Redegørelse for tilsyn med Socialforvaltningens tilbud

Til Til Rådmanden Orientering Side 1 af 12 Redegørelse for tilsyn med Socialforvaltningens tilbud 1. Resumé I Aarhus Kommune skal Socialtilsyn Midt føre tilsyn med 13 centre i Socialforvaltningen og 8 selvejende tilbud, som Socialforvaltningen har driftsoverenskomst med. Redegørelsen viser, at Socialtilsyn Midt enten har re-godkendt eller foretaget driftsorienteret tilsyn på alle centre og selvejende institutioner i 2015. Socialtilsyn Midt har givet et påbud, som efterfølgende er frafaldet, idet kvaliteten på tilbuddet var blevet højnet tilstrækkeligt. Sammenfatningen af tilbuddenes tilsynsrapporter viser, at kvaliteten i tilbuddene generelt er høj. 2. Baggrund Pr. 1. januar 2014 trådte lov om socialtilsyn i kraft. Loven indebærer, at Socialtilsyn Midt har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud efter 4 i lov om socialtilsyn i Aarhus Kommune. Socialtilsyn Midt skal godkende nye sociale tilbud for at tilse, om tilbuddet har den fornødne kvalitet. Derudover skal tilsynet føre driftsorienteret tilsyn med eksisterende tilbud mindst én gang årligt for at tilse, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet. De driftsorienterede tilsyn kan være både anmeldte og uanmeldte. Ved det driftsorienterede tilsyn kan tilsynet enten godkende tilbuddet, udstede påbud 1 eller underlægge tilbuddet skærpet tilsyn 2. Tilsynet kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om straks ophævelse af godkendelsen uden forudgående påbud eller dialog med tilbuddet. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Faglig Service Jægergården, Værkmestergade 15 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 51 57 58 34 E-mail: social@aarhus.dk Direkte e-mail: nadfa@aarhus.dk www.aarhus.dk Sagsbehandler: Nadia Farup Socialtilsyn Midt skal senest den 1. juli hvert år fremlægge en årsrapport om tilbuddenes kvalitet for hele regionen. Årsrapporten indeholder ikke specifikke data fra Aarhus Kommune. Derfor har Socialforvaltningen udarbejdet denne redegørelse, som er en sammenfatning af de tilsynsrapporter, Socialforvaltningens tilbud har modtaget for 2015. 1 Udstedelse af påbud forudsætter, at der kan identificeres tiltag i tilbuddet, som, hvis de gennemføres, gør det acceptabelt, at tilbuddet fortsat er godkendt til målgruppen. Et påbud kan fx omhandle ansættelse af medarbejdere med relevante kompetencer, iværksættelse af efteruddannelse eller udarbejdelse af en handleplan, der imødegår uforholdsmæssig mange magtanvendelser. 2 Socialtilsynet kan træffe afgørelse om skærpet tilsyn i de tilfælde, hvor Socialtilsynet er bekymrede for indsatsen i tilbuddet. Forud for en afgørelse om skærpet tilsyn skal der være en dialog med tilbuddet om de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med mindre afgørelsen træffes

3. Socialtilsynets kvalitetsmodel Socialtilsynet skal foretage en samlet faglig vurdering af tilbuddenes faglige kvalitet og økonomiske bæredygtighed i forbindelse med godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Socialtilsynet anvender en kvalitetsmodel bestående af syv temaer til at vurdere, om tilbuddene har den fornødne kvalitet. Side 2 af 12 Socialtilsynet vurderer tilbuddenes kvalitet ud fra følgende syv temaer: - Uddannelse og beskæftigelse herunder om tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. - Selvstændighed og relationer herunder om tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed. - Målgrupper, metoder og resultater herunder om tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse samt systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne. - Organisation og ledelse herunder om tilbuddet har en faglig kompetent ledelse, og om den daglige drift varetages kompetent. - Kompetencer herunder om medarbejderne har de rette kompetencer, og at disse vedligeholdes på kort såvel som på lang sigt. - Økonomi herunder om tilbuddets økonomi er solid, om den er gennemskuelig, og om den giver et fundament, som er tilstrækkeligt til at sikre kvaliteten i tilbuddets ydelser. - Fysiske rammer herunder om tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel. For hvert af de syv temaer er der en række kriterier og indikatorer på kvalitet, som Socialtilsynet anvender i bedømmelsen af, om et tilbud har den fornødne kvalitet. 4. Oversigt over tilsynsrapporter i 2015 Socialtilsyn Midt har re-godkendt og foretaget driftsorienteret tilsyn med 13 centre og 8 selvejende institutioner i 2015. Socialtilsyn Midt har udstedt et påbud til Hvilstedhus, som hører under Bocenter Syd-Vest i Voksenhandicap. Påbuddet er siden frafaldet, idet tilsynet har vurderet, at kvaliteten af tilbuddet var tilstrækkeligt højnet. Nedenfor er der en oversigt over, hvilke centre og selvejende institutioner, der er ført tilsyn med i 2015: Tilbud Familier, Børn og Unge Aarhus Krisecenter** Børnecentret Center for Specialpædagogiske Børnetilbud Tilsynstype* på baggrund af pludselig opstået viden om bekymrende forhold. Afgørelse om skærpet tilsyn skal ledsages af en afgørelse om påbud.

Dalgaarden** Døgncentret** Ellengaarden** Ungdomscentret Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og opsøgende Indsatser Center for Boområdet Center for Bostøtte i eget Hjem Center for Misbrugsbehandling Tre Ege, Kirkens Korshær** Østervang Voksenhandicap Bocenter Nord Bocenter Syd Bocenter Syd-Vest Boinstitutionen Birkebakken** Center for Voksne med Autisme og ADHD Dag og døgntilbuddet Solbakken** Neurofysisk handicapcenter Stefanshjemmet** *Nogle tilbud blev først re-godkendt i 2015 pga. forsinkelse fra Socialtilsyn Midt andre tilbud er blevet re-godkendt, hvis der er opstartet en ny afdeling. ** Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med Aarhus Kommune. Side 3 af 12 5. Indhold i tilsynsrapporterne I nedenstående afsnit følger en gennemgang af driftsområdernes gennemsnitlige scores på temaerne i kvalitetsmodellen. Centrene og de selvejende institutioner har også i deres tilsynsrapport fået angivet en række udviklingspunkter. Disse udviklingspunkter og centrenes bemærkninger til udviklingspunkterne vil også indgå i nedenstående. Udviklingspunkterne fremgår for hvert center og selvejende institution af bilag A. Det skal bemærkes, at en lav gennemsnitlig score ikke nødvendigvis er ensbetydende med en lav kvalitet inden for det pågældende tema. Tilsynet giver karakteren 1, hvis en indikator ikke relevant for det pågældende tilbud. Derfor kan nogle tilbud have lave scores på nogle temaer, men samtidig en fin samlet vurdering i tilsynsrapporten og ingen udviklingspunkter. Alle tre driftsområder scorer generelt set lavt på temaet økonomi. Det gør de bl.a. fordi, at offentlige tilbud ikke omfattet af kravet om at aflægge specificeret revideret regnskab på tilbudsniveau. Derfor kan tilsynet ikke vurdere indikatoren og giver karakteren 1. Både centrene og de selvejende institutioner på tværs af driftsområderne har mange udviklingspunkter i forhold til temaet Økonomi. Dette tema behandles derfor særskilt efter en gennemgang af driftsområderne. Der har d. 31. oktober 2016 været afholdt det årlige dialogmøde med

tilsynet. På dialogmødet orienterede tilsynet om, at økonomi fremadrettet udgår af spindelvævene og dermed af det samlede overblik over temaerne. Økonomi vil dog forsat blive drøftet på tilsynsbesøgene. Tilsynet orienterede ligeledes om, at der vil komme mere fokus på sundhed og trivsel fremadrettet. Side 4 af 12 5.1. Familier, Børn og Unge I nedenstående tabel 1 er der en oversigt over de gennemsnitlige scores for hvert tema i kvalitetsmodellen for hvert center, for hver af de selvejende institutioner samt gennemsnitligt set for Familier, Børn og Unge (FBU) som helhed. FBU scorer gennemsnitligt set højt på temaerne Kompetencer (4,6) og Organisation og ledelse (4,5). Det dækker naturligvis over forskelle mellem såvel centrene som de selvejende institutioner. I vurderingen af temaet Kompetencer lægger tilsynet bl.a. vægt på, at tilbuddets medarbejdere har de kompetencer, dvs. uddannelse, erfaring eller viden, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender samt borgernes aktuelle behov. I vurderingen af temaet Organisation og ledelse lægger tilsynet bl.a. vægt på, at der er en hensigtsmæssig organisering og en kompetent og ansvarlig ledelse. FBU scorer gennemsnitligt set lavest på temaerne Uddannelse og beskæftigelse og Selvstændighed og relationer. FBU ligger dog forsat højt på disse temaer med en score på begge på 3,9. Tabel 1: Oversigt over gennemsnitlige scores for hvert tema i kvalitetsmodellen FBU Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Børnecentret 4,8 4,7 4,3 4,7 4,5 2,3 4,7 Center for Specialpædagogiske 3,8 3,3 3,2 3 3,5 1,7 3 Børnetilbud Ungdomscentret 3,8 3,5 4,6 4,6 5 2,3 4,3 Dalgaarden 4,8 4 3,9 4,7 4,5 3 5 Døgncentret 3,5 3,8 4,6 4,9 4,5 3,8 3,7 Ellengaarden 2 3,7 4,8 5 5 2,3 5 Aarhus Krisecenter 4,3 4 3,5 4,4 5 3 4,5 FBU samlet set 3,9 3,9 4,1 4,5 4,6 2,6 4,3

FBUs udviklingspunkter relaterer sig til de temaerne Målgruppe, metoder og resultater, Selvstændighed og relationer og Organisation og ledelse. Side 5 af 12 I forhold til temaet omkring Målgrupper, metoder og resultater, så omhandler udviklingspunkterne primært bemærkninger omkring magtanvendelser. Socialtilsyn Midts bemærkninger handler bl.a. om, at tilbuddene skal opdatere diverse procedurer i forhold til magtanvendelser. Socialtilsyn Midt har bl.a. bemærket til den selvejende institution Dalgaarden, at proceduren i forhold til indberetning af magtanvendelser til Socialtilsyn Midt skal opdateres. Den selvejende institution Dalgaarden har beskrevet, at det skete umiddelbart efter tilsynsbesøget i december 2015. I forhold til temaet Selvstændighed og relationer handler tilsynets bemærkninger om specifikke bemærkninger i forhold til tilbuddenes praksis. Socialtilsyn Midt har f.eks. i forhold til Center for Specialpædagogiske Børnetilbud (CSB) bemærket, at borgerne skal være mere sammen i fælleslokalerne på trods af borgernes udfordringer. CSB er ikke enige i bemærkningerne og har spurgt tilsynet til de specialpædagogiske overvejelser i forhold til denne praksis. Socialtilsyn Midt har ikke forholdt sig til spørgsmålet. Endeligt har FBU et par udviklingspunkter i forhold til temaet Organisation og ledelse Tilsynet har f.eks. i forhold til den selvejende institution Ellengården bemærket, at der skal fokus på, om medarbejderne oplever faglig ledelse. Den selvejende institution Ellengården har bemærket, at forstanderen er formelt faglig leder jf. beslutning i Ellengårdens bestyrelse og høring i MED-udvalget. Samlet set har tilbuddene i FBU overordnet set en høj kvalitet på temaerne i kvalitetsmodellen. Kvaliteten kan yderligere udvikles i forhold til temaerne Uddannelse og beskæftigelse og Selvstændighed og relationer. 5.2. Voksenhandicap I nedenstående tabel 2 er der en oversigt over de gennemsnitlige scores for hvert tema i kvalitetsmodellen for hvert center og for hver af de selvejende institutioner samt gennemsnitligt set for Voksenhandicap (VH). Voksenhandicap scorer gennemsnitligt set højt på temaerne Kompetencer (3,8) og Fysiske rammer (3,7). Det dækker ligesom for FBU over forskelle mellem såvel centrene som de selvejende institutioner. I vurderingen af temaet Kompetencer lægger tilsynet som nævnt ovenfor bl.a. vægt på, at tilbuddets medarbejdere har de kompetencer, dvs. uddannelse, erfaring eller viden, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender samt borgernes aktuelle behov. I vurderingen af temaet Fysiske rammer lægger tilsynet bl.a. vægt på, at tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe samt understøtter indsatsens formål og indhold. Voksenhandicap scorer gennemsnitligt set lavest på temaerne Uddannelse og

beskæftigelse og Målgruppe, metoder og resultater samt Organisation og ledelse. VH ligger dog forsat middel på disse temaer med en score på alle tre på 3,3. Side 6 af 12 Tabel 2: Oversigt over gennemsnitlige scores for hvert tema i kvalitetsmodellen VH Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Bocenter Nord 4 3,7 3,1 3 4 2,7 4,7 Bocenter Syd 2,5 3,3 2,9 3,1 3,5 1,7 3,3 Bocenter Syd-Vest 2,5 2,7 2,1 2,4 3 2 3 Birkebakken 5 3,8 4,3 4,4 5 1,9 3,3 Center for Voksne med Autisme 3 3,7 3,7 3,4 3,5 2,7 4,7 og ADHD Solbakken 3,5 4,3 4,1 4,3 5 4,8 4 Neurofysisk handicapcenter 2,5 3,3 3,1 3,1 3 1,8 2,7 Stefanshjemmet 3 4 3,2 2,8 3,5 2,3 4 VH samlet set 3,3 3,6 3,3 3,3 3,8 2,5 3,7 I forhold til udviklingspunkterne, så har Voksenhandicap flest bemærkninger i forhold til de temaer, hvor VH også gennemsnitligt set scorer lavest, nemlig Målgruppe, metoder og resultater, Uddannelse og beskæftigelse samt Organisation og ledelse. Udviklingspunkterne i forhold til temaet omkring Målgruppe, metoder og resultater drejer sig primært om samarbejdet med myndighed bl.a. i forhold til 141-handleplanen og i forhold til at sikre de rette målgrupper til det enkelte tilbud. Tilsynet har f.eks. anbefalet Bocenter Nord, at 141-handleplaner efterspørges konsekvent ved indflytning og samtidig anbefalet centret at være opmærksom på, om de visiterede borgere passer ind i tilbuddet. Bocenter Nord har bemærket, at der er indført en fast procedure til forespørgsel af 141-handleplanen, og at der er løbende dialog med myndighed omkring målgruppen for tilbuddet. I forhold til udviklingspunkterne under temaet Uddannelse og beskæftigelse, så handler udviklingspunkterne bl.a. om, at tilbuddene skal arbejde med at opstille særskilte mål for uddannelse og beskæftigelse og samtidig dokumentere og evaluere indsatsen. Den selvejende institution Steffanshjemmet er

f.eks. blevet anbefalet at opprioritere den skriftlige dokumentation og evaluering af indsatsen i forhold til borgernes uddannelse og beskæftigelse. Den selvejende institution Steffanshjemmet har bemærket, at der er indført en dokumentationsmetode, som er en del af CSC-social. Side 7 af 12 I forhold til temaet Organisation og ledelse handler udviklingspunkterne om en række specifikke bemærkninger i forhold til ledelsen og samarbejdet både imellem medarbejdere og mellem ledere og medarbejdere. Tilsynet har f.eks. i forhold til Bocenter Sydvest bemærket, at der skal være opmærksomhed på at udvikle og støtte op omkring samarbejdet mellem ledere og medarbejdere på et specifikt tilbud. Bocenter Sydvest har bemærket, at der er igangsat en proces, der skal understøtte og udvikle det konkrete samarbejde. Samlet set har tilbuddene i VH en middel til høj kvalitet på de udvalgte indikatorer. Kvaliteten kan dog i forhold til de udvalgte indikatorer særligt udvikles i forhold til Uddannelse og beskæftigelse, Målgruppe, metode og resultater og Organisation og ledelse. 5.3. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne I nedenstående tabel 3 er der en oversigt over de gennemsnitlige scores for hvert tema i kvalitetsmodellen for hvert center og for den selvejende institution samt gennemsnitligt set for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV). Det dækker naturligvis over forskelle mellem såvel centrene som den selvejende institutioner. SUV scorer gennemsnitligt set højt på temaerne Kompetencer (4,3) og Organisation og ledelse (4,2). I vurderingen af temaet Kompetencer lægger tilsynet, som tidligere beskrevet, bl.a. vægt på, at tilbuddets medarbejdere har de kompetencer, dvs. uddannelse, erfaring eller viden, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender samt borgernes aktuelle behov. I vurderingen af temaet Organisation og ledelse lægger tilsynet, som tidligere beskrevet, bl.a. vægt på, at der er en hensigtsmæssig organisering og en kompetent og ansvarlig ledelse. Tabel 3: Oversigt over gennemsnitlige scores for hvert tema i kvalitetsmodellen SUV Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Center for Boområdet 2,5 3,3 3 3,6 3,5 1,8 3,7

Center for Bostøtte i eget Hjem 1 1,7 3 3 4 2 2,3 Østervang 4,5 3,7 4,3 4,5 4 2,7 3,7 Center for Misbrugsbehandling 3 3,7 4,6 5 5 1 2,3 Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 4 3,7 4,5 4,4 5 2,7 4 Tre Ege, Kirkens Korshær 3 3,3 4,1 4,5 4 2,9 5 SUV samlet set 3,0 3,2 3,9 4,2 4,3 2,2 3,5 Side 8 af 12 Som det fremgår af tabellen scorer SUV gennemsnitligt set lavest på temaerne Uddannelse og beskæftigelse (3,0) og Selvstændighed og relationer (3,2). Center for Bostøtte i eget Hjem (CBH) har fået den laveste score 1 på temaet Uddannelse og beskæftigelse. Den lave score skal ses i forhold til CBHs målgruppe. Målgruppen for CBH er enten førtidspensionister, hvorfor uddannelse og beskæftigelse i udgangspunktet ikke er relevant og samtidig har en stor del af målgruppen komplekse problemstillinger som f.eks. psykisk sygdom, misbrug mv., som vanskeliggør uddannelse og beskæftigelse. Det er tilsynets vurdering, at CBH forsøger at motivere borgerne med udgangspunkt i borgernes ønsker i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Den lave score er således ikke et udtryk for, at CBH ikke arbejder målrettet med uddannelse og beskæftigelse. Der er planlagt et dialogmøde mellem CBH og Socialtilsyn Midt med henblik på afklaring af særlige udviklingspunkter. Det er karakteristisk for tilbuddene i SUV, at der er få udviklingspunkter til de enkelte temaer, men de udviklingspunkter, der er er i forhold til Målgruppe, metoder og resultater, Uddannelse og beskæftigelse og Selvstændighed og relationer. I forhold til temaet Målgruppe, metoder og resultater bemærker tilsynet bl.a. til Center for Bostøtte i eget Hjem (CBH), at der kan arbejdes med at gøre CSC-social mere vedkommende, så delhandleplaner og dokumentation bliver mere styrende og retningsgivende for indsatsen. CBH har bemærket, at der er en proces i gang på tværs af driftsområderne, som skal gøre delhandleplanerne mere vedkommende for borgerne. I forhold til temaet Uddannelse og beskæftigelse har tilsynet over for Center for Misbrugsbehandling bemærket, at tilbuddet skal fortsætte med at have fokus på at søge nye muligheder i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Center for Misbrugsbehandling har bemærket, at der arbejdes med en plan for de enkelte borgere i forbindelse med et udslusningsforløb. I forhold til temaet Selvstændighed og relationer anbefaler tilsynet Center for Boområdet, at arbejdet med borgernes sociale kompetencer bliver et selvstændigt tema i delhandleplanen. Center for Boområdet har bemærket, at det

samlede handleplanskoncept i SUV følges, og at borgernes sociale kompetencer bliver drøftet under øvrige temaer i handleplanen under f.eks. Venner/bekendte og Familie. Side 9 af 12 Samlet set varierer kvaliteten i SUV fra middel til høj kvalitet inden for de udvalgte indikatorer. Kvaliteten kan særligt udvikles i forhold til temaerne Uddannelse og beskæftigelse og Selvstændighed og relationer. 5.4. Tværgående tema - Økonomi Som det blev bemærket indledningsvist til afsnittet, så har flere af tilbuddene fået udviklingspunkter i forhold til temaet Økonomi. I tilsynets vurdering af, om tilbuddene har den fornødne økonomiske bæredygtighed og kvalitet, lægger tilsynet vægt på, om tilbuddenes økonomi er solid, om den er gennemskuelig, og om den giver et fundament, som er tilstrækkeligt til at sikre kvaliteten i tilbuddets ydelser. 13 ud af 21 tilbud har fået udviklingspunkter, der relaterer sig til tilbuddets økonomi. Flere tilbud har modtaget næsten ens udviklingspunkter i forhold til økonomi. Et af de udviklingspunkter, der går igen, er, at tilsynet anbefaler, at der udarbejdes delbudgetter for de enkelte afdelinger for at fremme gennemskueligheden. Derudover anbefaler Socialtilsyn Midt yderligere, at det vil fremme gennemsigtigheden for Socialtilsyn Midt og de visiterende kommuner, hvis tilsynet har budget og regnskabstal over en periode på 3 år. Et andet udviklingspunkt, der går igen, relaterer sig til nogle af de selvejende institutioner, som Socialforvaltningen har driftsoverenskomst med. I udviklingspunktet gør Socialtilsyn Midt opmærksom på, at de selvejendes institutioners regnskab fra og med regnskabsåret 2015 skal indsendes i overensstemmelse med Lov om Socialtilsyn 17 og 18, som beskriver, at private tilbud skal aflægge årsregnskab i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabslovens afsnit II samt, at regnskaber for private tilbud skal revideres af en godkendt revisor. Et tredje udviklingspunkt, som går igen, omhandler, at tilbuddenes budget fra og med budget 2016 ikke må indeholde borgernes egenbetaling, som i stedet er en del af den samlede opholdstakst. Hvis driftsherrekommunen har uddelegeret myndighedsopgaven omkring borgernes egenbetaling vedrørende driftsherrekommunens egne borgere til tilbuddet, må administrationsomkostninger i forbindelse hermed ikke indgå i budgettet fra og med budget 2016. Tilsynet udsender i løbet af juli 2015 en vejledningsmail i forhold til budget 2016, hvor ovenstående vil være uddybet. Forvaltningens bemærkninger I forhold til det første udviklingspunkt bemærker forvaltningen, at det vil være muligt at lave afdelingsbudgetter, men at budgetskemaet i det hele taget er

unødvendigt, da der i Aarhus Kommune budgetteres på andre parametre end Socialtilsyn Midt ønsker det. Endvidere bemærker forvaltningen, at det kun vil komplicere sagsgangen både for tilsynet og tilbuddene at efterleve et forøget indberetningskrav til tilsynet omkring budget og regnskabstal for en periode på 3 år. Dette materiale revideres af kommunens eksterne revisionsselskab. Side 10 af 12 Forvaltningen bemærker i forhold til det andet udviklingspunkt, at der er en aftale på vej imellem KL og Socialministeriet, som betyder, at de selvejende tilbud kan være en del af rammeaftalen og dermed fortsætte på samme vilkår som offentlige tilbud. I forhold til det tredje udviklingspunkt, så tilkendegav DASSOS Forretningsudvalg på mødet d. 5. oktober 2016, at kommunerne på baggrund af Socialtilsynets seneste udmelding bør følge anvisningerne om at anvende bruttotakster. Ændringen implementeres i Socialforvaltningen i budgettet for 2017. 5.5. Tiltag i driftsområderne På baggrund af ovenstående sammenfatning af tilsynsrapporterne har driftsområderne kort angivet, hvordan der fremadrettet vil blive arbejdet med tilsyn og tilsynsrapporterne i driftsområderne. Arbejdet med tilsynsrapporterne skal være med til at understøtte udviklingen af kvaliteten i de enkelte tilbud. Familier, Børn og Unge I Familier, Børn og Unge har der primært været arbejdet med tilsynsrapporterne decentralt. Denne praksis vil forsat være gældende i Familier, Børn og Unge, men arbejdet med tilsyn og tilsynsrapporterne vil fremadrettet blive drøftet endnu mere systematisk mellem driftschefen og de enkelte centerchefer. Voksenhandicap Voksenhandicap har på baggrund af en drøftelse i centerchefgruppen udpeget tre fokusområder, der skal medvirke til at udvikle og styrke kvaliteten i tilbuddene. Det drejer sig om: Målgrupper og matchning, dokumentation og organisation og ledelse. Fokus på målgrupper og matchning handler bl.a. om, at der skal være fokus på, at målgruppen på et tilbud skal matches af den rette faglighed i forhold til målgruppen. Fokus på dokumentation handler bl.a. om, at der kan ske kvalitetssikring af dokumentationen gennem superbrugere, netværksgrupper og afdelingsledere. Fokus på organisation og ledelse handler om at sikre den rette kompetenceudvikling af lederne i organisationen. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Socialpsykiatri og Udsatte Voksne har ligesom Familier, Børn og Unge indtil nu primært arbejdet med tilsyn, herunder udviklingspunkterne decentralt. Der har således ikke været arbejdet med fælles tværgående fokusområder. I forhold til det fremadrettede arbejde vil Socialpsykiatri og Udsatte Voksne ændre

processen for håndteringen af tilsynsrapporterne, hvor der vil være fokus på eventulle tværgående fokusområder. Den fremadrettede proces skal sikre, at der centrene imellem bliver bedre vidensdeling omkring opfølgningen på udviklingspunkterne. Tilsvarende skal den fremadrettede proces sikre, at rapporternes observationer og resultater kan indgå i den videre udvikling af en recovery-orienteret tilgang på såvel center og driftsområdeniveau. Side 11 af 12 6.Tilsyn med plejefamilieområdet Efter tilsynsreformen skal Aarhus Kommune ikke længere føre tilsyn med generelt godkendte plejefamilier, og ligeledes skal nye plejefamilier godkendes af Socialtilsyn Midt. Socialtilsyn Midt Socialtilsyn Midt har i 2015 re-godkendt 45 plejefamilier og ny-godkendt 14 plejefamilier i Aarhus Kommune. Socialtilsyn Midts årsrapport viser, at plejefamilieområdet på en udvalgt indikator for hver af de syv temaer i kvalitetsmodellen scorer højere på seks ud af de syv temaer i kvalitetsmodellen i sammenligning med børn- og ungeområdet og voksenområdet. Aarhus Kommune Tilsynet med de konkret godkendte plejefamilier, herunder netværksplejefamilier, skal stadig føres af Aarhus Kommune. Konkret godkendte plejefamilier forstås som plejefamilier, som bliver godkendt til at modtage et konkret barn. I de konkret godkendte familier føres der tilsyn én gang årligt, og tilsynsbesøgene er som hovedregel anmeldte. Der er ført tilsyn med de familier, som Aarhus Kommune konkret har godkendt og anbragt børn hos, herunder netværksplejefamilier, uanset om familien havde bopæl i Aarhus eller i anden kommune. Efter tilsynsbesøget har Familieplejecentret udfærdiget en tilsynsrapport, der indeholder: Diverse data vedrørende familien, egne børn og plejebørn/aflastningsbørn Aktuel godkendelse, godkendelsesdato, dato for indhentelse af straffe- og børneattester Aktuelle ændringer i plejefamiliens vilkår og kapacitet, som eksempelvis skilsmisse eller død. Kort beskrivelse af aktuelle plejeopgaver med fokus på vurdering af, om plejeopgaverne ligger inden for plejefamiliens godkendelse, samt plejefamiliens kompetence til at løse plejeopgaven set i relation til opgavebeskrivelsen Tilsynsrapporten munder ud i en konklusion med en vurdering af, om

det grundlag som familien blev godkendt på stadig er gældende, eller om der er behov for at justere godkendelsen Side 12 af 12 Aarhus Kommune har i 2015 godkendt 99 konkrete plejefamilier. Der har ikke været nogen bemærkninger ved tilsynene.