SMTTE for rollespil. Sammenhæng:

Relaterede dokumenter
Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

Børneuniversets læreplan:

Rollespil i sommerferien Fra sværdworkshop til Svend Gønge. m. Rollespilsfabrikken & Rollespilsakademiet

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Udstyr, kreativitet og pædagogik

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Forord. Indholdsfortegnelse

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Foredrag. Fra Rollespilsakademiet. om Rollespil. Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011

PERSONLIGE KOMPETENCER.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Pædagogiske principper SFO

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

MEDIEPOLITIK FOR KLUBBERNE

Alsidige personlige kompetencer

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

DUS indholdsplan 2011/12

Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse

Børne- og Ungepolitik

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Skole og Børnehus

STRATEGI FORORD

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

Mediepolitik for SFO Bølgen

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

Pædagogiske Læreplaner

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Tema: Alsidig personlighedsudvikling Hvad vil vi opnå ifht børnenes udvikling og læring?

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Indholdsplan for Dus Øst v/klarup skole.(rev. juni. 2012)

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Årlige temaer. - Hver gruppe planlægger individuelt, udfra temaudvalgets overordnede rammer.

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

KREA gruppen fra den 6/ til den 24/3-2015

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse

TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Troldehulen En ny verden for dig.

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Solstrålen Læreplaner, 2013

Nyhedsbrev Spor 4. Hverdag i Spor4

playscapes denmark Hos playscapes skaber vi produkter og ydelser med fokus på kreativitet og nytænkning, hvor det i høj grad handler om at sætte os

Klubbens Årsplan 2017/2018

Virksomhedsplan for Helps SFO Rosenhaven (tilknyttet Helsingør Privatskole) Udarbejdet af personalet

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

playscapes denmark Buggesgårdvej 69, 8260 Viby J Telefon info@playscapes.dk

årsplan for engelsk i 5 klasse

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Edderkopperne Midtvejsevaluering af fokuspunktet Værdien af den frie leg

Transkript:

SMTTE for rollespil Sammenhæng: Igennem de seneste år er Live rollespil vundet indpas i de fleste børn og unge menneskers hverdag. Med Tv programmer der handler om rollespil, og film der tager fantasy universet op igen, har børnene fået mulighed for at være med i universet. Dette har klubberne i Viborg også taget til sig og har igennem de seneste mange år haft et bredt samarbejde mellem klubberne. To gange om året afholdes Enaveld, som er klubbernes store fællesrollespil. I hverdagen forsøger vi så vidt det er muligt at spille rollespil hver onsdag. Ofte tager vi klubbussen ud til andre klubber, og spiller sammen med dem. Sideløbende er der næsten altid åbent i rollespilsværkstedet, hvor børnene kan arbejde med skum og latex, for at lave deres egne våben helt fra bunden af. Mål: At rollespilleren leger med identiteter. Det at kunne påtage sig en anden identitet og spille den er en måde hvorpå barnet/den unge, herefter rollespilleren, kan styrke sin egen identitet. Man kan igennem rollespil prøve kræfter med mange forskellige roller, og gøre det helt legitimt. Du har lov til at være nederdrægtig hvis det er den rolle man spiller. Det er altså en måde hvorpå rollespillere kan teste forskellige personlighedstræk, ageren, sprogbrug osv. Igennem dette kan rollespilleren danne sig erfaringer, og bruge dette til at danne sin egen identitet. Rollespilleren skaber og styrker relationer. Igennem deltagelse i rollespil, har rollespilleren mulighed for at danne sig nye relationer. Dette kan ske igennem dialog med de andre deltagende fra klubben, hvilket kan handle om karakterskabelse, samt råd og vejledning til at kæmpe. Gruppen af rollespillere er også ofte bestående af flere forskellige klasser og klassetrin, hvilket giver muligheden for relationsdannelse på tværs af disse. Ved deltagelse møder rollespilleren også andre rollespillere fra andre klubber, hvilket kan lede til dannelse af nye relationer i løbet af spillet, da interaktion mellem rollespillerne er uundgåeligt. At rollespilleren er i et gruppetilhørsforhold. Igennem rollespil er det næsten umuligt ikke at komme til at indgå i en form for gruppe. Dette kan enten være igennem den unges valg af race, eller rollespillerens møde med andre med samme mål som den unges spillende karakter. Den unge kan igennem dette også drage nyttige erfaringer i at indgå i en gruppe. Den unge kan lære at gruppens behov nogle gange overstiger personlige behov. Og visa versa. At rollespilleren styrker den kreative tænkning. I rollespil spiller vi meget efter reglen, kan man finde på det, så kan det også lade sig gøre. Det vil sige at jo bedre man er til divergent tænkning, jo bedre fordele har du i rollespillet. I rollespil møder rollespilleren ofte problemstillinger som skal løses, og her hjælper det at kunne finde på flere måde at løse problemet på.

At rollespilleren er deltagende i udfoldelse og bevægelse. Rollespillet foregår ofte i et forholdsvis stort område, så for at interagere med alle skal man fysisk flytte sig i området, og ofte vil man komme til at besøge det samme sted flere gange i løbet af spillet. Desuden vil der i spillet også blive lagt op til kamp mellem en eller flere, hvilket foregår ved fysisk kamp mellem parterne, med brug af latex våben. Ud over dette ligger rollespil også op til at man bruge meget kropssprog, og gerne lidt overdrevet, så der ikke er noget at misforstå. At rollespilleren styrker sin fantasi. Rollespilleren skal bruge sin fantasi for rigtig at kunne indgå i rollespil. Da vi spiller i en fortids verden, men fysisk befinder os i nutiden, er der mange ting man skal se igennem fingrene, eller omdigte til andre ting. Dette værende huse, der i stedet er bjerge, eller asfaltveje der er floder osv. Desuden vil historien ofte være opdigtet fantasi, samt at racerne også er taget ud af historier. Igennem hele spillet vil rollespilleren blive mødt med og præsenteret for fantasi. Dette er med til at fastholde den unge i historien og opfordre rollespilleren til at bruge sin egen fantasi, og på den måde blive medskaber af historien i rollespillet. Igennem brugen af fantasien, bliver rollespilleren både fortæller af sin egen historie, men også skuespiller, vil igen kan bruges som erfaringer i det virkelige liv. At rollespilleren får en forståelse for reglerne. I rollespil er der mange regler, nogle lette og andre mere komplicerede, men for at spille med i rollespillet, må man som et minimum kunne reglerne for sin race, og de lette regler. Dette er med til at styrke rollespillerens reglforståelse, og endvidere rammer. For alt er muligt inden for de rammer som reglerne foreskriver. At rollespilleren styrker sin kreativitet og indgår i en æstetisk læreproces. Igennem processen af at skabe sit eget våben eller lignende, bruger rollespilleren sine egne ideer, eller får inspiration gennem andre eller andet, og skaber sit eget udtryk. Da aktiviteten er proces orienteret giver det tid til rollespilleren, at fordybe sig i sit arbejde. Rollespilleren skal først tegne sin ide på papir, og fortælle om det til den ansvarlige for værkstedet, hvorefter det egentlige arbejde går i gang. Denne fordybelse er med til at styrke rollespillerens koncentrationsevne over længere tid. Samtidig åbner det op for muligheden for at danne relationer, både barn/voksen, men også barn/barn, igennem det fælles tredje (det projekt som den unge arbejder med). Da nogle ideer kan være noget omfangsrige giver det også muligheden for at styrke den unges divergente tænkning, altså kompetencen for at tænke løsningsorienteret, og ud af boksen tænkning. At rollespilleren styrker sin samarbejdsevne. Igennem deltagelse i værkstedet møder rollespilleren andre der er i værkstedet, og der kan opstå et samarbejde mellem en eller flere rollespillere, hvor ideudveksling og decideret hjælp kan opstå. Dette samarbejde kan få rollespilleren til at se kompetencer hos de andre unge, samt at der kan opstå nye relationer på baggrund af samarbejdet. At rollespilleren styrker sin fantasi. Ved at designe og lave sit eget våben, bliver rollespilleren inddraget i et fantasi univers. Dette sker fordi at rollespilleren skal sætte sig ind i hvilket slags våben han vil lave, og hvordan det passer til den karakter som rollespilleren vil spille. Rollespilleren skal altså gøre sig nogle overvejelser i forhold til størrelse og vægt og design, og dette i forhold til det univers som vi spiller i. I forhold til designet kan rollespilleren sparre med den rollespilsansvarlige voksne, og hente hjælp og inspiration i gennem dialog.

Rollespilleren skaber og styrker relationer. Igennem arbejdet i værkstedet, har rollespilleren mulighed for at danne sig nye relationer. Dette kan ske igennem dialog med de andre i værkstedet, hvilket både handler om karakterskabelse, design af våben og råd og vejledning. Gruppen af rollespillere er også ofte bestående af flere forskellige klasser og klassetrin, hvilket giver muligheden for relationsdannelse på tværs af disse. Rollespilleren lærer håndværksmæssige kompetencer. Rollespilleren lærer i værkstedet at bruge forskellige værktøjer, hvilket kan bruges i andre sammenhænge, samt rollespilleren kan opnå følelsen af at omsætte ide til virkelighed. Arbejdsprocessen i værkstedet ligger også op til selvstændighed, idet at rollespilleren bliver opfordret til selv initiativ til at gå i gang. Tiltag: Leg med Identiteter. Vi introducerer rollespilleren for forskellige mulige karakterer at spille. Disse kan rollespilleren vælge at prøve kræfter med og kan altid skifte til en anden, dog med den ulempe at rollespilleren så igen skal arbejde den nye karakter op. Relations dannelse. Vi prøver så vidt muligt alle fra klubben at spille den samme race, så rollespillere fra klubben har mulighed for at danne eller styrke relationer med andre unge fra klubben, på tværs af klassetrin. Desuden forsøges der at lægge op til at rollespilleren selv tager kontakt til andre karakterer i spillet, for på den måde at skabe nye relationer med unge fra andre klubber. Dette er også med til at styrke rollespillerens gruppetilhørsforhold. Styrke den kreative tænkning. Historien i spillet forsøges opsat på en sådan måde at der er flere mulige måder at løse konflikten, problemet, eller hvad den bærende del i spillet måtte være. Den voksne rollespiller kan igennem guidning få rollespilleren til at tænke flere muligheder igennem inden den endelige beslutning bliver taget. Udfoldelse og bevægelse. Rollespillet finder sted i naturen hvor underlaget er skiftende og kuperet, og afstanden mellem de forskellige locations tager tid at tilbagelægge. Desuden er kamp et vigtigt element, hvorved fysisk udfoldelse, ved enten kamp eller flugt er næsten uundgåeligt. Styrke den unges fantasi. Ved skabelsen af rollespillerens karakter, forsøges der at få rollespilleren til at tænke sin karakter ind i et fantasi univers, samt at der kan fortælles fantasifulde historier fra andre spil. Forud for de store rollespil er der på invitationen skrevet en lille historie der lægger op til den bærende historie i spillet, og kan være med til at få rollespilleren draget med ind i historien inden spillet er gået i gang. De voksne rollespillere er med under spillet med til at beholde de unge spillere i universet ved at omdanne nymodens teknologi til noget fantasifuldt. Biler er brølende monstre osv. Udklædning er blevet gjort til et centralt omdrejningspunkt, for at bibeholde illusionen om et fantastisk fantasifuldt univers. Regelforståelse. Reglerne i spillet er forsøgt simplificeret, og lægger op til selvjustits, i den form at rollespilleren selv skal holde styr på sine evner, livspoint mm., samt at rollespilleren må tro på at

med-og modspiller gør det samme, og ikke prøver at snyde. Medvidere ligger reglerne op til at de fungerer som rammer, hvori at rollespilleren er i sin gode ret til at finde på nye ting, som kan fungere inden for rammerne. (Bymur kan overkommes ved hjælp af træstammer, der er slæbt fra skoven og hen til byen.) Styrke kreativitet og indgå i en æstetisk proces. I værkstedet bliver rollespilleren introduceret for forskellige materialer, som der kan arbejdes med. Desuden ligges der op til at det er rollespillerens egne ideer der arbejdes med, og at rollespilleren selv kommer med ideer til hvordan ideen skal tage form. Da produktet ofte kan virke vigtigere for rollespilleren end selve processen, lægges der vægt på at der arbejdes grundigt med at skabe rollespillerens helt egen våben/rustning mm., idet at det ikke kun tager 2 dage at lave, men at rollespilleren får tid til at fordybe sig i projektet, og at der er tid til at nye ideer udspringer. Medvidere lægges der vægt på at det er rollespilleren selv der har med de forskellige materialer at gøre, så rollespilleren får en fornemmelse af hvad der arbejdes med, altså selv får hænderne beskidte. Styrke samarbejdsevner. Rollespilleren møder andre ligesindede i værkstedet, hvor der kan udveksles ideer, og at der fra den rollespilsansvarliges side lægges vægt på, at rollespillerne hjælper hinanden, og bruger hinandens kompetencer til at få det bedste ud af processen. Styrke fantasien. Igennem vejledning fra den rollespilsansvarlige, bliver rollespilleren bedt om at tænke sine ideer ind i fantasi univers, og til den karakter som rollespilleren ønsker at spille. Igennem dialog kan fantasien få frit løb. Styrke relationer. I værkstedet møder rollespilleren andre unge med samme eller lignende interesser. Der lægges vægt på samarbejde og dialog mellem de unge. Tegn: Identiteter. Vi ser rollespilleren forsøge sig med forskellige karakterer eller at der fordybes i én. Der udvikles nye aspekter i karakteren, (samt at der kan ses en projektion af karaktertræk til rollespillerens egen person). Det kan ses at rollespilleren bedre tackler situationer der også kunne opstå i rollespil, oftest konfrontationer eller handel/dialog i en eller anden form. Relationer. Vi ser at rollespilleren finder nye kammerater igennem rollespillet, dette værende både fra egen klub og andre klubber, og at disse relationer vedligeholdes når de mødes til rollespil (og uden for klubben) Gruppetilhørsforhold. Vi ser at rollespilleren kan indgå i en gruppe, og kan være med til at tage fælles beslutninger, men også kan navigere uden om gruppen. Kreativ tænkning. Vi ser at rollespilleren finder på flere løsninger, eller ikke altid vælger den letteste løsning.

Udfoldelse og bevægelse. Vi ser rollespilleren aktivt deltage i rollespillet, og er aktiv på det meste af det område der bliver spillet, således at den unge bevæger sig fra sted til sted. Desuden kan det ses at den unge også bruger mimik og kropssprog til at agere. Fantasi. Vi ser at rollespilleren indlever sig i verdenen og selv er medskaber af universet, igennem denne indlevelse. Rollespilleren bruger sin fantasi til at overkomme problemstillinger i spillet. Regelforståelse. Vi ser at rollespilleren kan de regler som karakteren og racen foreskriver. Medvidere at rollespilleren kan agere inden for de rammer som reglerne laver, men også er udfordrende på hvorfor reglerne er som de er. Kreative evner og æstetiske processer. Vi ser rollespilleren fordybe sig i sit projekt, og gør brug af egne ideer, samt selv er med til at bruge de forskellige materialer. Endvidere kan rollespilleren gør brug af uordinære materialer. Samarbejdsevne. Vi ser rollespilleren indgå i samarbejde med de andre i værkstedet, både fysisk med projektet, men også i sparring om et projekt. Fantasi. Rollespilleren skaber sin ide ud fra fantasifulde tanker om sig selv og det univers som rollespilleren skal indgå i. Relationer. Vi kan se at rollespilleren skaber/styrker relationer i værkstedet gennem samarbejde, dialog og sjov. Evaluering: SMTTE-modellen bliver evalueret på p-møde efter behov, eller ved ændringer i rollespil eller værkstedsdelen, på baggrund af rollespillernes udtalte erfaringer. Herefter kan der rettes til.