagsordenen omhandlede Hvad der er sket indtil nu? og Hvad der skal ske fremover?. Her præsenterede Merete de forskellige faser, som digegruppen har været igennem. Hvad er der sket indtil nu? 3. oktober 2013 Informationsmøde for potentielle digegruppemedlemmer Slut oktober 2013 Grundejermøder 20. november 2013 Opstartsmøde for digegrupperne 8. januar 2014 Digegruppemøde: Ideer 6. februar 2014 Digegruppemøde: Beskyttelsesniveau 3. april 2014 Betalingsprincipper 15. maj 2014 Opsamling og endelig beslutning 11. august 2014 EPMU godkender at projekterne sendes i interessetilkendegivelse, herunder kommunens bidrag i projektet. September 2014 Interessetilkendegivelse sendes ud

Hvad skal der ske nu? 5. oktober Informationsdag for alle grundejere 26. oktober Svarfrist for interessetilkendegivelse 1. december 2014 Sagerne behandles i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget med henblik på at fremme sagen. Klagemulighed Januar 2015 Partsfordeling og tilretning af projektet Februar 2015 Indkaldelse af grundejerne til kap 1a møde Marts 2015 Kap 1a møde for grundejerne April 2015 Frist for interessetilkendegivelse evt. yderligere tilpasning af projekterne Juni 2015: Sagerne behandles i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. Klagemulighed Herefter godkendelse i kystdirektoratet. Klagemulighed Licitation og etablering af kystsikring Oplæg v/ Jan Dietrich, NIRAS Jan Dietrich fra Niras fremlagde de forskellige digeløsninger.

Jan Dietrich lagde ud med at fortælle, at vandspejlet stiger i Storebælt samt hvordan bølgerne slår mod diget. Derfor skal diget hæves 50 cm (2,60 m) for at modstå bølgepåvirkning. Forslagene er derfor, at der skal implementeres mere sand på kysten, som skal bryde bølgerne. Sandet er en æstetisk flot løsning, som er i god tråd med kystens nuværende natur. Anden løsning kan være en betonmur, men det er ikke en langsigtet holdbar løsning eller æstetisk flot. Med denne erosionssikring af diget er området sikret mod en 100 års stormflodssituation helt frem til 2050. I begyndelsen vil sikkerheden være højere (ca. 300 år), men sikkerheden falder med den stigende vandstand til 100 år i 2050. Hvis sikkerheden fortsat skal være 100 år, så skal der investeres igen i år 2050. Generelle designforudsætninger: - Højvandstand, 100 års MT-hændelse + 161 cm - Klimatilpasning +25 cm -Korrektion for placering +20 cm - Kote, højvandsdige = Højvandsstand + klimatilpasning +210 cm Kronekote, stenkastninger = Topkote, højvandsdige + bølgetillæg Bølgetillæg afhænger af bølgepåvirkning og konsekvens af bølgeoverskyl (0,15-0,70m)

Område 1

Område 2

Område 3

Oplæg v/ Thomas Hansen, Home Thomas Hansen lagde ud med at fortælle om, hvordan køberne i dag er blevet mere kritiske og grundige. De nærlæser flere papirer igennem og kan nemt søge information på internettet (fx om huset allerede har været oversvømmet). Kreditforeningerne begynder at se nærmere på om belåningsrenten skal ligge på 70% i stedet for 80%. Flere købere vil forhandle prisen, fordi de påtager sig en risiko ved at købe huset. Køberne forlanger ofte prisnedslag eller vælger ikke at købe, hvis der er risiko for oversvømmelse. Det kan bevirke, at ejerskifteforsikringer bliver dyrere og skaber begrænsninger på dækningsomfang. Efter 3. gang dækker forsikringen ikke længere. Hertil pointerede Thomas Hansen, at prissætning/køb af huse er afhængig af kystsikringen. Fordelene ved etablering af digeløsninger er, at køberne føler mere tryghed. Der er større mulighed for at holde de nuværende priser (mindre prisafslag). Måske endda højere salgspriser. Byen er afhængig af at få flere familier til byen, som var Thomas Hansens sidste pointe.

Oplæg v/ Poul Jensen, Stormrådet Alternativ eller supplement? Poul Jensen lagde ud med at fortælle, at Stormrådet er et uafhængigt råd, der afgør sager om stormflod, stormfald og oversvømmelser. Stormrådet fører også tilsyn med og behandler klager over forsikringsselskabernes behandling af stormfloder. Herefter gav Poul Jensen et historisk tilbageblik. Siden 1991 har der været 23 stormfloder i Danmark. Siden 2006 har der været 8 stormfloder i Danmark. Stormflodsordningen: når det sker oftere og oftere bliver det sværere at opnå sjældenhedskriteriet og dermed sværere at få erstatning. Oplæg v/ Otto Dræby, digegruppe 1 Otto Dræby fra digegruppe 1 fortalte om deres valg af økonomi og partsfordeling: - En part pr. hus - Slagelse kommune bidrager med 600.000 kr. ex moms for veje og areal - Samlet pris: 5,5 mio kr. inkl. Moms - Pr. Matrikel: 17.000 kr. engangsbeløb + vedligeholdelse - 1400 kr. pr. år i 30 år

Oplæg v/ Ketil Mannstadt, digegruppe 2 Ketil Mannstadt fra digegruppe 2 fortalte om deres valg af økonomi og partsfordeling: - En part pr. hus - Lerhøj og lige numre på Sprogøvej betaler et mindre beløb for sikringen af adgangsveje - Slagelse Kommune bidrager med 900.000 kr. ex. Moms for veje, institutioner, og rekreative forbedringer af stranden - Samlet pris: 4,3 mio. kr. inkl. Moms - Pr. matrikel: 6000 kr.: engangsbeløb + vedligeholdelse - 500 kr. pr. år i 30 år Oplæg v/ Benny Henschel, digegruppe 3 Benny Henschel fra digegruppe 3 fortalte om deres valg af økonomi og partsfordeling: - Halvdelen fordeles med en part pr. hus. Den anden halvdel fordeles efter (ejendomsværdigrundværdi) blande de grundejere, der har huse som sikres af det planlagte. - Slagelse Kommune bidrager med 300.000 kr. ex. Moms for veje, institutioner, og rekreative forbedringer af stranden - Samlet pris: 1,3 mio. kr. inkl. Moms - Pr. matrikel: 5.300 kr. i gennemsnit: engangsbeløb + vedligeholdelse - 400 kr. pr. år i gennemsnit over 30 år Spørgsmål og kommentar Område 1: Område 2: Der blev givet udtryk for utilfredshed, da emnet faldt på økonomi. Flere mente at det burde være en fælles opgave for hele Korsør by og ikke blot de berørte borgere. Der blev sat spørgsmålstegn til om betalingen er pr. matrikel eller for hver person, som bor i ejendomme. Et spørgsmål som var særlig interessant for borgere, som bor til leje i boligblokke. Område 3: Flere borgere havde en bekymring omkring molen, som er meget gammel og slidt. Der blev spurgt til om projektet mon er holdbart og om økonomien er stærk nok