Forslag til almene boliger på Møllevænget 5 i Hørsholm 1

Forslag til almene boliger på Møllevænget 5 i Hørsholm 1

Indhold 01 - Indledning Indledning side 4 Koncept side 5 02 - Tegninger Situationsplan 1:500 side 6-7 Facader 1:200 side 8-9 Etageplaner 1:200 side 10 Arealopgørelse side 11 Visualisering af gårdrummet side 12 Boligklynger og Situationssnit 1:500 side 13 Boligplaner 1:100 side 14 Udendørs belysning - princip side 15 Kolofon: Tilrettet projektforslag udarbejdet for dfb, april 2017 af: Domea.dk ved Henriette Bremer Nielsen - HBN@domea.dk Rambøll ved Per Zwinge - pz@ramboll.dk 2 Forslag til almene boliger på Møllevænget 5 i Hørsholm

Den første skitse Arkitekturen i sig selv værner mod støj Værn om fællesskabet 3

01 Indledning Ved indgangen til Hørsholm Grunden på Møllevænget 5 har en række kvaliteter, som danner ramme for vores forslag om en bebyggelse med 28 boliger til kommunens borgere: Grunden ligger højt Den ligger centralt i forhold til indkøb-og transportmuligheder, kultur og natur Den ligger markant som porten til Hørsholm Grunden/programmet har også udfordringer, idet den kun er mulig at bebygge i et smalt bælte langs en ret trafikeret vej. Byggeriet skal overholde en stram arealramme og økonomi, og således sikre et rimeligt huslejeniveau. Samtidig er det en målsætning at tilvejebringe en bebyggelse med høj boligkvalitet, som kan fastholde beboerne og hermed skabe en solid nabokultur i bebyggelsen. Vi har derfor disponeret vores projekt ud fra følgende bærende målsætninger: 1. Vi vil skabe en smuk og skærmende bebyggelse langs Frederiksborgvej, som strækker sig i en kædebebyggelse langs vejen og skaber bebyggelsens image udadtil, samt skærmer bebyggelsens friarealer mod syd og giver beboerne optimale rammer om ophold og leg. 2. Vi vil gøre Møllevænget til det gode sted at bo, ved at lægge kvaliteter ind i bebyggelsen, som gør det nemt for beboerne, uanset baggrund, at falde i snak med naboen om dagligdags ting, og som kan skabe en stærk identitet til stedet. 3. Vi vil udnytte bygningsteknologien til at skabe robust og bæredygtigt byggeri, hvor gentagelse med variation gør byggeriet både økonomisk og oplevelsesrigt. Kædebebyggelsen langs vejen Et gentagelsesprincip, en række boliger med forskydninger, former en kædebebyggelse langs vejen. Kædebebyggelsen består af 28 boliger, som alle lægger sig bag vejbyggelinjen. Forskydningerne i bebyggelsen danner nicher, som skaber rumlige oplevelser, både ved boligernes ankomst og udeopholdsareal mod syd men også langs facaden ved Frederiksborgvej. I nicherne ved Frederiksborgvej, arbejdes der med at trække lys og beplantning ind. Et grønt landskab langs Frederiksborgvej sikrer varierende indkig til bebyggelsen, og tjener til yderligere støjafskærmning. Bebyggelsen er lav og består af rækkehuse. Der er to variationer af bebyggelsen. Variation A har en til to etager og variation B har en til to etager med to enkelte moduler i tre etager. I begge af mulighederne giver bebyggelsen en oplevelse af at stå ved porten eller indgangen til Hørsholm by. Hvordan bliver udemiljøet? Hvordan har fællesskabet det her? 100 % anvisningsret Hvordan afskærmer man for støj på en smuk måde? Små boliger med bo kvalitet? Hvordan skaber man kvalitet for rammebeløb? De første tanker 4 Forslag til almene boliger på Møllevænget 5 i Hørsholm

01 Koncept Sociale elementer: Forslaget til almene boliger på Møllevænget 5 giver mulighed for at beboerne kan vælge fællesskabet til eller fra efter behov. Ved at indføre en række elementer der kan skabe grobund for fællesskabet opstår muligheden for at folk kan mødes, ses eller hilse på hinanden: Opdeling i mindre boligklynger, der skaber tilhørsforhold Faciliteter, der gør det muligt at lære hinanden at kende f.eks. legeplads, vaskeri, motion etc. Stiforløb der gør det muligt at mødes Indgangselementer, der skaber en pause - f.eks. bænke ved indgange Altaner og ankomstterrasser der kigger på hinanden Sociale elementer: Privat Halvprivat Halvoffentligt Offentligt + + + + = Sti hvor man kan mødes Fælles ankomstzone Beplantning Belysning Mulighed for pause Altaner der kigger på hinanden 5

02 Tegninger Støj og barrierer i dag Situationsplan 1:500 Støj fra tre sider Hegn foran grunden er en barriere Nabozoner Ankomst til bebyggelsen sker fra en halvoffentlig sti, der løber igennem gårdrummet. Er man i bil, sker ankomsten fra Møllevænget. Ved at lave en halvoffentlig sti, der er åben overfor nærområdets beboere, styrkes forbindelsen mellem byen mod øst og skovområdet, som ligger sydvest for grunden. Tiltag der sikrer at støjen dæmpes Bebyggelsen følger et princip hvor mindre klynger, 4 til 5 boliger, deles om et fælles for-areal, med indgang til boligerne. For-arealerne giver mulighed for udendørs ophold i forbindelse med boligen og fungerer derfor som overgangszone mellem den private bolig og det offentlige friareal. I forbindelse med for-arealerne findes oaser med træer og bænke, som skaber mulighed for fælles ophold. Klyngerne fungerer derfor som nabozoner, hvor der er mulighed for at mødes hvis man vil. Tyk mur mod vejen med hårdt materiale sikrer at søjen reflekteres bort < Lden 58 db udenfor Der er niveaufri adgang til alle boliger i stueetagen. Trapper fra stien fører op til de åbne ankomstaltaner på 1. sal. Også disse rummer en dobbeltfunktion, da de både fungerer som ankomstzone og udendørs opholdsareal, der ligger i forbindelse med boligen. 1. stiforbindelse < Lden 46 db i boligerne De fælles praktiske funktioner i bebyggelen har en dobbeltfunktion og sikrer på den måde at møder kan opstå. Vaskeriet fungerer som kombination af vaskeri og cafe, hvor man kan læse avis eller lade sine børn lege, mens man vasker. Parkeringspladsen fungerer som basketballbane, når der ikke er behov for fuld parkeringskapacitet. Skure til kildesortering, cykel- og barnevogne er beklædt med udendørs klatrevæg eller andre elementer, der inviterer til fysisk udfoldelse. På den måde opstår muligheden for at beboerne kan bygge relationer omkring dagligdagens gøremål. Små vinduer med dybde lysninger i tyk mur mod vejen. (Princip som støjvinduer) 3. græs som brugsflade Princip for skure i friarealerne Forholdet mellem bygning og omgivelser Bebyggelsen viser i sin karakter, materialitet og sine varme farver en fortolkning af mødet mellem områdets typologier - villakvarteret syd for grunden og den bymæssige bebyggelse tættere ved Hørsholm centrum. I tråd med dette er facaden beklædt med ophængt tegl, der patinerer smukt og samtidigt tager højde for, at bebyggelsen skal være nem at vedligeholde. Bygningernes facader opføres primært med ophængt tegl, med mulighed for at differentiere fælleshuse og partier omkring indgangsdøre med træbeklædning. Ydre trapper og faldværn udføres som lette konstruktioner i et eller flere af følgende materialer; stål, træ og/eller glas. + I facaden mod Frederiksborgvej sikrer vinduerne dagslys og kontakt til omgivelserne. De er udformet som støjvinduer eller lignende, som sikrer at gældende lovgning overholde. 6 Affald + Overdækket areal til cykler 2. fritvoksende hæk/busket + Overdækket areal til barnevogne Leg/boldspil/klatre/ op ad skur Forslag til almene boliger på Møllevænget 5 i Hørsholm 7. eks. beplantning

Arkitektur som støjbarriere Afsæt i områdets arkitektur Tyk mur mod vejen, høje vinduer til udsyn/dagslys Kontakt til omgivelserne sikres! Landskab og arkitektur Bykerne Bebyggelse langs vejen skaber spændende kig Sti gennem grunden kobler området sammen Gammel bykerne Moderne bebyggelse i 2-3 plan Der åbnes op mod Syd Sammenhængende stiforløb landskabet sikrer yderligere mod støj Villakvarter 1. Stiforbindelse, friarealer, legeområde 2. Beplantning 3. Græs 4.a Parkering og interne veje 4.b Mulig parkering, udlæg 5. Cykel- og barnevognsparkering samt affald/kildesortering 6. Fælleshuse / vaskeri / teknikrum 7. Eks. beplantning suppleres 8. Fælles ankomt til boligklyngen 7 8 3 6 8 1 6 1 8 3 4.a 8 1 1 3 2 Situationsplan 1:500 2 6 8 2 5 5 5 2 4.b 4.a 4.b 7

02 Tegninger Facader 1:200 Facader De store vinduer i den sydvendte facade sikrer den visuelle kontakt mellem bolig og friarealer. Som beboer inde i boligen, har man derfor en oplevelse af hele tiden at kunne følge med i hvad der sker udenfor. Træerne der ligger i forbindelse med ankomstarealerne er dels med til at markere, at her kan man gøre ophold, men samtidig fungerer de som et filter, der sikrer afskærmning til boligen. Robuste moduler De præfabrikerede moduler laves på værksted og transporteres til grunden. Almindelig fundering forudsættes, da der ikke arbejdes med kælder. Facadetegl monteres på stedet. Modulerne stables og spejles for at give variationen. Da der er tale om præfabrikerede elementer, er der mulighed for at lave meget tætte boliger, uden stort opvarmningsbehov. Ventilation foregår med varmegenvinding, som sikrer luftskifte og komfort i boligerne. Der arbejdes med muligheden for vedvarende energi fx solceller og varmepumpe, hvis nærmere undersøgelser viser, at dette er rentabelt. Facade 1:200 - Gårdrummet (mod syd) Varition A Grunden ligger på lerholdig undergrund. Derfor skal der i den videre detaljering, ses på muligheden for at arbejde med forsinkelse af regnvand på grunden, i faskiner eller som åbent vandspejl. Varition A Varition B Varition B 8 Forslag til almene boliger på Møllevænget 5 i Hørsholm

7000 mm 6000 mm 3000 mm 9000 mm 6000 mm 3000 mm 9

02 Tegninger Etageplaner 1:200 (varition A) 1. sal Etageplan 1:200 Stueetagen Etageplan 1:200 10 Forslag til almene boliger på Møllevænget 5 i Hørsholm

Fleksible planløsninger Planløsningerne er formet ud fra princip om at soverum vender mod nord, mens opholdsrum og entrézone vender mod syd og de fælles udearealer, for at skabe mulighed for synlighed og kontakt. Vi foreslår en mindste bolig, som er lidt mindre end de programmerede 54 m 2, idet vi synes at kunne opfylde boligbehovet og tilgængeligheden på blot 50 m 2, (og til en endnu lavere husleje). For at opfylde ønsket om en tilgængelig to-rumsbolig, med mulighed for opdeling af soveværelset til to soveværelser, arbejder vi med en fleksibel vådrums-kerne, som kan tilpasses forskellige brugere over tid: I tilfælde af at boligen skal fungere som tilgængelig to-rumsbolig, er badekernen stor og ligger i direkte forlængelse af soveværelset. I tilfælde af at boligen skal fungere som tre-rumsbolig, deles det store soveværelse op i to. Ved badekernen indsættes en færdig væg med skydedør. Væggen deler det store badeværelse i to, så det nu fungerer som henholdsvis adgangsareal og mindre badekerne. Den lidt større bolig er på 80m 2 og kan bebos af en familie på op til fire, her er opholdsrummet et dobbelt-højt køkken-alrum mod syd, mens et sekundært opholdsareal er indskudt og med kontakt til alrummet. Køkkener er i udgangspunkt basiskøkkener, placeret langs vådrumskernen, som kan suppleres af beboeren, efter ønske og behov. Endelig giver forslaget mulighed for sammenlægning af to mindsteboliger, hvis fremtidens boligbehov ændrer sig mod større familieboliger (se forslag s. 14). Arealopgørelse ved bebyggelsesprocent på 32.2%: Boligareal i alt 1820 m 2 (bruttoetageareal) 14 á 50 m 2 (2-3 vær) 14 á 80m 2 (3-4 vær) (Mulighed for fremtidige sammenlægninger af 2 x 50m 2 til 100 m 2 /5 vær.) Heraf fællesareal i alt 60 m 2 Fælles vaskeri, køkken og opholds-/legezone Heraf fælles adgangsareal i alt 40 m 2 Trapper og adgangterasser Udenomsrum Pulterrum Cykel/barnevognsparkering Affald/kildesortering Varmecentral Etagehøjde: 3 m Bygningshøjder: Vartion A - Bygningshøjderne ligger mellem 4 og 7 meter. Vartion B - Bygningshøjderne ligger mellem 4 og 10 meter. 11

Gårdrummet 12 Forslag til almene boliger på Møllevænget 5 i Hørsholm

Boligklynger og situationssnit 1:500 Kantzone diagrammer Boligklynger med et uforpligtende fællesskab Kantzonen mellem det private og det offentlige er designet som en fælles zone, der gør det nemmere for beboerne at ses, hilse på hinanden og mødes. Hver boligklynge har en halvprivat zone med fælles ankomstareal, bænk og træ. type 1 fællesrum type 1 halv privat privat bolig 1 type 2 halvprivat bolig 2 privat bolig 3 type 1 halvprivat privat halvprivat bolig 4 fælles bænk /ophold hoveddør privat forhave fælles bænk /ophold trapper til boliger på 1. sal sti til fælles ankomst stiforbindelse fælles ankomst - udsnit princip, 1:100 Situationssnit 1:500 13

02 Tegninger Boligplaner 1:100 Boligtype 1-80 m 2 (i to etager) Boligtype 2-50 m 2 tilgængelig bolig Alternativ til boligtype 2: med opdelt soveværelse og mindre toilet Princip for mulig sammenlægning - 100 m 2 Stue 1. sal 6.5m 2 7m 2 14m 2 6.5m 2 7m 2 14m 2 6.5m 2 7m 2 2m 2 5m 2 14m 2 10m 4m 2 5m 2 9.5m 2 2 m 2 5m 2 4m 2 5m 2 14m 2 5m 2 4m 2 14m 2 14m 2 14m 2 14m 2 4.5m 4.5m 4.5m 4.5m 4.5m 4.5m Varition A 14 Forslag til almene boliger på Møllevænget 5 i Hørsholm Varition B

Udendørs belysning 1 Tryghed Et tryghedsskabende element er belysningen, der sikrer at bebyggelsen er rar at færdes i, når det er mørkt. Her arbejder vi med et differentieret belysningsprincip. Langs hovedstien og ved parkeringspladser og indgange, er belysningen tilrettelagt så det det er nemt at færdes, men også sådan at man kan aflæse ansigter på andre forbipasserende. 3 2 Varm Belysning Belysningen af Møllevænget har stor fokus på det menneskelige. Belysningen er varm og inviterende. 4 6 5 Ankomstområder får lys over dørene og et scenografisk og symbolsk element: lys på træet som står ved ankomstarealet og referer til social sammenkomst. Lyset på træerne kommer fra indbyggede armaturer. Det samme princip er brugt til fællehusene. Scenografisk lys er brugt for at vise hvor indgangen er og hvor man sammen kan opholde sig. Særligt er der opmærksomhed på at skabe følelse af tryghed. Tryghed skabes med lys som påvirker en god læsbarhed af rummet og lys som giver muligheder for at se og genkende hinanden. Det vil sige lys på ansigter også kaldet semi-cylindrisk belysning. 1. lys til fælles ankomstområde 2. lys til træer og mødesteder 3. lys til fælleshuset 4. lys på stien 5. lys i de grønne zoner 6. lys på parkeringspladsen 15