Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus



Relaterede dokumenter
Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

Fodring af smågrise og slagtesvin

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

5. SLAGTESVINEFODRING

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik

Aktuelt nyt om foder

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg

BENCHMARKING AF FODERUDGIFT

Kort om CR Foderservice k.s.

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Korrekt fodring af polte

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Stil skarpt på poltene

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Slagtesvineproducenterne

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN

Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

FODRING EFTER YDELSE. Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet. Fodringsseminar 27. april 2016

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Slagtesvineproducenterne

Det lugter lidt af gris

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

Generelle forudsætninger for sohold

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

Fra vådfodertank til krybbe

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

FODER - DECEMBER 2018

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Professionel tørfodring

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

Slagtesvineproducenterne

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Professionel slagtesvineproduktion

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Transkript:

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 %

Valg af fodersystem - Afprøvningsresultater - Kønsforskel - Økonomi - Muligheder

FEsv / gris / dag 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Foderoptagelse Tørfoder 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Foderdag

FEsv / gris / dag 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 60-70 kg Foderoptagelse Tørfoder Vådfoder 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Foderdag

Vådfoder kontra tørfoder Afpr. 1) Hjemmeblandet vådfoder kontra hjemmeblandet tørfoder

Våd kontra Tør (afpr. 1) -hjemmeblandet foder FEsv/dag Vådfoderstier 2,49 Tørfoderstier 2,75 Forskel Våd - tør - 0,26 Tilvækst g/dag 900 932-32 FEsv/kg tilvækst 2,77 2,95-0,18 Kød% 61,0 60,3 + 0,7 Slagtevægt, kg 82,9 84,6-1,7

DB -forskel (Våd - Tør) Foderpris 1,40 kr./fesv 1,70 kr./fesv Afpr. 1 Blandet køn 24,- 20,- Kr. pr. gris* *) Udregnet med samme slagtevægt - Forskel i foderforbrug korrigeret til samme afgangsvægt. - Forskel i tilvækst indregnet som husleje.

Kønsforskel FEsv / gris / dag 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Foderoptagelse tørfodring efter ædelyst 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Foderdag Galtgrise Sogrise

Kønsforskel Tørfoder efter ædelyst (5 sammenligninger) FEsv pr. dag Daglig tilvækst, g FEsv/kg tilvækst Kødprocent Galtgrise - sogrise + 0,24 + 37 + 0,15-1,6

Vådfoder kontra tørfoder Afpr. 2) Hjemmeblandet vådfoder kontra indkøbt pelleteret tørfoder - Kønsopdelt (sogrise / galtgrise) Igangværende: 30 hold

Våd kontra Tør (afpr. 2) (foreløbige resultater fra 30 hold) Sogrise FEsv/dag Vådfoderstier 2,42 Tørfoderstier 2,63 Forskel våd - tør - 0,21 Tilvækst, g/dag 942 965-23 FEsv/kg tilvækst 2,57 2,72-0,15 Kød% 61,8 61,3 + 0,5 Slagtevægt, kg 83,9 85,0-1,1

Våd kontra Tør (afpr. 2) (foreløbige resultater fra 30 hold) Galtgrise FEsv/dag Vådfoderstier 2,45 Tørfoderstier 2,90 Forskel Våd - tør - 0,45 Tilvækst, g/dag 916 1000-84 FEsv/kg tilvækst 2,67 2,91-0,24 Kød% 61,0 59,5 + 1,5 Slagtevægt, kg 83,1 86,8-3,7

DB -forskel (Våd - Tør) Foderpris 1,40 kr./fesv 1,70 kr./fesv Kr. pr. gris* Afpr. 1 Afpr. 2 Blandet køn Sogrise Galtgrise 20,- 20,- 17,- 25,- 24,- 30,- *) Udregnet med samme slagtevægt - Forskel i foderforbrug korrigeret til samme afgangsvægt. - Forskel i tilvækst indregnet som husleje.

Investering pr. stiplads v. 3000 stipladser Vådfoder Tørfoder Staldareal, kvm. pr. stiplads Kr. pr. stiplads Råhuspris Inventar/foderautomater/krybbe Foderanlæg incl. rum & siloer Udleverings-/syge og pers.-rum Diverse, gyllebeholder, byggemodning, tilladelse mv. I alt 0,90 1943 728 105 265 605 3646 0,83 1805 621 57 265 580 3328

Finansieringsomkostning v. 3000 stipladser Kr. pr. stiplads Kr. pr. gris - 13 ugers opholdstid (>950 g dgl. tlv.) - 14 ugers opholdstid (>880 g dgl. tlv.) Vådfoder 307 77 83 Tørfoder 279 70 75

Merudgifter vådfoder Finansieringsomkostninger Aminosyretab Energiforbrug Ekstra gyllekørsel Vedligeholdelse I alt ~ 7 kr. pr. gris ~ 6 kr. pr. gris ~ 13 kr. pr. gris

Forskel i afkast (Våd Tør) Foderpris 1,40 kr./fesv 1,70 kr./fesv Kr. pr. gris* Afpr. 1 Afpr. 2 Blandet køn Sogrise Galtgrise 7,- 4,- 12,- 11,- 7,- 17,- *) Udregnet med samme slagtevægt - Forskel i foderforbrug korrigeret til samme afgangsvægt. - Forskel i tilvækst indregnet som husleje.

Tørfoder kontra vådfoder Afpr. 3) Indkøbt pelleteret tørfoder kontra hjemmeblandet vådfoder - Kønsopdelt (sogrise / hangrise) Igangsættes november 2011

Konklusion Fordele ved vådfoder: Mulighed for større afkast pr. gris - Galtgrise stort plus - Sogrise svagt plus - Hangrise? Godt opsyn med grisene Mulighed for brug af alternative råvarer

Konklusion Ulemper ved vådfoder Management Risikofaktorundersøgelse Satellitstalde Hygiejne

Hygiejne - Vådfoder

Andre muligheder Udfodring i halv langkrybbe (Spotmix) Computerstyret tørfoderanlæg Fodertildeling på ventilniveau Restriktiv tørfodring i langkrybbe (igangsætning af afprøvning i 2012)

Hjemmeblanding eller indkøbt foder? Hvorfor er emnet interessant? Mel contra piller Foderindkøb ØKONOMI Konklusion

Hvorfor er emnet interessant? Foderet er en tung omkostning Korn udgør i dag 65 85 % af foderet Skepsis overfor færdigfoderleverandør (færdig pille = svær at gennemskue) Mave /tarmsundhed og Salmonella Økonomi + skepsis + tarmproblemer

Melfoderets effekt på foderudnyttelsen hos slagtesvin Mange VSP forsøg: + 0,15 + 0,20 FEsv/kg tilvækst +/ 0,1 FEsv/kg tilvækst svarer til ca. 12 kr. pr. gris

Foderindkøb Færdigfoder Færdigfoderhandel Termin: høstår Korn: 65 85 % Kornsalg Hjemmeblanding Råvarehandel Termin: råvareterminer Soyahøst, politisk situation, mv Ingen kornsalg! vandpct., tørretakster, proteinregulering, transportomkostninger, rensesvind, lagerleje, lagersvind, spiring mv. Kornkøb! aminosyrer, mineraler, vitaminer

Økonomi Økonomi i hjemmeblanding? Et eksempel fra den virkelige verden

Beregningsforudsætninger: At beregne økonomien i foderfremstilling i en konkret situation kræver stor omhyggelighed i valg af forudsætninger!

Beregningsforudsætninger: Hvordan ser bedriften ud (produktionsstørrelse, sites)? Hvor meget korn hjemmeavles? Hvad er besætningens foderforbrug? Hvad er besætningens realistiske færdigfoderpris? Hvad er besætningens realistiske råvarepriser?

Beregningsforudsætninger: Hvilken KORNPRIS skal bruges i beregningerne? Er der intern fodertransport? Hvad skal der investeres? Hvad er afskrivningsperioderne for investeringerne? Hvilken rente kan investeringen finansieres med

Økonomiberegninger En rå FEsv pris i hjemmeblandet slagtesvinefoder er typisk 20 30 øre lavere end ved indkøbt foder

Økonomi i hjemmeblanding: Denne bruttoforskel (20 30 øre/fesv) skal korrigeres for: Variable blandeomkostninger (el, reparation og vedligeholdelse) Arbejdsforbrug ved hjemmeblanderiet Intern fodertransport mellem ejendomme

Økonomi i hjemmeblanding: Denne bruttoforskel (20 30 øre/fesv) skal korrigeres for: Værdi af forhøjet foderforbrug Forrentning og afskrivning af kornopbevaringsfaciliteterne Forrentning og afskrivning af male /blandeanlæg Forrentning af kornbeholdninger

Beregningsforudsætninger: Besætningsstørrelse: 10.000 slagtesvin pr. år (1 site) Foderforbrug: Slagtesvin FEsv/kg tilvækst FEsv/gris (30 107 kg) 2,85 220

Færdigfoderpris: 173,50 kr./100 kg. = 1,65 kr./fesv

Råvarepriser til hjemmeblanding: Byg (netto hjembragt basis brutto 133,50 kr./100 kg) = 120 kr./100 kg (incl. forrentning) Hvede (netto hjembragt, basis brutto 133,50 kr./100 kg.) = 120 kr./100 kg (incl. forrentning) Sojaskrå Animalsk fedt Mineralblanding til slagtesvin = 240 kr./100 kg = 525 kr./100 kg = 370 kr./100 kg

Forudsætninger variable omkostninger: Forhøjet foderforbrug: + 0,05 FEsv/kg. (restriktiv vådfodring) Variable blandeomkostninger (el + rep + vedligeholdelse) = 2,5 øre/fesv Timeløn = 150 kr./time Tidsforbrug/hjemmeblanderi = 52 uger om året 2,5 time/uge i

Forudsætninger faste omkostninger: Nyinvestering kornopbevaring/kornmodtagelse = 2.000.000 kr. Nyinvestering blanderi (indsættes i eksisterende foderlade) = 500.000 kr. Afskrivningsperiode kornopbevaring = 25 år Afskrivningsperiode blanderi = 10 år Rente = 4 %

Økonomiberegning: Slagtesvin Færdigfoder, kr. Hjemmeblanding * ) Mængde FEsv Pris kr./fesv I alt kr./år Mængde FEsv Pris Kr./FEsv I alt kr./år Kr./slagtesvin 220 1,65 363,00 220 1,44 316,8 10.000 slagtesvin 3.630.000 3.168.000 * ) Blanding m. samme næringsstofindhold som færdigfoderblanding bestående af byg, hvede, sojaskrå, fedt og mineralblanding.

Økonomi: Bruttobesparelse = ( 3.630.000 3.168.000 ) kr. = 462.000 kr. Variable blandeomkostninger = ( 10.000 x 220 x 0,025 ) kr. = 55.000 kr. Anslået arbejdstidsforbrug = ( 2,5 x 52 x150 ) kr. = 19.500 kr. Værdi af forhøjet foderforbrug = ( 10.000 x 77 x 0,05 x 1,44 ) kr. = 55.500 kr. Gns. årlig investeringsomkostning for kornopbevaringsfaciliteter = 128.000 kr. Gns. årlig investeringsomkostning for blanderi = 61.000 kr. Nettobesparelse pr. år = 143.000 kr.

Det store spørgsmål! Er det klogt at investere 2.500.0000 kr. for at forbedre regnskabets bundlinje med 143.000 kr.?

Følsomhed: Det vil en følsomhedsvurdering kunne være med til at danne beslutningsgrundlag for: +/ 1 kr./100 kg. korn = +/ 15.000 kr. +/ 5 kr./100 kg. korn = +/ 75.000 kr. +/ 1 kr./100 kg. indkøbt foder = +/ 20.000 kr. +/ 5 kr./100 kg. indkøbt foder = +/ 100.000 kr. +/ 1 % i rente = +/ 17.000 kr.

Hvornår hjemmeblanding? A. Hvem skal skifte til hjemmeblanding først? Har kornet selv Har kornopbevaringsfaciliteter Èn lokalitet m. grise

Hvornår hjemmeblanding? B. Hvem skal skifte til hjemmeblanding sidst? Ingen korn i forhold til fodermængde Ingen kornopbevaringsfaciliteter( og foderlade) Mange lokaliteter m. grise

Hvornår hjemmeblanding? Hvorfor A først: Prissikring af korndel (risikoafdækning) Grisene skal i dette tilfælde ikke belastes af eksisterende faciliteter Ingen interne transportomkostninger Kapitalkrav/finansieringsmulighed!

Hjemmeblanding uden investering Mobile blandeanlæg til landbruget

Foderproduktion med mobilt blandeanlæg Parkering ved råvarelageret Indtaste landmandens recept

Konklusion FORDELE / ULEMPER FÆRDIGFODER HJEMMEBLANDING Arbejde + Kapital + Foderpris (+) Blandesikkerhed + Afblanding + Råvarekvalitet +

Konklusion FORDELE / ULEMPER FÆRDIGFODER HJEMMEBLANDING Foderstruktur + Støv + Mave /tarmsundhed + Salmonella risiko + Foderudnyttelse + Flexibilitet + Alternative fodermidler (+) (+)

Konklusion Hjemmeblanding eller indkøbt foder? Har jeg lyst til at blande? Tjener jeg flere penge? Hvis ja og ja så GO